Lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat\n(Etablering af separationsfaciliteter, ophævelse af afgiftsbestemmelser vedrørende transport af udenlandsk olie og mulighed for nedsættelse af 5-procents-elementet for tilslutningspligtige producenter m.v.)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
LOV nr 542 af 26/05/2010 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
(Stk. 4)
§ 1. I lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 18. november 2005, foretages følgende ændringer:
- Overalt i loven ændres »Dansk Olie og Naturgas A/S« og »Dansk Olie & Naturgas A/S« til: »DONG Oil Pipe A/S«.
- § 1 affattes således: »§ 1. DONG Energy A/S’ datterselskab DONG Oil Pipe A/S forestår driften af den rørledning med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter til transport af råolie og kondensat, der er anlagt fra det danske kontinentalsokkelområde i Nordsøen til Fredericia. Stk. 2. Klima- og energiministeren kan tillade, at DONG Oil Pipe A/S i tilknytning til virksomhed efter stk. 1 etablerer og driver faciliteter til separation af råolie og kondensat, som transporteres gennem rørledningen. Meddelelse af tilladelse forudsætter, at en eller flere nuværende eller kommende brugere af rørledningen ønsker separation af deres råolie og kondensat. Tilladelse meddeles efter ansøgning, som indgives efter § 2 a. Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om driften af rørledningen og separationsfaciliteter m.v. og udøver gennem Energistyrelsen tilsyn med virksomheden. Stk. 4. Klima- og energiministeren kan pålægge ansøgere efter denne lov, ejer og brugere af rørledningen eller separationsfaciliteter og enhver med andel i et felt, der har fået dispensation fra tilslutningspligten efter § 2, stk. 3, at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling efter denne lov og kan fastsætte regler herom.«
- § 2, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
- § 2, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 5. DONG Oil Pipe A/S aftaler vilkårene for tilslutning og transport samt eventuel separation med brugerne. Hvis kvaliteten af de enkelte brugeres råolie og kondensat ændres ved transport og eventuel behandling i separationsfaciliteter i tilknytning til transporten i rørledningen, kan DONG Oil Pipe A/S og brugerne aftale vilkårene for udligning af dette mellem brugerne. I tilfælde af uenighed fastsættes vilkårene af klima- og energiministeren. Stk. 6. Aftaler efter stk. 5 skal godkendes af klima- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.«
- Efter § 2 indsættes: »§ 2 a. En ansøgning om tilladelse efter § 1, stk. 2, skal være bilagt en plan for separationsfaciliteterne og deres drift. Tilladelsen skal være meddelt af klima- og energiministeren, jf. § 1, stk. 2, inden DONG Oil Pipe A/S indhenter tilbud på etablering og drift af faciliteterne. Klima- og energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen. Stk. 2. Leverandører til etablering og drift af faciliteterne vælges på grundlag af udbud efter samme regler, som er fastsat i EU’s forsyningsvirksomhedsdirektiv. Stk. 3. Tilladelse efter § 1, stk. 2, kan kun meddeles, hvis det skønnes, at DONG Oil Pipe A/S har den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund til at kunne drive separationsvirksomheden. DONG Oil Pipe A/S skal til enhver tid kunne dokumentere at have den fornødne sagkundskab. Stk. 4. Klima- og energiministeren kan inddrage en tilladelse efter § 1, stk. 2, hvis DONG Oil Pipe A/S anmelder betalingsstandsning, indgiver konkursbegæring eller erklæres konkurs.
