TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om særlige restriktioner for import af foder med indhold af ”Bt 63”-ris

DanmarkBekendtgørelse2010

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 618 af 09/06/2010 I medfør af § 1, § 2 og § 6, stk. 2, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 12. marts 2009, og efter bemyndigelse fastsættes:

Bekendtgørelsens anvendelsesområde og overordnede krav

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter import til Danmark af visse foderprodukter, jf. § 3, og som har oprindelse i eller er afsendt fra Kina. Stk. 2. Enhver import af disse produkter skal anmeldes til Plantedirektoratet inden ankomsten til Danmark. Anmeldelsen skal ske mindst 24 timer før forventet ankomsttidspunkt.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed og i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder.

Kina - genetisk modificeret ris -"Bt 63"

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Det er forbudt for foderstofvirksomheder at importere de nedenfor nævnte produkter, med følgende toldkoder:

  1. Uafskallet ris, under toldkode KN 1006 10
  2. Afskallet ris (hinderis), under toldkode KN 1006 20
  3. Delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret, under toldkode KN 1006 30
  4. Brudris, under toldkode KN 1006 40 00
  5. Rismel, under toldkode KN 1102 90 50
  6. Gryn og groft mel af ris, under toldkode KN 1103 19 50
  7. Pellets, under toldkode KN 1103 20 50
  8. Flager af ris, under toldkode KN 1104 19 91
  9. Korn, valset eller i flager (undtagen korn af havre, hvede, rug, majs og byg samt flager af ris), under toldkode KN 1104 19 99
  10. Risstivelse, under toldkode KN 1108 19 10
  11. Tilberedte næringsmidler til børn, i pakninger til detailsalg, under toldkode KN 1901 10 00
  12. Pastaprodukter, ikke kogte, fyldte eller på anden måde tilberedt, med indhold af æg, under toldkode KN 1902 11 00
  13. Pastaprodukter, ikke kogte, fyldte eller på anden måde tilberedt, uden indhold af æg, under toldkode KN 1902 19
  14. Pastaprodukter med fyld, også kogt eller på anden måde tilberedt, under toldkode KN 1902 20
  15. Andre pastaprodukter (andre end pastaprodukter, ikke kogte, fyldte eller på anden måde tilberedt og andre end pastaprodukter med fyld, også kogt eller på anden måde tilberedt) under toldkode KN 1902 30
  16. Varer fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter - varer af ris, under toldkode KN 1904 10 30
  17. Blandinger af "müsli-typen" baseret på ikke-ristede kornflager, under toldkode KN 1904 20 10
  18. Tilberedte næringsmidler fremstillet af ikke-ristede flager af korn eller af blandinger af ikke-ristede kornflager eller ekspanderet korn - varer af ris (undtagen blandinger af ”müsli-typen” baseret på ikke-ristede kornflager), under toldkode KN 1904 20 95
  19. Ris, forkogt eller på anden måde tilberedt, ikke andetsteds tariferet (undtagen mel, gryn eller groft mel, tilberedte næringsmidler fremstillet ved ekspandering eller ristning, eller af ikke-ristede flager af korn eller af blandinger af ikke-ristede kornflager og ristede flager af korn eller ekspanderet korn), under toldkode KN 1904 90 10
  20. Rispapir, under toldkode KN ex 1905 90 20
  21. Klid og andre restprodukter, også i form af pellets, fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af ris med indhold af stivelse på 35 vægtprocent og derunder, under toldkode KN 2302 40 02
  22. Klid og andre restprodukter, også i form af pellets, fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af ris i andre tilfælde end med indhold af stivelse på 35 i vægtprocent og derunder, under toldkode KN 2302 40 08
  23. Peptoner og derivater deraf; andre proteinstoffer og derivater deraf, ikke andetsteds tariferet; hudpulver, også behandlet med chromsalt, under toldkode KN 3504 00 00. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for sendinger, der er ledsaget af en original analyserapport eller af en bekræftet kopi af en sådan original analyserapport, jf. stk. 4, der godtgør at produktet ikke indeholder den genetisk modificerede ris ”Bt 63”. Analyserapporten skal være udstedt af et officielt eller akkrediteret laboratorium og skal være udarbejdet på grundlag af analysemetoder, baseret på den konstruktions-specifikke metode, der er udviklet af D. Mäde et al. Hvis analyserapporten er udstedt af et kinesisk laboratorium, skal laboratoriet være nævnt på den liste, som er fremsendt af de kinesiske myndigheder, og som kan findes på webadressen http://www.pdir.dk/Default.aspx?ID=2612, ligesom analyserapporten skal være påtegnet af de kinesiske myndigheder.
§ 3

(Stk. 7)

Stk. 3. Hvis der ikke findes en analyserapport, som anført i stk. 2, skal den, der er ansvarlig for sendingen, sørge for at produktet bliver analyseret. Plantedirektoratet tilbageholder sendingen, indtil der foreligger en analyserapport. Analyserapporten skal påtegnes af Plantedirektoratet inden produktet kan overgå til fri omsætning. Analyserapporten skal være på dansk eller engelsk. Stk. 4. Hvis en importeret sending opdeles i to eller flere partier, skal kopier af den i stk. 2 eller 3 omhandlede analyserapport følge hvert af de nye partier. Kopiernes ægthed skal ved påtegning bekræftes af den kompetente myndighed i det EU-land, hvor opdelingen har fundet sted. Stk. 5. Hvis et af de i stk. 1, nr. 1-23 nævnte produkter ikke indeholder, består af eller er produceret af ris, kan den i stk. 2 og 3 nævnte analyserapport erstattes af en erklæring fra foderstofvirksomheden, der er ansvarlig for sendingen, hvori det anføres at foderet ikke indeholder, består af eller er fremstillet af ris. Stk. 6. Hvis der i et produkt omfattet af stk. 1 påvises den genetisk modificerede ris ”Bt 63”, må produktet ikke omsættes og anvendes til fodring men skal tilbagesendes til oprindelseslandet eller destrueres. Stk. 7. Udgifter i forbindelse med foranstaltninger iværksat i medfør af denne paragraf afholdes af den, der er ansvarlig for sendingen.

Kontrol

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Plantedirektoratet fører kontrol med, at foderstofvirksomheder foretager anmeldelse som fastsat i § 1, stk. 2. Stk. 2. Plantedirektoratet kontrollerer, at analyserapporterne og erklæringerne er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse inden frigivelse af produkterne til fri omsætning. Analyserapporterne og erklæringerne skal foreligge på dansk eller engelsk. Stk. 3. Plantedirektoratet udtager prøver til kontrol med, at foderstofvirksomheder overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse Stk. 4. Plantedirektoratet kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af denne bekendtgørelse, jf. § 2, stk. 4, i lov om foderstoffer. Stk. 5. Udgifterne til opfyldelse af påbud og forbud efter stk. 4 påhviler den, som foranstaltningerne er rettet imod.

Straffebestemmelser

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Overtrædelse af § 1, stk. 2, eller § 3, stk. 1-6, straffes med bøde. Med bøde straffes endvidere den, som undlader at følge et meddelt påbud eller forbud, jf. § 4, stk. 4. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv.(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab

Ikrafttræden

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2010. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 271 af 23. april 2008 om særlige restriktioner for import af foder med indhold af ”Bt 63”-ris og ”LL RICE 601” ophæves.

Plantedirektoratet /Ole P. Kristensen / Dorthe Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
11. juni 2010