Bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar

§ 3. Den ansvarshavende aktuar skal have afsluttet en af følgende uddannelser:

1. Aktuaruddannelsen fra et dansk universitet (cand.act.).
2. Aktuaruddannelsen fra et andet land, hvis uddannelsen indeholder a) kurser svarende til de kurser i forsikringsmatematik, der indgår i aktuaruddannelsen på bachelorniveau fra et dansk universitet, b) kurser svarende til de obligatoriske kurser i livsforsikringsmatematik, der indgår i aktuaruddannelsen på kandidatniveau fra et dansk universitet, og c) kurser i dansk forsikringsjura og forsikringsregnskab svarende til aktuaruddannelsen på bachelorniveau fra et dansk universitet eller tilsvarende.
3. En uddannelse beslægtet med nr. 1 (som cand.scient., cand.stat., cand.scient.oecon.) eller en tilsvarende udenlandsk uddannelse. Uddannelsen skal være suppleret med kurser i forsikringsmatematik samt kurser i dansk forsikringsjura og forsikringsregnskab svarende til aktuaruddannelsen på bachelorniveau fra et dansk universitet eller tilsvarende. Uddannelsen skal ud over dette være suppleret med kurser svarende til de obligatoriske kurser i livsforsikringsmatematik, der indgår i aktuaruddannelsen på kandidatniveau fra et dansk universitet. Stk. 2. Den ansvarshavende aktuar skal efter afslutningen af uddannelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, have deltaget i praktisk aktuararbejde for et af de i § 1 nævnte selskaber eller Arbejdsmarkedets Tillægspension på fuld tid i mindst 5 år inden for de sidste 10 år. Mindst 1 af de 5 år skal være i tæt samarbejde med en ansvarshavende aktuar i de nævnte selskaber eller Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal efter afslutningen af en af de uddannelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., eller stk. 1, nr. 3, 1. pkt., have deltaget i praktisk aktuararbejde for et af de selskaber, der er nævnt i § 1, eller for Arbejdsmarkedets Tillægspension på fuld tid i mindst 6 år inden for de sidste 10 år. Den ansvarshavende aktuar skal efter afslutningen af en af de uddannelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 eller 3, (inkl. de heri nævnte supplerende kurser) have arbejdet tæt sammen med en ansvarshavende aktuar i et af de selskaber, der er nævnt i § 1, eller i Arbejdsmarkedets Tillægspension i mindst 1 af de 6 år. Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal som minimum have opnået et indgående kendskab til udarbejdelse af anmeldelser, bonussystemer, forsikringstekniske opgørelser, herunder beregning af solvenskrav, opgørelse af hensættelser og udarbejdelse af den årlige beretning til Finanstilsynet.

§ 4. Når bestyrelsen har ansat en ansvarshavende aktuar, skal dette indberettes til Finanstilsynet senest 14 dage efter ansættelsen. Stk. 2. Bestyrelsen skal ved indberetningen, jf. stk. 1, afgive en erklæring om, at den ansvarshavende aktuar overholder kravene i § 3. Stk. 3. Når den ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder som ansvarshavende aktuar, skal bestyrelsen og den ansvarshavende aktuar senest 1 måned efter fratrædelsen indsende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.

§ 5. Den ansvarshavende aktuar skal have adgang til alle oplysninger, som denne finder nødvendige for udøvelse af hvervet, herunder bestyrelsesprotokollen. Aktuaren skal give Finanstilsynet de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af selskabets økonomiske stilling. Stk. 2. Bestyrelsen skal udfærdige en funktionsbeskrivelse for den ansvarshavende aktuar. Funktionsbeskrivelsen skal indeholde en overordnet beskrivelse af, hvilke opgaver der skal udføres i egenskab af ansvarshavende aktuar. Funktionsbeskrivelsen kan derudover indeholde en beskrivelse af andre opgaver, som den ansvarshavende aktuar udfører som led i driften af selskabet. Stk. 3. Funktionsbeskrivelsen skal i selskaber henholdsvis koncerner, hvor andre medarbejdere udfører opgaver for den ansvarshavende aktuar, overordnet angive fordelingen af opgaver. Funktionsbeskrivelsen skal tillige indeholde overordnede retningslinjer for den ansvarshavende aktuars uddelegering af opgaver, herunder for den ansvarshavende aktuars efterfølgende kontrol af de uddelegerede opgaver.

