Bekendtgørelse om tilskud til netværksaktiviteter, der kan fremme mindre fødevarevirksomheders afsætning af fødevarer
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 909 af 13/07/2010 I medfør af § 3 jf. § 2, nr.1, litra a og nr. 6, litra a, § 5, § 7, stk. 4, § 11, stk. 4, § 12 og § 13, stk. 1 i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven) fastsættes efter bemyndigelse:
Ordningens formål og indhold
§ 1. Formålet med ordningen er at fremme mindre fødevarevirksomheders afsætning af fødevarer.
(Stk. 3)
§ 2. FødevareErhverv kan inden for de afsatte bevillingsmæssige rammer give tilsagn om tilskud til projekter vedrørende netværksaktiviteter, jf. § 4, som omfatter erfaringsudveksling og rådgivning om at fremme mindre fødevarevirksomheders afsætning af fødevarer. Stk. 2. FødevareErhverv kan desuden give tilsagn om tilskud til materialeudgifter, der er relevante i forhold til gennemførslen af projekter omfattet af stk. 1. Stk. 3. Tilsagn kan gives til mindre fødevarevirksomheder, andre virksomheder, organisationer og foreninger.
Definitioner
§ 3. Ved mindre fødevarevirksomheder forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, der producerer forarbejdede eller uforarbejdede fødevarer, og som er omfattet af definitionen på små og mellemstore virksomheder jf. Kommissionens henstilling (EF) nr. 361/2003 af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.
§ 4. Ved netværksaktiviteter (aktiviteterne) forstås i denne bekendtgørelse etablering og udvikling af aktiviteter, der har til formål at fremme mindre fødevarevirksomheders afsætning af fødevarer. Mindst én primær jordbruger skal deltage i aktiviteterne. Øvrige deltagere i aktiviteterne skal være
- mindre fødevarevirksomheder, eller
- mindre fødevarevirksomheder og andre aktører, der er relevante for at fremme mindre fødevarevirksomheders afsætning.
(Stk. 2)
§ 5. Ved udgifter til markedsføring forstås i denne bekendtgørelse udgifter direkte forbundet med afsætningskampagner for specifikke produkter eller specifikke virksomheders produkter. Stk. 2. Udgifter til at informere om netværksaktiviteter og netværk af mindre fødevarevirksomheder forstås i denne bekendtgørelse ikke som markedsføringsudgifter.
§ 6. Ved relevante materialeudgifter, jf. § 2, stk. 2, forstås i denne bekendtgørelse udgifter til materialer, der er til brug for indretning af faciliteter i landdistriktskommuner til oplysning af offentligheden om netværkets aktiviteter. Hvis oplysning om netværksaktiviteterne foregår på internettet, skal indholdet heraf primært være knyttet til landdistriktskommuner.
§ 7. Ved landdistriktskommuner, jf. § 6, forstås yder-, land- og mellemkommuner, jf. oversigten i bekendtgørelsens bilag 1.
Administration
Myndighed og kontrol
(Stk. 4)
§ 8. FødevareErhverv træffer afgørelse efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. FødevareErhverv foretager kontrol i forbindelse med administrationen efter denne bekendtgørelse. Kontrolbesøg på stedet, som led i den administrative kontrol, foretages af FødevareErhverv, eller den FødevareErhverv bemyndiger dertil. Stk. 3. Plantedirektoratet forestår den fysiske kontrol og den efterfølgende regnskabskontrol i henhold til bekendtgørelse om Plantedirektoratets opgaver og beføjelser. Stk. 4. FødevareErhverv og Plantedirektoratet kan til brug for kontrollen indhente oplysninger fra andre myndigheder i fornødent omfang i overensstemmelse med landdistriktslovens § 12.
