Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v.

BEK nr 866 af 01/07/2010 I medfør af § 73, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, § 15, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, § 23, § 51 og § 61, stk. 4, i lov om forurenet jord jf. lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009, § 43, stk. 1, i lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1755 af 22. december 2006, § 25, stk. 1, i lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007, § 28 stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009, § 60, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, § 60 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009 og § 11, stk. 1, i lov om okker, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 24. september 2009, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på:

1. Kemiske og mikrobiologiske målinger samt prøveudtagninger, der udføres som grundlag for myndigheders forvaltningsafgørelser i medfør af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord, lov om kemiske stoffer og produkter, lov om miljø og genteknologi, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandforsyning m.v., lov om vandløb og lov om okker samt regler fastsat i medfør af de nævnte love.
2. Støjmålinger og støjberegninger, der udføres som grundlag for myndigheders forvaltningsafgørelser i medfør af lov om miljøbeskyttelse og regler fastsat i medfør af denne lov.
3. Målinger, der indgår i offentligt finansierede overvågningsprogrammer, efterhånden som der træffes beslutning herom.

§ 6. Ved en certificeret person forstås i denne bekendtgørelse en person, hvis kvalifikationer er konstateret og attesteret af et akkrediteret certificeringsorgan. Certificering af personer kan endvidere ske af et certificeringsorgan, der for støjmålinger er udpeget af Miljøstyrelsen, og som for personer på rensningsanlæg er udpeget af By- og Landskabsstyrelsen. Stk. 2. Certificeringsorganet, jf. stk. 1, kan meddele personer certifikat, hvis de i udlandet har opnået erhvervsmæssige kvalifikationer, som kan sidestilles med krav fastsat i denne bekendtgørelse.

§ 8. Ved et inspektionsorgan forstås i denne bekendtgørelse et organ, der foretager inspektion af et renseanlægs driftslaboratorium. Stk. 2. Inspektionsorganet skal være akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stk. 3. Inspektionen omfatter personale, faciliteter, teknologi og metodik.

Krav til målinger m.m.

§ 9. Målinger og prøveudtagning på de i bilag 1- 4 nævnte områder skal udføres som en akkrediteret teknisk prøvning af et akkrediteret laboratorium. Stk. 2. Støjmålinger kan endvidere udføres af andre laboratorier, der beskæftiger personer, der er certificeret til at udføre sådanne målinger. Stk. 3. Kemiske målinger på renseanlæg kan endvidere udføres af renseanlæg med driftslaboratorier, der beskæftiger personer, der er certificeret til at udføre sådanne målinger, jf. bilag 6, under forudsætning af, at renseanlægget får foretaget inspektion af driftslaboratoriet efter ordningen nævnt i bilag 5, og at inspektionen har vist, at kravene i bilag 5.2-5.4 er opfyldt. Stk. 4. Tilsynsmyndigheder, der ikke er akkrediteret til prøveudtagning på spildevandsområdet, kan endvidere udtage disse prøver, når det sker i deres egenskab af tilsynsmyndighed. I disse tilfælde skal prøveudtagningen udføres i overensstemmelse med bilag 3 om prøveudtagning. Stk. 5. Orienterende støjmålinger, der udføres for at fastslå, om det er rimeligt begrundet at kræve en måling efter stk. 1 eller 2, kræves ikke udført af et akkrediteret laboratorium eller en certificeret person.

§ 10. Målinger og prøveudtagninger, som indgår i en virksomheds egenkontrol, kan udføres af virksomhedens eget laboratorium, hvis ikke andet er fastsat. Stk. 2. Tilsvarende gælder for prøveudtagninger, som kommunalbestyrelser forestår på kommunale renseanlæg som led i egenkontrol, hvis ikke andet er fastsat. Stk. 3. Hvis egenkontrol, der udføres af en virksomhed i medfør af miljøbeskyttelsesloven, ikke opfylder kravene i denne bekendtgørelse, kan tilsynsmyndigheden i medfør af denne lovs § 72, stk. 2, påbyde virksomheden, at egenkontrol skal udføres i overensstemmelse med denne bekendtgørelses bilag 1-4.

§ 11. Akkrediterede laboratorier skal ved udførelse af målinger på områder omfattet af bilagene 1-2 og 4 anvende de metoder og opfylde de krav til målekvalitet, der fremgår af disse bilag. Stk. 2. Laboratorier, der udfører støjmålinger ved hjælp af certificerede personer, skal ved udførelse af målinger på områder omfattet af bilag 4 anvende de metoder og opfylde de krav til målekvalitet, der fremgår af dette bilag. Stk. 3. Laboratorier, der udfører analyser på renseanlæg ved hjælp af certificerede personer, jf. bilag 5 og 6, skal ved udførelse af målinger på områder omfattet af bilag 1 opfylde de krav til målekvalitet, der fremgår af bilag 1. Stk. 4. Prøveudtagning på de i bilag 3 nævnte områder skal tilsvarende udføres i overensstemmelse med bilag 3.

§ 12. Den certificerede person, der udfører støjmålinger eller kemiske målinger jf. bilag 4 eller bilag 6 skal oplyse den relevante modtager af ydelsen om:

1. kontaktoplysninger til certificeringsorganet, udpeget af Miljøstyrelsen eller By- og Landskabsstyrelsen, som har certificeret personen eller anerkendt personens erhvervsmæssige kvalifikationer,
2. oplysning om personen er certificeret i et andet EU- eller EØS-land og i hvilket land certificeringen er meddelt. Stk. 2. Hvis den relevante modtager af ydelsen anmoder om det, skal den certificerede person, der udfører støjmålinger eller kemiske målinger, oplyse om de faglige regler, som er fastsat i denne bekendtgørelse og hvordan der skaffes adgang til dem. Stk. 3. Disse oplysninger skal gøres tilgængelig eller meddeles klart og entydigt og i god tid inden kontraktens indgåelse eller inden udførelsen af tjenesteydelsen, hvis der ikke indgås skriftlig aftale.

§ 14. Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andet EU-, EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og som agter at udføre støjmålinger eller kemiske målinger jf. bilag 4 eller bilag 6, er undtaget fra kravet om certificering, såfremt certificeringsorganet jf. § 6 anerkender de erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. bilag 4.2.1 og 4.2.2 og bilag 6.2. Stk. 2. Personer, som ønsker anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer, skal indgive en skriftlig ansøgning til certificeringsorganet om anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk. 3. En ansøgning efter stk. 1 skal ledsages af følgende dokumentation:

1. bevis for ansøgerens nationalitet, og
2. bevis for ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer i form af: a) kopi af kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver adgang til at udføre støjmålinger eller kemiske målinger, hvis erhvervet er lovreguleret i det pågældende land, og b) dokumentation vedrørende eventuel erhvervserfaring, eller c) bevis for at ansøgeren erhvervsmæssigt har udført støjmålinger eller kemiske målinger på fuldtidsbasis i mindst to år i løbet af de sidste ti år og kopi af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, hvis erhvervet ikke er lovreguleret i det pågældende land. Stk. 4. Personer, der ønsker en fortsat anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer til at udføre støjmålinger eller kemiske målinger, skal indgive ansøgning til certificeringsorganet mindst hvert tredje år. Ansøgningen skal ledsages af dokumentation for fagteknisk aktivitet i forbindelse med ”Miljømåling – ekstern støj”, jf. bilag 4.2.2., eller bekræftelse om, at den certificerede person ved foretagelse af kemiske målinger jf. bilag 6 har levet op til certificeringsordningens krav, jf. bilag 6.3.3.

§ 15. Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et EU-, EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og som agter midlertidigt eller lejlighedsvist at udføre støjmålinger eller kemiske målinger jf. bilag 4 eller bilag 6, er undtaget fra kravet om certificering, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Med henblik på at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed skal ovennævnte personer inden erhvervsudøvelsen påbegyndes første gang underrette certificeringsorganet jf. § 6 med henblik på eventuel kontrol af erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. bilag 4.2.1 og 4.2.2 og bilag 6.2. Stk. 3. En anmeldelse efter stk. 2 skal ledsages af følgende dokumentation:

1. bevis for anmelderens nationalitet,
2. attestation for at anmelderen lovligt er etableret i et EU-, EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, for dér erhvervsmæssigt at udføre støjmålinger eller kemiske målinger, og at det på tidspunktet for indgivelse af attestation i forbindelse med anmeldelsen ikke er forbudt anmelderen at udøve dette erhverv, heller ikke midlertidigt, og
3. bevis for anmelderens kvalifikationer, eller
4. bevis for at ansøgeren erhvervsmæssigt har udført støjmålinger eller kemiske målinger på fuldtidsbasis i mindst to år i løbet af de sidste ti år og kopi af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, hvis erhvervet ikke er lovreguleret i det pågældende land. Stk. 4. Anmelderen, jf. stk. 2, skal forny anmeldelsen én gang om året, senest et år efter indgivelsen af anmeldelsen eller den seneste fornyelse, hvis den pågældende fortsat ønsker at udføre erhvervet i Danmark midlertidigt eller lejlighedsvist i løbet af det kommende år. Anmeldelsen skal vedlægges dokumentation for fagteknisk aktivitet i forbindelse med ”Miljømåling – ekstern støj”, jf. bilag 4.2.2., eller bekræftelse om, at den certificerede person ved foretagelse af kemiske målinger jf. bilag 6 har levet op til certificeringsordningens krav, jf. bilag 6.3.3. Stk. 5. Ved fornyelse af anmeldelsen, jf. stk. 4, skal der indgives fornyet dokumentation, jf. stk. 3, i det omfang der er sket væsentlig ændring i forhold til den allerede fremlagte dokumentation. Stk. 6. Hvis der er væsentlig forskel mellem anmelderens faglige kvalifikationer og den uddannelse, der kræves i Danmark i henhold til denne bekendtgørelse, og denne forskel kan skade den offentlige sundhed eller sikkerhed, skal den pågældende over for certificeringsorganet bevise, at vedkommende har erhvervet den manglende viden eller kompetence. Certificeringsorganet kan kræve, at anmelderen består en egnethedsprøve. De nærmere krav til egnethedsprøven fastsættes i afgørelsen. Stk. 7. Der kan pålægges anmelderen betaling for afholdelse af udgifter til gennemførelse af egnethedsprøven. Betalingens størrelse overstiger ikke de beløb, som opkræves i forbindelse med gennemførelse af undervisning, eksamination m.v. på det pågældende område. Stk. 8. Afgørelse på baggrund af egnethedsprøve og de heraf nødvendige foranstaltninger træffes senest en måned efter afgørelse om udførelse af egnethedsprøven er blevet truffet. Anmelderen kan påbegynde at foretage støjmålinger eller kemiske målinger senest en måned efter der er truffet afgørelse efter stk. 6.

§ 16. Certificeringsorganet behandler ansøgninger om anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer efter § 14 hurtigst muligt og senest tre måneder efter modtagelsen af ansøgningen. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har indsendt alle de oplysninger, der påhviler denne at indsende efter § 14, stk. 3. Stk. 2. Certificeringsorganet kan forlænge fristen i stk. 1 med en måned, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Certificeringsorganet giver ansøger meddelelse om forlængelsen og om varigheden heraf inden udløbet af fristen efter stk. 1. Meddelelsen skal indeholde en begrundelse for forlængelsen. Stk. 3. Uanset fristerne i stk. 1 eller stk. 2 må ansøgeren ikke udføre støjmålinger eller kemiske målinger jf. bilag 4 eller bilag 6, før certificeringsorganet har truffet afgørelse om anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer.

§ 17. Certificeringsorganet skal hurtigst muligt kvittere for modtagelsen af en ansøgning om anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer. Kvitteringen skal indeholde følgende oplysninger:

1. den offentliggjorte frist for behandlingen af den pågældende ansøgning og muligheden for, at fristen kan blive forlænget med en måned jf. § 16, stk. 2,
2. oplysning om at ansøgeren eller anmelderen ikke må udføre støjmålinger eller kemiske målinger jf. bilag 4 eller bilag 6, før certificeringsorganet har truffet afgørelse efter § 14, uanset om fristen på den offentliggjorte frist eller den efterfølgende meddelte frist er overholdt,
3. oplysning om certificeringsorganet afgørelser ikke kan påklages, men at der er mulighed for at anlægge søgsmål, og
4. eventuel oplysning om tilsendelse af manglende dokumentation.

§ 18. Certificeringsorganet underretter inden for en måned fra modtagelsen af anmeldelsen og fuldstændig dokumentation efter § 15, stk. 3, om sin beslutning ikke at foretage en kontrol af de erhvervsmæssige kvalifikationer eller resultatet af en sådan kontrol. Stk. 2. Certificeringsorganet kan forlænge fristen i stk. 1 med en måned, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Certificeringsorganet giver anmelder meddelelse om forlængelsen og om varigheden heraf inden udløbet af fristen efter stk. 1. Meddelelsen skal indeholde en begrundelse for forlængelsen. Stk. 3. Certificeringsorganet skal efter en fristforlængelse efter stk. 2 have truffet afgørelse senest to måneder efter modtagelsen af den fuldstændige dokumentation. Stk. 4. Anmelderen må ikke påbegynde at udføre støjmålinger eller kemiske målinger før certificeringsorganet har truffet afgørelse om meddelelse af anmeldelsen, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Foreligger der fra certificeringsorganet ikke en afgørelse inden for de efter stk. 1 og stk. 2 angivne frister, kan anmelderen påbegynde at udføre støjmålinger eller kemiske målinger jf. bilag 4 og 6.«

Præstationsprøvninger

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. juli 2010 Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1353 af 11. december 2006 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. ophæves.

