TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse for Grønland om visse forureninger i fødevarer

DanmarkBekendtgørelse2010

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 476 af 06/05/2010 I medfør af § 10, stk. 1, § 13, § 57, stk. 1, § 58 og § 69, stk. 3, i anordning nr. 523 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om fødevarer m.m. fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på forurenende stoffer i fødevarer. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder alene anvendelse for salg og behandling med henblik på salg af fødevarer, som helt eller delvist består af eller som indgår i animalske fødevarer. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for virksomheder, der alene producerer fødevarer bestemt til det grønlandske hjemmemarked.

Almindelige bestemmelser

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. De i bilag 1 angivne fødevarer må ikke sælges, hvis de indeholder et i bilaget angivet forurenende stof i en koncentration, der overstiger den i bilaget fastsatte grænseværdi. Stk. 2. De i bilag 1 fastsatte grænseværdier gælder for den spiselige del af fødevaren, medmindre andet er fastsat i bilaget.

Tørrede, fortyndede, forarbejdede og sammensatte fødevarer

§ 3

§ 3. Ved anvendelsen af de i bilag 1 fastsatte grænseværdier på fødevarer, der er tørrede, fortyndede, forarbejdede eller sammensat af mere end én ingrediens, tages der hensyn til følgende:

  1. Ændringer i koncentrationen af det forurenende stof forårsaget af tørring eller fortynding.
  2. Ændringer i koncentrationen af det forurenende stof forårsaget af forarbejdning.
  3. De forholdsvise mængder af produktets ingredienser.
  4. Bestemmelsesgrænse ved analyse.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Når Fødevareregionen foretager offentlig kontrol, fremlægger fødevarevirksomheden nærmere oplysninger om og begrunder koncentrerings- eller fortyndingsfaktorerne for de pågældende tørrings-, fortyndings-, forarbejdnings- og/eller blandingsprocesser eller for de pågældende tørrede, fortyndede, forarbejdede og/eller sammensatte fødevarer. Stk. 2. Fremlægger fødevarevirksomheden ikke de relevante oplysninger om koncentrerings- eller fortyndingsfaktoren, eller vurderer Fødevareregionen på baggrund af virksomhedens begrundelse, at den pågældende faktor er uhensigtsmæssig, fastlægger Fødevareregionen selv denne faktor på grundlag af de tilgængelige oplysninger med henblik på at sikre det højest mulige sundhedsbeskyttelsesniveau.

§ 5

§ 5. §§ 3 og 4 finder anvendelse, hvis der ikke er fastsat særlige grænseværdier for de pågældende tørrede, fortyndede, forarbejdede eller sammensatte fødevarer.

Forbud mod anvendelse og blanding

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Fødevarer, der ikke overholder de i bilag 1 fastsatte grænseværdier, må ikke anvendes som fødevareingredienser. Stk. 2. Fødevarer, der overholder de i bilag 1 fastsatte grænseværdier, må ikke blandes med fødevarer, der overskrider disse grænseværdier. Stk. 3. Fødevarer, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling med det formål at reducere indholdet af forurenende stoffer, må ikke blandes med fødevarer, der er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som fødevareingrediens.

Offentlig kontrol

§ 7

§ 7. Som led i kontrollen med overholdelsen af grænseværdier for forurenende stoffer i fødevarer af animalsk oprindelse udtages der stikprøver efter en af Fødevarestyrelsen årligt fastsat stikprøveplan.

