TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om særlige kompetenceudvidende forløb på erhvervsakademier, professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

DanmarkBekendtgørelse2010

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 86 af 27/01/2010 I medfør af § 3, stk. 2, i lov nr. 77 af 27. januar 2010 om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede fastsættes:

Generelle bestemmelser

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, ingeniørhøjskolerne og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan udbyde særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede. Forløbene har til formål at forbedre og udbrede de nyuddannedes kompetencer i forhold til aktuelle jobmuligheder og begrænse risikoen for, at nyuddannede bliver ledige efter endt uddannelse. Stk. 2. Ved særlige kompetenceudvidende forløb forstås heltidsforløb, som sammensættes med udgangspunkt i fag på eksisterende heltidsuddannelser. Det særlige forløb kan have en varighed af indtil 6 måneder, svarende til 30 ECTS-points.

§ 2

§ 2. I bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. finder § 7 og § 8, stk. 1, tilsvarende anvendelse for de særlige kompetenceudvidende forløb med de afvigelser, der fremgår af lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede samt nærværende bekendtgørelse.

Adgangskrav, optagelse og bevis

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Adgang til et særligt kompetenceudvidende forløb er betinget af, at ansøger opfylder kravene i § 2, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, i lov om særlige kompetenceudvidende forløb. Stk. 2. Det særlige kompetenceudvidende forløb skal, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4, påbegyndes i forlængelse af afslutningen af en uddannelse som nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, jf. dog nr. 8 og nærværende bekendtgørelses § 4, og normalt én og senest tre måneder efter afslutningen af denne.

§ 4

§ 4. Adgang til et særligt kompetenceudvidende forløb kan ske, når den nyuddannede er ved at afslutte én af de i bilag 1 oplistede videregående uddannelser, eller på baggrund af en kandidatuddannelse, overbygningsuddannelse eller afsluttet uddannelse fra Kulturministeriets område, jf. bekendtgørelse om særlige kompetenceudvidende forløb ved de videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Det gælder dog ikke for en kandidatuddannelse fra de uddannelser, som er opgjort på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings liste, jf. bekendtgørelse om særlige kompetenceudvidende forløb på universiteterne. Optagelse

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Uddannelsesinstitutionerne, som nævnt i § 1, stk. 1, træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger i overensstemmelse med denne bekendtgørelse og reglerne i kapitel 3 i bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov mv. ved visse videregående uddannelser (Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse). Stk. 2. Overstiger antallet af optagelsesberettigede ansøgere antallet af ledige pladser på det enkelte særlige kompetenceudvidende forløb, tildeles pladserne til de ansøgere, der først har indgivet ansøgning til den pågældende uddannelsesinstitution. Såfremt antallet af samtidigt indgivne ansøgninger fra optagelsesberettigede ansøgere overstiger antallet af ledige pladser sker udvælgelsen efter fagligt relevante kriterier, som skal være offentligt tilgængelige fra det tidspunkt, hvor institutionen annoncerer det pågældende særlige udvidende forløb.

§ 6

§ 6. Ansøgning om optagelse på et særligt kompetenceudvidende forløb indgives til den uddannelsesinstitution, der udbyder forløbet, og skal, medmindre uddannelsesinstitutionen bestemmer andet, indgives på det i bilag 2 vedlagte ansøgningsskema. Bevis

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. En deltager i et særligt kompetenceudvidende forløb har ret til at få udstedt et samlet bevis for det fuldførte forløb, når alle uddannelsesdele, der indgår i forløbet, er gennemført. Beviset udstedes af den institution, hvor deltageren er optaget. En deltager, der afbryder et forløb, har ret til at få udstedt deltagerbevis for den del af forløbet, den pågældende har gennemført. Stk. 2. Bevis som nævnt i stk. 1 skal indeholde en beskrivelse af de uddannelseselementer, fagspecifikke kurser eller projektorienterede undervisningsforløb, der indgår i gennemførte dele af forløbet, herunder hvilken heltidsuddannelse de enkelte elementer tager udgangspunkt. De enkelte elementers formål, indhold og ECTS-omfang skal fremgå af beskrivelsen.

Klage

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Klage over institutionens afgørelse om afslag på optagelse på et særligt kompetenceudvidende forløb kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af uddannelsesinstitutionen, og klageren fastholder klagen, videresender uddannelsesinstitutionen klagen til ministeriet ledsaget af uddannelsesinstitutionens udtalelse. Forinden skal klageren have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2010. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for nyuddannede, der afslutter en i § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede, nævnt uddannelse efter den 1. januar 2010. Stk. 3. Ansøgere, der har afsluttet deres uddannelse i perioden fra den 1. januar 2010 til den 1. februar 2010, kan blive optaget på et særligt kompetenceudvidende forløb, jf. § 1, uanset at de ikke opfylder betingelserne nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2-4, i lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede. Ansøgning om optagelse fra de ansøgere, der er nævnt 1. pkt., skal dog være indgivet senest den 1. marts 2010.