Miljøministeriet /Karen Ellemann / Helle Pilsgaard/

Bilag Oversigt over bilagene til bekendtgørelsen:

Bilag 1 Kemiske målinger 1.0. Definitioner 1.1. Laboratoriets analysekvalitet 1.1.1. Total standardafvigelse s T 1.1.2. Kontrolprøver 1.1.3. Kontrol med laboratoriets analysekvalitet 1.1.4. Måleusikkerhed 1.1.5. Dokumentation 1.2. Analysemetoder 1.3. Kontrol/overvågning af grundvand 1.4. Drikkevandskontrol 1.5. Fersk overfladevand til fremstilling af drikkevand 1.6. Lossepladsperkolat 1.7. Kontrol/overvågning af marint vand 1.8. Spildevand, urenset og renset 1.9. Svømmebassinkontrol 1.10. Kontrol af jord 1.11. Sediment 1.12. Slagger og flyveaske 1.13. Slam 1.14. Overvågning af jordvand, drænvand m.m. 1.15. Overvågning af fersk overfladevand Bilag 2 Mikrobiologiske målinger 2.0. Definitioner 2.1. Laboratoriets analysekvalitet 2.1.1. Kontrol med laboratoriets interne analysekvalitet 2.1.2. Kontrol med laboratoriets eksterne analysekvalitet 2.1.3. Usikkerhedsbudgetter 2.1.4. Substratkontrol 2.1.5. Dokumentation 2.2. Analysemetode 2.3. Kontrol med saltvands- og ferskvandsområder 2.4. Svømmebassinkontrol 2.5. Kontrol med overfladevand, der anvendes i svømmebade 2.6. Drikkevandskontrol 2.7. Spildevand, urenset 2.8. Spildevand, renset 2.9. Slam, kompost og biomasse. 2.10. Sediment Bilag 3 Prøveudtagning Bilag 4 Kvalitetskrav til »Miljømåling – ekstern støj« 4.1. Generelt 4.1.1. Overordnede krav m.v. 4.1.2. Definitioner 4.2. Krav til certificerede personer 4.2.1. Kvalifikationer 4.2.2. Fagteknisk aktivitet 4.2.3. Ansvar 4.3. Krav til laboratorier 4.3.1. Laboratoriet 4.3.2. Krav til målinger 4.3.3. Krav til måleudstyr 4.3.4. Krav til rapportering 4.4. Krav til certificeringsordningen 4.4.1. Certificeringsaktiviteter generelt 4.4.2. Certifikater 4.4.3. Administration af certifikater 4.4.4. Kontrol- og overvågningsaktiviteter Bilag 5 Kvalitetskrav til driftslaboratorier på renseanlæg – inspektionsordning 5.1. Generelt 5.2. Krav til driftslaboratoriet 5.2.1. Driftslaboratoriets organisation og personale 5.2.2. Laboratorielokaler 5.2.3. Metoder 5.2.4. Udstyr 5.2.5. Kemikalier og andre forbrugsmaterialer 5.2.6. Håndtering af prøver 5.2.7. Dokumenthåndtering og dokumentkontrol 5.2.8. Behandling af klager 5.3. Krav til kvalitetssikring 5.3.1. Laboratoriesammenligninger 5.3.2. Intern kvalitetskontrol 5.4. Rapportering/registrering af resultater af driftsanalyser 5.5. Inspektion af driftslaboratorier Bilag 6 Kvalitetskrav til driftsanalyser – personcertificeringsordning for personale på renseanlæg 6.1. Generelt 6.2. Krav til kvalifikationer til certificerede personer 6.3. Krav til personcertificeringsordning 6.3.1. Generelle krav 6.3.2. Certifikater 6.3.3. Overvågning

Bilag 1 Kemiske målinger:

1.0 Definitioner Parameter Angiver et stof eller en egenskab i et givet medium (vand, jord, slam o.l.), der ønskes målt. Detektionsgrænse Den laveste koncentration, der kan bestemmes. Detektionsgrænsen er her defineret som standardafvigelse inden for serien, s w , ganget med 3. Maximal total standardafvigelse s T max og relativ total standardafvigelse CV T max Den højst tilladte totale standardafvigelse for kontrolprøver i den interne kvalitetskontrol. Den totale standardafvigelse beregnes som angivet nedenfor. 1.1 Laboratoriets analysekvalitet Laboratoriets analysekvalitet skal leve op til kravene til – præcision, udtrykt ved den totale standardafvigelse, s T , og relative totale standardafvigelse, CV T , – korrekthed, udtrykt ved genfinding af middelværdi, m v , for kontrolprøver, og – nøjagtighed, udtrykt ved afvigelse fra nominel værdi i ekstern kvalitetskontrol. For parametre i det nationale overvågningsprogram skal desuden overholdes krav til detektionsgrænse.(Kvalitetskrav i det nationale overvågningsprogram fremgå af overvågningssekretariatets hjemmeside - www.dmu.dk/Overvågning/). 1.1.1 Total standardafvigelse s T Estimatet for et laboratoriums totale standardafvigelse s T bestemmes i den interne kvalitetskontrol ud fra resultaterne af et antal kontrolprøvepar. Estimatet for s T bestemmes på følgende måde: s T 2 = s w 2 + s b 2 s w er estimatet for spredningen inden for serien og bestemmes ved:

s w 2 = (d 1 2 + d 2 2 + d 3 2 + . . d 10 2 . . . . + d n 2 )/ 2n hvor d 1 , d 2 . . . d 10 . . d n er differensen mellem de enkelte prøvepars resultater af i alt n kontrolprøvepar (i alt 2n enkeltprøver)

s b er estimatet for spredningen svarende til variationen mellem serierne og bestemmes ved:

s b 2 = ((m 1 - m v ) 2 + (m 2 - m v ) 2 + (m 3 - m v ) 2 + . . (m 10 - m v ) 2 + . . (m n - m v ) 2 ) /(n-1) – 1/2 s w 2 hvor m 1 , m 2 , m 3 . . m 10 . . m n er middelværdierne af de enkelte prøvepar og hvor m v er middelværdien af i alt 2n analyseresultater

Den tilsvarende relative totale standardafvigelse CV T bestemmes som: CV T , % = (s T /m v ) x 100 I beregningen af estimatet for s T indgår kontrolanalyseresultater fra samtlige godkendte analyseserier i kontrolperioden. 1.1.2 Kontrolprøver Dokumentation af overholdelse af krav til analysekvalitet skal ske på basis af kontrolprøver, som i videst muligt omfang er repræsentative for matricen i de prøvetyper, der analyseres. Laboratoriet skal kunne argumentere for og så vidt muligt dokumentere de anvendte kontrolprøvers repræsentativitet. Kontrolprøven skal underkastes alle de behandlingstrin, som anvendes for naturlige prøver. Dette dækker foruden slutbestemmelsen og eventuel oplukning eller ekstraktion enhver forbehandling, eksempelvis filtrering eller tilsætning af konserveringsmiddel. Kontrolprøvens koncentration skal være fastsat uafhængig af de standarder, der anvendes til kalibrering, dvs. at kontrolprøven enten skal være et referencemateriale eller være fremstillet ud fra kemikalier, som ikke anvendes til kalibrering.

Kontrolprøverne skal vælges på rimelige koncentrationsniveauer i forhold til de miljøprøver, der analyseres, og omfatte lave koncentrationer (området fra ca. 3 til ca. 15 x s T max ) samt koncentrationer omkring de niveauer, laboratoriet ofte måler i miljøprøver. s T kræves kun dokumenteret løbende, såfremt laboratoriet i miljøprøver analyserer lave koncentrationer. 1.1.3 Kontrol med laboratoriets analysekvalitet Intern kvalitetskontrol Udførelse af intern kvalitetskontrol indebærer, at der i enhver prøveserie skal indgå en eller flere kontrolprøver sammen med de miljøprøver, der skal analyseres. Der skal som udgangspunkt medtages kontrolprøver for alle analyserede parametre. Kontrolprøverne analyseres som ægte dobbeltprøver og kan tillige omfatte blindprøve, hvor en sådan indgår i analyseproceduren. Værdierne af de analyserede kontrolprøver indtastes løbende i et kvalitetskontrolprogram med X/R kort for hver prøvetype og koncentrationsniveau og med mulighed for at beregne kontrolprøvernes middelværdi og totale standardafvigelse. Middelværdi (m v ) og total standardafvigelse (s T ) vurderes periodisk, hvilket almindeligvis vil sige hver ca. tredje måned, eller når der er opsamlet ca. 20 sæt kontroldata siden sidste vurdering. Den mulighed, der indtræffer sidst, anvendes. Indtil der er tilstrækkeligt datamateriale for en ny parameter, kan beregning foretages på færre kontrolprøvepar, dog mindst 10. Ved multielementanalyser for parametre, hvis koncentration i miljøprøverne oftest ikke er målelig, kan laboratoriet indskrænke X/R kort og periodisk opfølgning på middelværdi og total standardafvigelse til et antal repræsentative parametre. Laboratoriets skal dokumentere begrundelsen for valg af parametre. Laboratoriet skal anvende procedurer og teknologi, der på den bedst mulige måde sikrer mod systematiske fejl. Det kontrolleres ved, at middelværdi af kontrolprøverne (m v ) ikke afviger fra kontrolmaterialets korrekte indhold med mere end B. Værdien af B er angivet under de enkelte kvalitetsklasser. Ved vurdering af overholdelse af kravet kan usikkerheden på kontrolmaterialets korrekte indhold, U ref , tages i betragtning. Afvigelsen mellem kontrolmaterialets korrekte indhold og middelværdien vurderes i så fald i forhold til værdien Ovenstående krav til maksimal afvigelse fra kontrolmaterialets korrekte indhold skal overholdes ved alle koncentrationer større end 20 gange talværdien for s T max . Ved koncentrationer under 20 gange talværdien for s T max accepteres det, at kravet ikke kan overholdes i alle tilfælde, men laboratoriet skal bestræbe sig på at overholde kravet og løbende søge forbedring med henblik på at opnå overholdelse af kravet. Ekstern kvalitetskontrol - præstationsprøvninger Laboratoriet skal så vidt muligt én gang årligt deltage i præstationsprøvninger, der er egnet til at dokumentere analysekvalitetskravet i bilag 1.3 – 1.15. Laboratoriet skal vælge præstationsprøvninger, hvori udbyderen af præstationsprøvningen sikrer de fremsendte prøvers homogenitet og stabilitet, og for metoderelaterede parametre fastlægger den nominelle værdi ved anvendelse af de i bilag 1 specificerede metoder. På f.eks. hjemmesiden www.eptis.bam.de er der oplysninger om udbudte præstationsprøvninger.

Kvalitetsklasser Kravene til analysekvalitet er forskellige alt efter hvilke formål, resultaterne af miljøkontrollen skal anvendes til, og er afhængige af de muligheder, laboratorierne har til rådighed i form af egnede metoder og analyseudstyr. Kravene er inddelt i tre kvalitetsklasser defineret ved krav til den totale standardafvigelse, s T , og relative totale standardafvigelse, CV T , og ved krav til middelværdiens, m v , afvigelse fra den fastlagte kontrolværdi i den interne kvalitetskontrol. I den eksterne kvalitetskontrol, præstationsprøvninger, er der alene stillet krav til afvigelsen mellem laboratoriernes analyseresultat og den fastlagte værdi for den enkelte prøve (ofte betegnet nominel værdi). Kvalitetsklasse 1 Intern kvalitetskontrol Den totale standardafvigelse udgør maximalt 3 % (CV T max ) af kontrolværdien eller den angivne værdi for s T max i bilag 1. Laboratoriets estimerede spredning, s T , kontrolleres mod den største af de to kravværdier. Den største tilladelige afvigelse, B, af middelværdi af kontrolprøve fra kontrolprøvens korrekte indhold er 2 %. Ekstern kvalitetskontrol Enkeltprøver ved den eksterne kvalitetskontrol afviger højst 10 % fra nominel værdi eller 3 x s T max . Den største værdi af de to krav anvendes. Kvalitetsklasse 2 Intern kvalitetskontrol Den totale standardafvigelse udgør maximalt 5 % (CV T max ) af kontrolværdien eller den angivne værdi for s T max i bilag 1. Laboratoriets estimerede spredning, s T , kontrolleres mod den største af de to kravværdier. Den største tilladelige afvigelse, B, af middelværdi af kontrolprøve fra kontrolprøvens korrekte indhold er 2 %. Ekstern kvalitetskontrol Enkeltprøver ved den eksterne kvalitetskontrol afviger højst 20 % fra nominel værdi eller 4 x s T max . Den største værdi af de to krav anvendes. Kvalitetsklasse 3 Intern kvalitetskontrol Den totale standardafvigelse udgør maximalt 7 % (CV T max ) af kontrolværdien eller den angivne værdi for s T max i bilag 1. Laboratoriets estimerede spredning, s T , kontrolleres mod den største af de to kravværdier. Den største tilladelige afvigelse, B, af middelværdi af kontrolprøve fra kontrolprøvens korrekte indhold er 5 %. Ekstern kvalitetskontrol Enkeltprøver ved den eksterne kvalitetskontrol afviger højst 30 % fra nominel værdi eller 5 x s T max . Den største værdi af de to krav anvendes. 1.1.4 Måleusikkerhed Laboratorierne skal kunne dokumentere, at de som minimum har en relevant model for opstilling af måleusikkerhed. Måleusikkerhed skal opstilles i henhold til de af DANAK anerkendte principper. 1.1.5 Dokumentation Laboratoriet skal dokumentere overholdelse af de i 1.1.3 beskrevne kvalitetskrav. Dokumentationen udformes i overensstemmelse med eventuelle retningslinier, der udarbejdes af DANAK. 1.2 Analysemetoder En række parametre, der måles i miljøet, udtrykker egenskaber, som er bestemt af den valgte metode. Sådanne metoderelaterede parametre skal måles ved den i bilag 1 angivne metode. Kravene til analysemetode er absolutte og kan ikke fraviges med undtagelse af anvendelse af automatiserede versioner af de krævede metoder. Laboratoriet skal i så fald dokumentere overensstemmelse mellem resultater opnået med den krævede metode og den automatiserede version. Nye metoder kan kun indføres ved ændring i bilag 1 til kvalitetsbekendtgørelsen.

