TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder m.v. til Trafikstyrelsen

DanmarkBekendtgørelse2010

Transportministeriet

BEK nr 575 af 25/05/2010 I medfør af § 21 h, stk. 1, 1. pkt., § 21 l, stk. 6, § 21 p, stk. 3, § 22, stk. 6, og § 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 969 af 8. oktober 2009, fastsættes efter bemyndigelse fra transportministeren i henhold til § 24 a:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Trafikstyrelsen driver og vedligeholder en database vedrørende indberettede data om ulykker, forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder m.v. på jernbaneområdet. Stk. 2. Indberetningerne er til brug for styrelsens årlige indberetninger til Det Europæiske Jernbaneagentur og styrelsens forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige arbejde m.v. Stk. 3. Databasen og de elektronisk indberettede oplysninger er ikke tilgængelig for offentligheden, jf. § 5, stk. 2, i offentlighedsloven.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere, veteranbaner og veterantog har pligt til at indberette de data, som er anført i bilag 2, til den i § 1 nævnte database. Stk. 2. Personer, der er ansat ved jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere, og personer, som udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet, kan indberette sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder til Trafikstyrelsen, jf. § 6.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Ved ulykke forstås en uønsket eller utilsigtet pludselig hændelse eller en specifik kæde af sådanne hændelser, der har skadelige følger. Ulykker opdeles i følgende kategorier: Togsammenstød, afsporinger, ulykker i jernbaneoverkørsler, personskader forårsaget af rullende materiel i bevægelse, brand i rullende materiel og andet. Stk. 2. Ved væsentlig ulykke forstås enhver ulykke, hvori der er involveret mindst ét jernbanekøretøj i bevægelse, og som resulterer i mindst én dræbt eller alvorligt tilskadekommet person, eller i omfattende ødelæggelse af materiel, spor eller andre anlæg eller miljøet eller i omfattende forstyrrelse af trafikken (i Kommissionens direktiv 2009/149/EF af 27. november 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF (jernbanesikkerhedsdirektivet) benævnt alvorlig ulykke). Ulykker i værksteder, lagre og depoter medregnes ikke. Stk. 3. Ved forløbere til ulykker forstås skinnebrud, solkurver, signalfejl, forbikørsel af stopsignal og defekte hjul og aksler på rullende materiel i drift. Stk. 4. Ved sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder forstås en begivenhed på jernbaneområdet, der ikke har medført en ulykke eller forløbere til ulykker, men som kunne have fået betydning for jernbanesikkerheden, herunder risiko for personpåkørsel forårsaget af rullende materiel i bevægelse, bremsetekniske fejl, uregelmæssighed i jernbaneoverkørsel, deformation af sporene, fejl ved signalering, profilforhold eksklusiv personskade som følge af rullende materiel i bevægelse, hærværk eller andet.

Indberetning

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Indberetningen af data skal ske senest den 1. marts hvert år for det foregående kalenderår, jf. § 2, stk. 1. Stk. 2. Jernbanevirksomhederne, jernbaneinfrastrukturforvalterne, veteranbanerne og veterantogene skal ved indberetning af data anvende de definitioner, der angives i § 3 og bilag 1. Stk. 3. Indberetningen af data skal ske i henhold til de kategorier, der er nævnt i bilag 2. Stk. 4. Forløbere til ulykker, som forårsager en ulykke, skal indberettes både som forløbere til ulykker og en ulykke.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Indberetning efter § 4 skal ske elektronisk. Indberetningen skal ske ved enten at udfylde en elektronisk kopi af Trafikstyrelsens sikkerhedsdatabase eller ved at overføre data fra virksomhedens egen database i et format svarende til Trafikstyrelsens database. Stk. 2. Veteranbaner og veterantog kan dog vælge at anvende blanketten i bilag 2 ved indberetning til Trafikstyrelsen. Stk. 3. Jernbanevirksomhedernes, jernbaneinfrastrukturforvalternes, veteranbanernes og veterantogenes indberetninger må ikke udover de oplysninger, som er anført i bilag 2, indeholde personhenførbare oplysninger.