Den ansvarshavende aktuars rapportering til bestyrelsen

§ 6. I forbindelse med bestyrelsens vedtagelse af årsrapporten skal den ansvarshavende aktuar udfærdige en skriftlig rapport til bestyrelsen. Stk. 2. Aktuarrapporten skal indeholde alle væsentlige konklusioner af betydning for regnskabsaflæggelsen fra aktuarens beretning til Finanstilsynet, jf. § 7. Stk. 3. Aktuarrapporten skal indeholde en fortegnelse over selskabets anmeldelser i årets løb og bemærkninger hertil. Stk. 4. Det skal i aktuarrapporten oplyses, om den ansvarshavende aktuar har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om. Stk. 5. Hvis den ansvarshavende aktuars kontrol indebærer, at årsrapporten efter den pågældendes opfattelse ikke giver et retvisende billede af selskabets aktuarmæssige forhold, skal aktuarrapporten indeholde særskilt oplysning herom. Stk. 6. Aktuarrapporten skal underskrives af den ansvarshavende aktuar samt forelægges for og underskrives af den samlede bestyrelse. Stk. 7. Senest 10 dage efter at selskabets generalforsamling har godkendt årsrapporten, skal kopi af aktuarrapporten være modtaget i Finanstilsynet. Stk. 8. Bestyrelsen skal gøres bekendt med alle andre væsentlige konklusioner i aktuarens beretning end i de i stk. 2 nævnte.

Den ansvarshavende aktuars beretning

§ 8. For livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal beretningens opsætning og indhold udfærdiges i henhold til angivelserne i bilag 1. For skadesforsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed i form af genforsikring af livsforsikringsvirksomhed, skal beretningens opsætning og indhold udfærdiges i henhold til angivelserne i bilag 2. Afsnit og punkter i beretningen skal have samme nummerering som i bilag 1 henholdsvis bilag 2. Stk. 2. Beretningen skal have en indholdsfortegnelse med sideangivelse over punkterne i beretningen. Stk. 3. Finder den ansvarshavende aktuar, at et afsnit eller punkt i beretningen ikke er relevant for det pågældende selskab, kan det pågældende afsnit eller punkt udelades. Begrundelse for manglende relevans anføres i stedet under det pågældende afsnit eller punkt. Stk. 4. Finder den ansvarshavende aktuar, at der under de enkelte afsnit er yderligere forhold, der bør omtales, er den ansvarshavende aktuar pligtig til at medtage disse, eventuelt under selvstændige overskrifter i afsnit 14 (bilag 1) henholdsvis afsnit 10 (bilag 2). Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal underskrive beretningen.

§ 9. Beretningen kan også fungere som aktuarrapport, jf. § 6. Beretningen skal i så fald supplerende opfylde bestemmelserne i stk. 2-4. Stk. 2. Beretningens afsnit 1 skal suppleres med et