Ansøgning om tilskud
(Stk. 4)
§ 9. Ansøgning om tilskud indsendes til FødevareErhverv på et særligt skema, der fås via FødevareErhvervs hjemmeside eller ved henvendelse til FødevareErhverv. Stk. 2. Ansøgning kan indsendes fra den 15. juli og skal være modtaget i FødevareErhverv senest den 15. september i ansøgningsåret. FødevareErhverv kan fastsætte yderligere ansøgningsperioder, der offentliggøres på FødevareErhvervs hjemmeside senest fire uger før ansøgningsperiodens start. I tilfælde, hvor sidste dag af ansøgningsperioden er en lørdag, søndag, mandag eller en helligdag, udløber ansøgningsfristen den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter. Stk. 3. For hvert projekt kan kun indsendes en ansøgning med en ansøger. Ansøgningen skal være vedlagt erklæring med oplysning om samtlige deltagere i projektet og med samtlige deltageres underskrifter. Erklæringen skal udfærdiges på en skabelon udarbejdet af FødevareErhverv, som fås via FødevareErhvervs hjemmeside eller ved henvendelse til FødevareErhverv. Stk. 4. FødevareErhverv kvitterer for ansøgningens modtagelse og kan i forbindelse hermed give tilladelse til at iværksætte projektet.
Prioritering og afgørelse
(Stk. 3)
§ 10. FødevareErhverv træffer afgørelse om tilsagn på baggrund af en prioritering af ansøgningerne, jf. stk. 2. En konkretisering af prioriteringskriterierne meldes ud i vejledningen forud for en ansøgningsperiode. Stk. 2. Ved prioritering af ansøgninger lægger FødevareErhverv vægt på
- sandsynligheden for, at projektet når sit mål om at fremme mindre fødevarevirksomheders afsætning af fødevarer, herunder at de nødvendige kompetencer til at udføre aktiviteten er repræsenteret i netværksaktiviteten,
- at projektet sigter på en varig aktivitet og effekt,
- projektets budget i forhold til de planlagte aktiviteter, og
- at budgettet står i et rimeligt forhold til de forventede effekter. Stk. 3. FødevareErhverv kan give afslag eller delvist tilsagn for ansøgninger, hvis FødevareErhverv vurderer, at effekten af det ansøgte projekt ikke i tilstrækkelig omfang bidrager til at opfylde formålet med ordningen, eller ikke er tilstrækkelig set i forhold til projektets samlede udgifter.
Betingelser for tilskud
(Stk. 4)
§ 11. Det er en betingelse for tilskud til et projekt, at
- de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder opnås,
- ansøger afgiver de oplysninger, FødevareErhverv anmoder om til brug for sagsbehandlingen,
- projektet afsluttes på det tidspunkt, der er anført i ansøgningen, dog senest to år efter tilsagnsdatoen, medmindre FødevareErhverv meddeler dispensation herfra,
- projektet opretholdes i tre år fra datoen, hvor projektet senest skal være afsluttet, dog mindst fem år fra tilsagnsdatoen,
- tilsagnshaver indsender anmodning om slutudbetaling og afsluttende projektrapport rettidigt til FødevareErhverv, jf. § 17, stk. 3,
- udbetalingsanmodning med tilhørende originale regnskabsbilag holdes tilgængeligt i mindst fem år regnet fra datoen for afsluttende udbetaling af tilskud, jf. dog stk. 2,
- tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområdet i forbindelse med kontrol,
- de samlede tilskudsberettigede udgifter til netværksaktiviteter omfattet af § 12, stk. 1, beløber sig til mindst 100.000 kr., og
- de samlede tilskudsberettigede materialeudgifter omfattet af § 12, stk. 2, udgør et beløb, der ikke overstiger 400.000 kr., og som kan rummes indenfor den ramme for de minimis-støtte, som den enkelte ansøger er omfattet af efter Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2007 af 20. december 2007, om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte til produktion af landbrugsprodukter, eller Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006, om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte. Stk. 2. Tilsagnshavere, der har modtaget tilskud til materialeudgifter omfattet af § 12, stk. 2, skal uanset stk. 1, nr. 6, opbevare alt materiale til brug for dokumentationen af, at samtlige tilskudsbetingelser er opfyldt, i 10 år fra det tidspunkt, hvor tilskuddet blev modtaget. Stk. 3. FødevareErhverv fastsætter i tilsagnet nærmere betingelser om tilsagnshavers forpligtelse til at informere om den offentlige medfinansiering af projektet og til at offentliggøre oplysninger om projektet på tilsagnshavers hjemmeside eller i relevante dagblade, tidsskrifter eller lignende. Stk. 4. FødevareErhverv kan i tilsagnet fastsætte yderligere betingelser for tilskud.