Foranstaltninger

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Der idømmes bøde til den, der overtræder § 2, stk. 1, eller § 6. Stk. 2. For overtrædelser, der begås af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Ikrafttræden m.m.

selskab
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 10. maj 2010. Stk. 2. Samtidigt ophæves bekendtgørelse nr. 891 af 22. september 2005 for Grønland om visse forureninger i fødevarer. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 476 af 06/05/2010 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Fødevarestyrelsen /Esben Egede Rasmussen / Anette Haurum/

Bilag 1 Grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer

Del 1. Metaller Fødevare Grænseværdi (mg/kg vådvægt) 1.1 Bly 1.1.2 Kød (undtagen spiselige slagtebiprodukter) af får (1) 0,1 1.1.3 Spiselige slagtebiprodukter af får (1) 0,5 1.1.4 Fiskekød (muskelkød) (2) (3) 0,3 1.1.5 Krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen kød fra hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae) (4) 0,5 1.1.6 Toskallede bløddyr (4) 1,5 1.1.7 Blæksprutter (uden organer) (4) 1,0 1.2. Cadmium 1.2.1 Kød (undtagen spiselige slagtebiprodukter) af får (1) 0,05 1.2.2 Lever af får (1) 0,5 1.2.3 Nyre af får (1) 1,0 1.2.4 Fiskekød (muskelkød) (2)(3) undtagen fra de i punkt 1.2.5, 1.2.6, og 1.2.7 angivne fiskearter 0,05 1.2.5 Muskelkødaf følgende fisk (2)(3) : 0,1 rygstribet pelamide ( Sarda sarda ) tobåndet havrude ( Diplodus vulgaris ) ål ( Anguilla anguilla ) tyklæbet multe ( Chelon labrosus ) hestemakrel ( Trachurus spp. ) luvar ( Luvarus imperialis ) makrel ( Scomber spp. ) sardin ( Sardina pilchardus ) sardinlignende arter ( Sardinops spp. ) tun ( Thunnus spp., Euthynnus spp., Katsuwonus pelamis ) Senegal-tunge ( Dicologoglossa cuneata ) 1.2.6 Muskelkød af følgende fisk (2)(3) : 0,2 Fregatmakrel (Auxis spp.) 1.2.7 Muskelkød af følgende fisk (2)(3) : 0,3 ansjos ( Engraulis spp. ) sværdfisk ( Xiphias gladius ) 1.2.8 Krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen kød fra hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae) (4) 0,5 1.2.9 Toskallede bløddyr (4) 1,0 1.2.10. Blæksprutter (uden organer) (4) 1,0 1.3. Kviksølv 1.3.1 Fiskevarer (4) og fiskekød (muskelkød) (2) (3) undtagen fra de punkt 1.3.2. angivne fiskearter. Grænseværdien gælder for krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen kød fra hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae) 0,5 1.3.2 Muskelkød af følgende fisk (2)(3): : 1,0 havtaske ( Lophius spp. ), havkat ( Anarhichas lupus ) rygstribet pelamide ( Sarda sarda ) ål ( Anguilla spp.) savbug ( Hoplostethus spp. ) skolæst ( Coryphaenoides rupestris ) helleflynder ( Hippoglossus hippoglossus ) sydafrikansk kingklip ( Genypterus capensis ) marlin ( Makaira spp. ) glashvarre ( Lepidorhombus spp. ) mulle ( Mullus ) rosa kingklip (Genypterus blacodes) gedde ( Esox lucius ) ustribet pelamide ( Orcynopsis unicolor ) glyse ( Tricopterus minutus ) portugisisk pighaj ( Centroscymnes coelolepis) rokke ( Raja spp. ) rødfisk ( Sebastes marinus, S. mentella, S. viviparus ) sejlfisk ( Istiophorus platypterus ) strømpebåndsfisk, sort sabelfisk ( Lepidopus caudatus, Aphanopus carbo ) blankesten ( Pagellus spp. ) haj (alle arter) escolar, oliefisk, smørmakrel, slangemakrel ( Lepidocybium flavobrunneum, Ruvettus pretiosus, Gempylus serpens ) stør ( Acipenser spp. ) sværdfisk ( Xiphias gladius ) tun ( Thunnus spp. og Euthynnus spp., Katsuwonus pelamis ) 1.4. Tin 1.4.1 