Bekendtgørelse om tilskud til fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 908 af 13/07/2010 I medfør af § 3, jf. § 2, stk. 1, nr.1, litra a, nr. 2, litra a, nr. 3, litra c, § 5, § 6, stk. 4, § 7, stk. 4, § 11, stk. 4, § 12 og § 13, stk.1, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven) fastsættes efter bemyndigelse:
Ordningens formål og indhold
(Stk. 4)
§ 1. Formålet med ordningen er at fremme kvalitet, produktion og afsætning af økologiske fødevarer, for at imødekomme efterspørgslen efter økologiske fødevarer. Stk. 2. FødevareErhverv kan give tilsagn om tilskud til
- oplysning og markedsføring for at fremme produktion og afsætning, jf. kap. 5,
- rådgivning og information af personer indenfor jordbrugs- og fødevaresektoren gennem etablering og udvikling af rejsehold for at fremme produktion og afsætning, jf. kap. 6, og
- investeringer i ny teknologi for at forbedre kvaliteten, øge produktionen, og fremme afsætningen og dermed forbedre konkurrenceevnen, jf. kap. 7. Stk. 3. Tilsagn om tilskud til projekter omfattet af stk. 2, nr. 1 og 2, kan gives til producentsammenslutninger. Tilsagn om tilskud kan ikke gives til erhvervs- og brancheorganisationer. Stk.4. Tilsagn om tilskud til investeringer efter stk. 2, nr. 3, kan gives til jordbrugere, der som ejere eller forpagtere, driver en jordbrugsbedrift, der er autoriseret af Plantedirektoratet til økologisk jordbrugsproduktion, hvis
- der på jordbrugsbedriften er påbegyndt omlægning af hele bedriften til økologisk jordbrug efter den 1. januar 2009,
- investeringerne vedrører ny teknologi til markdrift, og
- bedriften har et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 arbejdstimer.
Definitioner
(Stk. 3)
§ 2. Ved en producentsammenslutning forstås i denne bekendtgørelse enhver organisation, der er etableret med henblik på at fremme produktion og afsætning af økologiske jordbrugsprodukter, og som består af mindst to virksomheder. Samtlige virksomheder i en producentsammenslutning, der søger tilskud, skal på ansøgningstidspunktet enten
- være autoriserede af myndighederne til at producere økologiske produkter i henhold til Plantedirektoratets bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v.,
- være omfattet af økologikontrol i henhold til Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om økologiske fødevarer m.v. som forarbejdnings- og/eller salgsvirksomhed, eller
- være konventionelle primærproducenter, der planlægger omlægningsrådgivning. Stk. 2. Ved ERFA-grupper forstås i denne bekendtgørelse grupper af jordbrugsproducenter, der mødes, for at udveksle erfaringer om deres produktion, med henblik på at øge de samlede kompetencer i jordbruget og fremme omlægning til økologisk jordbrugsproduktion. Stk. 3. Ved definition af ny teknologi forstås i denne bekendtgørelse vurdering af teknologiens grad af udbredelse i Danmark.
Administration
Myndigheder og kontrol
(Stk. 4)
§ 3. FødevareErhverv træffer afgørelse efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. FødevareErhverv foretager kontrol i forbindelse med administrationen efter denne bekendtgørelse. Kontrolbesøg på stedet, som led i den administrative kontrol, foretages af FødevareErhverv eller den FødevareErhverv bemyndiger dertil. Stk. 3. Plantedirektoratet forestår den fysiske kontrol og den efterfølgende regnskabskontrol i henhold til bekendtgørelse om Plantedirektoratets opgaver og beføjelser. Stk. 4. FødevareErhverv og Plantedirektoratet kan til brug for kontrollen i fornødent omfang indhente oplysninger fra andre myndigheder i overensstemmelse med landdistriktslovens § 12.
