TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fotojournalistik

DanmarkBekendtgørelse2010

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 890 af 08/07/2010 I medfør af § 22 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fotojournalistik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at tilrettelægge, gennemføre og kvalitetssikre fotojournalistiske opgaver inden for et bredt mediearbejdsmarked samt til aktivt at kunne medvirke til at udvikle fotojournalistik og medier. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i fotojournalistik. Den engelske titel er Bachelor of Photo Journalism. Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Photo Journalism.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Uddannelsen består af:

  1. Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point, der er fælles for de studerende.
  2. Praktik med et samlet omfang på 90 ECTS-point.
  3. Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 15 ECTS-point.
  4. Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder:
  5. Fotojournalistisk teori og metode i forhold til indsamling, bearbejdning og formidling, herunder fotojournalistiske genrer og visuel formidling.
  6. Fotoets, fotojournalistikkens og mediernes rolle i demokratiske processer.
  7. Samfundsfaglige, mediejuridiske og etiske forhold i relation til billedets formidlingsmæssige kraft.
  8. Analyse af fotojournalistisk praksis og refleksion over egen og fotojournalistisk praksis.
  9. Udvikling af fotojournalistikken og medierne. Stk. 3. For at påbegynde praktikken, jf. stk. 1, nr. 2, skal den studerende have bestået alle prøver, der i henhold til studieordningen er placeret før praktikken. Stk. 4. Praktikken er lønnet, men kan være ulønnet, når den gennemføres i udlandet, og det udenlandske praktiksted erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land.
§ 4

§ 4. For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, jf. dog § 3, stk. 3 og 4, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2010 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2010 eller senere. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen til professionsbachelor i journalistik (fotojournalist) efter reglerne i bekendtgørelse nr. 428 af den 10. maj 2006 om journalistuddannelserne kan fuldføre uddannelsen efter reglerne i nærværende bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet /P.M.V.\nE.B.\nPeder Michael Sørensen\nKontorchef / Jette Skovbjerg/

Bilag 1 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i fotojournalistik

Målene for læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i fotojournalistik skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om

  1. fotografiets historie og fotojournalistikkens og mediernes udvikling, formål og funktion i demokratiske processer, 2) fotojournalistikkens juridiske og etiske rammer især i relation til billedets skærpede formidlingskraft, 3) teori og metoder til indsamling, bearbejdning og visuel formidling samt en kritisk forståelse af såvel fotojournalistens praksis som professionens anvendelse af teori og metode, 4) politiske systemer, nationalt og internationalt og 5) faglige begreber og refleksive processer og kan reflektere over såvel fotojournalistikkens praksis som egen arbejdsproces og produkt i relation til rolle, ansvar og etik. Færdigheder Den uddannede kan
  2. håndtere den fotojournalistiske arbejdsproces fra idéudvikling og vurdering af problemstilling til kritisk indsamling og behandling af researchmateriale og fotos, herunder evne til at arbejde under krævende forhold og med tæt kildekontakt, 2) tilrettelægge sine arbejdsprocesser med respekt for mediernes varierede publiceringsrytme, 3) med udgangspunkt i en målgruppe og et medie vælge og gennemføre en konkret visuel formidling, som primært er fotografisk, men også kan omfatte tekst, lyd og andre formidlingsformer, 4) producere fotojournalistisk indhold til flere medieplatforme, bl.a. trykte, elektroniske og onlinebaserede, samt 5) indgå i en debat om fotojournalistikkens problemstillinger og løsninger i forhold til medier, kilder og offentlighed. Kompetencer Den uddannede kan
  3. selvstændigt indgå i den aktuelle medieverden og kan ud fra en kritisk tilgang og med anvendelse af faglige begreber og teori håndtere såvel enkle som komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger og situationer inden for den fotojournalistiske praksis, fra idéudvikling og vurdering til bearbejdning og formidling, 2) indgå i professionelt samarbejde af faglig og tværfaglig karakter, 3) selvstændigt bidrage til udvikling af nye og eksisterende medier samt fotojournalistisk praksis og 4) identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i samspillet mellem den fotojournalistiske praksis og den teknologiske og samfundsmæssige udvikling.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
10. juli 2010