§ 6

§ 6. Personer, jf. § 2, stk. 2, skal ved indberetning af sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder til Trafikstyrelsen anvende blanketten i bilag 2, punkt 1-9.

Straffebestemmelser

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1-3, kan straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

selskab
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 646 af 25. juni 2008 om indberetning af data til Trafikstyrelsen vedrørende ulykker, hændelser og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder ophæves.

§ 9

§ 9. For så vidt angår indberetningen den 1. marts 2011 for kalenderåret 2010 gælder, at de hidtil gældende regler finder anvendelse.

Trafikstyrelsen /Carsten Falk Hansen / Lise Aaen Kobberholm/

Bilag 1 Definitioner til brug ved indberetning af data til Trafikstyrelsen

Ulykker – Ved togsammenstød forstås togsammenstød, herunder sammenstød med forhindringer inden for fritrumsprofilen (kollision), frontalt sammenstød mellem to tog eller sammenstød mellem front og bagende af to tog eller et sideværts sammenstød mellem en del af et tog og en del af et andet tog, eller et tog i sammenstød med rangerende rullende materiel eller genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved jernbaneoverkørsler, hvis genstande er tabt af krydsende køretøjer eller personer. – Ved afsporing forstås enhver hændelse, hvor mindst ét af et togs hjul løber af sporet. – Ved ulykker i jernbaneoverkørsler forstås ulykker i jernbaneoverkørsler, der involverer mindst ét jernbanekøretøj og et eller flere krydsende køretøjer, andre krydsende brugere, f. eks. fodgængere, eller genstande der midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, hvis de er tabt af krydsende køretøjer eller brugere. – Ved personskade forårsaget af rullende materiel i bevægelse forstås skader på en eller flere personer, som enten rammes af et jernbanekøretøj eller af en genstand, der er fastgjort til eller har løsrevet sig fra køretøjet. Definitionen omfatter også personer, som falder ud af jernbanekøretøjer, og personer, som falder eller rammes af løse genstande under befordring i jernbanekøretøjer. – Ved brand i rullende materiel forstås brande og eksplosioner, inklusive deres last, undervejs mellem afgangsstation og bestemmelsessted, herunder når de holder på afgangsstationen, bestemmelsesstedet eller ved mellemstop samt under omrangering. – Ved andre typer ulykker forstås alle andre ulykker end togsammenstød, afsporinger, ulykker i jernbaneoverkørsler, personskader forårsaget af rullende materiel i bevægelse samt brand i rullende materiel. Væsentlige ulykker – Ved omfattende ødelæggelse af materiel, spor eller andre anlæg eller miljøet forstås ødelæggelser for mindst 1,2 mio. kr. – Ved omfattende forstyrrelse af trafikken forstås, at togtrafikken er indstillet i 6 timer eller mere på en hovedbanestrækning. Selvmord – Ved selvmord forstås handling, hvormed en person forsætlig tager livet af sig selv, og som registreres som sådan af de kompetente myndigheder. Farligt gods – Ved farligt gods forstås stoffer og genstande, som ikke må transporteres i henhold til RID, eller kun må transporteres i henhold til betingelser, der er fastsat i RID. – Ved ulykker i forbindelse med transport af farligt gods forstås enhver ulykke eller hændelse, der skal indberettes i henhold til kapitel 1.8.5 i RID/ADR. Forløbere til ulykker – Ved skinnebrud forstås enhver skinne, som er gået i to eller flere stykker, eller enhver skinne, hvorfra der løsriver sig et stykke metal, der efterlader et hul på mere end 50 mm længde og mere end 10 mm dybde på kørefladen. – Ved solkurver forstås fejl i sporkontinuum eller –geometri, som af sikkerhedshensyn kræver omgående lukning af sporet eller nedsættelse af den tilladte hastighed. – Ved signalfejl forstås enhver fejl i signalsystemet, enten på infrastrukturen eller på det rullende materiel, som medfører et mindre restriktivt signal end krævet. – Ved forbikørsel af stopsignal forstås enhver situation, hvor en hvilken som helst del af toget kører længere frem end tilladt. – Ved defekte hjul og aksler forstås brud, der påvirker hjulets eller akslens væsentligste dele, og dermed skaber risiko for ulykker i form af afsporing eller sammenstød.