Ansøgning om tilskud
(Stk. 3)
§ 4. Ansøgning om tilskud indsendes til FødevareErhverv på et særligt skema, der fås via FødevareErhvervs hjemmeside eller ved henvendelse til FødevareErhverv. Stk. 2. Ansøgning kan indgives fra den 1. februar og skal være modtaget i FødevareErhverv senest den 1. marts i ansøgningsåret, og fra den 1. august og skal senest være modtaget den 1. september i ansøgningsåret. Ansøgning kan dog i 2010 indgives fra den 15. juli og skal være modtaget i FødevareErhverv senest den 15. september 2010. I tilfælde, hvor sidste dag af ansøgningsperioden er en lørdag, søndag, mandag eller helligdag, udløber ansøgningsfristen den anden hverdag (lørdag ikke medregnet) der følger herefter. Stk. 3. FødevareErhverv kvitterer for ansøgningens modtagelse og kan i den forbindelse give tilladelse til at iværksætte projektet.
Prioritering og afgørelse
(Stk. 10)
§ 5. Samtidig med annoncering af hver ansøgningsperiode offentliggør FødevareErhverv på FødevareErhvervs hjemmeside en indikativ beløbsmæssig fordeling mellem de enkelte indsatsområder jf. § 1 indenfor den samlede økonomiske ramme. Stk. 2. FødevareErhverv træffer afgørelse om tilsagn eller afslag på baggrund af en prioritering af ansøgningerne. Stk. 3. Inden for de afsatte indikative rammer for et indsatsområde, prioriterer FødevareErhverv de indkomne ansøgninger ud fra en vurdering af
- det enkelte projekts indhold i forhold til ordningens formål,
- de forventede effekter i forhold til ordningens formål,
- om budgettet står i rimeligt forhold til indholdet og de forventede effekter, og
- relevant dokumentationsmateriale for de forventede effekter. Stk. 4. Ved vurdering af ansøgninger om projekter omfattet af § 6 lægges vægt på projektets forventede målbare effekter i forhold til
- den forventede øgede produktion og afsætning af økologiske fødevarer, og
- information om økologi for at fremme kendskabet til økologiske fødevarer. Stk. 5. Ved vurdering af ansøgninger om projekter omfattet af § 7 lægges vægt på, at der opnås målbare effekter i form af øget produktion og afsætning af økologiske fødevarer, samt øget omlægning til økologisk jordbrugsproduktion. Stk. 6. Ved vurdering af ansøgninger om projekter omfattet af § 8 lægges vægt på, at der opnås målbare effekter i form af øget produktion eller produktionseffektivitet og derved forbedret konkurrenceevne. Stk. 7. Ved vurdering af ansøgninger efter stk. 3-6 kan der endvidere lægges vægt på, om projekterne indgår i sammenhæng med lokale tiltag, herunder projekter indstillet af lokale aktionsgrupper. Stk. 8. Til brug for prioriteringen af ansøgninger om tilskud efter denne bekendtgørelse kan FødevareErhverv indhente indstillinger fra Det Økologiske Fødevareråd. Stk. 9. FødevareErhverv kan give afslag eller delvist tilsagn for ansøgninger, hvis FødevareErhverv vurderer, at effekten af det ansøgte projekt ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager til at opfylde formålet med ordningen eller ikke er tilstrækkeligt set i forhold til projektets samlede udgifter. Stk. 10. Uforbrugte midler indenfor et indsatsområde, jf. § 1, stk. 2, kan anvendes indenfor andre indsatsområder under denne ordning.
Tilskudsberettigede projekter
§ 7. Der kan i henhold til § 1, stk. 2, nr. 2, opnås tilskud til udvikling af eksisterende rejsehold og til etablering af nye rejsehold med henblik på
- rådgivning af personer indenfor jordbrugs- og fødevaresektoren om kendskabet til at producere og afsætte økologiske fødevarer, for at fremme kvalitet, produktion og afsætning af økologiske fødevarer,
- etablering af ERFA-grupper med henblik på erfaringsudveksling mellem jordbrugsproducenter, for at fremme omlægning til økologisk produktion, og
- omlægningstjek på konventionelle jordbrugsbedrifter, for at fremme omlægning til økologisk produktion.