1. punkt 1.8. (bilag 1), der skal indeholde en fortegnelse over de i årets løb foretagne anmeldelser og bemærkninger hertil, jf. § 6, stk. 3,
2. punkt 1.9. (bilag 1) henholdsvis punkt 1.3. (bilag 2), der skal indeholde oplysning om, hvorvidt aktuaren har modtaget alle oplysninger, der er anmodet om, jf. § 6, stk. 4, og eventuelt
3. punkt 1.10. (bilag 1) henholdsvis punkt 1.4. (bilag 2), der skal indeholde særskilte oplysninger om, at årsrapporten efter aktuarens opfattelse ikke giver et retvisende billede af selskabets aktuarmæssige forhold, hvis aktuarens kontrol indebærer, at dette efter den pågældendes opfattelse er tilfældet, jf. § 6, stk. 5. Stk. 3. Beretningen skal forelægges for og underskrives af bestyrelsen, jf. § 6, stk. 6. Stk. 4. Beretningen skal være modtaget i Finanstilsynet senest 10 dage efter, at generalforsamlingen har godkendt årsrapporten for det år, beretningen vedrører, jf. § 6, stk. 7.

Straffebestemmelser og ikrafttræden

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2011 og finder første gang anvendelse på aktuarens beretning for 2011. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1015 af 28. oktober 2009 om ansvarshavende aktuar.

Finanstilsynet /Ulrik Nødgaard / Per Plougmand Bærtelsen/

Bilag 1 Indholdet i aktuarens beretning for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

1. Overordnede oplysninger 1.1. Aktuaren skal kortfattet gengive de forhold, som aktuaren finder er af særlig væsentlig betydning, og som er omtalt i beretningens øvrige afsnit. Der redegøres herunder for væsentlige iværksatte initiativer samt væsentlige ændrede forudsætninger og opgørelsesprincipper og betydningen heraf for selskabets fremtidige udvikling. 1.2. Aktuaren skal beskrive de overordnede kategorier af forsikringer, som selskabets samlede bestand består af. Et selskabs kategorier af forsikringer skal som minimum opdeles i henhold til forsikringsklasser, dog skal gruppeforsikring og livrenter uden ret til bonus beskrives selvstændigt. Aktuaren skal for hver kategori af forsikringer oplyse a) forsikringsklasse, b) antal forsikringer, c) præmiestørrelse, d) størrelsen af udbetalte ydelser, og e) størrelsen af den samlede retrospektive hensættelse. Aktuaren skal desuden oplyse, hvilke tegningsgrundlag der anvendes for hver kategori af forsikringer. Oplysningen skal som minimum indeholde den tilhørende tegningsrente. 1.3. Hvis revisionsprotokollen indeholder særlige bemærkninger af aktuarmæssig karakter, skal aktuaren oplyse og kommentere disse bemærkninger. Aktuaren skal herunder redegøre for, hvilke tiltag bemærkningerne eventuelt har givet anledning til. 1.4. Aktuaren skal udarbejde en overordnet aktuarmæssig analyse af årets samlede resultat i henhold til årsregnskabet svarende til skema A. Med udgangspunkt i oplysningerne i skemaet skal aktuaren kommentere a) udviklingstendenser, b) bevægelser i egenkapitalen, c) bevægelser i særlige bonushensættelser, og d) bevægelser i kollektivt bonuspotentiale. 1.5. Aktuaren skal udarbejde en samlet opgørelse over årets margen på hvert af grundlagselementerne rente, risiko og omkostninger svarende til skema B. Skemaet skal udfyldes for det nuværende regnskabsår samt de fire foregående regnskabsår. Aktuaren skal kommentere oplysningerne i skemaet, herunder udviklingstendenser. 1.6. Skema B skal suppleres med en risikoanalyse for hvert tegningsgrundlag af risikofaktorer ved død og invaliditet, idet der anvendes bestandene »positiv dødsrisiko« (selskabet tjener på, at forsikringstageren lever længe) og »negativ dødsrisiko« (selskabet taber på, at kunden lever længe). 1.7. Hvis selskabet er i en driftsplanperiode, totalt eller for kategorier af forsikringer, skal aktuaren beskrive, hvordan driftsplanen følges.
2. Forsikringer med ret til bonus, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet 2.1. Aktuaren skal angive, hvilke grupper af forsikringer der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet. 2.2. Aktuaren skal redegøre for, hvorledes bestanden af forsikringer er opdelt i kontributionsgrupper for hvert af elementerne rente, risiko og omkostninger.