(Stk. 2)
§ 2 b. DONG Oil Pipe A/S er forpligtet til at udføre separation af råolie og kondensatprodukter for brugere af rørledningen. Betaling for separationen afkræves brugere af separationsfaciliteterne i overensstemmelse med § 3 c, stk. 3. Stk. 2. DONG Oil Pipe A/S kan stille krav om, at brugere og kommende brugere af separationsfaciliteterne stiller sikkerhed for refusion til DONG Oil Pipe A/S af selskabets omkostninger, jf. § 3 c, stk. 1, 1., 3. og 4. pkt. Refusionen forfalder til betaling, såfremt brugeren eller kommende brugere beslutter ikke at benytte faciliteterne eller afbryder eller forkorter brugen heraf, uden at der er andre brugere, som ønsker at fortsætte benyttelsen. Klima- og energiministeren træffer afgørelse i tilfælde af uenighed mellem DONG Oil Pipe A/S og en bruger eller kommende bruger om sikkerhedens størrelse og art.« 6. § 3, stk. 3, ophæves. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5. 7. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Tilbagebetalingstiden på et anlæg kan dog ikke overstige anlæggets forventede tekniske eller økonomiske levetid.« 8. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1, 2 og 3« til: »stk. 1 og 2«. 9. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 4, ophæves 2. pkt. 10. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 5, udgår »og 3«. 11. § 3 a, stk. 1, affattes således: »DONG Oil Pipe A/S betaler til staten en afgift på 95 pct. af beløbet, der er nævnt i § 3, stk. 2.« 12. Efter § 3 a indsættes: »§ 3 b. DONG Oil Pipe A/S fastsætter efter forhandling med brugerne af rørledningen og separationsfaciliteterne m.v. kriterier for, hvilken sammensætning af råolie og kondensat der kræver separation. Kriterierne fastsættes med det udgangspunkt, at en brugers råolie og kondensat kræver separation, når den ikke kan transporteres i et normalt skib beregnet til transport af råolie. Kriterierne skal godkendes af klima- og energiministeren og offentliggøres af DONG Oil Pipe A/S. Klima- og energiministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen af kriterierne. I tilfælde af uenighed mellem en bruger eller en kommende bruger og DONG Oil Pipe A/S om, hvorvidt brugerens eller den kommende brugers råolie og kondensat kræver separation, træffer ministeren afgørelse herom. Stk. 2. Brugere eller kommende brugere af rørledningen m.v., hvis råolie og kondensat kræver separation, aftaler med DONG Oil Pipe A/S betaling og øvrige vilkår for separation af deres olie og kondensat. I tilfælde af uenighed fastsættes vilkårene af klima- og energiministeren. Aftalerne skal godkendes af klima- og energiministeren. Klima- og energiministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
(Stk. 6)
§ 3 c. Brugerne af separationsfaciliteterne har pligt til at betale DONG Oil Pipe A/S’ omkostninger i forbindelse med faciliteterne. Brugernes betaling for brug af separationsfaciliteterne skal i et regnskabsår dække omkostninger i forbindelse med faciliteterne i samme år. Omkostninger omfatter alle omkostninger relateret til driften af separationsfaciliteterne fratrukket eventuelle indtægter. Omkostninger omfatter endvidere de faktisk afholdte omkostninger til afdrag og forrentning af lån (fremmedkapital) til finansiering af separationsfaciliteterne, forrentning af den egenkapitalbinding, som investeringen i separationsfaciliteterne medfører, jf. stk. 2, og hensættelser til omkostninger til fjernelse af separationsfaciliteterne. Stk. 2. DONG Oil Pipe A/S’ binding af egenkapital til finansiering af separationsfaciliteterne forrentes med den effektive rente for de aktuelle lån til finansiering af separationsfaciliteterne i samme regnskabsår med tillæg af 3 procentpoint. Uanset den faktiske egenkapital i DONG Oil Pipe A/S fastsættes egenkapitalbindingen ved beregning af DONG Oil Pipe A/S’ omkostninger til 30 pct. af den samlede kapital, som i gennemsnit over året er bundet i separationsfaciliteterne. Stk. 3. Brugere, hvis råolie og kondensat kræver separation, og brugere, hvis råolie og kondensat ikke kræver separation, men som ønsker at få foretaget separation, betaler for separation et beløb, der opgøres som de gennemsnitlige omkostninger, jf. stk. 1, i regnskabsåret pr. ton kondensat, som er frasepareret i samme regnskabsår. Stk. 4. DONG Oil Pipe A/S kan opkræve acontobetaling for brug af separationsfaciliteterne. Stk. 5. DONG Oil Pipe A/S offentliggør den aktuelle betaling for brug af separationsfaciliteterne. Stk. 6. DONG Oil Pipe A/S aflægger særskilt regnskab for virksomhed efter § 1, stk. 2. Regnskabet revideres efter de regler, der til enhver tid er gældende for DONG Oil Pipe A/S’ samlede virksomhed. Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskab bilagt udtalelser fra brugerne fremsendes til klima- og energiministeren. DONG Oil Pipe A/S offentliggør regnskabet. I tilfælde af uenighed om regnskabet mellem en bruger og DONG Oil Pipe A/S træffer klima- og energiministeren afgørelse.
(Stk. 2)
§ 3 d. Enhver, som indvinder flydende kulbrinter fra grænseoverskridende felter mellem Danmark og et andet land, betaler 5 pct. af værdien af den del af den indvundne råolie og kondensat, som er indvundet fra dansk kontinentalsokkelområde i Nordsøen. Hvis den indvundne råolie og kondensat transporteres i rørledningen, jf. § 2, sker betaling efter 1. pkt. til DONG Oil Pipe A/S. I øvrige tilfælde sker betalingen til staten. Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af afgift til staten efter stk. 1.« 13. I § 5, stk. 1, indsættes efter »rørledningen«: »og separationsfaciliteterne m.v.« 14. I § 6, stk. 2, udgår », § 3, stk. 1, nr. 3«. 15. I § 6, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 5«, og »§ 2, stk. 3 og 5« ændres til: »§ 2, stk. 3, og afgørelser efter § 2, stk. 5, om vilkårene for tilslutning til og transport gennem rørledningen i aftaler mellem DONG Oil Pipe A/S og brugerne«.
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Lykke Friis/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 26. maj 2010