Bekendtgørelse om særlige kompetenceudvidende forløb ved de videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
BEK nr 99 af 28/01/2010 I medfør af § 3, stk. 3 i lov nr. 77 af 27. januar 2010 om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede samt § 15, stk. 1 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 samt § 7, stk. 1 i lov nr.17 af 14. januar 1998 om Danmarks Biblioteksskole fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding, Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus kan udbyde særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede. Forløbene har til formål at forbedre og udbrede de nyuddannedes kompetencer i forhold til aktuelle jobmuligheder og begrænse risikoen for, at nyuddannede bliver ledige efter endt uddannelse. Stk. 2. Ved særlige kompetenceudvidende forløb forstås heltidsforløb, som sammensættes med udgangspunkt i fag på eksisterende heltidsuddannelser. Forløbet kan have en varighed af indtil 6 måneder svarende til 30 ECTS-point.
§ 2. Institutionernes udbud af uddannelse efter § 1, stk. 1 skal foruden reglerne i denne bekendtgørelse følge reglerne for de enkelte deltids- og heltidsuddannelser ved institutionerne med de afvigelser, der fremgår af lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede samt nærværende bekendtgørelse.
Tilrettelæggelse
§ 3. Institutionen tilrettelægger undervisningen inden for rammerne af de regler, der er nævnt i § 2, jf. dog § 1, stk. 2.
§ 4. Kompetenceudvidende forløb skal være beskrevet i en forløbsplan med angivelse af forløbets mål, indhold, antal undervisningstimer og forudsætninger for deltagelse i forløbet.
Adgangskrav, optagelse, indskrivning og frister, bevis og orlov m.v.
Adgangskrav
(Stk. 2)
§ 5. Adgang til et særligt kompetenceudvidende forløb forudsætter, at kravene i § 2, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, jf. dog § 6, stk. 3, i lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede samt nærværende bekendtgørelse er opfyldt. Stk. 2. Det særlige kompetenceudvidende forløb skal som nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, påbegyndes i forlængelse af afslutningen af en uddannelse som nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, jf. dog nr. 8 i nærværende bekendtgørelses § 6, og normalt én og senest 3 måneder efter afslutningen af denne.
§ 6. Adgang til et særligt kompetenceudvidende forløb kan ske på grundlag af de uddannelser, der fremgår af bekendtgørelse om særlige kompetenceudvidende forløb på erhvervsakademier, professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og de uddannelser der ikke er udelukket som adgangsgrundlag ved bekendtgørelser om særlige kompetenceudvidende forløb på universiteterne.
Optagelse m.v.
(Stk. 2)
§ 7. Institutionerne træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i nærværende bekendtgørelse og i relevante uddannelsesbekendtgørelser for deltids- og heltidsuddannelser på uddannelsesområdet. Stk. 2. Overstiger antallet af adgangsberettigede ansøgere antallet af ledige pladser på det enkelte særlige kompetenceudvidende forløb tildeles pladserne til de ansøgere, der først har indgivet ansøgning til institutionen. Overstiger antallet af adgangsberettigede ansøgere herefter stadig antallet af ledige pladser tildeles pladserne ved lodtrækning.
§ 8. Ansøgning om optagelse på et særligt kompetenceudvidende forløb indgives til den institution, der udbyder forløbet, og skal indgives på den som bilag 1 vedlagte blanket.