Tilskudsberettigede projektudgifter
(Stk. 4)
§ 12. De tilskudsberettigede udgifter til netværksaktiviteter, som ikke vedrører materialeudgifter, kan omfatte
- udgifter til erfaringsudveksling, rådgivning, vejledning og konsulentbistand, og
- rejseomkostninger. Stk. 2. Relevante materialeudgifter i forbindelse med gennemførelsen af en netværksaktivitet kan omfatte
- udgifter til informationsmaterialer,
- udgifter til køb af udstyr og materialer, og
- udgifter til digitale platforme. Stk. 3. FødevareErhverv kan efter ansøgning godkende andre udgifter end de i stk. 1 og 2 anførte som tilskudsberettigede. Det er en betingelse for godkendelse, at FødevareErhverv vurderer, at udgifterne er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse. Stk. 4. FødevareErhverv fastsætter værdien af udstyr m.v., der efter FødevareErhvervs vurdering har værdi efter projektets afslutning. Værdien modregnes i opgørelsen af de samlede tilskudsberettigede projektomkostninger.
§ 13. De tilskudsberettigede udgifter kan ikke omfatte
- udgifter til produktudvikling,
- udgifter til markedsføring, jf. § 5,
- udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden FødevareErhverv har givet tilladelse til at iværksætte projektet, jf. § 9, stk. 4,
- lønudgifter til tilsagnshavers eget og ansattes arbejde, med mindre der foreligger en specifik projektansættelseskontrakt,
- udgifter til køb, leje og leasing af brugt udstyr og materiel,
- udgifter til netværksaktiviteter efter § 2, stk. 1, hvortil der ydes offentlig støtte eller støtte i medfør af anden lovgivning,
- udgifter til materialeudgifter efter § 2, stk. 2, hvortil der ydes offentlig støtte eller støtte i medfør af anden lovgivning, bortset fra garantier, kaution og lignende, der ydes af andre offentlige myndigheder,
- finansierings- og pengeinstitutomkostninger,
- udgifter til moms, med mindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver,
- køb af fast ejendom, herunder køb af jord og etablering af bygninger og andre faste anlæg,
- udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning,
- udgifter til løbende drift.
Beregning af tilskud
(Stk. 3)
§ 14. Tilskud kan ydes med op til 80 pct. af de tilskudsberettigede udgifter til netværksaktiviteter omfattet af § 12, stk. 1. Stk. 2. Materialeudgifter omfattet af § 12, stk. 2, kan modtage tilskud på op til 50 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Tilskudsberettigede udgifter til materialer omfattet af § 12, stk. 2, kan ikke overstige de tilskudsberettigede udgifter til netværksaktiviteter omfattet af § 12, stk. 1. Stk. 3. Ydes der anden offentlig støtte i form af garanti, kaution eller lignende støtte til de tilskudsberettigede udgifter, jf. § 13, stk. 1, nr. 7, nedsættes tilskud efter denne bekendtgørelse med et beløb svarende til støtteelementet i den pågældende støtte.
Ændring af projektet og indtræden i tilsagn
(Stk. 3)
§ 15. Ændring af et projekt kan godkendes af FødevareErhverv på betingelse af, at ændringen efter FødevareErhvervs vurdering er i overensstemmelse med projektets formål. Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af FødevareErhverv, inden ændringen iværksættes. Stk. 2. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændringer i projektet. Stk. 3. Anmodning om ændring af et projekt skal være modtaget i FødevareErhverv senest to måneder før udløbet af projektperioden. FødevareErhverv kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra denne frist.
§ 16. FødevareErhverv kan efter ansøgning tillade, at en anden, der ifølge § 2, stk. 3, kan være tilsagnshaver, indtræder i et tilsagn. Den, der indtræder i tilsagnet, indtræder i rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet.