Visse medier som spildevand, jord, slam m.m. influerer på analyseresultatet. Derfor stilles der for visse parametre krav om anvendelse af en bestemt forbehandlingsmetode på denne type prøver. Forbehandling kan f.eks. omfatte filtrering med en nærmere specificeret porevidde, eller ekstraktion af en bestemt del med syre (typisk for metaller) eller et opløsningsmiddel (typisk for organiske stoffer). Kravene til forbehandlingsmetoden kan være en del af en standard, som vil være specificeret i bilag 1, eller det kan være et supplement til en standardmetode. I det sidste tilfælde vil kravet fremgå af metodedatablade, som specificeret i bilag 1. Metodedatablade kan hentes på hjemmesiden www.reference-lab.dk. Den videre bestemmelse af parameteren kan foretages med dokumenterede egnede metoder, medmindre det drejer sig om metoderelaterede parametre, hvor den angivne metode i bilag 1.3 – bilag 1.15 eller i relevant metodedatablad skal anvendes. Den til enhver tid gældende version af et metodedatablad skal anvendes. 1.3 Kontrol/overvågning af grundvand Parameter Enhed S Tmax Analyse- kvalitetsklasse Analysemetode Ledningsevne mS/m 1,5 1 Tørstof mg/L 10 2 DS 204:1980 Svovlbrinte mg/L S 0,015 ) 2 DS 278:1976 Ilt mg/L O 2 0,03 ) 2 Metodedatablad for opløst oxygen Aggressiv kuldioxid mg/L CO 2 2 ) 2 DS 236:1977 Hydrogenkarbonat mg/L HCO 3 2 1 DS/EN ISO 9963-1 Klorid mg/L Cl 1,5 1 Sulfat mg/L SO 4 1,5 1 Fluorid mg/L F 0,03 2 Calcium mg/L Ca 1 2 Magnesium mg/L Mg 0,3 2 Natrium mg/L Na 0,3 1 Kalium mg/L K 0,06 2 Ammonium mg/L NH 4 0,003 2 Metodedatablad for ammonium Nitrit mg/L NO 2 0,003 2 Metodedatablad for nitrit Nitrat mg/L NO 3 0,3 1 Metodedatablad For nitrit+nitrat Ortho phosphat phosphor mg/L P 0,003 2 Metodedatablad for opløst ortho phosphat Total phosphor mg/L P 0,003 2 Metodedatablad for total phosphor i vand, henholdsvis Metodedatablad for total opløst i grundvand Ikke flygtigt organisk stof, NVOC mg/L C 0,15 2 SM 5310 B SM 5310 C DS/EN 1484:1997 Cyanid µg/L CN 1,5 2 SM 14:1975, 413 B og D SM 16:1985, 412 E DS/EN ISO 14403 Aluminium µg/L 0,3 2 Antimon µg/L 0,3 2 Arsen µg/L 0,015 2 Barium µg/L 0,3 2 Bly µg/L 0,015 2 Bor µg/L 3 2 Bromid µg/L 3 2 Cadmium µg/L 0,0015 2 Chrom µg/L 0,015 2 Jern, total µg/L 3 2 Kobber µg/L 0,03 2 Kviksølv µg/L 0,001 2 Litium µg/L 0,15 2 Mangan µg/L 0,6 2 Molybdæn µg/L 0,05 2 Nikkel µg/L 0,03 2 Selen µg/L 0,03 2 Strontium µg/L 3 2 Vanadium µg/L 0,15 2 Zink µg/L 0,3 2 Flygtige organiske klorforbindelser µg/L 0,03 ) 2 Benzen µg/L 0,03 2 Benzo(a)pyren µg/L 0,003 2 Benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren µg/L 0,03 ) 2 Pesticider µg/L 0,01 ) 2 ) Som følge af de praktiske vanskeligheder med dokumentation af s T max dokumenteres i stedet s w . s w skal være mindre end den anførte værdi. ) Krav gælder for enkelt komponenter

1.4 Drikkevandskontrol Parameter Enhed S Tmax Analyse- kvalitetsklasse Analysemetode Ledningsevne mS/m 1,5 1 Farvetal mg/L Pt 0,5 2 DS 289:1992 Turbiditet FNU 0,015 2 DS/EN ISO 7027:2001, Sektion 6.3 Tørstof Mg/L 10 2 DS 204:1980 Svovlbrinte Mg/L S 0,015) 2 DS 278:1976 Ilt Mg/L O 2 0,06) 2 Metodedatablad for opløst oxygen Klor, frit Mg/L Cl 2 0,03 2 Metodedatablad for chlor, frit og total Total klor Mg/L Cl 2 0,03 2 Metodedatablad for chlor, frit og total Bromat mg /L BrO 3 0,5 2 Aggressiv kuldioxid mg/L CO 2 2) 2 DS 236:1977 Hydrogenkarbonat mg/L HCO 3 2 1 DS/EN ISO 9963-1 Carbonat mg/L CO 3 2 2 DS/EN ISO 9963-1 Klorid Mg/L Cl 1,5 1 Sulfat mg/L SO 4 1,5 1 Fluorid Mg/L F 0,03 2 Calcium Mg/L Ca 1 2 Magnesium Mg/L mg 0,3 2 Natrium Mg/L Na 0,3 1 Kalium Mg/L K 0,06 2 Ammonium mg/L NH 4 0,003 2 Metodedatablad for ammonium Nitrit mg/L NO 2 0,003 2 Metodedatablad for nitrit Nitrat mg/L NO 3 0,3 1 Metodedatablad for nitrit+nitrat Ortho phosphat phosphor Mg/L P 0,003 2 Metodedatablad for opløst orthophosphat Total phosphor Mg/L P 0,003 2 Metodedatablad for total phosphor i vand (ej grundvand) Ikke flygtigt organisk stof NVOC Mg/L C 0,15 2 SM 5310 B SM 5310 C DS/EN 1484:1997 Cyanid µg /L CN 1,5 2 SM 14:1975, 413 B og D SM 16:1985, 412 EDS/EN ISO 14403 Aluminium µg/L 3 2 Antimon µg/L 0,3 2 Arsen µg/L 0,015 2 Barium µg/L 3 2 Bly µg/L 0,03 2 Bor µg/L 3 2 Cadmium µg/L 0,015 2 Chrom µg/L 0,3 2 Jern, total µg/L 3 2 Kobber µg/L 3 2 Kviksølv µg/L 0,003 2 Mangan µg/L 0,6 2 Nikkel µg/L 0,3 2 Selen µg/L 0,3 2 Sølv µg/L 0,3 2 Zink µg/L 3 2 Flygtige organiske klorforbindelser µg/L 0,03) 2 Benzen µg/L 0,03 2 Benzo(a)pyren µg/L 0,003 2 Benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren µg/L 0,03) 2 Pesticider µg/L 0,01) 2 ) Som følge af de praktiske vanskeligheder med dokumentation af sT max dokumenteres i stedet sw. Sw skal være mindre end anført værdi ) Krav gælder for enkelt komponenter 1.5 Fersk overfladevand til fremstilling af drikkevand Parameter Enhed S Tmax Analyse- kvalitetsklasse Analysemetode Ledningsevne mS/m 1,5 1 Farvetal mg/L Pt 1,5 2 DS 289:1992 Suspenderede stoffers tørstof mg/L 1,5 2 DS/EN 872:2005 Ilt mg/L O 2 0,06 ) 2 Metodedatablad for opløst oxygen Iltforbrug med kaliumdichromat, COD Cr mg/L O 2 1,5 2 Metodedatablad for COD i ferskvand Biokemisk iltforbrug, BI 5 mg/L O 2 0,15 ) 2 Metodedatablad for BOD i ferskvand og marint vand Ikke flygtigt organisk stof, NVOC mg/L C 0,15 2 SM 5310 B SM 5310 C DS/EN 1484:1997 Klorid mg/L Cl 1,5 1 Sulfat mg/L SO 4 1,5 1 Fluorid mg/L F 0,03 2 Ammonium mg/L NH 4 0,003 2 Metodatablad for ammonium Nitrat mg/L NO 3 0,3 1 Metodedatablad For nitrit+nitrat Total phosphor mg/L P 0,003 2 Metodedatablad for total phosphor i vand (ej grundvand) Cyanid µg/L CN 1,5 2 SM 14:1975,413 B og D SM a6:1985,412 E DS/EN ISO 14403 Antimon µg/L 0,3 2 Arsen µg/L 0,3 2 Barium µg/L 3 2 Bly µg/L 0,3 2 Bor µg/L 3 2 Cadmium µg/L 0,15 2 Chrom µg/L 0,3 2 Jern, opløst µg/L 3 2 Kobber µg/L 1,5 2 Kviksølv µg/L 0,003 2 Mangan µg/L 1,5 2 Nikkel µg/L 0,3 2 Selen µg/L 0,3 2 Zink µg/L 1,5 2 Flygtige organiske chlorforbindelser µg/L 0,03 ) 2 Benzen µg/L 0,03 2 Benzo(a)pyren µg/L 0,003 2 Benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren µg/L 0,03 ) 2 Pesticider µg/L 0,01 ) 2 ) Som følge af de praktiske vanskeligheder med dokumentation af s T max dokumenteres i stedet s w . s w skal være mindre end anført værdi i måleområdet (3 – 15)x s Tmax . ) Krav gælder for enkelt komponenter

1.6 Lossepladsperkolat Parameter Enhed S Tmax Analyse- kvalitetsklasse Analysemetode Ledningsevne mS/m 1,5 1 Iltforbrug med kaliumdichromat, COD Cr mg/L O 2 10 2 Metodedatablad for COD i perkolat Biokemisk iltforbrug, BI 5 mg/L O 2 1 2 DS/EN 1899-1:2003 Ikke flygtigt organisk kulstof, NVOC mg/L C 0,5 2 DS/EN 1484:1997 SM 5310 B Alkalinitet mmol/L 0,3 1 DS/EN ISO 9963-1 Klorid mg/L Cl 3 1 Sulfat mg/L SO 4 1,5 2 Calcium mg/L Ca 3 2 Magnesium mg/L mg 0,3 2 Natrium mg/L Na 3 2 Kalium mg/L K 0,3 2 Ammonium nitrogen mg/L N 0,3 2 Metodedatablad for ammonium Kjeldahl nitrogen mg/L N 1,5 2 DS 242:1988 Total nitrogen mg/L N 1,5 2 Metodedatablad for total nitrogen i vand Total phosphor mg/L P 0,01 2 Metodedatablad for total phosphor i vand (ej grundvand) Aluminium µg/L 3 2 Arsen µg/L 0,3 2 Bly µg/L 0,3 2 Cadmium µg/L 0,15 2 Chrom µg/L 0,3 2 Jern, opløst µg/L 30 2 Kobber µg/L 3 2 Kviksølv µg/L 0,03 2 Mangan µg/L 10 2 Nikkel µg/L 0,6 2 Zink µg/L 3 2 1.7 Kontrol/overvågning af marint vand Parameter Enhed STmax Analyse- kvalitetsklasse Analysemetode Salinitet ‰ 0,03 1 Ilt mg/L O 2 0,06 ) 2 Metodedatablad for opløst oxygen Sulfid mg/L S -- 0,015 2 DS 278:1976 Biokemisk iltforbrug, BI5 mg/L O 2 0,5 ) 2 Metodedatablad for BOD i ferskvand og marint vand Ikke flygtigt organisk kulstof (NVOC) mg/L C 0,15 2 SM 5310 B DS/ EN 1484:1997 Silicium mg/L Si 0,01 2 Koroleff ) Metodedatablad for silikat Ammonium nitrogen mg/L N 0,003 2 Metodedatablad for ammonium Nitrit+nitrat nitrogen mg/L N 0,003 Metodedatablad for nitrit+nitrat Total nitrogen mg/L N 0,02 3 Metodedatablad for total nitrogen i vand Ortho phosphat phosphor mg/L P 0,003 2 Metodedatablad for opløst ortho phosphat Total phosphor mg/L P 0,003 2 Metodedatablad for total phosphor i vand (ej grundvand) Tributyltin µg/L Sn 0,0015 3 Arsen µg/L 0,15 3 Bly µg/L 0,015 3 Cadmium µg/L 0,0015 3 Chrom µg/L 0,01 3 Kobber µg/L 0,03 3 Kviksølv µg/L 0,001 3 Nikkel µg/L 0,03 3 Zink µg/L 0,15 3 ) Metode angivet i Methods of Sea Water Analyses, Edited by K. Grasshoff, M. Ehrhardt, K. Kremling, 2. revised and extended edition 1983. Verlag Chemie ) Som følge af de praktiske vanskeligheder med dokumentation af sT max dokumenteres i stedet sw. sw skal være mindre end anført værdi. 1.8 Spildevand, urenset og renset Parameter Enhed S Tmax Analyse- kvalitetsklasse Analysemetode Urenset spildevand Iltforbrug med kaliumdichromat, COD Cr mg/L O 2 10 2 Metodedatablad for COD i urenset spildevand Biokemisk iltforbrug, BI 5 mg/L O 2 1 2 Metodedatablad for BOD i urenset spildevand Ikke-flygtigt organisk stof, NVOC mg/L C 1,5 2 SM 5310 B DS/EN 1484:1997 Ammonium nitrogen mg/L N 0,3 2 Metodedatablad for ammonium Kjeldahl nitrogen mg/L N 1 2 DS 242:1988 Total nitrogen mg/L N 1,5 2 Metodedatablad for total nitrogen i vand Total phosphor mg/L P 0,3 2 Metodedatablad for total phosphor i vand (ej grundvand) Renset spildevand Ammonium nitrogen mg/L N 0,03 2 Metodedatablad for ammonium Total nitrogen mg/L N 0,03 2 Metodedatablad for total nitrogen i vand Total phosphor mg/L P 0,003 2 Metodedatablad for total phosphor i vand (ej grundvand) Iltforbrug med. kaliumdichromat, CODCr mg/L O 2 10 2 Metodedatablad for COD i renset spildevand Biokemisk iltforbrug, BI5 mg/L O 2 1 2 Reflab metode 2:2002 ) Ikke-flygtigt organisk stof, NVOC mg/L C 0,15 2 SM 5310 B DS/EN 1484:1997 Renset og urenset spildevand Klorid mg/L Cl 1,5 2 Sulfat mg/L SO 4 1,5 2 Suspenderede stoffers tørstof mg/L 3 2 DS/EN 872:2005 Arsen µg/L 0,3 2 Bly µg/L 1 2 Cadmium µg/L 0,05 2 Metodedatablad Chrom µg/L 0,5 2 for metaller i Kobber µg/L 1 2 spildevand Nikkel µg/L 1 2 Zink µg/L 3 2 Kviksølv µg/L 0,3 2 Metodedatablad for kviksølv i spildevand Sølv µg/L 1 2 Metodedatablad for sølv i spildevand Tin µg/L 1 2 Metodedatablad for tin i spildevand ) Metoden kan hentes på Referencelaboratoriets hjemmeside: www.reference-lab.dk