Fødevarekonserves 200 Del 2. Dioxiner og PCB’er (5) Fødevare Grænseværdi Summen af dioxiner (WHO- PCDD/F - TEQ) (6) Summen af dioxiner og dioxinlignende PCB’er (WHO-PCDD/F-PCB-TEQ) (6) 2.1. Kød og kødprodukter (undtagen spiselige slagtebiprodukter) af får (1) 3,0 pg /g fedt (7) 4,5 pg/g fedt (7) 2.2. Lever af får (1) og produkter heraf 6,0 pg /g fedt (7) 12,0 pg/g fedt (7) 2.3. Fiskekød (muskelkød), fiskevarer og produkter heraf, undtagen ål (3)(8) . Grænseværdien gælder for krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen kød fra hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae) 4,0 pg/g vådvægt 8,0 pg/g vådvægt 2.4. Muskelkød af ål ( Anguilla anguilla ) og produkter heraf 4,0 pg/g vådvægt 12,0 pg/g vådvægt 2.5. Fedt fra får 3,0 pg/g fedt 4,5 pg/g fedt 2.6. Blandet animalsk fedt 2,0 pg/g fedt 3,0 pg/g fedt 2.7. Marinolie (olie af hele fisk, fiskelevertran og olier af andre havorganismer bestemt til konsum) 2,0 pg/g fedt 10,0 pg/g fedt 2.8. Fiskelever og produkter heraf, undtagen de i punkt 2.7. angivne marinolier - 25,0 pg/g vådvægt (6) (11) Del 3. Polycykliske aromatiske hydrocarboner ( PAH ) Fødevare Grænseværdi (μg/kg vådvægt) 3.1. Benzo(a)pyren (9) 3.1.1 Olier og fedtstoffer, der er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i fødevarer 2,0 3.1.2 Røget kød og røgede kødprodukter 5,0 3.1.3 Røget fiskekød (muskelkød) og røgede fiskevarer (3)(10) , undtagen toskallede bløddyr. Grænseværdien gælder for røgede krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen kød fra hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae) 5,0 3.1.4 Ikke-røget fiskekød (muskelkød) (2)(3) 2,0 3.1.5 Ikke-røgede krebsdyr og blæksprutter. (4) Grænseværdien gælder for krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen kød fra hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae) 5,0 3.1.6 Toskallede bløddyr (4) 10,0 (1) Fødevarerne i denne kategori som defineret i bekendtgørelse for Grønland om fødevarevirksomheder. (2) Fisk levende, fersk, kølet eller frosset. Filet og andet fiskekød (også hakket), fersk, kølet eller frosset, undtagen fiskelever . Er der tale om tørrede, fortyndede, forarbejdede og / eller sammensatte fødevarer, finder §3 og §4 anvendelse. (3) Hvis fisken er bestemt til at blive spist hel, gælder grænseværdien for hele fisken. (4) Krebsdyr, også afskallede, levende, ferske, kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage; krebsdyr med skal, kogt i vand eller dampkogte, også kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage; mel, pulver og pellets af krebsdyr, egnet til menneskeføde. Bløddyr, også uden skal, levende, ferske, kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage; hvirvelløse vanddyr, andre end krebsdyr og bløddyr, levende, ferske, kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage; mel, pulver og pellets af hvirvelløse vanddyr, andre end krebsdyr, egnet til menneskeføde. Krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse vanddyr, tilberedt eller konserveret. Er der tale om tørrede, fortyndede, forarbejdede og / eller sammensatte fødevarer, finder §3 og §4 anvendelse. (5) Dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) udtrykt som WHO's toksicitetsækvivalent med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors)) og summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er (summen af PCDD, PCDF og polychlorerede biphenyler (PCB), udtrykt som WHO's toksicitetsækvivalent med anvendelse af WHO-TEF). WHO-TEF til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra WHO's møde i Stockholm, Sverige, den 15.