TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til projekter, der kan forbedre bussernes fremkommelighed og øge bussernes samspil med den øvrige kollektive transport

DanmarkBekendtgørelse2010

Transportministeriet

BEK nr 966 af 12/08/2010 I medfør af tekstanmærkning nr. 120 ad § 28, jf. Aktstykke nr. 4 af 22. oktober 2009, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Transportministeren kan inden for de afsatte rammer, jf. Administrationsgrundlaget for pulje for bedre fremkommelighed for busser (2009-2013) give tilsagn om tilskud til projekter, der kan forbedre bussernes fremkommelighed og øge bussernes samspil med den øvrige kollektive transport. Administrationsgrundlaget vedlægges i øvrigt som bilag 1.

Ansøgning om tilsagn om tilskud

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Ansøgning om tilsagn om tilskud kan indgives til Trafikstyrelsen af

  1. offentlige myndigheder, herunder trafikselskaber,
  2. offentligt ejede selskaber. Stk. 2. Offentlige myndigheder, herunder trafikselskaber, og offentligt ejede selskaber, kan indgå i et samarbejde mellem flere ansøgningsberettigede og med andre parter om et projekt. Dog kan kun én ansøgningsberettiget part være ansvarlig for anvendelsen af tildelte puljemidler.

Indgivelse af ansøgning og frister

selskab
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Ansøgning om tilskud skal indgives ved at anvende det til enhver tid gældende ansøgningsskema med projektbeskrivelse og projektbudget, der ligger på Trafikstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. En ansøgning om tilskud skal være modtaget i Trafikstyrelsen senest d. 1. september 2010. I 2011 skal en ansøgning om tilskud være modtaget i Trafikstyrelsen senest d. 1. juli, og derefter hvert år den første hverdag i juli.

Betingelser for tilskud

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Det er en betingelse for tilskud, at ansøgeren selv bidrager med det samme beløb, som der ansøges om (50%-50% model). Stk. 2. Trafikstyrelsen kan stille vilkår eller betingelser for tilskud eller tilsagn om tilskud. Stk. 3. Det er en betingelse for tilskud, at der er midler til rådighed indenfor den afsatte ramme jf. § 1. Stk. 4. Hvis der søges om tilskud til indkøb af udstyr, der kan videresælges, skal det angives i ansøgningen, for hvilken periode udstyret vil blive anvendt i projektet, som der søges tilskud til. Stk. 5. Trafikstyrelsen kan til enhver tid anmode om yderligere dokumentation i forbindelse med behandlingen af ansøgninger.

§ 5

§ 5. Tilskudsmodtagers egenfinansiering, jf. § 4 kan ikke dækkes af andre statslige puljer inden for Transportministeriets område.

Ændring af projekt

§ 6

§ 6. Ændring af et projekt kan godkendes af Trafikstyrelsen på betingelse af, at ændringen efter Trafikstyrelsens vurdering er i overensstemmelse med projektets formål. Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af Trafikstyrelsen, inden ændringen iværksættes.

Afrapportering

§ 7

§ 7. Der skal foretages afrapportering af det endelige projekt og en årlig afrapportering af status for projektet. De årlige afrapporteringer skal foreligge i løbet af januar og skal omfatte det foregående år.

Tilsyn og underretningspligt

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes, og kan i denne forbindelse anmode om enhver oplysning til brug herfor fra ansøgeren. Stk. 2. I det omfang ansøgeren anvender samarbejdsparter, er ansøgeren forpligtet til i nødvendigt omfang at fremskaffe de udbedte oplysninger fra den pågældende samarbejdspart.

Bortfald af tilskud

§ 9

§ 9. Tilsagn om tilskud bortfalder, hvis

  1. tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger,
  2. tilsagnshaver tilsidesætter sin underretningspligt efter § 8,
  3. projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte ansøgning eller
  4. betingelserne for tilskud, herunder den til enhver tid gældende instruks for regnskab og den til enhver tid gældende revisionsinstruks, ikke opfyldes.

Regnskab og revision

regnskab
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Den til enhver tid gældende instruks for regnskab og den til enhver tid gældende revisionsinstruks skal overholdes. Stk. 2. På Trafikstyrelsens hjemmeside vil den gældende udgave for instruks for regnskab og den gældende revisionsinstruks kunne ses. Det omhandlede gældende materiale vil ligeledes kunne rekvireres ved henvendelse til Trafikstyrelsen.

Ikrafttræden og ophævelse

regnskab
§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2010. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1062 af 12. november 2009 om tilskud til projekter, der kan forbedre bussernes fremkommelighed og øge bussernes samspil med den øvrige kollektive transport ophæves.

Trafikstyrelsen /Carsten Falk Hansen / Jan Albrecht/

Bilag 1 Administrationsgrundlag for pulje for bedre fremkommelighed for busser (2009-2013)