1.9 Svømmebassinkontrol Parameter Enhed S Tmax Analyse- kvalitetsklasse Analysemetode Frit klor mg/L 0,15 2 Metodedatablad for chlor, frit og total Total klor mg/L 0,15 2 Metodedatablad for chlor, frit og total 1.10 Kontrol af jord Parameter Enhed S Tmax Analyse- kvalitetsklasse Analysemetode Tørstof g/kg 3 2 DS 204:1980 Arsen mg/kg TS 0,5 3 Bly mg/kg TS 1 3 Cadmium mg/kg TS 0,02 3 Chrom mg/kg TS 15/(1 ) ) 3 Kobber mg/kg TS 15/(1 ) ) 3 Kviksølv mg/kg TS 0,03/(0,02 ) ) 3 Metodedatablad for Litium mg/kg TS 15 3 metaller i jord, slam og Molybdæn mg/kg TS 0,15 3 sediment Nikkel mg/kg TS 1/(0,5 ) ) 3 Sølv mg/kg TS 2 3 Tallium mg/kg TS 0,1 3 Tin mg/kg TS 15 3 Zink mg/kg TS 15/(3 ) ) 3 Total nitrogen g/kg TS 0,05 2 Metodedatablad for total nitrogen i jord og slam Total phosphor g/kg TS 0,05 3 Metodedatablad for total phosphor i jord ) Kvalitetskravværdier gældende for kontrol i forhold til Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 1.11 Sediment Parameter Enhed S Tmax Analyse- kvalitetsklasse Analysemetode Tørstof g/kg 3 1 DS 204:1980 Bly mg/kg TS 1 3 Cadmium mg/kg TS 0,03 3 Kobber mg/kg TS 0,2 3 Metodedatablad for Kviksølv mg/kg TS 0,003 3 metaller i jord, slam Nikkel mg/kg TS 0,5 3 og sediment Zink mg/kg TS 3 3 1.12 Slagger og flyveaske Parameter Enhed S Tmax Analyse- kvalitetsklasse Analysemetode Tørstof g/kg 3 1 DS/EN 14346:2007 1.13 Slam Parameter Enhed S Tmax Analyse- kvalitetsklasse Analysemetode Tørstof g/kg 0,3 1 DS 204:1980 Arsen mg/kg TS 1 3 Bly mg/kg TS 2 3 Cadmium mg/kg TS 0,03 3 Metodedatablad for Chrom mg/kg TS 3 3 metaller i jord, slam og Kobber mg/kg TS 30 3 sediment Kviksølv mg/kg TS 0,03 3 Nikkel mg/kg TS 1 3 Zink mg/kg TS 130 3 Total nitrogen g/kg TS 1 2 Metodedatablad for total nitrogen i jord og slam Total phosphor g/kg TS 0,2 2 Metodedatablad for total phosphor i slam 1.14 Overvågning af jordvand, drænvand m.m. Parameter Enhed S Tmax Analyse- kvalitetsklasse Analysemetode Ledningsevne 1,5 1 Iltforbrug med kaliumdichromat, COD Cr mg/L O 2 1,5 2 Metodedatablad for COD i ferskvand Ikke-flygtigt organisk kulstof, NVOC mg/L C 0,15 2 SM 5310 B DS/EN 1484:1997 Alkalinitet mmol 0,03 2 DS/EN 9963-1 Aciditet mmol 0,03 2 DS 235:1978 Klorid mg/L Cl 1,5 1 Sulfat mg/L SO 4 1,5 1 Calcium mg/L Ca 1 2 Magnesium mg/L Mg 0,3 2 Natrium mg/L Na 0,3 1 Kalium mg/L K 0,06 2 Ammonium nitrogen mg/L N 0,003 2 Metodedatablad for ammonium Nitrat+nitrit nitrogen mg/L N 0,003 1 Metodedatablad for nitrit+nitrat Total nitrogen mg/L N 0,01 2 Metodedatablad for total nitrogen i vand Ortho phosphat phosphor mg/L P 0,003 2 Metodedatablad for opløst ortho phosphat phosphor Total phosphor mg/L P 0,003 2 Metodedatablad for total phosphor i vand (ej grundvand) 1.15 Overvågning af fersk overfladevand

Parameter Enhed S Tmax Analyse- kvalitetsklasse Analysemetode Ledningsevne mS/m 1,5 Farvetal mg/L Pt 1,5 1 DS 289 Suspenderede stoffers tørstof mg/L 3 2 DS 207:1985 Suspenderede stoffers glødetab mg/L 3 2 DS 207:1985 Ilt mg/L O 2 0,06) 2 Metodedatablad for opløst oxygen Iltforbrug med. kaliumdichromat, CODCr mg/L O 2 2 2 Metodedatablad for COD i ferskvand Biokemisk iltforbrug, BI5 mg/L O 2 0,15) 2 Metodedata blad for BOD i ferskvand og marint vand Ikke flygtigt organisk kulstof, NVOC mg/L C 0,15 2 SM 5310 B DS/EN 1484:1997 Alkalinitet 0,1-6 mmol/L mmol/L 0,015 2 DS/EN ISO 9963-1 Alkalinitet <0,1 mmol/L mmol/L 0,015 2 DMU Total jern mg/L 0,015 2 Ammonium nitrogen mg/L N 0,003 2 Metodedatablad for ammonium Nitrat+nitrit nitrogen mg/L N 0,003 2 Metodedatablad for nitrit+nitrat Total nitrogen mg/L N 0,01 2 Metodedatablad for total nitrogen i vand Ortho phosphat phosphor mg/L P 0,003 2 Metodedatablad for opløst ortho phosphat Total phosphor mg/L P 0,003 2 Metodedatablad for total phosphor i vand (ej grundvand) ) Som følge af de praktiske vanskeligheder med dokumentation af sT max dokumenteres i stedet sw. sw skal være mindre end anført værdi. ) Metode angivet i Teknisk rapport nr. 21 1988 fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium: Vand og sedimentanalyser i ferskvand. Særlige kemiske analyse- og beregningsmetoder.

Bilag 2 Mikrobiologiske målinger:

2.0 Definitioner Parameter Angiver den mikroorganisme/gruppe af mikroorganismer, som det kan være relevant at undersøge i et givet medium (vand, slam, jord o.l.). Anvendelsesområde Intervallet fra påvisningsgrænsen til den normalt målelige mængde af parameteren (mindste til højeste værdi) ved analyse af en dertil svarende prøvemængde. Påvisningsgrænse Den laveste enhedsmængde (CFU, MPN-værdi, osv.), som kan påvises ved brug af det foreslåede/anbefalede anvendelsesområde og den foreskrevne metode. Resultatet angives normalt som anført under »Parameter« i bilag 2.3 - 2.9. Most Probable Number (MPN = Mest sandsynlige antal) Ved MPN forstås det statistisk beregnede antal mikroorganismer, der kan påvises i en dyrkningsbouillon. Membranfiltrering (MF) Filtrering af en prøvemængde og dyrkning af de tilbageholdte mikroorganismer på filtret. Colony forming unit (CFU) Ved CFU forstås en kolonidannende enhed. 2.1 Laboratoriets analysekvalitet Det er en forudsætning for angivelse af analysekvaliteten på mikrobiologiske analyser, at resultaterne logaritmeres, fordi logaritmerede resultater antages at være normalfordelte. Der anvendes titalslogaritmer af de enkelte kimtal, og disse angives med 3 decimaler. De 3 decimaler sikrer, at kimtal med to betydende cifre kan rekonstrueres entydigt. Laboratoriets analysekvalitet skal leve op til metodens præcision, der udtrykkes ved repeterbarhedsstandardafvigelsen, sr og ved reproducerbarhedsstandardafvigelsen, σ. 2.1.1 Kontrol med laboratoriets interne analysekvalitet: Laboratoriets interne analysekvalitet angives ved standardafvigelsen for repeterbarheden, s r . Laboratoriet skal kunne sandsynliggøre, at dets repeterbarhedsstandardafvigelse, s r , ikke overstiger værdien s r - angivet i bilag 2.3 - 2.9 til bekendtgørelsen - for hver af de angivne analyseparametre.

Repeterbarhedsstandardafvigelsen er en standardafvigelse, sr, beregnet på målinger, som er udført under repeterbarhedsforhold. Ved repeterbarhedsforhold menes forhold, hvor gensidigt uafhængige analyseresultater opnås med den samme metode på identisk prøvemateriale i det samme laboratorium af samme laboratoriemedarbejder, der anvender samme udstyr. Laboratoriet skal sikre sig, at repeterbarhedsstandardafvigelsen, s r , løbende er fastlagt inden for de seneste 4 år for alle metoder. Derudover skal alle laboratoriemedarbejderes repeterbarhedsstandardafvigelse bestemmes for hvert af de følgende metodeprincipper: overfladeudsæd, dybdeudsæd, membranfiltrering og øvrige anvendte principper. Repeterbarhedsstandardafvigelsen for en laboratoriemedarbejder bestemmes ved: 1: at hver laboratoriemedarbejder udfører en dobbeltbestemmelse af 10 forskellige prøver I tilfælde af få prøver kan repeterbarhedsstandardafvigelsen bestemmes som følgende: 2: at hver laboratoriemedarbejder udfører 10 enkeltbestemmelser af en prøve Til beregning af s r skal der, hvis analysen kræver fremstilling af fortyndingsrække, startes med fremstilling af 2 fortyndingsrækker (fremgangsmåde 1) eller 10 fortyndingsrækker (fremgangsmåde 2). Hvis analysearbejdet normalt udføres af flere laboratoriemedarbejdere i fællesskab, og gruppens repeterbarhedsstandardafvigelse overholder de anførte krav, kræves ikke fastlæggelse af hver enkelt af disse laboratoriemedarbejderes repeterbarhedsstandardafvigelse. 2.1.1.1 Kontrol af repeterbarhedsstandardafvigelsen, s r , bestemt efter fremgangsmåde 1- angivet i 2.1.1 - skal foretages på følgende måde: Der foreligger 10 kimtalspar (dobbeltbestemmelser) y i,1 ,y i,2 : y 1,1 , y 1,2 , y 2,1 , y 2,2 , y 10,1, y 10,2 Man går frem på følgende måde:

1. Kimtallene logaritmeres: x i,j = log 10 (yi,j) 2) De ti differenser, d i , beregnes: d i = x i,1 – x i,2 3) Standardafvigelsen, s, beregnes: s = Ö (S i d i 2 /20) 4) Kravværdien s r for repeterbarhedsstandardafvigelsen for den pågældende parameter fremgår af bilagets 2.3 - 2.9. Hvis skønnet s er mindre end s r , er kravet umiddelbart overholdt. 5) Hvis det under 3 beregnede estimat s tilfredsstiller uligheden s 2 /s r 2 ≤ 2,37 anses analysekvaliteten for at være tilfredsstillende
2. Hvis s 2 /s r 2 > 3,01 anses analysekvaliteten for at være utilfredsstillende, og der iværksættes korrigerende handlinger.
3. Hvis 2, 37 < s 2 /s r 2 ≤ 3,01 kaldes s 2 for en strejfer (engelsk: straggler) Hvis den umiddelbart foregående værdi af s også var en strejfer, anses analysekvaliteten for at være utilfredsstillende, og der iværksættes korrigerende handlinger. I modsat fald anses analysekvaliteten for at være tilfredsstillende. Det er forudsat, at antallet af frihedsgrader for den ved præstationsprøvningen opnåede værdi, s r , er 40. Antallet af frihedsgrader for det beregnede estimat af s er 10. Der anvendes samme bedømmelseskategorier som ved præstationsprøvningerne, jvf. ISO 5725, dvs. at resultater under 95 % fraktilen er tilfredsstillende

at resultater mellem 95 % og 99 % fraktilen bedømmes som strejfere, dvs. værdier, der accepteres, når de optræder enkeltvis, idet de dog giver anledning til inspektion. Mens to i ubrudt følge resulterer i, at analysekvaliteten bedømmes som utilfredsstillende, og der skal iværksættes korrigerende handlinger, og at resultater over 99 % fraktilen bedømmes som outliers, dvs. resultater der ikke er acceptable. De anførte grænser i ulighederne er således baseret på 95 % og 99 % fraktilerne i en χ 2 (10) fordeling, justeret for, at kravværdien er fastsat som den øvre 90 % fraktil for sr, opnået ved præstationsprøvninger og rundet op til to decimaler. Det er forudsat, at der ikke er tale om kimtal tæt ved påvisningsgrænsen, idet det er en forudsætning for logaritmering og den efterfølgende statistiske behandling, at data ligger i et område, hvor de med tilnærmelse kan antages at være kontinuerte. Den angivne fremgangsmåde skal anvendes på kimtal, der er større end 10 gange påvisningsgrænsen. 2.1.1.2 Kontrol af repeterbarhedsstandardafvigelsen, s r , bestemt efter fremgangsmåde 2 - angivet i 2.1.1 - skal foretages på følgende måde: Der foreligger 10 kimtal y i ,: y 1 , y 2 , ..y 10 Man går frem på følgende måde:

1. Kimtallene logaritmeres: x i = log 10 (y i ) 2) Standardafvigelsen s beregnes: s = Ö (S i (x i - x) 2 /(10-1)), hvor x er gennemsnittet af de 10 værdier, x = 1/10x S i x i 3) Kravværdien s r for repeterbarhedsstandardafvigelsen for den pågældende parameter fremgår af bilagets 2.3 - 2.9. Hvis skønnet s er mindre end s r , er kravet umiddelbart overholdt. 4) Hvis det under 2 beregnede estimat s tilfredstiller uligheden s 2 /s r 2 ≤ 2,44 anses analysekvaliteten for at være tilfredsstillende
2. Hvis s 2 /s r 2 > 3,12 anses analysekvaliteten for at være utilfredsstillende, og der iværksættes korrigerende handlinger.
3. Hvis 2,44 < s 2 /s r 2 ≤ 3,12 kaldes s 2 /s r 2 for en strejfer (engelsk: straggler) Hvis den umiddelbart foregående værdi af s også var en strejfer, anses analysekvaliteten for at være utilfredsstillende, og der iværksættes korrigerende handlinger. I modsat fald anses analysekvaliteten for at være tilfredsstillende. Det er forudsat, at antallet af frihedsgrader for den ved præstationsprøvningen opnåede værdi, s r , er 40. Antallet af frihedsgrader for det beregnede estimat af s er 9. Der anvendes samme bedømmelseskategorier som ved præstationsprøvningerne, jf. ISO 5725, dvs. at resultater under 95 % fraktilen er tilfredsstillende at resultater mellem 95 % og 99 % fraktilen bedømmes som strejfere, dvs. værdier, der accepteres, når de optræder enkeltvis, idet de dog giver anledning til inspektion. Mens to i ubrudt følge resulterer i, at analysekvaliteten bedømmes som utilfredsstillende, og der skal iværksættes korrigerende handlinger, og at resultater over 99 % fraktilen bedømmes som outliers, dvs. resultater der ikke er acceptable. De anførte grænser i ulighederne er således baseret på 95 % og 99 % fraktilerne i en χ 2 (9) fordeling, justeret for, at kravværdien er fastsat som den øvre 90 % fraktil for s r , opnået ved præstationsprøvninger og rundet op til to decimaler.

Det er forudsat, at der ikke er tale om kimtal tæt ved påvisningsgrænsen, idet det er en forudsætning for logaritmering og den efterfølgende statistiske behandling, at data ligger i et område, hvor de med tilnærmelse kan antages at være kontinuerte. Den angivne fremgangsmåde skal anvendes på kimtal, der er større end 10 gange påvisningsgrænsen. 2.1.1.3 MPN-kombinationer Laboratoriet skal kunne dokumentere, at opnåede MPN-kombinationer kun undtagelsesvis (<5 %) falder udenfor de klassificerede kombinationer nævnt i analysemetodernes MPN-tabeller. 2.1.2 Kontrol med laboratoriets eksterne analysekvalitet Laboratoriet skal så vidt muligt én gang årligt deltage i præstationsprøvninger, der er egnet til at dokumentere analysekvalitetskravet i bilag 2.3 – 2.7. Laboratoriet skal vælge præstationsprøvninger, hvori udbyderen af præstationsprøvningen sikrer de fremsendte prøvningers homogenitet og stabilitet. Resultaterne af præstationsprøvningerne skal evalueres i form af en z-score. For hver parameter beregnes z-score som: z i = (X i -X)/ s Hvor X i er laboratoriets resultat for den specifikke parameter. X er et estimat for den sande værdi af den specifikke parameter, og s er reproducerbarhedsstandardafvigelsen. Analyseresultatet X i og X transformeres til normalfordelte data, fx logaritmering eller kvadratrodstransformering, forud for beregning af z-score. Som estimat for den sande værdi af parameteren kan middelværdien af alle testresultaterne anvendes, såfremt testresultaterne er normalfordelte, og hvis ekstremresultaterne (outliers og stragglers) er fjernet fra data før beregningerne foretages. Ved kvalitative analyser tillægges falsk-positive resultater z-værdien +2,5 og falsk-negative resultater z-værdien –2,5. Korrekte resultater tillægges z-værdien 0,0. Tolkning af z-score: |z|<2: Laboratoriets resultat afviger fra den sande værdi med mindre end 2 gange reproducerbarhedsstandardafvigelsen. Resultatet er tilfredsstillende. (Med normalfordelte resultater vil dette forekomme i 95 % af tilfældene). 2<|z|<3: Resultatet er diskutabelt og kræver opfølgning. (Med normalfordelte resultater vil dette forekomme i ca. 5 % af tilfældene). |z|>3: Resultatet er utilfredsstillende. (Med normalfordelte resultater vil dette forekomme i 0,3 % af tilfældene). Laboratoriet skal sikre, at alle laboratoriemedarbejdere på lige fod udfører præstationsprøvninger. Alternativt kan anvendes de kriterier, som akkrediterede udbydere af præstationsprøvninger anvender. 2.1.3 Usikkerhedsbudgetter Laboratorierne skal kunne dokumentere, at de som minimum har en relevant model for opstilling af usikkerhedsbudgetter for hvert af de anvendte analyseprincipper: overfladeudsæd, dybdeudsæd og membranfiltrering. Usikkerhedsbudgetterne skal opstilles i henhold til de af DANAK anerkendte principper. Usikkerhedsbudgetter skal tages i anvendelse, såfremt en analyse ved den interne eller eksterne kvalitetskontrol viser sig at være ude af kontrol, og problemet ikke umiddelbart kan løses på anden vis.

2.1.4 Substratkontrol Laboratorierne skal kunne dokumentere tilfredsstillende substratkontrol for alle anvendte substrater. Der skal foruden fysisk kontrol anvendes semikvantitative eller kvantitative metoder til dokumentation af funktionaliteten, fx økometrisk kontrol eller Miles Misra. Kontrolfrekvensen bør som minimum være per leverandørbatch, når der anvendes færdigblandede tørsubstrater, og minimum per fremstillet batch, når laboratoriet selv afvejer de indgående ingredienser. Disse frekvenser er under forudsætning af, at laboratoriets vandforsyning, vægte og driftskontrol af autoklavering er omfattet af god laboratoriepraksis, og dermed sikrer ensartede fremstillingsbetingelser fra gang til gang. Substratkontrol skal udføres med relevante niveauer af kontrolorganismer, hvilket som hovedregel vil sige 10 - 100 cfu for positive kontrolstammer og 10.000 - 100.000 cfu for negative kontrolstammer. Det er især vigtigt, at analysemetoder baseret på flydende opformering (fx DS 2255 og DS 3030) udføres med lave niveauer af testorganismer, hvor risikoen for falsk negative resultater er størst. Ved valg af ligeværdige substrater i forhold til angivelserne i analysemetoderne skal selv små forskelle vurderes nøje, fx små pH-forskelle i substrater med pH-baserede indikatorer. 2.1.5 Dokumentation Laboratoriet skal dokumentere overholdelse af de i 2.1.1 og 2.1.2 angivne kvalitetskrav. Dokumentationen udformes i overensstemmelse med eventuelle retningslinier, der udarbejdes af DANAK. 2.2. Analysemetode Analysemetoden angiver den bestemte metode, som laboratorierne skal bruge til de mikrobiologiske parametre - de såkaldte metoderelaterede parametre - hvor analyseresultatet er afhængig af den pågældende metode. Såfremt der ikke er angivet en bestemt metode, eller der ikke foreligger et forslag til en DS-metode, kan alternative metoder anvendes, hvis By- og Landskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen underrettes herom og modtager den fornødne dokumentation til vurdering. Såfremt en anden metode end de i 2.3 - 2.9 beskrevne ønskes anvendt, skal By- og Landskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen meddele dispensation hertil. Som minimum for at kunne meddele dispensation vil det blive krævet, at metoden er ligeværdig og sammenlignelig med den anviste metode. Det skal dog bemærkes, at der ikke meddeles dispensation for benyttelse af en anden metode, såfremt den anviste metode er en DS-metode eller en DS/EN-metode. Producenter og leverandører kan indsende anmodning om godkendelse af metoder, der kan dokumenteres ligeværdige eller bedre end de angivne. Med anmodningen skal fremsendes videnskabeligt baseret dokumentation for metodens anvendelighed til - efter danske forhold - relevante matricer. 2.3 Kontrol med saltvands- og ferskvandsområder Parameter Anvendelses- område Påvisningsgrænse Analyse- kvalitet S r Analysemetode E. coli (/100 mL) 1-35.000 2) 1 CFU DS/EN ISO 9308-1:2001 1) (MF) E. coli (/100 mL) 1-35.000 2) 1 DS/EN ISO 9308-3:1999 (Mikrotiterplate) Enterokokker (cfu/mL) 1-35.000 2) 1 CFU 0,113 DS/EN ISO 7899-2:2000 (MF) Enterokokker (/100 mL) 1-35.000 2) 1 DS/EN ISO 7899:1:1999 Mikrotiterplate Vibrio vulnificus (cfu/mL) 1 CFU DS 3030: 2005 Campylobacter (/L) 1 CFU ISO 17995:2005 (kvalitativt) Salmonella (/L) 1 CFU DS 266:1988 med rettelsesblad DS266/ret 1:1999 (kvalitativt) 1) Metoden er ikke velegnet til vand med høje kimtal da baggrundsflora kan interferere med bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli og derved give anledning til falsk positive og falsk negative resultater. Høje kimtal kan f.eks. forekomme i overfladevand. Falsk negative E. coli resultater forekommer såfremt partikelindholdet eller baggrundsfloraen er af en sådan størrelse og karakter, at det influerer på filtrering, dyrkning og tælling af kolonierne. Falsk positive resultater kan opstå hvis prøven indeholder andre termotolerante bakterier end E. coli og når man ved anvendelse af hurtigmetoden, ikke anvender verifikation i form af oxidase test. 2) Der bør anvendes min. 2 fortyndinger.

2.4 Svømmebassinkontrol Parameter Anvendelses- område Påvisnings- grænse Analyse- kvalitet S r Analysemetode Kimtal ved 37 °C (cfu/100 mL) <1 – 2000 1 CFU 0,106 DS 2217: 1999 (MF) Pseudomonas aeruginosa (cfu/100 mL) <1 - 200 1 CFU DS/EN 12780:2004 (MF) Enterokokker (cfu/100 mL) <1 – 200 1 CFU 0,113 DS/EN ISO 7899-2:2000 (MF) Legionella (cfu/L) 10 CFU DS 3029:2001 2.5 Kontrol med overfladevand, der anvendes i svømmebade Parameter Anvendelses- område Påvisnings- grænse Analyse- kvalitet S r Analysemetode E. coli (/100 mL) 1-35.000 2) 1 CFU DS/EN ISO 9301-1:2001 1) (MF) E. coli (/mL) 1-35.000 2) 1 DS/EN ISO 9308-3:1999 (Mikrotiterplate) Enterokokker (cfu/mL) 1-35.000 2) 1 CFU 0,113 DS/EN ISO 7899-2:2000 (MF) Enterokokker (/mL) 1-35.000 2) 1 DS/EN ISO 7899:1:1999 Mikrotiterplate 1) Metoden er ikke velegnet til vand med høje kimtal da baggrundsflora kan interferere med bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli og derved give anledning til falsk positive og falsk negative resultater. Høje kimtal kan f.eks. forekomme i overfladevand. Falsk negative E. coli resultater forekommer såfremt partikelindholdet eller baggrundsfloraen er af en sådan størrelse og karakter, at det influerer på filtrering, dyrkning og tælling af kolonierne. Falsk positive resultater kan opstå hvis prøven indeholder andre termotolerante bakterier end E. coli og når man ved anvendelse af hurtigmetoden, ikke anvender verifikation i form af oxidase test. 2) Der bør anvendes min. 2 fortyndinger. 2.6 Drikkevandskontrol Parameter Anvendelses- område Påvisnings- grænse Analyse- kvalitet S r Analysemetode Coliforme bakterier (cfu/100 mL) <1 - 200 1 CFU 0,157 DS/EN 9308-1: 2001 2) E. coli (/100 mL) <1 - 200 1 CFU 0,157 DS/EN 9308-1: 2001 3) Kimtal v. 22 °C (cfu/mL) <1 – 2000 1 CFU 0,150 DS/EN ISO 6222:2000 Kimtal v. 37 °C (cfu/mL) <1 – 200 1 CFU 0,150 DS/EN ISO 6222:2000 Enterokokker (cfu/100 mL) <1 – 2000 1 CFU 0,113 DS/EN ISO 7899-2: 2000 (MF) Clostridium perfringens (cfu/50 mL) <1 – 500 1 CFU DS 2256:1983 Pseudomonas aeruginosa (cfu/100 mL) <1 – 200 1 CFU DS EN 12780:2004 (MF) Legionella (cfu/L) 10 CFU DS 3029:2001 Salmonella (/5 L) 1 CFU DS 266:1988 med rettelsesblad DS266/ret 1:1999 (kvalitativ) Campylobacter (/L) 1 CFU ISO 17995:2005 (kvalitativt) Gær- og skimmelsvampe (cfu/100 mL) <1 - 100 1 CFU Svensk standard SS028192:1989 2) Colilert Quanti Tray er godkendt som alternativ metode på basis af equivalence studie »Coliform bacteria and E. coli in drinking water«. Comparison of EU reference method with alternative methods. 2005. 3) Colilert Quanti Tray er godkendt som alternativ metode på basis af equivalence studie »Coliform bacteria and E. coli in drinking water«. Comparison of EU reference method with alternative methods. 2005. 2.7 Spildevand, urenset Parameter Anvendelses- område Påvisnings- grænse Analyse- kvalitet S r Analyse- metode Coliforme bakterier (/100 mL) <20.000 - 16x10 8 20.000 DS 2255:2001 (MPN) E. coli (/100 mL) <20.000 - 16x10 8 20.000 DS 2255:2001 (MPN) Kimtal v. 22 °C (cfu/mL) <10 - 20x10 6 10 CFU 0,150 DS/EN ISO 6222:2000 Kimtal v. 37 °C (cfu/mL) <10 - 20x10 6 10 CFU 0,150 DS/EN ISO 6222:2000 Enterokokker (cfu/100 mL) <10.000 - 20x10 8 10.000 CFU 0,113 DS/EN ISO 7899-2: 2000 (MF) Clostridium perfringens (cfu/mL) <10 - 50x10 5 10 CFU DS 2256:1983 Salmonella (/100 mL) <2 - 1600 2 DS 266:1988 med rettelsesblad DS266/ret1:1999 (MPN)