Undervisningsministeriet /P.M.V.\nTorben Kornbech Rasmussen\nAfdelingschef / Rikke Lise Simested/

Bilag 1 Liste over uddannelser der kan danne grundlag for optagelse på de særlige kompetenceudvidende forløb

Undervisningsministeriets område Erhvervsakademiuddannelser Følgende erhvervsakademiuddannelser er omfattet: Jordbrugsteknolog E-designer It/elektronikteknolog Produktionsteknolog Administrationsøkonom Transportlogistiker Klinisk tandtekniker Uddannelsen er omfattet, idet beregning af ledighedsprocenten er usikker pga. få nyuddannede i perioden. Professionsbacheloruddannelser Alle professionsbacheloruddannelser er omfattet med undtagelse af: Det pædagogiske område: Læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og tekstile fag/formidling. Det samfundsfaglige område: Socialrådgiver. Det sundhedsfaglige område: Bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, optometrist, radiograf og sygeplejerske. Økonomi- og Erhvervsministeriets område Professionsbacheloruddannelser Alle professionsbacheloruddannelser er omfattet. Øvrige videregående uddannelser Skibsføreruddannelsen.

Bilag 2 Ansøgning om optagelse på særligt kompetenceudvidende forløb for nyuddannede

Ansøgning modtaget (udfyldes af uddannelsesinstitutionen): _______________________ Ansøgningen indsendes til den uddannelsesinstitution, der udbyder det særlige kompetenceudvidende forløb, der søges om optagelse på. På Uddannelsesguidens hjemmeside (www.ug.dk) samt på Universitets- og Bygningsstyrelsens, Kulturministeriets og Undervisningsministeriets hjemmesider kan du se, hvilke særlige forløb for nyuddannede, du kan søge om optagelse på. Hvis du er i tvivl om, hvordan skemaet skal udfyldes, eller hvis du i øvrigt har spørgsmål om ansøgningsproceduren, SU-regler m.v., skal du kontakte studievejledningen ved den uddannelsesinstitution, der udbyder det forløb, du ønsker at søge om optagelse på.

  1. Personlige oplysninger Du skal nedenfor angive dine personlige oplysninger. a) Navn b) Cpr-nr. c) Adresse d) Telefonnummer e) Evt. e-post-adresse
  2. Statsborgerskab Du skal med kryds angive, om du er dansk statsborger eller ikke er det. Hvis du sætter kryds i ”Andet”, skal du angive landets navn. Er du ikke fra et EU- eller EØS-land, skal du desuden markere, om du har vedlagt kopi af opholdstilladelse. Det er en betingelse for optagelse, at du har dansk statsborgerskab eller ved adgang til uddannelse har et retskrav på ligestilling med danske statsborgere. a) Statsborgerskab Dansk Andet Land: b) Vedlagt opholdstilladelse Ja Nej
leje
§ 9

(Stk. 3)

