Tilbage
Lov om ændring af lov om begravelse og ligbrænding og lov om folkekirkens økonomi\n(Samarbejde om krematoriedrift m.v.)
DanmarkLov2010
By-, Land- og Kirkeministeriet
LOV nr 539 af 26/05/2010 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
(Stk. 3)
§ 1. I lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 19. juni 2008, foretages følgende ændring:
- Efter § 4 indsættes i kapitel 1: »§ 4 a. Et eller flere menighedsråd og kirkegårds- og krematoriebestyrelser kan indgå samarbejde om krematoriedrift i et interessentskab. Ligeledes kan et eller flere menighedsråd og kirkegårds- og krematoriebestyrelser indgå samarbejde med en eller flere kommunalbestyrelser om krematoriedrift i et interessentskab. Stk. 2. De nærmere betingelser for samarbejdet skal fastsættes i en vedtægt, som skal godkendes af kirkeministeren. Stk. 3. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægten, herunder krav om anvendelse af standardvedtægter udarbejdet af ministeren.«
§ 2
§ 2. I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 406 af 21. april 2010, foretages følgende ændring:
- I § 17 g indsættes som stk. 7: »Stk. 7. Tilskud til krematoriedrift i og uden for provstiet kan ydes af provstiudvalgskassen efter kirkeministerens nærmere bestemmelse.«
§ 3
§ 3. Loven træder i kraft den 15. juni 2010.
§ 4
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Birthe Rønn Hornbech/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 26. maj 2010