2.8 Spildevand, renset Parameter Anvendelses- område Påvisnings- grænse Analyse- kvalitet S r Analyse- metode Coliforme bakterier (/100 mL) <200 - 16x10 7 200 DS 2255:2001 (MPN) E. coli (/100 mL) <200 - 16x10 7 200 DS 2255:2001 (MPN) Kimtal v. 22 °C (cfu/mL) <1 - 20x10 5 1 CFU 0,150 DS/EN ISO 6222:2000 Kimtal v. 37 °C (cfu/mL) <1 - 20x10 5 1 CFU 0,150 DS/EN ISO 6222:2000 Enterokokker (cfu/100 mL) <100 - 20x10 7 100 CFU 0,113 DS/EN ISO 7899-2: 2000 (MF) Clostridium perfringens (cfu/mL) <1- 50x10 4 1 CFU DS 2256:1983 Salmonella (/100 mL) <1-160 1 DS 266:1988 med rettelsesblad DS266/ret 1:1999 (MPN) 2.9 Slam, kompost og biomasse Parameter Anvendelses- område Påvisnings- grænse Analyse- kvalitet S r Analyse- metode E. coli (/100mL) < 100-1.000.000 100 CFU DS 2255:1999 (MPN) Enterokokker (cfu/mL eller /g) <100 - 20x10 4 100 CFU DS 2401:1999 Salmonella (/100mL eller /100 g) 1 CFU DS 266:1988 med rettelsesblad DS266/ret 1:1999 (kvalitativt) 2.10 Sediment Parameter Anvendelses- område Påvisnings- grænse Analyse- kvalitet S r Analysemetode Clostridium perfringens (cfu/g) <1 - 50x10 4 1 CFU DS 2256:1983 Salmonella (/100 g) <1 - 530 1 DS 266:1988 med rettelsesblad DS266/ret 1:1999 (MPN)

Bilag 3 Prøvetagning

Miljøanalyser forudsætter en prøvetagning, der sikrer, at prøven er repræsentativ for det medium, hvorfra prøven udtages. Mikrobiologiske prøver udtages som stikprøver. Stikprøver vil altid kun give et øjebliksbillede, der afspejler sammensætningen i mediet på tidspunktet for prøvetagningen. Prøvetagning af slam og kompost foretages efter en metode, der angiver minimumkravene, og som anses for tilstrækkeligt detaljeret til formålet. Prøvetagning inden for nedennævnte områder skal foretages som følgende: Miljøprøve Krævet prøvetagningsmetode Anbefalinger ) Kemiske miljøprøver: Råvand (boringskontrol) ISO 5667-11 GEUS’s seneste Teknisk Anvisning om Grundvandsovervågning på www.geus.dk Drikkevand DS/ISO 5667-5:2006 Drikkevand ved forbrugerens taphane som et repræsentativt gennemsnit BLSTs vejledning 9191, af 24. april 2009, metode til sammensat flowproportionel prøvetagning af drikkevand ved forbrugerens taphane Fersk overfladevand til drikkevand Spildevand DS/ISO 5667-10:2004 Seneste vejledning om punktkilder (p.t. Teknisk anvisning for punktkilder, Miljøstyrelsen, 2004) Bassinvand Vejledning om kontrol med svømmebade, p.t. MST, nr. 3, 1988, eller seneste Slam og kompost Vejledning: Plantedirektoratets minimumskrav til akkrediteret prøvetagningsforskrift for kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald, Plantedirektoratet maj 1997. ) Grundvand ISO 5667-11 GEUS’s seneste Teknisk Anvisning om Grundvandsovervågning på www.geus.dk Fersk overfladevand Fersk sediment DMU's seneste tekniske anvisning: Overvågningsprogram for søer Seneste tekniske anvisning: NOVANA, vandløb, vandkemi og stoftransport DMU's seneste tekniske anvisning: Overvågning af miljøfremmede stoffer i vandløb Salt overfladevand Salt sediment DMU's seneste tekniske anvisning: Marin overvågning For udtaget sediment ved klapning anvendes dog seneste vejledning om dumpning af optaget havbundsmateriale – klapning. Jordvand, drænvand m.m. DMUs seneste anbefalinger: vedr. intensiv prøvetagning i LOOP dræn DMUs seneste notat vedr. prøvetagning og kemiske analyse af drænvand i Landovervågnings-oplandene DMUs seneste notat vedr. drift af jordvandsstationer i landovervågnings-oplandene Mikrobiologiske miljøprøver: Badevand ISO 19458:2006 Svømmebade ISO 19458:2006 Vejledning om svømmebade, p.t. MST, nr. 3, 1988, eller seneste Drikkevand ISO 19458:2006 Fersk overfladevand til drikkevand ISO 19458:2006 Spildevand ISO 19458:2006 Slam og kompost Vejledning: Plantedirektoratets minimumskrav til akkrediteret prøvetagningsforskrift for kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald, Plantedirektoratet maj 1997. ) Tekniske anvisninger og notater findes på DMU's hjemmeside www.dmu.dk under Overvågning/NOVANA/Programbeskrivelse del 3/Delprogrammer, og link til vejledningerne findes på www.blst.dk ) Findes på Plantedirektoratets hjemmeside www.pdir.dk under Blanketter/Gødning og slam/Vejledning i prøvetagning – Slam og kompost.

Bilag 4 Kvalitetskrav til »Miljømåling - ekstern støj«

4.1 Generelt 4.1.1 Overordnede krav m.v. Støjmålinger, der udføres som grundlag for forvaltningsafgørelser i medfør af lov om miljøbeskyttelse og regler fastsat i medfør af denne lov, skal udføres som »Miljømåling - ekstern støj«. Måleresultater (målerapporter) til de i bekendtgørelsens § 1 nævnte formål accepteres fra offentlige eller private laboratorier, der opfylder et af de to nedenstående krav:

1. Laboratoriet beskæftiger personer med gyldigt certifikat til »Miljømåling - ekstern støj«. Laboratoriet opfylder kravene i dette bilags afsnit 4.3. Laboratoriet deltager i de sammenlignende målinger og andre kvalitetskontrollerende aktiviteter, som Miljøstyrelsen arrangerer. Laboratoriet dækker konsekvenserne af fejlagtige måleresultater, evt. ved forsikring. 2) Laboratoriet er akkrediteret til »Miljømåling - ekstern støj«. Akkrediteringens metodeliste omfatter Miljøstyrelsens vejledninger og målemetoder. Laboratoriet deltager i de sammenlignende målinger og andre kvalitetskontrollerende aktiviteter, som Miljøstyrelsen arrangerer. Miljøstyrelsen sørger for, at en liste over laboratorier, der opfylder ovenstående betingelser er offentligt tilgængelig. Kun laboratorier, som er anført på denne liste, må i forbindelse med laboratoriets navn anføre: Udfører »Miljømåling - ekstern støj« eller lignende. Certificerede personer må anføre: Certificeret af (navnet på certificeringsorganet) til »Miljømåling - ekstern støj«. Kravene til laboratorier, certificerede personer, rapportering og til certificerende organer er uddybende beskrevet i: Udredning fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger om certificering til »Miljømåling - ekstern støj«. Den gældende udgave af udredningen kan fås ved henvendelse til Referencelaboratoriet. I denne udredning er ligeledes angivet emneområderne for certifikaters gyldighed samt rapporteringsforskrifter og krav til måleudstyr. 4.1.2 Definitioner Ved »Miljømåling - ekstern støj« forstås en måling eller beregning af ekstern støj eller en måling af eksterne vibrationer, som – er udført af laboratorier på ovennævnte liste som akkrediteret prøvning eller af certificerede personer, – opfylder specifikke krav i den relevante vejledning fra Miljøstyrelsen, i den konkrete afgørelse eller i en alment accepteret måle- eller beregningsmetode, – har et tilstrækkeligt omfang til at belyse de konkrete forhold, og – er rapporteret fyldestgørende. Kun rapporter, som opfylder disse krav, må mærkes »Miljømåling - ekstern støj«. Ved en orienterende støjmåling forstås en måling, der er egnet til at fastslå, om det er rimeligt begrundet at kræve en »Miljømåling - ekstern støj« eller om myndigheden kan træffe sin afgørelse på grundlag af et faktisk skøn. For at ubestemtheden på de orienterende målinger ikke skal medføre fejlagtige beslutninger om udførelse af »Miljømåling - ekstern støj«, skal de orienterende målinger udføres under en hyppigt forekommende høj støjbelastning. Hvis måleresultatet plus ubestemtheden ligger under støjgrænsen, kan udførelse af »Miljømåling - ekstern støj« udelades. Ubestemtheden skal inkludere alle bidrag hidrørende fra kildens driftstilstande, udbredelsesvejen samt metodik og udstyr brugt ved måling og analyse. Endvidere skal der tages hensyn til usikkerhed vedrørende tone- og impulstillæg. Orienterende målinger må kun udføres over små afstande.

4.2. Krav til certificerede personer 4.2.1 Kvalifikationer For at kunne opnå og opretholde certifikat til »Miljømåling - ekstern støj« kræves det, at personen har tilstrækkelige kvalifikationer til at kunne udføre støjmålinger og rapportering heraf på en betryggende måde. Personen anses for at være kvalificeret, såfremt følgende krav er opfyldt. – Der kræves indsigt i lydudbredelsesforhold og forståelse for de øvrige akustiske forhold, der har betydning for udførelsen af støjmålinger; herunder kræves erfaring i betjening af måleudstyr og kendskab til, hvordan udstyret kalibreres og vedligeholdes. – Der kræves nøje kendskab til de tekniske og administrative forhold i Miljøstyrelsens vejledninger på støjområdet. – Der kræves kendskab til og erfaring i vurdering af hvilke driftsforhold, der specielt har betydning for støjudsendelsen fra de støjkilder, der normalt forekommer indenfor certifikatets gyldighedsområde. – Der kræves erfaring fra jævnlig beskæftigelse med støjmåling. For at kunne blive certificeret, skal ansøgeren i mindst 2 år have beskæftiget sig med støjmåling og tilsvarende sagsbehandling. Måleopgaverne bør ikke være begrænset til en enkelt branche eller en enkelt type af opgaver. – Det kræves, at certificerede personer kan udforme en overskuelig og fyldestgørende støjrapport på dansk, jf. afsnit 4.3.4 i dette bilag. Personer kan certificeres til »Miljømåling - ekstern støj« inden for et antal emneområder, jf. udredningen om certificering og skal kunne dokumentere kvalifikationer på disse områder. Der kræves normalt en teknisk uddannelse som f.eks. ingeniør eller miljøtekniker. I tilfælde, hvor der ikke i undervisningen har indgået akustik og støj, skal uddannelsen være suppleret med efteruddannelse i støjmåling. Uddannelsen skal vedligeholdes ved deltagelse i kurser, emnedage, konferencer m.v. 4.2.2 Fagteknisk aktivitet Det kræves, at certificerede personer er ansat i eller på anden måde knyttet til et laboratorium, der opfylder kravene i afsnit 4.3 for at blive optaget på den i afsnit 4.1.1 nævnte liste over godkendte laboratorier, således at disse personer har mulighed for at opretholde deres erfaring med »Miljømåling - ekstern støj«. For at opretholde certifikatets gyldighed, bør certificerede personer udføre mindst 5 »Miljømåling - ekstern støj« pr. år. Hertil kommer måle-/beregningsopgaver inden for tilgrænsende områder. Det kan accepteres, at certificerede personer i en begrænset periode har mindre aktivitet. Certifikatet kan fornys, når en certificeret person har udført mindst 9 »Miljømåling – ekstern støj« i løbet af de foregående 3 år, dog ikke under 2 målinger pr. år. Den certificerede person skal deltage i de sammenlignende målinger og andre kvalitetskontrollerende aktiviteter, som Miljøstyrelsen arrangerer. 4.2.3 Ansvar Den certificerede person angiver med sin underskrift på rapporter, at målinger og rapporter er retvisende, fyldestgørende og i overensstemmelse med gældende retningslinier, samt at målingerne er udført med egnet apparatur, der er inden for kalibreringsperiodens gyldighed og uden konstaterede fejl.