Indskrivning og frister
(Stk. 5)
§ 9. Institutionen fastsætter frister for ansøgning om indskrivning og indskriver den enkelte ansøger på et særligt kompetenceudvidende forløb. Stk. 2. Institutionen offentliggør på sin hjemmeside ansøgningsfrist, optagelsesprocedure samt tidspunkt for tilbud om og afslag på en studieplads efter stk. 1 samt eventuelt krav om bekræftelse af tilbuddet. Stk. 3. Efter indskrivning på det relevante forløb, jf. § 2, er den studerende omfattet af de rettigheder og pligter, der følger af de regler, der gælder for studerende på den pågældende uddannelse på den pågældende institution. Stk. 4. Institutionen bringer indskrivningen til ophør, når den studerende har gennemført forløbet, eller når den studerende melder sig ud af forløbet. Stk. 5. Institutionen kan bringe indskrivningen til ophør, når den studerende er afskåret fra at fortsætte forløbet som følge af
- reglerne for den pågældende uddannelse, herunder at den studerende ikke har opfyldt mødepligt eller bestået prøver
- den pågældende er varigt bortvist fra institutionen.
§ 10. Institutionen kan efter ansøgningsfristens udløb og efter forelæggelse for Kulturministeriet undlade at igangsætte udbudte forløb på grund af ringe søgning eller særlige omstændigheder.
Bevis
(Stk. 2)
§ 11. En deltager i et særligt kompetenceudvidende forløb har ret til at få udstedt et samlet bevis for det fuldførte forløb. Såfremt kun dele af forløbet fuldføres, har deltageren kun ret til at få udstedt et bevis på den fuldførte del af forløbet. Beviset udstedes af den uddannelsesinstitution, hvor deltageren har fuldført forløbet. Stk. 2. Deltageren har ret til at få en beskrivelse af de enkelt fag, fagspecifikke kurser eller projektorienterede forløb, som det pågældende særlige kompetenceudvidende forløb har bestået af, og som den pågældende deltager har fuldført.
Orlov
§ 12. Studerende på særlige kompetenceudvidende forløb er ikke berettiget til orlov under gennemførelse af forløbet.
Andre bestemmelser
(Stk. 3)
§ 13. Institutionens særlige kompetenceudvidende forløb skal indberettes til Uddannelsesguiden ( www.ug.dk ). Stk. 2. Indberetningen efter stk. 1 skal løbende foretages til Undervisningsministeriet og indeholde oplysninger om forløbets navn, indhold, varighed og optagelsesbetingelser. Stk. 3. Indberetninger efter stk. 2 foretages normalt elektronisk.
Klager og ikrafttrædelse m.v.
(Stk. 2)
§ 14. Retslige spørgsmål ved institutionernes afgørelse om ansøgeres og studerendes forhold kan indbringes for Kulturministeriet. Fristen for indgivelse af klager er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klager. Stk. 2. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere institutionens udtalelse inden for en frist af en uge. Institutionen sender klagen til Kulturministeriet vedlagt udtalelsen og klagers eventuelle kommentarer.
(Stk. 4)
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2010 og har gyldighed til og med den 31. januar 2011, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på nyuddannede, der afslutter de i § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede nævnte uddannelser efter den 1. januar 2010. Stk. 3. Personer, der har afsluttet deres uddannelse i perioden fra den 1. januar til den 1. februar 2010, kan blive optaget på et særligt kompetenceudvidende forløb, jf. § 1, uanset at de ikke opfylder betingelserne nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2-4 i lov om særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede. Ansøgning om optagelse fra de personer, der er nævnt i 1. pkt., skal dog være indgivet senest den 1. marts 2010. Stk. 4. Personer, der har påbegyndt et særligt kompetenceudvidende forløb, har ret til at færdiggøre dette forløb efter bekendtgørelsens regler, selvom forløbet først afsluttes efter bekendtgørelsens gyldighedsperiode.