§ 8. Der kan i henhold til § 1, stk. 2, nr. 3, opnås tilskud til investering i ny teknologi, der er målrettet økologisk primærproduktion, såfremt anvendelse af den nye teknologi medfører dokumenterbare effekter inden for ordningens formål.
- § 6. Der kan i henhold til § 1, stk. 2, nr. 1, opnås tilskud til
- oplysningskampagner,
- salgsfremstød,
- PR-tiltag og reklame på EU’s indre marked,
- planlægning af og deltagelse i messer og udstillinger,
- udarbejdelse af informations-, og markedsføringsmateriale, og
- markedsundersøgelser, der er nødvendige for at gennemføre aktiviteter omfattet af nr. 5).
Projekter om oplysning og markedsføring
Betingelser for tilskud
(Stk. 3)
§ 9. Det er en betingelse for tilskud til et projekt
- at de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder opnås,
- at ansøger afgiver de oplysninger, som FødevareErhverv anmoder om til brug for sagsbehandlingen,
- at projektet afsluttes på det tidspunkt, der er anført i ansøgningen, dog senest to år efter tilsagnsdatoen, medmindre FødevareErhverv meddeler dispensation herfra,
- at tilsagnsmodtager indsender udbetalingsanmodning og afsluttende projektrapport rettidigt til FødevareErhverv, jf. § 24,
- at projektet opretholdes i tre år fra datoen, hvor projektet senest skal være afsluttet, dog mindst fem år fra tilsagnsdatoen,
- at udbetalingsanmodning med tilhørende originale regnskabsbilag holdes tilgængeligt i mindst fem år, regnet fra datoen for afsluttende udbetaling af tilskud,
- at tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområdet i forbindelse med kontrol, og
- at aktiviteterne ikke er målrettet specifikke produkter eller specifikke virksomheders handelsmærker og produkter. Stk. 2. FødevareErhverv kan i tilsagnet fastsætte yderligere betingelser for tilskud. Stk. 3. FødevareErhverv fastsætter i tilsagnet nærmere betingelser om tilsagnshavers forpligtelse til at informere om den offentlige medfinansiering af projektet, og til at offentliggøre oplysninger om projektet på tilsagnshavers hjemmeside eller i relevante dagblade og tidsskrifter eller lignende.
Tilskudsberettigede projektudgifter
(Stk. 3)
§ 10. De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte
- udgifter til ekstern konsulentbistand,
- udgifter til køb og til leje med købsmulighed af nye materialer og nyt udstyr, og
- udgifter til rejser for parter i producentsammenslutningen. Stk. 2. Udgifterne skal være nødvendige for at gennemføre projektet, og skal være direkte relateret til gennemførelsen af projektet. Stk. 3. FødevareErhverv kan efter ansøgning godkende andre udgifter end de i stk. 1 anførte som tilskudsberettigede. Det er en betingelse for godkendelse, at FødevareErhverv vurderer, at udgifterne er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse.
§ 11. De tilskudsberettigede udgifter kan ikke omfatte
- udgifter til tilsagnshavers eget arbejde,
- udgifter til løn til personale,
- udgifter vedrørende aktiviteter som tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning,
- udgifter, hvortil der ydes offentlig støtte, eller støtte i medfør af anden lovgivning,
- finansierings- og pengeinstitutomkostninger,
- moms, med mindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver,
- udgifter, der normalt afholdes af offentlige institutioner og offentlige virksomheder,
- udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden FødevareErhverv har givet tilladelse til at iværksætte projektet, og
- udgifter til køb, leje og leasing af brugte maskiner og brugt udstyr.
Beregning af tilskud
§ 12. Tilskud til oplysnings- og markedsføringsaktiviteter kan udgøre op til 70 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.
