Tilbage
Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse \n(10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse)
DanmarkLov2010
Børne- og Undervisningsministeriet
LOV nr 640 af 14/06/2010 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, som ændret ved lov nr. 486 af 11. maj 2010, foretages følgende ændringer:
- I § 19 e indsættes før stk. 1 som nyt stykke: »Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10.-klasses-forløb, der består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Forløbet på institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, skal omfatte undervisning, hvis indhold og niveau svarer til de obligatoriske 10.-klasses-fag dansk, matematik og engelsk samt eventuelt tilbudsfagene fysik/kemi, tysk og fransk. Folkeskolens prøver i de nævnte fag kan aflægges efter afslutning af forløbet.« Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
- I § 19 e, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »omfattet af stk. 1« til: »omfattet af stk. 2«, og 4. pkt. ophæves.
- I § 19 e indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Deltagelse i undervisningsforløb efter stk.1-3 kan kun finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54, og eleven. Kommunalbestyrelsen fastsætter for ordningen i stk. 1 antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages.«
- I § 22, stk. 1, ændres »nr. 2-6« til: »nr. 2-7«.
- § 22, stk. 1, nr. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes: »5) en godkendt husholdningsskole,
- en godkendt håndarbejdsskole eller
- en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, for så vidt angår undervisning i 10. klasse.«
- I § 22, stk. 4, ændres »nr. 3-6« til: »nr. 3-7«.
- I § 22 indsættes som stk. 8: »Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for optagelse, befordring m.v. og om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om 10.-klasses-undervisning, jf. stk. 1, nr. 7.«
§ 2
§ 2. I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 2. oktober 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1527 af 27. december 2009 og § 7 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændring:
- I § 1, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.: »En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage 10.-klasses-undervisning, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 7, og § 22, stk. 8.«
§ 3
§ 3. Loven træder i kraft den 1. august 2010.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Tina Nedergaard/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 14. juni 2010