Bekendtgørelse om indgåelse af behandlingsaftaler efter de udvidede fritvalgsordninger m.v.

BEK nr 61 af 20/01/2010 I medfør af § 87, stk. 6, § 87 d, § 87 h og § 87 i i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som ændret ved lov nr. 538 af 17. juni 2008, lov nr. 539 af 17. juni 2008, lov nr. 530 af 12. juni 2009 og lov nr. 1521 af 27. december 2009, fastsættes:

Aftaler m.v.

§ 1. Regionsrådene i forening indgår aftale med de private sygehuse, klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af personer efter sundhedslovens § 87, § 87 c og § 87 g. Stk. 2. Private sygehuse, klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, som har indgået en aftale med regionerne i forening efter stk. 1, kan samarbejde med hinanden, herunder om levering af diagnostiske ydelser.

§ 2. Private sygehuse, klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, der ønsker at indgå aftale med regionerne efter § 1, skal til brug herfor på anmodning fra regionsrådene eller ministeren for sundhed og forebyggelse fremlægge dokumentation vedrørende:

1. behandlingstilbud, herunder behandlingserfaring, faglige kvalifikationer, vagtberedskab, apparaturstandard, behandlingsprincipper og lignende,
2. ventetid til behandling og
3. iagttagelse af patientrettigheder.

§ 3. Private sygehuse, klinikker m.v. her i landet og sygehuse m.v. i udlandet, der har fået henvist en person til behandling i henhold til en aftale med regionsrådene efter § 1, skal til brug for en eventuel fortsat behandling i sygehusvæsenet og for afregning for udført behandling give alle relevante oplysninger om behandlingen til det sygehus, som har henvist personen.

Voldgift

§ 5. Opstår der en tvist mellem regionsrådene i forening og de privatejede sygehuse, klinikker m.v. her i landet eller sygehuse, klinikker m.v. i udlandet (tvistens parter) om vilkårene for en aftale om undersøgelse og behandling efter § 1, kan sygehusene, klinikkerne m.v. hver især eller i forening indbringe tvisten for det i § 6 omtalte voldgiftsnævn.

§ 6. Indbringes der en tvist efter § 5, nedsætter ministeren for sundhed og forebyggelse et voldgiftsnævn, der i sin virksomhed er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Voldgiftsnævnets kendelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8. Opstår der tvist om voldgiftsopmandens habilitet, træffer ministeren for sundhed og forebyggelse, inden voldgiftskendelse afsiges, afgørelse herom under hensyntagen til forvaltningslovens regler. Stk. 2. Afgør ministeren for sundhed og forebyggelse, at voldgiftsopmanden er inhabil, udpeger ministeren snarest muligt derefter en ny voldgiftsopmand.

Behandling af voldgiftssager m.m.

§ 9. Ved behandlingen af en voldgiftssag deltager opmanden samt de to voldgiftsmænd. Opmanden kan tilkalde særligt sagkyndige til at bistå ved sagens behandling. Stk. 2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse yder sekretariatsbistand til voldgiftsnævnet.

§ 10. Inden voldgiftsnævnet afsiger kendelse i sagen om vilkårene for en aftale, søger voldgiftsopmanden så vidt muligt at opnå forlig. Stk. 2. Indgår tvistens parter under voldgiftssagen forlig, afslutter voldgiftsnævnet sagen, dog gælder § 14 og § 15.

§ 11. Voldgiftsnævnet træffer afgørelse om vilkårene for en aftale ved skriftlig kendelse, som skal være begrundet og underskrevet af voldgiftsopmanden. Kan voldgiftsnævnet ikke opnå enighed om vilkårene for en aftale, afgiver voldgiftsopmanden kendelse om fastlæggelse af vilkårene herfor. Stk. 2. Begrundet kendelse afsiges snarest og så vidt muligt inden 4 ugers forløb fra den dag, da voldgiftsopmand og voldgiftsmænd er udpeget.

§ 12. Ønsker sygehuse, klinikker m.v., som har indbragt en tvist for voldgiftsnævnet, ikke at indgå aftale på de vilkår, som voldgiftsnævnet har fastsat i en kendelse, kan de ikke modtage patienter efter sundhedslovens § 87, § 87 c og § 87 g til behandlinger, som er omfattet af kendelsen, medmindre de senere indgår ny aftale herom med regionerne i forening.

Sagsomkostninger

§ 13. Ved kendelsen fastsættes sagsomkostninger, jf. § 14 og § 15.

§ 14. Voldgiftsopmandens honorar udgør 651,68 kr. pr. påbegyndt time (2009 løn- og pristalsniveau), og udbetales af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Beløbet reguleres én gang årligt. Stk. 2. Stk. 1 gælder tillige ved forligsmægling. Stk. 3. Voldgiftsopmanden fastsætter honoraret til de sagkyndige, jf. § 9.

§ 15. Tvistens parter afholder hver halvdelen af udgifterne til voldgiftsopmandens og eventuelt suppleants og sagkyndiges honorering efter § 14. Beløbet forfalder til betaling senest 30 dage efter voldgiftssagens afslutning. Beløbet indbetales til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Stk. 2. Tvistens parter afholder hver især udgifter til honorering af den af dem udpegede voldgiftsmand.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. januar 2010.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse /Jakob Axel Nielsen / John Erik Pedersen/