Projekter om rådgivning og information, rejsehold
Betingelser for tilskud
(Stk. 4)
§ 13. Det er en betingelse for tilskud til et projekt
- at de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder opnås,
- at ansøger afgiver de oplysninger, som FødevareErhverv anmoder om til brug for sagsbehandlingen,
- at projektet afsluttes på det tidspunkt, der er anført i ansøgningen, dog senest to år efter tilsagnsdatoen, medmindre FødevareErhverv meddeler dispensation herfra,
- at tilsagnsmodtager indsender udbetalingsanmodning og afsluttende projektrapport rettidigt til FødevareErhverv, jf. § 24,
- at projektet opretholdes i mindst tre år regnet fra datoen, hvor projektet senest skal være afsluttet, dog mindst fem år fra tilsagnsdatoen,
- at udbetalingsanmodning med tilhørende originale regnskabsbilag holdes tilgængeligt i mindst fem år, regnet fra datoen for afsluttende udbetaling af tilskud,
- at tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområdet i forbindelse med kontrol, og
- at FødevareErhverv har godkendt, at rejseholdet har tilstrækkelige kompetencer til at informere om produktion og afsætning af økologiske fødevarer. Stk. 2. FødevareErhverv fastsætter nærmere retningslinier for godkendelse efter stk.1, nr. 8. Stk. 3. FødevareErhverv kan i tilsagnet fastsætte yderligere betingelser for tilskud. Stk. 4. FødevareErhverv fastsætter i tilsagnet nærmere betingelser om tilsagnshavers forpligtelse til at informere om den offentlige medfinansiering af projektet og til at offentliggøre oplysninger om projektet på tilsagnshavers hjemmeside eller i relevante dagblade og tidsskrifter eller lignende.
Tilskudsberettigede projektudgifter
(Stk. 4)
§ 14. De tilskudsberettigede udgifter til rejsehold kan omfatte
- udgifter til løn til personale hos medlemmer i producentsammenslutningen,
- udgifter til ekstern konsulentbistand,
- udgifter til anskaffelse af løsøre vedrørende kontorfaciliteter,
- udgifter til køb af materialer, og
- udgifter til rejser. Stk. 2. De tilskudsberettigede udgifter til ERFA-grupper og omlægningsrådgivning kan omfatte udgifter til ekstern konsulentbistand og udgifter til køb af materialer Stk. 3. Udgifterne skal være nødvendige for at gennemføre projektet, og skal være direkte relateret til gennemførelsen af projektet. Stk. 4. FødevareErhverv kan efter ansøgning godkende andre udgifter end de i stk. 1 og 2 anførte som tilskudsberettigede. Det er en betingelse for godkendelse, at FødevareErhverv vurderer, at udgifterne er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse.
§ 15. De tilskudsberettigede udgifter kan ikke omfatte
- udgifter til tilsagnshavers eget arbejde,
- udgifter, hvortil der ydes offentlig støtte, eller støtte i medfør af anden lovgivning,
- udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning,
- finansierings- og pengeinstitutomkostninger,
- moms, med mindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver,
- udgifter til reklamekampagner og andre konkrete markedsføringsaktiviteter,
- udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden FødevareErhverv har givet tilladelse til at iværksætte projektet, og
- udgifter til køb, leje og leasing af brugte maskiner og brugt udstyr.
Beregning af tilskud
§ 16. Tilskud til etablering og udvikling af rejsehold kan udgøre op til 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.
Investeringer på jordbrugsbedrifter i ny teknologi
Betingelser for tilskud
(Stk. 4)
§ 17. Det er en betingelse for tilskud til et projekt
- at de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder opnås,
- at ansøger afgiver de oplysninger, som FødevareErhverv anmoder om til brug for sagsbehandlingen,
- at projektet afsluttes på det tidspunkt, der er anført i ansøgningen, dog senest to år efter tilsagnsdatoen, medmindre FødevareErhverv meddeler dispensation herfra,
- at tilsagnsmodtager indsender udbetalingsanmodning og afsluttende projektrapport rettidigt til FødevareErhverv, jf. § 24,
- at projektet opretholdes i en periode på mindst tre år regnet fra datoen, hvor projektet senest skal være afsluttet, dog mindst fem år fra tilsagnsdatoen,
- at udbetalingsanmodning med tilhørende originale regnskabsbilag holdes tilgængeligt i mindst fem år, regnet fra datoen for afsluttende udbetaling af tilskud, og
- at tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområdet i forbindelse med kontrol. Stk. 2. FødevareErhverv kan i tilsagnet fastsætte yderligere betingelser for tilskud. Stk. 3. FødevareErhverv fastsætter i tilsagnet nærmere betingelser om tilsagnshavers forpligtelse til at informere om den offentlige medfinansiering af projektet, og til at offentliggøre oplysninger om projektet på tilsagnshavers hjemmeside eller i relevante dagblade og tidsskrifter eller lignende. Stk. 4. De tilskudsberettigede udgifter forbundet med en investering skal udgøre mindst 100.000 kr., for at komme i betragtning til tilskud og kan maksimalt udgøre 500.000 kr. Minimumsomkostningen for tilskudsberettigede investeringer kan dog accepteres nedsat i tilfælde, hvor det dokumenteres, at investeringen er lavere, men har stor effekt på produktionseffektiviteten.