2.3. Aktuaren skal oplyse fordelingen af det realiserede resultat mellem egenkapitalen og forsikringstagerne for hver kontributionsgruppe. 2.4. Aktuaren skal redegøre for, at egenkapitalens andel af de realiserede resultater svarer til selskabets anmeldte egenkapitalforrentningsregler. 2.5. Har egenkapitalen på grund af et utilstrækkeligt realiseret resultat i en kontributionsgruppe i året eller i tidligere år fået en mindre del af det realiserede resultat i kontributionsgruppen, end principperne tilsiger, og er virksomheden berettiget til at rette op herpå i kommende års fordeling, jf. § 111 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, skal aktuaren redegøre for udviklingen i det beløb, som fremover ville kunne tilføres egenkapitalen, ud over hvad principperne ellers ville give anledning til. Hvis aktuaren vurderer, at det er relevant, skal aktuaren redegøre for udviklingen heri for hver kontributionsgruppe af forsikringer. a) Hvis beløbet er forøget, skal aktuaren redegøre for forøgelsen. b) Hvis beløbet er formindsket, skal aktuaren redegøre for, at der ikke er sket omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringerne, ud over hvad der følger af de risikodækninger, der indgår i forsikringerne. 2.6. Aktuaren skal for hver kontributionsgruppe oplyse om fordelingen af forsikringstagernes andel af årets realiserede resultat mellem kollektivt bonuspotentiale og tilskrevet bonus efter eventuel henlæggelse til særlige bonushensættelser. 2.7. Aktuaren skal for hver kontributionsgruppe redegøre for, at der ikke er sket omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringstagerne, ud over hvad der følger af risikodækningerne. 2.8. For rentegrupperne skal aktuaren udfylde skema C. For risikogrupperne skal aktuaren udfylde skema D. For omkostningsgrupperne skal aktuaren udfylde skema E. Endelig skal aktuaren udfylde skema F. Skema C, D, E og F skal udfyldes for det nuværende regnskabsår samt de fire foregående regnskabsår. Kravet om udfyldelse for i alt 5 år gælder for regnskabsår begyndende fra 1. januar 2011 og skal være endeligt implementeret i beretningen for regnskabsåret 2015. Hvis en gruppe forventes at generere systematiske underskud, skal aktuaren gøre rede for, hvorledes underskuddet kan dækkes, og om der er foretaget noget i den anledning. 2.9. Hvis et negativt bidrag til realiseret resultat i en rentegruppe ikke kan dækkes af kollektivt bonuspotentiale fra de forsikringer, som det negative bidrag stammer fra, skal aktuaren redegøre for eventuel anvendelse af bonuspotentiale på fripoliceydelser i rentegruppen. 2.10. Aktuaren skal redegøre for, om bonuspotentiale på fripoliceydelser i en rentegruppe, der tidligere er anvendt til dækning af forsikringers negative bidrag til det realiserede resultat i rentegruppen i henhold til § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om kontributionsprincippet, er blevet genopbygget. Aktuaren skal herunder redegøre for, hvordan genopbygningen er foretaget.