Kulturministeriet /Carina Christensen / Mette-Astrid Jessen/
Bilag 1
Ansøgning modtaget (udfyldes af uddannelsesinstitutionen): _______________________ Ansøgning om optagelse på særligt kompetenceudvidende forløb for nyuddannede Ansøgningen indsendes til den uddannelsesinstitution, der udbyder det særlige kompetenceudvidende forløb, der søges om optagelse på. På Uddannelsesguidens hjemmeside (www.ug.dk) samt på Universitets- og Bygningsstyrelsens, Kulturministeriets og Undervisningsministeriets hjemmesider kan du se, hvilke særlige forløb for nyuddannede, du kan søge om optagelse på. Hvis du er i tvivl om, hvordan skemaet skal udfyldes, eller hvis du i øvrigt har spørgsmål om ansøgningsproceduren, SU-regler m.v., skal du kontakte studievejledningen ved den uddannelsesinstitution, der udbyder det forløb, du ønsker at søge om optagelse på. 1. Personlige oplysninger Du skal nedenfor angive dine personlige oplysninger. a) Navn b) Cpr-nr. c) Adresse d) Telefonnummer e) Evt. e-post-adresse 2. Statsborgerskab Du skal med kryds angive, om du er dansk statsborger eller ikke er det. Hvis du sætter kryds i ”Andet”, skal du angive landets navn. Er du ikke fra et EU- eller EØS-land, skal du desuden markere, om du har vedlagt kopi af opholdstilladelse. Det er en betingelse for optagelse, at du har dansk statsborgerskab eller ved adgang til uddannelse har et retskrav på ligestilling med danske statsborgere. a) Statsborgerskab Dansk □ Andet □ Land: _______________ b) Vedlagt opholdstilladelse Ja □ Nej □ 3. Særligt kompetenceudvidende forløb, der søges om optagelse på Nedenfor angives navn m.v. på det særlige kompetenceudvidende forløb, du søger om optagelse på. a) Navn på det særlige kompetenceudvidende forløb Startdato: __________ Evt. afdeling (fakultet m.v.): ___________ 4. Adgangskrav 1. Adgangsgivende uddannelse: Det er en forudsætning for optagelse, at du efter den 1. januar 2010 afslutter en kandidatuddannelse, professionsbacheloruddannelse, erhvervsakademiuddannelse, videregående uddannelse på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, overbygningsuddannelse fra designskolerne eller afsluttende uddannelse fra Kunstakademiets Billedkunstskoler, Den Danske Filmskole eller scenekunstuddannelser fra Statens Teaterskole, Aarhus Teater eller Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Visse af de nævnte uddannelser giver dog ikke adgang til optagelse: a) Du kan ikke optages på baggrund af en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, der giver adgang til en efterfølgende videregående uddannelse på heltid på en professionshøjskole, et erhvervsakademi, en ingeniørhøjskole eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. b) Visse øvrige uddannelser kan ikke danne grundlag for optagelse på et særligt kompetenceudvidende forløb. Kontakt den uddannelsesinstitution, der udbyder det forløb, du ønsker at søge om optagelse på, for nærmere oplysninger. 2. Du må ikke tidligere have afsluttet en adgangsgivende uddannelse. 3. Du skal søge om optagelse, når du er ved at afslutte din adgangsgivende uddannelse, dvs. du skal søge om optagelse, når du har tilmeldt dig den eller de prøver, der indgår i den afsluttende eksamen på din adgangsgivende uddannelse. Du kan dog først søge tidligst én måned før offentliggørelsen af bedømmelsen (respektivt forhåndsgodkendelsen på speciale el.lign.). Det er vigtigt, at du søger om optagelse på det særlige kompetenceudvidende forløb inden afslutningen – dvs. den sidste bedømmelse (forhåndsgodkendelsen) på din uddannelse er blevet offentliggjort – af din adgangsgivende uddannelse. 4. Du skal påbegynde det særlige kompetenceudvidende forløb i forlængelse af afslutningen af din adgangsgivende uddannelse og senest tre måneder efter afslutningen af denne. 