Tilskudsberettigede projektudgifter
(Stk. 3)
§ 18. De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte
- udgifter til konsulentbistand,
- udgifter til fysiske investeringer i ny teknologi, og
- udgifter til afprøvning og test i forbindelse med investeringen. Stk. 2. Udgifterne skal være nødvendige for at gennemføre projektet, og skal være direkte relateret til gennemførelsen af projektet. Stk. 3. FødevareErhverv kan efter ansøgning godkende andre udgifter end de i stk. 1 anførte som tilskudsberettigede. Det er en betingelse for godkendelse, at FødevareErhverv vurderer, at udgifterne er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse.
§ 19. De tilskudsberettigede udgifter kan ikke omfatte
- køb af brugt udstyr og materiel eller udskiftning af ældre materiel med nyt,
- udgifter til opførelse eller ombygning af bygninger og inventar,
- udgifter, hvortil der ydes offentlig støtte eller støtte til i medfør af anden lovgivning, bortset fra garantier, kautioner og lignende der ydes af offentlige myndigheder,
- køb af produktionsrettigheder, dyr, udplantningsplanter og lignende,
- moms, med mindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver,
- værdien af tilsagnshavers eget arbejde eller udgifter til løn til tilsagnshavers personale i forbindelse med projektet,
- finansierings- og pengeinstitutomkostninger, og
- udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden FødevareErhverv har givet tilladelse til at iværksætte projektet.
Beregning af tilskud
(Stk. 2)
§ 20. Tilskud til udgifter forbundet med investeringer i ny teknologi kan udgøre op til 40 pct. af de samlede tilskudsberettigede udgifter. Stk. 2. Ydes der offentlig støtte i form af garanti, kaution eller lignende støtte til de tilskudsberettigede udgifter, nedsættes tilskud efter denne bekendtgørelse med et beløb svarende til støtteelementet i den pågældende støtte.
Ændring af projektet og indtræden i tilsagn
(Stk. 3)
§ 21. FødevareErhverv kan godkende ændring af et projekt, hvis ændringen er i overensstemmelse med projektets formål, og forudsat at anmodningen om ændring er modtaget i FødevareErhverv inden projektperiodens udløb. Stk. 2. Ansøgning om ændring af et projekt skal begrundes af tilsagnshaver og godkendes af FødevareErhverv, inden ændringen iværksættes. Stk. 3. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændringer i projektet.
(Stk. 2)
§ 22. FødevareErhverv kan efter ansøgning tillade, at en anden, der ifølge kapitel 1 kan være tilsagnshaver, indtræder i et tilsagn. Den, der indtræder i tilsagnet, indtræder i rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet. Stk. 2. Anmodning om ændring af et projekt skal være modtaget i FødevareErhverv senest to måneder før udløbet af projektperioden. FødevareErhverv kan i særlige tilfælde dispensere fra denne frist.
Udbetaling af tilskud
(Stk. 2)
§ 23. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter, der skal kunne dokumenteres. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indgives på et særligt skema og vedlægges en revisorerklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor. Skema og formular til revisorerklæring fås via FødevareErhvervs hjemmeside eller ved henvendelse til FødevareErhverv. Stk. 2. Tilskud kan udbetales i to rater, hvor den første rate skal udgøre mindst 20 pct. og højest 80 pct. af tilsagnsbeløbet.
