TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fisk og fiskevarer m.v. i Grønland

DanmarkBekendtgørelse2011

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1003 af 26/10/2011 I medfør af § 53 i anordning nr. 523 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om fødevarer m.m. og § 33, stk. 2, i anordning nr. 524 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om sygdomme og infektioner hos dyr fastsættes:

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Der betales en årlig afgift som fastsat i bilag 1 for Fødevarestyrelsens kontrol af fiskevirksomheder, herunder fartøjer, foretaget i henhold til bilag 2 og 3 i bekendtgørelse for Grønland om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum, jf. bilag 9 og 10 i bekendtgørelse for Grønland om fødevarevirksomheder. Stk. 2. Der betales en årlig afgift som fastsat i bilag 1 for Fødevarestyrelsens kontrol af virksomheder, herunder fartøjer, foretaget i henhold til bekendtgørelsen for Grønland om fremstilling af fiskemel, fiskeolie, tørfisk og ferske fiskeprodukter, som ikke er bestemt til konsum. Stk. 3. Nye virksomheder omfattet af stk. 1 – 2 betaler forholdsmæssigt for det antal hele måneder, der er tilbage af det pågældende år. Stk. 4. Ved ophør af virksomheder omfattet af stk. 1 – 2 tilbagebetales allerede indbetalt kontrolafgift forholdsmæssigt for det antal hele måneder, der er tilbage af det pågældende år. Stk. 5. Betalingspligten for de af stk. 1 – 3 omfattede afgifter påhviler den fysiske eller juridiske person til hvem autorisation eller godkendelse er udstedt.

§ 2

§ 2. For tilsyn, rekvireret af indehaveren af en autoriseret virksomhed, herunder et fartøj, betales en afgift, der er fastsat på grundlag af de faktiske omkostninger, herunder rejse- og opholdsudgifter, i forbindelse med kontrollen.

§ 3

§ 3. Fødevarestyrelsen kan under overholdelse af gældende regler for finansiering af fødevare- og veterinærkontrol i særlige tilfælde nedsætte, herunder helt fritage for, betaling af kontrolafgifter.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2011. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 466 af 15. juni 1999 om betaling af afgifter i Grønland i medfør af lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer og lov om husdyrsygdomme ophæves. Stk. 3. Afgifter for tidsrummet før den 1. november 2011 opkræves efter de hidtidige regler. For 2011 opkræves derfor for perioden frem til 1. november 10/12 af de i bilaget til bekendtgørelse nr. 466 af 15. juni 1999 anførte takster og for den resterende del af året 2/12 af de i bilag 1 til denne bekendtgørelse anførte takster. De således beregnede takster for året 2011 er anført i bilag 2. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1003 af 26/10/2011 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Fødevarestyrelsen /Esben Egede Rasmussen / Flemming Simonsen/

Bilag 1 Oversigt over årlige afgifter

Den i § 1 nævnte afgift fastsættes som det fremgår af nedenstående oversigt. Antal autorisationsområder Virksomhedskategori 1 2 3 eller flere I 36.500 kr. 48.600 kr. 58.300 kr. II 24.300 kr. 34.000 kr. 46.200 kr. III 17.000 kr. 21.900 kr. 34.000 kr. IV 7.800 kr. - - V 14.500 kr. 21.900 kr. 34.000 kr. VI 14.500 kr. - - Virksomhedskategorierne angår: I – III Virksomheder i land med produktion til konsum IV Fiskefartøjer med særligt udstyr V Fryse- og fabriksfartøjer VI Virksomheder i land med produktion af produkter som ikke er bestemt til konsum I kategorierne I - III og V kan en virksomheds eller et fartøjs autorisation indeholde flere autorisationsområder. Princippet for afgiftsfastsættelsen er for sådanne virksomheder eller fartøjer, at det eller de autorisationsområder, der er i den numerisk laveste kategori under nedenstående afsnit med “autorisationsområder”, er afgørende for virksomhedens indplacering i virksomhedskategori i ovenstående oversigt. Det samlede antal autorisationsområder uanset disses kategori er herefter afgørende for afgiftens størrelse inden for den fastlagte kategori. Kategori Autorisationsområder I Fremstilling af fiskefars o.l. Fremstilling af gravede fiskevarer Fremstilling af færdigtilberedte fiskevarer Fremstilling af kogte og stegte fiskevarer Kogning og pilning af rejer Kogning og afskalning af bløddyr Rensning af toskallede bløddyr Pakning af levende, toskallede bløddyr Færdigpakning af ferske fiskevarer Færdigpakning af letkonserverede rejer i lage Færdigpakning af røgede fiskevarer Færdigpakning af gravede fiskevarer Færdigpakning af kogte og stegte fiskevarer II Udskæring af fisk (f.eks. fiskefilet og Japan-cut) Fremstilling af røgede fiskevarer Fremstilling af fiskehelkonserves Fremstilling af fiskehalvkonserves Frysning af fiskevarer Ompakning af frosne fiskevarer Fremstilling af fiskeprotein Fremstilling af fiskemel til konsum III Opbevaring af fersk fisk i engrosemballage Pakning af fersk fisk i engrosemballage Opbevaring af færdigpakkede fiskevarer til engrosafsætning Fremstilling af lagesaltet, krydret og syrnet fisk i engrosemballage Fremstilling af saltet fisk Fremstilling af tørfisk Frostlagring af fiskevarer IV Opbevaring af fersk fisk i køletank om bord i fiskerfartøjer V Fremstilling af mince Frostlagring af fiskevarer Frysning af fiskevarer Kogning af rejer Udskæring af fisk (f.eks. fiskefilet og Japan cut) Afskalning af kammuslinger VI Fremstilling af fiskemel, fiskeolie, tørfisk og ferske fiskeprodukter som ikke er bestemt til konsum

skat
§ 4

(Stk. 3)

Bilag 2 Takster for året 2011

Antal autorisationsområder Virksomhedskategori 1 2 3 eller flere I 20.892 kr. 27.867 kr. 33.429 kr. II 13.921 kr. 19.488 kr. 26.475 kr. III 9.746kr. 12.533 kr. 19.488 kr. IV 4.475 kr. - - V 8.321 kr. 9.554 kr. 11.571 kr. VI 2.417 kr. - -

skat

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
28. oktober 2011