  1. Grundlag for puljen Som led i Aftale om en grøn transportpolitik mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance, er der afsat en pulje på 1 mia. kr. Puljen udmøntes fra 2009-2013. Af aftalen fremgår følgende: Puljetekst: Bedre fremkommelighed for busser (2009-2013). Aftaletekst: Parterne er enige om at afsætte en pulje på 200 mio. kr. om året i 5 år, dvs. i alt 1 mia. kr. til særlige initiativer og innovative tiltag, der kan gøre busser mere konkurrencedygtige og attraktive. Parterne ønsker at forbedre bussernes fremkommelighed og øge bussernes samspil med den øvrige kollektive transport. En styrkelse af de centrale trafikale knudepunkter skal gøre det så enkelt som muligt for passagererne at skifte transportmiddel. Princippet for tildeling af midler fra puljen er en fifty-fifty model, hvor ansøgerne selv skal bidrage med samme beløb, som der ansøges om. Der kan eksempelvis ydes tilskud til ændringer i vejanlæg, særlige ITS-systemer eller busprioritering i lyskryds.
  2. Udmøntning Ansøgningerne skal have som formål enten at øge bussernes fremkommelighed eller at øge sammenhængen og skift mellem transportmidler herunder terminaler. Det vil være fremmende, men ikke en forudsætning for en ansøgning, at den enten bidrager til forbedringer, som kan anvendes i hele den kollektive trafik, eller at projektet er fælles for den kollektive bustrafik eller mellem bustrafik og skinnebåret trafik. Projekter, som vurderes at kunne tiltrække mange passagerer eller markant forbedre betjeningen af mange passagerer, vil blive prioriteret meget højt. Det vil være muligt at udforme ansøgninger, således at projektet er en del af et samlet projekt eller strategi, der samtidigt søger midler fra andre af de statslige puljer relateret til ’En grøn transportpolitik’. Tiltag kan omfatte al trafik inden for et trafikselskabs område herunder privatbaner, metro og tog. Projekterne, der ansøges om midler til, skal i relevant omfang integreres med de informationstjenester m.v. som Rejseplanen A/S stiller til rådighed på internettet m.v. Dette skal gøres med henblik på at forbedre adgangen m.v. til de leverancer, faciliteter m.v. projektet bidrager med. Der prioriteres mellem ansøgninger på baggrund af følgende kriterier:
  1. At projektet øger bussernes hastighed og dermed fremkommelighed. 2) At projektet øger sammenhængen mellem transportmidler enten mellem busser eller mellem busser og andre transportmidler. 3) At projektet bidrager til forbedringer, der kan anvendes i hele den kollektive trafik. 4) At der skabes forbedringer for flest mulige passagerer i den kollektive trafik. 5) At projektet er innovativt og nyskabende. 6) At de relevante myndigheders engagement og bidrag til processen indgår som et vigtigt element i ansøgningen. 7) At projektet bidrager til flere passagerer i den kollektive trafik.
selskab
§ 11

(Stk. 2)

Der vil være krav om afrapportering af alle projekter, som der ydes støtte til. Der vil eksempelvis kunne ydes støtte til projekter inden for: – Fremkommelighedsprojekter herunder ændring af vejanlæg. – ITS for at sikre bedre busfremkommelighed. – Busprioritering. – Forbedringer af knudepunkter og skiftemuligheder herunder terminaler, stoppesteder og passagerinformation. – Information til brugerne i samspil med andre parter. – Forprojekter til ovenstående. 3. Økonomiske rammer Der er forudsat en medfinansiering af projekterne på 50 pct. Medfinansieringen omfatter det samlede projekt herunder forundersøgelser og projektering. Ansøgerne skal reservere beløb til egenfinansiering på de relevante budgetter. Det bemærkes, at puljen har overførelsesadgang. Ubrugte midler fra 2009 vil således kunne anvendes i 2010 etc. Hvis puljemidlerne ikke opbruges i det første år, vil midlerne blive overført til det næste år. 4. Procedure 4.1 Ansøgerkredsen Ansøgerkredsen er offentlige myndigheder, trafikselskaber eller offentligt ejede selskaber. Ansøgningerne vil normalt være udarbejdet sammen med pågældende trafikselskab. Ansøgerkredsen må gerne bestå af flere ansøgerberettigede, og også gerne ansøgerberettigede i samarbejde med andre parter der udfører offentlig servicetrafik. 4.2 Ansøgningsfrister Ansøgningsfrist i 2010 er d. 1. marts og d. 1. september, og ansøgningsfrist i 2011 er d. 1. juli. Derefter er ansøgningsfristen hvert år den første hverdag i juli. 4.3 Ansøgningens indhold Det må generelt forlanges, at ansøgningerne er gennemarbejdede og konkrete. Ansøgningsberettigede kan ansøge Trafikstyrelsen med en ansøgning med følgende indhold: – Projektets implementering og tidshorisont. – Beskrivelse af forventningerne til værdien af projektet enten som tidsbesparelser for busserne eller gevinster for kunderne ved bedre sammenhæng og skift mellem transportmidler. – Omfanget af passagerer der påvirkes af projektet. – Det ansøgte beløb og samlede omkostninger ved projektet fordelt på eventuelle forundersøgelser, projektering og selve projektet. – Ansøgerens økonomiske omkostninger/risici ved projektet. 4.4 Behandling af indkomne ansøgninger Trafikstyrelsen modtager, koordinerer og behandler ansøgningerne. Trafikstyrelsen udmelder tilsagn og afslag indenfor 4 måneder efter ansøgningsfristen. 4.5 Afrapportering Det er en forudsætning for tildeling af midler, at projektet indeholder en afrapportering af det endelige projekt samt en årlig afrapportering af status for projektet. Afrapporteringerne skal følge op på punkterne i ansøgningen. De årlige afrapporteringer skal foreligge senest i løbet af januar. På den baggrund udarbejder Trafikstyrelsen en årlig status for projekterne, tilsagn om og anvendelse af støttemidler. Ved puljeperiodens ophør udarbejdes en evalueringsrapport, der beskriver status for midlernes anvendelse og den kort- og langsigtede effekt heraf.

selskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2010
Ikrafttrædelsesdato
3. maj 2018