4.3 Krav til laboratorier 4.3.1 Laboratoriet Certificerede personer skal have dedikation fra ledelsen til at udøve det faglige ansvar i forbindelse med »Miljømåling - ekstern støj«. Certificerede personer skal have mulighed for at sikre, at måleudstyret er tilstrækkeligt, at det er registreret, og at det vedligeholdes og kalibreres med passende intervaller, samt at kontrollere, at laboratoriets samling af vejledninger, bekendtgørelser o.l. vedrørende ekstern støj holdes løbende opdateret. Laboratoriet skal være organiseret på en sådan måde, at målingerne kan udføres uvildigt og uafhængigt af særinteresser. Certificerede personers aflønning eller ansættelsesforhold må ikke kunne påvirkes af udfaldet af støjmålinger. Laboratoriet skal desuden råde over relevant faglitteratur, samtlige Miljøstyrelsens vejledninger m.v. med relation til støjområdet samt gældende relevante love og bekendtgørelser. Laboratoriet skal have et system til håndtering af klager over støjrapporter, herunder klager over fejl i rapporter. Laboratoriet skal dække konsekvenserne af fejlagtige måleresultater, evt. ved forsikring. 4.3.2 Krav til målinger »Miljømåling - ekstern støj« udføres som akkrediteret prøvning eller af certificerede personer og i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger og retningslinier om ekstern støj eller efter Referencelaboratoriets offentliggjorte skriftlige anvisninger (f.eks. i »Orientering fra Referencelaboratoriet«). Målingerne skal udføres således, at de kan skabe grundlag for en pålidelig behandling hos danske myndigheder af sager vedrørende ekstern støj. Rapporter og måleresultater skal give en retvisende og fyldestgørende beskrivelse af støjforholdene i den konkrete sag. Der er ingen specifikke krav til omfang og måleubestemthed. Målinger skal i de enkelte sager udføres på en sådan måde og med så tilstrækkeligt omfang og nøjagtighed, at de er fyldestgørende til formålet. Der vil kunne accepteres større måleubestemthed, hvis støjbelastningen ligger langt fra støjgrænserne i en aktuel sag. Ubestemtheden skal dog altid anføres i forbindelse med måleresultaterne. 4.3.3 Krav til måleudstyr Det kræves, at laboratoriet råder over tilstrækkeligt måleapparatur til at udføre målinger og analyser efter de metoder, som er angivet i Miljøstyrelsens vejledninger m.v. og som den/de certificerede personer har certifikat til at udføre eller som laboratoriet er akkrediteret til. Dette betragtes som opfyldt, hvis der mindst rådes over måleudstyr til: – Akustisk kalibrering ved mindst en frekvens – Måling af lydtrykniveau – Måling af LAeq – Niveauregistrering (kontinuert i mindst en time) – Lydregistrering (digital eller analog optagelse, i mindst en time) – Smalbåndsfrekvensanalyse – Udstyr til måling af middelvind i 10 m højde – 1/1-oktav filter til seriel eller parallel analyse Der skal endvidere være mulighed for at udføre orienterende målinger af efterklangstid i forbindelse med indendørs støjmålinger. Der bør være reservemuligheder og/eller mulighed for at måle i flere målepositioner samtidig.

Hvis der foretages vibrationsmålinger skal der ud over det allerede nævnte mindst være følgende til rådighed: – Vibrationskalibrator – Udstyr til måling af KB-vægtet accelerationsniveau Måling af lydtrykniveau skal foretages således, at kravene i IEC 61672 klasse 1 (eller IEC 60651 type 1/1I) er opfyldt for den samlede målekæde, ligesom øvrigt udstyr skal overholde IEC 61672 klasse 1. Leq-måling skal foretages med udstyr, der opfylder IEC 61672 klasse 1 (eller IEC 60804 type 1). Akustiske kalibratorer skal opfylde kravene i IEC-publikation 60942 klasse 1 (eller have tilsvarende nøjagtighed). Oktavfiltre skal opfylde kravene i IEC 61260 klasse 1 (eller IEC-publikation 225). Det udstyr, der benyttes ved »Miljømåling - ekstern støj«, skal registreres systematisk. Apparaturet skal vedligeholdes forskriftsmæssigt, og der skal jævnligt foretages sporbar kalibrering. Kalibreringerne skal have et omfang, så det med rimelig sikkerhed dokumenteres, at apparaterne er i orden. 4.3.4 Krav til rapportering Rapporter om »Miljømåling - ekstern støj« skal give en fyldestgørende dokumentation af de foretagne målinger, beregninger og vurderinger, hvor alle væsentlige forhold fremstår tydeligt. Det primære formål er, at rapporterne skal indeholde måleresultater og oplysninger i et sådant omfang og i en sådan kvalitet og med en sådan nøjagtighed, at rapporterne kan indgå som grundlag for en forsvarlig sagsbehandling hos myndighederne. Rapporterne skal have et omfang og en dokumentationsgrad, som er tilstrækkelig for evt. ankeinstansers behandling af den pågældende støjsag. Rapporterne skal være udformet på dansk på en klar og overskuelig måde. Rapporten skal mærkes på forsiden »Miljømåling - ekstern støj«, og det skal fremgå, hvem der har udarbejdet den. Rapporten skal være entydigt pagineret, og det skal fremgå, hvor mange ark den består af. Hvis bilag ikke er pagineret fortløbende efter rapportens paginering, skal der være en bilagsfortegnelse. Diagrammer og figurer skal have entydig angivelse af aksernes betydning og indeholde relevant måleteknisk dokumentation. Kortbilag skal være forsynet med målestok og nordpil. Eventuelle skitser skal være målsat og forsynet med nordpil. Ud over de objektive data om støjforholdene (f.eks. støjniveauer, vindretning og -hastighed) og objektivt konstaterbare driftsforhold for støjkilderne (f.eks. antal maskiner i drift, omdrejningstal o.l.) skal der gives kvalificerede vurderinger og skøn i den udstrækning og efter de metoder, der er angivet i vejledninger og målemetoder. Det gælder f.eks. vurderinger af støjens indhold af hørbare toner og impulser og vurdering af, om virksomhedens drift under målingerne er repræsentativ for de driftstilstande, der giver anledning til gener eller klager. Det skal klart fremgå, at der er tale om måleteknikerens vurdering, og den skal så vidt muligt underbygges af objektive målinger. Det kan desuden være relevant at medtage eventuelle parters vurdering af, om støjulemperne i måletidsrummet var repræsentative. Andre subjektive vurderinger bør normalt ikke medtages i rapporten. Indgår der alligevel - som supplerende oplysninger - subjektive vurderinger eller udsagn, som går ud over objektive iagttagelser, skal det tydeligt anføres, at disse ikke er en del af den tekniske rapport. Sådanne oplysninger må ikke fremtræde dominerende i forhold til rapportens øvrige indhold.

Hvis ikke alle oplysninger er tilvejebragt af den certificerede person, skal det klart fremgå, hvorfra oplysningerne stammer. Er der tale om specialanalyser fra et andet laboratorium eller en anden certificeret person, skal det klart fremgå hvilke resultater, der er fremkommet som underleverance. Der gøres særskilt rede for anvendelse af apparatur, måleubestemthed osv. for resultater fra underleverandører. I tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, kan referenceværdien for lydtrykniveau angives ét sted i rapporten. Slutresultatet afrundes til hele dB. I mellemresultater bør decimaler medtages, så afrundingerne ikke bidrager til måleubestemtheden, og ved beregning af, hvorvidt en støjgrænse er signifikant overskredet medtages en decimal. I forbindelse med rapportens konklusion sammenholdes måleresultater med tilhørende ubestemthed med de støjgrænser, der er gældende i den aktuelle sag. Til støtte for myndighedernes vurdering af, hvorvidt en målerapport skal føre til et påbud eller et forbud, er det hensigtsmæssigt at lade rapporten ledsage af et skøn over mulighederne for at reducere støjen, den forventede virkning og de dermed forbundne omkostninger. Ved rapportering af støjberegninger er det sjældent relevant at gøre detaljeret rede for, hvorledes beregningerne er udført. I mange tilfælde er det tilstrækkeligt at anføre navn på og version af det benyttede beregningsprogram. Derimod er det væsentligt at dokumentere alle beregningsforudsætninger. Det gælder såvel beregningsparametre som skøn og antagelser, der ligger til grund for beregningen. Beregningsparametre, som er tilvejebragt ved måling (f.eks. kildestyrker) skal dokumenteres fyldestgørende, herunder skal anvendte målemetoder angives. 4.4 Krav til certificeringsordningen 4.4.1 Certificeringsaktiviteter generelt Certificeringen af personer til »Miljømåling - ekstern støj« skal ske i overensstemmelse med principperne i DS/EN ISO/IEC 17024 »Overensstemmelsesvurdering - Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer«. Miljøstyrelsen kan udpege, jf. § 6, 2. pkt., det certificerende organ. Vurdering, certificering og udstedelse af certifikater, skal foregå på en sådan måde, at alle involverede parter kan have tiltro til, at personer med gyldigt certifikat er kvalificerede til at udføre »Miljømåling - ekstern støj«. Ved certificeringen af en person foretages en konstatering og attestation af, om vedkommende opfylder de krav, som er resumeret i dette bilags afsnit 4.2. Evt. tolkninger af kravene skal ske i samarbejde med Referencelaboratoriets styringsgruppe, og resultatet formuleres, så. andre organer kan komme til samme konklusion om, hvorvidt en ansøger opfylder kravene. Certificeringsorganet skal have dokumenterede procedurer for bedømmelse af ansøgende personer, rapportvurderinger, behandling af resultater fra sammenlignende målinger og andre kvalitetskontrollerende aktiviteter. Endvidere skal der være procedurer for overvågning af de certificerede personer, samt indsigelsesprocedurer. En beskrivelse af certificeringssystemerne (evt. i form af certificeringsorganets kvalitetshåndbog), skal være tilgængelige.

Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger udarbejder og ajourfører en liste over certificerede personer med angivelse af hvilke emneområder, de er certificerede til. Listen skal være offentligt tilgængelig. Certificering skal foretages inden for en rimelig tidsfrist, som ansøgeren på forespørgsel skal underrettes om. Certificeringsorganet skal have forholdsregler, som sikrer, at oplysninger opnået i forbindelse med certificeringsaktiviteterne, behandles fortroligt på alle niveauer organisationen. Et certificeringsorgan må ikke certificere egne medarbejdere eller personer, det ansætter, medmindre der i praksis ikke kan findes en tredje part, der kan foretage certificeringen. 4.4.2 Certifikater Certifikatet skal identificere den person, det er udstedt til og de dokumenter, der beskriver certificeringsordningen samt det certificerende organ. Det skal på certifikatet endvidere anføres hvilke emneområder, certifikatet har gyldighed for. Certifikatet skal angive en udstedelsesdato og en udløbsdato. Certifikater skal have en gyldighedsperiode på højest 3 år. Grundlaget for vurderingen (Rapportgennemgang, evt. deltagelse i sammenlignende målinger o.l.) af ansøgerens kvalifikationer skal anføres i forbindelse med certifikatet. Det skal anføres på certifikatet, at det er en betingelse for den fortsatte gyldighed, at den certificerede person deltager i de sammenlignende målinger, som Miljøstyrelsen arrangerer, eller andre kvalitetskontrollerende aktiviteter, samt, at den certificerede person er ansat i eller knyttet til et laboratorium fra den i afsnit 4.1.1 nævnte liste, så personen kan opretholde et aktivitetsniveau som angivet i afsnit 4.2.2. Certificeringsorganet skal udøve kontrol med brugen af dets certifikater. 4.4.3 Administration af certifikater Ved udstedelse og fornyelse af certifikater undersøges det om kravene, som er angivet i dette bilag og i udredningen om certificering, er opfyldt. Der lægges især vægt på kvaliteten af udførte målinger og rapporter. Resultaterne fra evt. deltagelse i sammenlignende målinger vurderes. Ansøgningsmaterialet skal belyse ansøgerens kvalifikationer med hensyn til udførelse af pålidelige og relevante målinger og udarbejdelse af fyldestgørende og overskuelige rapporter. For at give mulighed for en kvalificeret vurdering må ikke alle rapporter være over enkle sager. Rapporterne skal være udformet som »Miljømåling - ekstern støj« og skal omfatte eksempler på både måling og beregning af ekstern støj, samt indeholde analyser ud fra lydregistreringer, toneanalyser og niveauregistreringer. Ved udstedelse af nye certifikater kan ansøgeren til brug for vurderingen evt. udforme rapporter om orienterende målinger som »Miljømåling - ekstern støj«. Hvis det vurderes, at en certificeret person ikke længere opfylder kravene, som er anført i afsnit 4.2, skal certificeringsorganet inddrage eller undlade at forny certifikatet. Hvis en certificeret person skifter ansættelsessted, medfører det ikke automatisk annullering af certifikatet. Fornyelse af certifikatet kan kun ske, såfremt certifikatindehaveren på sit nye ansættelsessted kan opfylde de krav og pligter, som er en forudsætning for fornyelsen, dvs. fortsat kan opretholde sin erfaring og træning ved udførelse af »Miljømåling - ekstern støj«.

Meddelelse om inddragelse eller ophør af et certifikat fremsendes til Referencelaboratoriet, den pågældende person samt til det laboratorium, hvortil personen er knyttet. Meddelelsen kan desuden offentliggøres og sendes til parterne i en evt. konkret sag. 4.4.4 Kontrol- og overvågningsaktiviteter Kontrollen af, at de certificerede personer fortsat lever op til certificeringsordningens krav, udføres af certificeringsorganet efter retningslinierne i udredningen om certificering. Kontrollen omfatter opfølgning overfor de certificerede personer på resultaterne af sammenlignende støjmålinger og andre kvalitetskontrollerende aktiviteter. I forbindelse med fornyelse af certifikater skal certificeringsorganet indkalde støjrapporter til vurdering. Støjrapporter fra hver certificeret person skal vurderes med højst 3 års intervaller.

Bilag 5 Kvalitetskrav til driftslaboratorier på renseanlæg - inspektionsordning

5.1 Generelt Inspektionsordningen kan efter ansøgning anvendes af alle driftslaboratorier på renseanlæg. 5.2 Krav til driftslaboratoriet Driftslaboratoriet skal være organiseret på en sådan måde, at analyserne kan udføres uvildigt og uafhængigt af særinteresser. Ansattes aflønning eller ansættelsesforhold må ikke kunne påvirkes af antallet af udførte analyser eller de fundne resultater. Driftslaboratoriet skal tilbyde adgang til vedligeholdelse af uddannelse ved deltagelse i relevante kurser, emnedage og lignende. Driftslaboratoriet skal råde over en opdateret samling af vejledninger, instruktioner med videre om de aktuelle analyser. Driftslaboratoriet skal udarbejde og vedligeholde kvalitetsdokumentation, der specifikt beskriver nedenstående forhold: 5.2.1 Driftslaboratoriets organisation og personale Driftslaboratoriets organisation skal beskrives med angivelse af, hvilket ansvar og hvilke beføjelser den enkelte medarbejder har. Organisationen kan beskrives i et organisationsdiagram. Driftslaboratoriet skal råde over en liste over samtlige medarbejdere, der udfører analysearbejde eller andet arbejde med relation til analyseaktiviteter. Desuden skal anføres, hvilke personer der er certificeret og hvilke analyseparametre, certifikatet omfatter. 5.2.2 Laboratorielokaler Driftslaboratoriet skal råde over en tegning eller en liste over de lokaler, der anvendes til analysearbejde. Laboratorielokalerne skal rengøres og vedligeholdes på en sådan måde, at lokalerne ikke påvirker kvaliteten af opnåede analyseresultater. 5.2.3 Metoder Driftslaboratoriet skal råde over en liste over samtlige analysemetoder, der anvendes i forbindelse med analysearbejdet. Af listen skal følgende entydigt fremgå: koncentrationsinterval, reagensfabrikat, udgave og lignende. 5.2.4 Udstyr Det kræves, at driftslaboratoriet råder over tilstrækkeligt udstyr til at udføre analyserne til ønsket analysekvalitet. Udstyret skal vedligeholdes forskriftsmæssigt, og der skal jævnligt foretages kalibrering i nødvendigt omfang. Driftslaboratoriet skal udarbejde en liste over alt udstyr, der anvendes i forbindelse med analysearbejdet. Af listen skal følgende entydigt fremgå: identitet, fabrikat, typenummer, serienummer eller lignende, anskaffelsesår og udstyrets placering.

