TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens beføjelser ved genopretning af vådområder

DanmarkBekendtgørelse2010

Ministeriet for Grøn Trepart

BEK nr 852 af 30/06/2010 I medfør af § 60a, stk. 1 og 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, fastsættes:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Med henblik på genopretning af vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet, udøves følgende beføjelser i henhold til naturbeskyttelsesloven af kommunalbestyrelsen:

  1. erhvervelse af fast ejendom og afholdelse af drifts- og anlægsudgifter på erhvervede ejendomme; § 55, stk. 1, nr. 1,
  2. salg af fast ejendom; § 55, stk. 2,
  3. ydelse af tilskud til almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt private ejendomsejere; § 55, stk. 1, nr. 3,
  4. tinglysning af aftaler om genopretning af vådområder, der skal medvirke til at forbedre vandmiljøet, på ejendommen; § 55, stk. 3,
  5. beslutning om pålæg af forkøbsret; § 57, stk. 1,
  6. varetagelse af funktioner ved udøvelse af forkøbsretten; § 59,
  7. beslutning om ekspropriation af fast ejendom; § 60, stk. 1,
  8. varetagelse af funktioner ved ekspropriation af fast ejendom; § 60, stk. 3. Stk. 2. Beføjelsen i stk. 1 gælder kun ved gennemførelse af projekter, hvor projektområdet ligger inden for de arealer, der i medfør af lov om planlægning er udpeget som lavbundsarealer, herunder lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal underrette ejeren af den pågældende ejendom om pålæg af forkøbsret, jf. stk. 1, nr. 5, og tinglyse forkøbsretten på ejendommen.
§ 2

§ 2. Miljøministeren kan beslutte at overtage en kommunalbestyrelses beføjelser efter § 1 i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

§ 3

(Stk. 6)

§ 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 1, stk. 1, nr. 5, kan af den kreds af klageberettigede, som er anført i naturbeskyttelseslovens § 86, påklages til miljøministeren. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 1, stk. 1, nr. 7 og 8, kan af den kreds af klageberettigede, der er anført i naturbeskyttelseslovens § 43, påklages til Naturklagenævnet. Stk. 3. Øvrige afgørelser efter § 1, stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 5. Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen, som videresender klagen til klagemyndigheden ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Stk. 6. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft 5. juli 2010. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1348 af 11. december 2006 om kommunalbestyrelsens beføjelser ved genopretning af vådområder.

Miljøministeriet /Karen Ellemann / Hans Henrik Christensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
3. juli 2010
Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens beføjelser ved genopretning af vådområder | TheLawyer.sh