5. Du må ikke i perioden fra afslutningen af din adgangsgivende uddannelse til påbegyndelsen af det særlige kompetenceudvidende forløb modtage dagpenge. NB: Du skal dog søge om optagelse i en a-kasse senest to uger efter afslutning af uddannelsens, hvis du ønsker at være medlem af en a-kasse for efter forløbet at kunne modtage dagpenge efter dimittendreglerne. 6. Du kan kun optages på et særligt kompetenceudvidende forløb, som vil give dig adgang til et lovreguleret erhverv (f.eks. gymnasielærer), som du ikke i forvejen har adgang til, eller som vil give dig kompetencer inden for nye fagområder i forhold til de faglige kompetencer, som du har opnået gennem din adgangsgivende uddannelse. Vurderingen foretages af uddannelsesinstitutionen. 7. Du skal opfylde de almindelige adgangskrav, der kan være fastsat som betingelse for at kunne blive optaget på det enkelte særlige kompetenceudvidende forløb. Disse almindelige adgangskrav er begrundet i, at du som ansøger skal have faglige forudsætninger for at kunne gennemføre det konkrete forløb. Adgangskravene fremgår af uddannelsesinstitutionens hjemmeside samt Uddannelsesguiden (www.ug.dk). Du skal til denne ansøgning vedlægge dokumentation for, at du opfylder disse almindelige adgangskrav. 8. Du kan kun optages på ét særligt kompetenceudvidende forløb. Hvis du f.eks. tidligere har været optaget på et forløb, kan du således ikke optages. Hvis du har afsluttet din adgangsgivende uddannelse i perioden fra den 1. januar 2010 til den 1. februar 2010, gælder der nogle særlige adgangskrav, se nedenfor, afsnit 5. Hvis du har afsluttet din adgangsgivende uddannelse i nævnte periode, skal du i dette afsnit kun besvare spørgsmålene c), d) og e). a) Hvilken adgangsgivende uddannelse er du ved at afslutte (se pkt. 1.)? Uddannelsessted (navn og telefonnummer): b) Har du tilmeldt dig den eller de prøver, der indgår i den afsluttende eksamen (se pkt. 3.)? Ja □ Nej □ Hvis ja, hvornår offentliggøres/forventes offentliggjort den afsluttende bedømmelse (forhåndsgodkendelsen)?_____________ c) Har du tidligere afsluttet en adgangsgivende uddannelse (se pkt. 1. og 2.)? Ja □ Nej □ Hvis ja, hvilke(n)? _________________ d) Har du til denne ansøgning vedlagt dokumentation for, at du opfylder eventuelle almindelige adgangskrav (se pkt. 7.)? Ja □ Nej □ e) Er du, eller har du været optaget på et andet særligt kompetenceudvidende forløb (se pkt. 8)? Ja □ Nej □ 5. Særligt for ansøgere, der har afsluttet deres adgangsgivende uddannelse i perioden fra den 1. januar 2010 til den 1. februar 2010 Hvis du har afsluttet din adgangsgivende uddannelse i perioden fra den 1. januar 2010 til den 1. februar 2010, gælder der nogle særlige adgangskrav for dig. Du skal således ikke opfylde betingelsen for optagelse, at du er ved at afslutte din adgangsgivende uddannelse. Det er heller ikke nødvendigt, at du indgiver ansøgning om optagelse inden afslutningen af din adgangsgivende uddannelse. Du skal opfylde de øvrige adgangskrav. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionen modtager din ansøgning hurtigst muligt og senest den 1. marts 2010. a) Hvilken adgangsgivende uddannelse har du afsluttet (se afsnit 4, pkt. 1.)? Uddannelsessted (navn og telefonnummer): b) Hvornår har du afsluttet (se afsnit 4, pkt. 3.) din adgangsgivende uddannelse? 6. Underskrift Jeg bekræfter under strafansvar rigtigheden af oplysningerne på ansøgningsskemaet samt eventuelle bilag. Jeg er opmærksom på, at jeg har pligt til straks at meddele uddannelsesinstitutionen, hvis jeg på et givent tidspunkt ikke længere opfylder adgangskravene, f.eks. hvis jeg optages på et andet særligt kompetenceudvidende forløb. Dato: Ansøgers underskrift: ________________ ______________________________________
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2010
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. marts 2011