TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om varmeforsyning

DanmarkBekendtgørelse2010

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 960 af 10/08/2010 I medfør af § 23 c, stk. 1 og 3, og § 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret ved lov nr. 520 af 7. juni 2006, fastsættes:

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Energitilsynets omkostninger til varetagelse af Energitilsynets opgaver efter lov om varmeforsyning eller regler udstedt i henhold til loven og de udgifter, der er forbundet med etablering og drift af et godkendt privat ankenævn (Ankenævnet på energiområdet) vedrørende forhold på varmeområdet, skal dækkes af de selskaber

  1. der ejer anlæg til produktion af varme,
  2. hvis hovedbeskæftigelse er energiproduktion eller affaldsforbrænding,
  3. hvis samlede levering af varme ab værk i det foregående kalenderår mindst har udgjort 100 TJ, korrigeret for graddage, og
  4. som Energitilsynet fører tilsyn med. Stk. 2. Betalingen erlægges af de selskaber, der er nævnt i stk. 1, pr. TJ varme leveret ab værk, korrigeret for graddage. Der anvendes følgende takster:
    1. januar 2007 – 31. december 2008 kr. 96,57 pr. TJ.
    1. januar 2009 – 31. december 2009 kr. 112,29 pr. TJ.
    1. januar 2010 – 31. december 2010 kr. 127,86 pr. TJ. Stk. 3. Den leverede varme opgøres på baggrund af selskabets årlige indberetning af energiforbrug og -produktion til Energistyrelsens energiproducenttælling. Stk. 4. Efter udløbet af et kalenderår udarbejder Energistyrelsen en opgørelse over de beløb, som de omfattede selskaber skal betale for det følgende år. Er der opkrævet for meget til Energitilsynet i medfør af § 1, stk. 2, modregnes dette i senere indbetalinger efter denne bekendtgørelse, i det omfang indbetalingen til Energitilsynet forventes at overstige de langsigtede gennemsnitlige omkostninger til Energitilsynets behandling af sager på varmeområdet, jf. Statens Budgetvejledning. Stk. 5. Efter udløbet af et regnskabsår udarbejder Ankenævnet på energiområdet et endeligt regnskab, herunder en opgørelse over omkostninger forbundet med administrationen m.v. Er der opkrævet for meget til Ankenævnet på energiområdet i medfør af § 1, stk. 2, modregnes dette i senere indbetalinger efter denne bekendtgørelse, i det omfang indbetalingen til Ankenævnet på energiområdet forventes at overstige de langsigtede gennemsnitlige omkostninger til Ankenævnet på energiområdets behandling af sager på varmeområdet.
selskabregnskab
§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Energistyrelsen opkræver betaling efter § 1. Stk. 2. Betalingen fra de selskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, erlægges en gang årligt på baggrund af det foregående kalenderårs indberetninger, jf. § 1, stk. 3. Beløbet opkræves i 3. kvartal og indbetales senest 30 dage efter regningens udstedelse. Stk. 3. Hvis taksten for betalingen ændres, efter beløbet er opkrævet, jf. stk. 2 og § 1, stk. 2, indbetales differencen sammen med den nærmest følgende opkrævning. Stk.4. Der betales ikke moms af beløb, der erlægges efter § 1. Dette gælder dog ikke for så vidt angår betaling, som efter § 1, stk. 1, anvendes til dækning af de udgifter, der er forbundet med etablering og drift af Ankenævnet på energiområdet. I forbindelse med opkrævningen vil det fremgå, hvor stor en del af betalingen, der er moms. Stk. 5. Betales det opkrævede beløb ikke rettidigt, skal der betales renter heraf i medfør af renteloven.

momsselskab
§ 3

§ 3. Afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. august 2010 og har virkning fra den 1. januar 2010. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1226 af 10. december 2009 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om varmeforsyning ophæves.

Klima- og Energiministeriet /Lykke Friis / Ib Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
13. august 2010
Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om varmeforsyning | TheLawyer.sh