-18. juni 1997 (Van den Berg et al., (1998) Toxic Equivalency Factors (TEFs) for PCBs, PCDDs, PCDFs for Humans and for Wildlife. Environmental Health Perspectives, 106(12), 775). Kongener TEF-værdi Kongener TEF-værdi Dibenzo-p-dioxiner (PCDD) Dioxin-lignende PCB’er: non-ortho PCB’er + mono-ortho-PCB’er 2,3,7,8-TCDD 1 1,2,3,7,8-PeCDD 1 Non-ortho-PCB’er 1,2,3,4,7,8-HxCDD 0,1 PCB 77 0,0001 1,2,3,6,7,8-HxCDD 0,1 PCB 81 0,0001 1,2,3,7,8,9-HxCDD 0,1 PCB 126 0,1 1,2,3,4,6,7,8-HpCDD 0,01 PCB 169 0,01 OCDD 0,0001 Dibenzofuraner (PCDF) Mono-ortho-PCB’er 2,3,7,8-TCDF 0,1 PCB 105 0,0001 1,2,3,7,8-PeCDF 0,05 PCB 114 0,0005 2,3,4,7,8-PeCDF 0,5 PCB 118 0,0001 1,2,3,4,7,8-HxCDF 0,1 PCB 123 0,0001 1,2,3,6,7,8-HxCDF 0,1 PCB 156 0,0005 1,2,3,7,8,9-HxCDF 0,1 PCB 157 0,0005 2,3,4,6,7,8-HxCDF 0,1 PCB 167 0,00001 1,2,3,4,6,7,8-HpCDF 0,01 PCB 189 0,0001 1,2,3,4,7,8,9-HpCDF 0,01 OCDF 0,0001 Anvendte forkortelser; “T”= tetra, “Pe”= penta, “Hx”= hexa, “Hp”= hepta, “O”= octa, “CDD”= chlordibenzodioxin, “CDF”= chlordibenzofuran, “CB”= chlorbiphenyl. (6) Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen. (7) Grænseværdien gælder ikke for fødevarer, der indeholder < 1 % fedtstof. (8) Fisk levende, fersk, kølet eller frosset. Filet og andet fiskekød (også hakket), fersk, kølet eller frosset. Fisk, tørret, saltet eller i saltlage; røget fisk, også kogt før eller under røgningen; mel, pulver og pellets af fisk, egnet til menneskeføde. Krebsdyr, også afskallede, levende, ferske, kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage; krebsdyr med skal, kogt i vand eller dampkogte, også kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage; mel, pulver og pellets af krebsdyr, egnet til menneskeføde. Bløddyr, også uden skal, levende, ferske, kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage; hvirvelløse vanddyr, andre end krebsdyr og bløddyr, levende, ferske, kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage; mel, pulver og pellets af hvirvelløse vanddyr, andre end krebsdyr, egnet til menneskeføde. Fisk, tilberedt eller konserveret; kaviar og kaviarerstatning tilberedt af fiskerogn. Krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse vanddyr, tilberedt eller konserveret. Undtagen fiskelever som anført i punkt 2.8. (9) De angivne grænseværdier er for benzo(a)pyren, der anvendes som markør for forekomsten og virkningen af kræftfremkaldende polycykliske aromatiske hydrocarboner. (10) Fisk, tørret, saltet eller i saltlage; røget fisk, også kogt før eller under røgningen; mel, pulver og pellets af fisk, egnet til menneskeføde. Krebsdyr, også afskallede, levende, ferske, kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage; krebsdyr med skal, kogt i vand eller dampkogte, også kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage; mel, pulver og pellets af krebsdyr, egnet til menneskeføde. Bløddyr, også uden skal, levende, ferske, kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage; hvirvelløse vanddyr, andre end krebsdyr og bløddyr, levende, ferske, kølede, frosne, tørrede, saltede eller i saltlage; mel, pulver og pellets af hvirvelløse vanddyr, andre end krebsdyr, egnet til menneskeføde. Krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse vanddyr, tilberedt eller konserveret. (11) For fiskelever på dåse gælder grænseværdien for hele det spiselige indhold i dåsen.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
8. maj 2010