§ 24. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i FødevareErhverv senest tre måneder efter, datoen, hvor projektet skal være afsluttet. FødevareErhverv kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra denne frist. Anmodning om slutudbetaling skal, udover at leve op til kravene i § 23, stk. 1, være vedlagt afsluttende projektrapport. Afsluttende projektrapport skal indgives på et særligt skema, der fås via FødevareErhvervs hjemmeside eller ved henvendelse til FødevareErhverv.
§ 25. Tilskuddet overføres til tilsagnshavers NemKonto.
Underretningspligt
(Stk. 2)
§ 26. Tilsagnshaver skal i hele perioden, hvor betingelser for tilskud skal opfyldes, på forlangende afgive en erklæring til FødevareErhverv om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat opfyldes. Stk. 2. Tilsagnshaver er i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal opfyldes, forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at give FødevareErhverv meddelelse om forhold, der kan medføre bortfald af tilsagn eller tilbagebetaling af tilskud efter § 27.
Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud
(Stk. 2)
§ 27. Tilsagn om tilskud bortfalder, hvis
- betingelserne for tilsagn om tilskud ikke opfyldes,
- tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
- tilsagnshaver tilsidesætter sine forpligtelser efter landdistriktslovens § 11, stk. 2,
- tilsagnshaver ikke opfylder sin underretningspligt efter § 26 i denne bekendtgørelse, eller
- projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet. Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde træffer FødevareErhverv afgørelse om tilbagebetaling af tilskud. Ved opgørelse af et tilbagebetalingskrav tillægges der renter. Rentetillægget beregnes fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet til tilbagebetalingen sker, og med den i lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Renteloven) fastsatte referencesats med tillæg. Rentetillægget udgør dog mindst 50 kr.
Force majeure
(Stk. 3)
§ 28. FødevareErhverv anerkender følgende begivenheder som force majeure:
- tilsagnshavers død,
- bortforpagters død,
- tilsagnshavers dokumenterede uarbejdsdygtighed i længere tid,
- ekspropriation, hvis en sådan ekspropriation ikke kunne forudses på tidspunktet for tilsagnshavers modtagelse af tilsagnet,
- en alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører arealer, der er omfattet af projektet, og
- ødelæggelse af stalde på bedriften ved ulykke. Stk. 2. Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure i konkrete tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer opfyldelse af de forpligtelser, i forhold til hvilke der påberåbes force majeure, og at den forpligtede ikke uden uforholdsmæssige opofrelser, kunne have sikret sig herimod. Stk. 3. FødevareErhverv kan i ganske særlige tilfælde anerkende andre begivenheder som force majeure end de, der er nævnt i stk. 1.
§ 29. Hvis tilsagnshaver eller dennes dødsbo ønsker at påberåbe sig force majeure, skal dette meddeles FødevareErhverv skriftligt senest 10 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor tilsagnshaver eller dennes dødsbo er i stand til at gøre det. Meddelelsen skal være vedlagt fyldestgørende dokumentationsmateriale.
Klageadgang
(Stk. 3)
§ 30. Afgørelser, truffet af FødevareErhverv i medfør af denne bekendtgørelse, kan påklages til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Stk. 2. Klager skal indgives gennem FødevareErhverv. En klage skal være modtaget i FødevareErhverv senest fire uger efter modtagelsen af den afgørelse, klagen vedrører. Stk. 3. FødevareErhverv kan genoptage en sag, efter der er indgivet en klage.
Ikrafttræden
§ 31. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2010.
§ 32. Bekendtgørelse nr. 98 af 21. februar 2008 om tilskud til fremme af produktion og afsætning af kvalitetsfødevarer, ophæves. Bekendtgørelsen gælder dog fortsat for ansøgninger i henhold hertil, der er modtaget i FødevareErhverv inden den 15. juli 2010, samt for tilsagn om tilskud som følge af sådanne ansøgninger.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri /Arent B. Josefsen / Steen Bonde/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 14. juli 2010