§ 9

Personskade – Ved passager forstås enhver, der foretager en rejse med jernbane, eksklusiv togpersonale. I ulykkesstatistikker omfatter dette også personer, der prøver at stige på eller af et tog i bevægelse. – Ved personale, herunder kontrahenters personale forstås enhver person, der er beskæftiget i tilknytning til en jernbane, og som er på arbejde på ulykkestidspunktet. Definitionen omfatter togpersonalet og personer, der betjener rullende materiel og infrastrukturanlæg. – Ved brugere på jernbaneoverkørsler forstås enhver, der bruger en jernbaneoverkørsel til at krydse jernbanen ved hjælp af et transportmiddel eller til fods. – Ved personer, der uretmæssigt befinder sig på jernbanearealer forstås alle, der opholder sig på en jernbanes område, hvor det er forbudt, undtagen brugere af jernbaneoverkørsler. – Ved andre personer forstås alle, der ikke er omfattet af definitionen på passager, personale, brugere af jernbaneoverkørsler eller personer, der uretmæssigt befinder sig på jernbanearealer. Skadestype – Ved dræbt forstås en person, der dræbes på stedet eller dør inden for 30 dage som følge af en ulykke. Selvmord medregnes ikke. – Ved alvorligt tilskadekommen person forstås en person, som har været indlagt på sygehus i mere end 24 timer som følge af en ulykke. Selvmordsforsøg medregnes ikke. – Ved lettere tilskadekommen person forstås personer, der er påført skade. Dræbte og alvorligt tilskadekomne medregnes ikke. Omkostninger – Ved omkostninger ved miljøskader forstås omkostninger, der skal afholdes af jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne, anslået på grundlag af disses erfaringer med at føre et skadet område tilbage til tilstanden før jernbaneulykken. – Ved omkostninger ved materiel skade på rullende materiel eller infrastruktur forstås omkostningerne ved at anskaffe nyt rullende materiel eller anlægge ny infrastruktur med samme funktionalitet og tekniske parametre som det uopretteligt beskadigede samt omkostningerne ved at føre rullende materiel eller infrastruktur, der kan repareres, tilbage til tilstanden før ulykken. Begge dele skal anslås af jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne på grundlag af deres erfaringer. Omkostninger til leje af rullende materiel til erstatning for skadede køretøjer, der ikke står til rådighed, er også omfattet af denne definition. Jernbaneoverkørsler – Ved jernbaneoverkørsel med automatisk beskyttelse eller advarselsanlæg på brugersiden forstås en jernbaneoverkørsel, hvor beskyttelsen eller advarselssignalet aktiveres af det tog, der nærmer sig. – Ved beskyttelse på banesiden forstås et signal eller andet driftsikringssystem, som kun tillader tog at køre frem, hvis jernbaneoverkørslen er beskyttet på brugersiden, og der ikke er nogen i færd med at passere den; sidstnævnte kontrolleres ved hjælp af overvågning eller detektion af hindringer. – Ved jernbaneoverkørsel med manuelt betjent beskyttelse eller advarselsanlæg forstås en jernbaneoverkørsel, hvor beskyttelse eller advarselsanlægget aktiveres manuelt og ikke er koblet til et jernbanesignal, som kun giver toget lov til at køre frem, hvis beskyttelsen eller advarselssignalet er aktiveret. – Ved usikret jernbaneoverkørsel forstås en jernbaneoverkørsel, hvor der ikke aktiveres nogen form for advarselssystem eller beskyttelse, når brugerne ikke kan benytte overkørslen i sikkerhed.

opsigelseleje

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
1. juni 2010
Bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker, forløbere til ulykker og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder m.v. til Trafikstyrelsen | TheLawyer.sh