For hvert udstyr etableres en logbog, der ligeledes identificerer udstyret, og hvori al planlagt vedligeholdelse, herunder kalibrering, funktionskontrol med videre beskrives, samt hvori dokumentation af gennemført vedligeholdelse herunder kalibrering, funktionskontrol samt eventuel reparation anføres. Logbogen skal indeholde eller henvise til en vejledning i brug af udstyret. Det skal klart fremgå af logbøgerne, hvem der har ansvar for vedligeholdelse og kontrol af hvilket udstyr. Nyt udstyr eller udstyr, der har været ude af funktion, må ikke anvendes til analysearbejde, før det er godtgjort og dokumenteret, at udstyret fungerer i overensstemmelse med specifikationerne herfor. 5.2.5 Kemikalier og andre forbrugsmaterialer Driftslaboratoriet skal føre journal over indkøbte kemikalier og andre forbrugsvarer samt dokumentere, hvornår disse kemikalier og varer er taget i brug og, såfremt det er relevant, også slutdato for holdbarhedsperiode. 5.2.6 Håndtering af prøver Driftslaboratoriet skal udarbejde en beskrivelse af, hvordan prøverne transporteres, modtages, mærkes og opbevares inden analyse og eventuelt også efter analyse, og hvordan prøverne til slut bortskaffes. Prøverne skal være entydigt mærket, således at forveksling med eventuelt andre prøver undgås. Transport og opbevaring skal ske på en sådan måde, at disse i mindst muligt omfang får indflydelse på efterfølgende analyser og dermed på analysekvaliteten. Observationer, som tyder på usædvanlige prøver, skal noteres. 5.2.7 Dokumenthåndtering og dokumentkontrol Samtlige kvalitetsstyringsdokumenter (procedurer, instruktioner mv.) skal forsynes med dato for ikrafttræden, versionsnummer, forfatter, sidenummer, det totale antal sider samt signatur af kompetent person. Kvalitetsstyringsdokumenterne skal opdateres løbende. Alene gældende versioner af dokumenterne skal forefindes i driftslaboratoriet. Udgåede versioner af dokumenterne skal opbevares i arkiv i mindst fem år. 5.2.8 Behandling af klager Driftslaboratoriet skal føre journal over eventuelt modtagne klager samt i givet fald dokumentere, hvorledes klagerne er behandlet og herunder analyse af årsager og eventuelle muligheder for afhjælpning eller forebyggelse mod gentagelser. 5.3 Krav til kvalitetssikring 5.3.1 Laboratoriesammenligninger Driftslaboratoriet skal deltage i de laboratoriesammenligninger (præstationsprøvninger), der er relevante i forhold til de analyser af spildevand, der er nævnt i bilag 6 afsnit 6.1, og som driftslaboratoriet ønsker dækket af inspektionsordningen. Samtlige personer, der har et certifikat til analyse af prøver for de aktuelle analyser nævnt i bilag 6 afsnit 6.1, skal indsende underskrevne resultater i laboratoriesammenligninger. Såfremt analyserne udføres i et samarbejde, accepteres det, at personer fra samme laboratorium indsender enslydende analyseresultater. I sådanne tilfælde vil kun et sæt analyseresultater indgå i talbehandlingen. 5.3.2 Intern kvalitetskontrol Analysernes kvalitet skal dokumenteres ved udførelse af intern kvalitetskontrol. Formålet med den interne kvalitetskontrol er at sikre og dokumentere kvaliteten af udført analysearbejde på det enkelte laboratorium.

Driftslaboratoriet skal have en procedure for gennemførelse af intern kvalitetskontrol. I driftslaboratoriets interne kvalitetskontrol skal indgå analyse af certificeret referencemateriale. Referencematerialerne skal vælges på rimelige koncentrationsniveauer i forhold til de prøver, der analyseres. De opnåede analyseresultater skal dokumenteres. Analyse af referencemateriale udføres med en minimumsfrekvens, som fremgår af kvalitetsstyringsdokumenterne. I tilfælde, hvor analyserne udføres som serier, f.eks. ved autoanalyser, skal det ved hver analyseserie vurderes og dokumenteres, om analysen fungerer eller ikke fungerer. Hvis analysen ikke fungerer, skal årsagen til afvigelsen opklares, og såvel analysen af prøverne som analysen af det certificerede referencemateriale skal gentages. Så vidt muligt skal årsagen opklares og dokumenteres. Et analyseresultat, der vurderes at kunne være fejlbehæftet, skal mærkes tydeligt. Samtlige personer, der har certifikat til analyse af prøver for de aktuelle analyser i bilag 6, afsnit 6.1 skal bidrage med data i den interne kvalitetskontrol. Hvert datasæt i den interne kvalitetskontrol skal registreres med angivelse af, hvem der har udført den pågældende analyse. 5.4 Rapportering/registrering af resultater af driftsanalyser Rapporter over opnåede analyseresultater skal være overskuelige og fyldestgørende. Det primære krav er, at rapporterne skal indeholde analyseresultater og oplysninger i et sådant omfang og af en sådan kvalitet, at rapporterne kan indgå som grundlag for myndighedernes vurdering af et renseanlægs afløbskvalitet. Rapporterne skal således entydigt angive prøvetagningssted, tidspunkt for prøvetagningen og prøvens nummer. Rapporterne skal være underskrevet af en person med gyldigt certifikat. Siderne skal være nummererede, og det totale antal sider påført på hver side, når en rapport består af flere sider. Er der i forbindelse med analyseringen konstateret usædvanlige forhold, skal sådanne observationer ligeledes indgå i rapporten. Kopi af rapporterne skal opbevares i driftslaboratoriet i mindst fem år. 5.5 Inspektion af driftslaboratorier Inspektion af driftslaboratorier på renseanlæg skal foretages af et inspektionsorgan (type A, B eller C), der er akkrediteret til inspektion efter DS/EN ISO/IEC 17020: »Generelle kriterier for forskellige typer af organer, der foretager inspektion«. Akkrediteringen skal være foretaget af DANAK, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Inspektion og udarbejdelse af inspektionsrapporter skal foregå på en sådan måde, at alle involverede parter kan have tiltro til, at driftslaboratoriet opfylder krav som specificeret i nærværende bekendtgørelse. Ved inspektion af et driftslaboratorium foretages en konstatering af, om driftslaboratoriet opfylder de krav, som fremgår af afsnit 5.2 til 5.4. Eventuel fortolkning af kravene skal ske i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen, og resultatet formuleres således, at eventuelt andre inspektionsorganer kan komme til samme objektive konklusion om, hvorvidt driftslaboratoriet opfylder kravene.

Inspektionsorganet skal have udførligt dokumenterede procedurer for gennemførelse af inspektion. Endvidere skal der være indsigelsesprocedurer. En beskrivelse af inspektionsordningen skal være tilgængelig, f.eks. på inspektionsorganets hjemmeside. Inspektionsorganet skal have en opdateret liste over driftslaboratorier, hvor det er konstateret, at kravene til driftslaboratorierne er opfyldt. Dato for seneste inspektion skal fremgå af listen. Listen skal være offentligt tilgængelig på internettet, f.eks. på inspektionsorganets hjemmeside. Inspektionen af driftslaboratoriet foretages jævnligt, idet frekvensen afhænger af renseanlæggets størrelse, dog foretages inspektion mindst én gang hvert andet år. Inspektion skal finde sted rutinemæssigt på foranledning af driftslaboratoriet. Inspektionsorganet kan før besøget kræve oplysning om driftslaboratoriets tilhørsforhold, organisation, personale, og lokaler og udstyr. Foretagen inspektion beskrives i en inspektionsrapport. Det skal af inspektionsrapporten fremgå, om driftslaboratoriet opfylder de krav, der fremgår af denne bekendtgørelse. Rapporten sendes til driftslaboratoriet, og inspektionsorganet skal opbevare en kopi af rapport.

Bilag 6 Kvalitetskrav driftsanalyser - personcertificeringsordning for personale på renseanlæg

6.1 Generelt Certificeringsordningen gælder for personer, der skal udføre driftsanalyser på et laboratorium på et renseanlæg. Certificeringsordningen skal omfatte analyser, der udføres af driftslaboratorier på renseanlæg, og som vedrører afløbskvaliteten fra disse anlæg. Ordningen skal omfatte forenklede analysemetoder, hvor der benyttes færdige reagensblandinger. Certificeringsordningen skal omfatte certificering til analyse af en eller flere af følgende analyseparametre: – Ammonium nitrogen – Nitrat nitrogen – Total nitrogen – Orthophosphat phosphor – Total phosphor – Kemisk iltforbrug (COD) efter ISO 15705. 6.2 Krav til kvalifikationer til certificerede personer For at kunne opnå og oppebære et certifikat til udførelse af analyser på et driftslaboratorium af prøver fra renseanlæg kræves det, at personen har tilstrækkelige kvalifikationer til at kunne udføre analyserne samt rapportere resultaterne heraf på en betryggende måde. For udstedelse af certifikat kræves dokumentation for, at personen har A: Teknisk uddannelse som f.eks. laborant eller miljøtekniker eller tilsvarende baggrund baseret på praktisk erfaring inden for de seneste 4 år suppleret med relevant efteruddannelse eller B: Bestået prøve, der viser opfyldelse af følgende krav: – Indsigt i de forhold, der har betydning for udførelse og vurdering af analyser af prøver fra renseanlæg, herunder erfaring i betjening af udstyr og kendskab til, hvordan udstyret vedligeholdes. – Kendskab til gennemførelse og vurdering af intern kvalitetskontrol – Kendskab til udformning af rapporter over opnåede resultater. Dokumentation af uddannelse og evt. kompetencegivende efteruddannelse angives ved henvisning til opnåede beviser eller deltagelse i relevante kurser, emnedage og lignende. Desuden kan medtages yderligere oplysninger, som kan belyse en persons uddannelse/kompetence og relevant erfaring.

Det er en betingelse for opretholdelse af et certifikat, at ansøgeren vedligeholder sin ekspertise og erfaring, f.eks. gennem ansættelse på et driftslaboratorium på et renseanlæg. Desuden er det en betingelse for fortsat gyldighed af certifikatet, at den certificerede person kan dokumentere deltagelse i relevante laboratoriesammenligninger og andre kvalitetskontrollerende aktiviteter fastsat af By- og Landskabsstyrelsen samt dokumentere tilfredsstillende resultater i laboratoriets interne kvalitetskontrol. På f.eks. hjemmesiden www.eptis.bam.de er der oplysninger om udbudte præstationsprøvninger i bl.a. Danmark. Den certificerede person skal indsende en rapport med resultater fra laboratoriesammenligninger mv. til certificeringsorganet. 6.3 Krav til personcertificeringsordning 6.3.1 Generelle krav Certificeringen af personer til analyse af prøver på driftslaboratorier på renseanlæg foretages af certificeringsorganer, der er akkrediteret til at certificere i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav i henhold DS/EN ISO/IEC 17024: »Overensstemmelsesvurdering – Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer«. Vurdering, certificering og udstedelse af certifikater skal foregå på en sådan måde, at alle involverede parter kan have tiltro til, at personer med gyldigt certifikat er kvalificeret til at udføre de analyser, der fremgår af certifikatet. Ved certificeringen af en person foretages en konstatering af, om vedkommende opfylder de krav, som fremgår af afsnit 6.2. Eventuel fortolkning af kravene skal ske i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen, og resultatet formuleres således, at eventuelt andre certificerende organer kan komme til samme objektive konklusion om, hvorvidt en ansøger opfylder kravene. Certificeringsorganet skal have dokumenterede procedurer for vurdering af ansøgende personer. Endvidere skal der være procedurer for overvågning af de certificerede personer samt indsigelsesprocedurer. En beskrivelse af certificeringsordningen skal være tilgængelig, f.eks. via en hjemmeside. Certificeringsorganet skal have en opdateret liste over personer med gyldigt certifikat med oplysninger om, hvilket område personerne er certificeret til. Listen skal være offentligt tilgængelig på internettet, f.eks. på certificeringsorganets hjemmeside. 6.3.2 Certifikater Certifikatet skal identificere den person, det er udstedt til, og de dokumenter, der beskriver certificeringsordningen. Det skal fremgå af certifikatet, hvilke prøvetyper og analyseparametre og metoder certifikatet omfatter. Certifikatet skal angive en udstedelsesdato og en udløbsdato. Certifikatet skal have en gyldighedsperiode på tre år. Certifikatet skal angive navnet på det certificerende organ og navnet på det organ, der har akkrediteret det certificerende organ. Det skal af certifikatet fremgå, at personen opfylder de kvalifikationskrav, der fremgår af denne bekendtgørelse. 6.3.3 Overvågning Certificeringsorganet skal årligt bekræfte, at de certificerede personer fortsat lever op til certificeringsordningens krav.