  1. Særligt kompetenceudvidende forløb, der søges om optagelse på Nedenfor angives navn m.v. på det særlige kompetenceudvidende forløb, du søger om optagelse på. a) Navn på det særlige kompetenceudvidende forløb Startdato: Evt. afdeling (fakultet m.v.):
  2. Adgangskrav
  3. Adgangsgivende uddannelse: Det er en forudsætning for optagelse, at du efter den 1. januar 2010 afslutter en kandidatuddannelse, professionsbacheloruddannelse, erhvervsakademiuddannelse, videregående uddannelse på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, overbygningsuddannelse fra designskolerne eller afsluttende uddannelse fra Kunstakademiets Billedkunstskoler, Den Danske Filmskole eller scenekunstuddannelser fra Statens Teaterskole, Aarhus Teater eller Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Visse af de nævnte uddannelser giver dog ikke adgang til optagelse: a) Du kan ikke optages på baggrund af en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, der giver adgang til en efterfølgende videregående uddannelse på heltid på en professionshøjskole, et erhvervsakademi, en ingeniørhøjskole eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. b) Visse øvrige uddannelser kan ikke danne grundlag for optagelse på et særligt kompetenceudvidende forløb. Kontakt den uddannelsesinstitution, der udbyder det forløb, du ønsker at søge om optagelse på, for nærmere oplysninger. 2. Du må ikke tidligere have afsluttet en adgangsgivende uddannelse. 3. Du skal søge om optagelse, når du er ved at afslutte din adgangsgivende uddannelse, dvs. du skal søge om optagelse, når du har tilmeldt dig den eller de prøver, der indgår i den afsluttende eksamen på din adgangsgivende uddannelse. Du kan dog først søge tidligst én måned før offentliggørelsen af bedømmelsen (respektivt forhåndsgodkendelsen på speciale el.lign.). Det er vigtigt, at du søger om optagelse på det særlige kompetenceudvidende forløb inden afslutningen – dvs. den sidste bedømmelse (forhåndsgodkendelsen) på din uddannelse er blevet offentliggjort – af din adgangsgivende uddannelse. 4. Du skal påbegynde det særlige kompetenceudvidende forløb i forlængelse af afslutningen af din adgangsgivende uddannelse og senest tre måneder efter afslutningen af denne. 5. Du må ikke i perioden fra afslutningen af din adgangsgivende uddannelse til påbegyndelsen af det særlige kompetenceudvidende forløb modtage dagpenge. NB: Du skal dog søge om optagelse i en a-kasse senest to uger efter afslutningen af uddannelsen, hvis du ønsker at være medlem af en a-kasse og erhverve dagpengeret med dimittendrettigheder. 6. Du kan kun optages på et særligt kompetenceudvidende forløb, som vil give dig adgang til et lovreguleret erhverv (f.eks. gymnasielærer), som du ikke i forvejen har adgang til, eller som vil give dig kompetencer inden for nye fagområder i forhold til de faglige kompetencer, som du har opnået gennem din adgangsgivende uddannelse. Vurderingen foretages af uddannelsesinstitutionen. 7. Du skal opfylde de almindelige adgangskrav, der kan være fastsat som betingelse for at kunne blive optaget på det enkelte særlige kompetenceudvidende forløb. Disse almindelige adgangskrav er begrundet i, at du som ansøger skal have faglige forudsætninger for at kunne gennemføre det konkrete forløb. Adgangskravene fremgår af uddannelsesinstitutionens hjemmeside samt Uddannelsesguiden (www.ug.dk). Du skal til denne ansøgning vedlægge dokumentation for, at du opfylder disse almindelige adgangskrav. 8. Du kan kun optages på ét særligt kompetenceudvidende forløb. Hvis du f.eks. tidligere har været optaget på et forløb, kan du således ikke optages. Hvis du har afsluttet din adgangsgivende uddannelse i perioden fra den 1. januar 2010 til den 1. februar 2010, gælder der nogle særlige adgangskrav, se nedenfor, afsnit 5. Hvis du har afsluttet din adgangsgivende uddannelse i nævnte periode, skal du i dette afsnit kun besvare spørgsmålene c), d) og e). a) Hvilken adgangsgivende uddannelse er du ved at afslutte (se pkt. 1.)? Uddannelsessted (navn og telefonnummer): b) Har du tilmeldt dig den eller de prøver, der indgår i den afsluttende eksamen (se pkt. 3.)? Ja Nej Hvis ja, hvornår offentliggøres/forventes offentliggjort den afsluttende bedømmelse (forhåndsgodkendelsen)? c) Har du tidligere afsluttet en adgangsgivende uddannelse (se pkt. 1. og 2.)? Ja Nej Hvis ja, hvilke(n)? d) Har du til denne ansøgning vedlagt dokumentation for, at du opfylder eventuelle almindelige adgangskrav (se pkt. 7.)? Ja Nej e) Er du, eller har du været optaget på et andet særligt kompetenceudvidende forløb (se pkt. 8)? Ja Nej
§ 9

(Stk. 3)

  1. Særligt for ansøgere, der har afsluttet deres adgangsgivende uddannelse i perioden fra den 1. januar 2010 til den 1. februar 2010 Hvis du har afsluttet din adgangsgivende uddannelse i perioden fra den 1. januar 2010 til den 1. februar 2010, gælder der nogle særlige adgangskrav for dig. Du skal således ikke opfylde betingelsen for optagelse, at du er ved at afslutte din adgangsgivende uddannelse. Det er heller ikke nødvendigt, at du indgiver ansøgning om optagelse inden afslutningen af din adgangsgivende uddannelse. Du skal opfylde de øvrige adgangskrav. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionen modtager din ansøgning hurtigst muligt og senest den 1. marts 2010. a) Hvilken adgangsgivende uddannelse har du afsluttet (se afsnit 4, pkt. 1.)? Uddannelsessted (navn og telefonnummer): b) Hvornår har du afsluttet (se afsnit 4, pkt. 3.) din adgangsgivende uddannelse?
  2. Underskrift Jeg bekræfter under strafansvar rigtigheden af oplysningerne på ansøgningsskemaet samt eventuelle bilag. Jeg er opmærksom på, at jeg har pligt til straks at meddele uddannelsesinstitutionen, hvis jeg på et givent tidspunkt ikke længere opfylder adgangskravene, f.eks. hvis jeg optages på et andet særligt kompetenceudvidende forløb. Dato: ________________________________________________________________________ Ansøgers underskrift: ____________________________________________________________

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
29. januar 2010
Bekendtgørelse om særlige kompetenceudvidende forløb på erhvervsakademier, professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole | TheLawyer.sh