Udbetaling af tilskud
(Stk. 4)
§ 17. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter, der skal kunne dokumenteres. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indgives på et særligt skema og vedlægges en revisorerklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor. Skema og formular til revisorerklæring fås via FødevareErhvervs hjemmeside eller ved henvendelse til FødevareErhverv. Stk. 2. Tilskud kan udbetales i to rater. Den enkelte rate skal udgøre mindst 20 pct. af det samlede tilsagnsbeløb. Stk. 3. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i FødevareErhverv senest tre måneder efter datoen, hvor projektet senest skal være afsluttet. FødevareErhverv kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra denne frist. Anmodning om slutudbetaling skal, udover hvad der kræves efter stk. 1, være vedlagt afsluttende projektrapport. Den afsluttende projektrapport skal udfærdiges på et særligt skema, som fås via FødevareErhvervs hjemmeside eller ved henvendelse til FødevareErhverv. Stk. 4. Tilskuddet overføres til tilsagnshavers NemKonto.
Underretningspligt
(Stk. 2)
§ 18. Tilsagnshaver skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal opfyldes, på forlangende afgive erklæring til FødevareErhverv om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat opfyldes. Stk. 2. Tilsagnshaver er i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal opfyldes, forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at give FødevareErhverv meddelelse om forhold, der kan medføre bortfald af tilsagn eller tilbagebetaling af tilskud efter § 19.
Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud
(Stk. 2)
§ 19. Tilsagn om tilskud bortfalder, hvis
- betingelserne for tilskud ikke er opfyldt,
- tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
- projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet,
- tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter landdistriktslovens § 11, stk. 2, eller
- tilsagnshaver ikke overholder sin underretningspligt efter § 18. Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde træffer FødevareErhverv afgørelse om tilbagebetaling af tilskud. Ved opgørelse af tilbagebetalingskrav tillægges der renter. Rentetillægget beregnes fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet til tilbagebetaling sker og med den i lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Renteloven) fastsatte referencesats med tillæg. Rentetillægget udgør dog mindst 50 kr.
Force majeure
(Stk. 4)
§ 20. FødevareErhverv anerkender følgende begivenheder som force majeure:
- Tilsagnshavers død.
- Tilsagnshavers uarbejdsdygtighed i længere tid.
- Ekspropriation, hvis en sådan ekspropriation ikke kunne forudses på tidspunktet for tilsagnshavers modtagelse af tilsagnet.
- En alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører arealer, der er omfattet af projektet.
- Ødelæggelse af bedriftens anlæg ved ulykke. Stk. 2. Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure i konkrete tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer opfyldelse af de forpligtelser, i forhold til hvilke der påberåbes force majeure, og at den forpligtede ikke uden uforholdsmæssige opofrelser kunne have sikret sig herimod. Stk. 3. FødevareErhverv kan i ganske særlige tilfælde anerkende andre begivenheder som force majeure end de, der er nævnt i stk. 1. Stk. 4. Hvis tilsagnshaver eller dennes dødsbo ønsker at påberåbe sig force majeure, skal dette meddeles FødevareErhverv skriftligt senest 10 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor tilsagnshaver eller dennes dødsbo er i stand til at gøre det. Meddelelsen skal være vedlagt fyldestgørende dokumentationsmateriale.
Klageadgang
(Stk. 3)
§ 21. Afgørelser truffet af FødevareErhverv i medfør af denne bekendtgørelse kan påklages til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Stk. 2. Klagen skal indgives gennem FødevareErhverv. Klagen skal være modtaget i FødevareErhverv senest fire uger efter modtagelsen af den afgørelse, klagen vedrører. Stk. 3. FødevareErhverv kan genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Ikrafttræden
§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2010.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri /Arent B. Josefsen / Steen Bonde/
Bilag 1 Oversigt over kommuner inddelt i yderkommuner, landkommuner og mellemkommuner
Yderkommuner Bornholms Regionskommune, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive, Struer, Thisted, Tønder, Varde, Vesthimmerland og Ærø. Landkommuner Aabenraa, Assens, Billund, Bogense, Brønderslev-Dronninglund, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Frederikshavn, Guldborgsund, Haderslev, Hedensted, Herning, Hjørring, Holstebro, Ikast-Brande, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Mariagerfjord, Nyborg, Odsherred, Randers, Rebild, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Vejen, Viborg og Vordingborg. Mellemkommuner Favrskov, Faxe, Fredericia, Frederiksværk-Hundested, Holbæk, Horsens, Ishøj, Middelfart, Næstved, Odder, Ringsted, Silkeborg, Slagelse, Sorø, Stevns, Tårnby og Vejle.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 14. juli 2010