1. Forsikringer med ret til bonus, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet 3.1. Aktuaren skal angive, hvilke grupper af forsikringer med ret til bonus, der redegøres for i dette afsnit. 3.2. Aktuaren skal oplyse fordelingen af det realiserede resultat mellem egenkapitalen og forsikringstagerne. 3.3. Aktuaren skal redegøre for, at egenkapitalens andel af det realiserede resultat svarer til selskabets anmeldte egenkapitalforrentningsregler. 3.4. Har egenkapitalen på grund af et utilstrækkeligt realiseret resultat i året eller i tidligere år fået en mindre del af det realiserede resultat, end principperne tilsiger, og er virksomheden berettiget til at rette op herpå i kommende års fordeling, jf. § 111 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, skal aktuaren redegøre for udviklingen i det beløb, som fremover ville kunne tilføres egenkapitalen, ud over hvad principperne ellers ville give anledning til. Hvis aktuaren vurderer, at det er relevant, skal aktuaren redegøre for udviklingen heri for hver gruppe af forsikringer. a) Hvis beløbet er forøget, skal aktuaren redegøre for forøgelsen. b) Hvis beløbet er formindsket, skal aktuaren redegøre for, at der ikke er sket omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringerne, ud over hvad der følger af de risikodækninger, der indgår i forsikringerne. 3.5. Aktuaren skal oplyse om fordelingen af forsikringstagernes andel af årets realiserede resultat mellem kollektivt bonuspotentiale, tilskrevet bonus og særlige bonushensættelser. 3.6. Aktuaren skal redegøre for, at der ikke er sket omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringstagerne, ud over hvad der følger af risikodækningerne. 3.7. Til illustration af punkt 3.6. skal aktuaren som minimum udfylde a) skema G for hver grundlagsrente , b) skema H for hver risikointensitet opdelt i private ordninger og firmaordninger, og c) skema I for hver omkostningsgruppe opdelt i private ordninger og firmaordninger. Skema G, H og I skal udfyldes for det nuværende regnskabsår samt de fire foregående regnskabsår. Hvis det ikke er muligt at udfylde skemaernes fire sidste kolonner for hver grundlagsrente, hver risikointensitet og hver omkostningsgruppe, er det tilstrækkeligt at anføre totalværdien. Hvis forskellige grupper af forsikringer anvender samme tegningsgrundlag, er det muligt at illustrere hver gruppe for sig. Hvis et enkelt element for en gruppe af forsikringstagere ikke længere har den fornødne sikkerhedsmargen og derfor forventes at generere underskud, skal aktuaren gøre rede for, hvorledes underskuddet kan dækkes, og om der er foretaget noget i den anledning. 3.8. Hvis et negativt bidrag til realiseret resultat ikke kan dækkes af kollektivt bonuspotentiale fra de forsikringer, som det negative bidrag stammer fra, skal aktuaren redegøre for eventuel anvendelse af bonuspotentiale på fripoliceydelser. 3.9. Aktuaren skal redegøre for, om bonuspotentiale på fripoliceydelser, der tidligere er anvendt til dækning af forsikringers negative bidrag til det realiserede resultat i henhold til de anmeldte regler, er blevet genopbygget. Aktuaren skal herunder redegøre for, hvordan genopbygningen er foretaget.

1. Syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed (forsikringsklasse 1 & 2) 4.1. Aktuaren skal redegøre for den risikomæssige og omkostningsmæssige udvikling for produkter tegnet under forsikringsklasse 1 og 2, herunder udviklingen i omkostnings- og erstatningsprocenten for de sidste fem år. Aktuaren skal redegøre for årsagen til og betydningen af denne udvikling, samt hvorvidt selskabet eventuelt har foretaget sig noget i denne anledning. 4) Defineret i bilag 1 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. 4.2. Aktuaren skal oplyse omfanget af syge- og ulykkesforsikringer, der er underlagt et rabatsystem, samt redegøre for selskabets rabatpolitik for syge- og ulykkesvirksomhed. Aktuaren skal herunder oplyse om, for hvilke elementer der gives rabat. 5) Analogt med bonuspolitik for ordninger under kontribution. 4.3. Aktuaren skal redegøre for, hvorledes erstatningshensættelserne er opgjort. 4.4. Aktuaren skal foretage en analyse af afløbsresultaterne svarende til skema J (to skemaer). 4.5. Aktuaren skal redegøre for, om årets overskud hidrørende fra livsforsikringsvirksomheden kommer de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis selskabet kun udøvede livsforsikringsvirksomhed. 4.6. Aktuaren skal redegøre for overholdelsen af, at solvenskravet, der påhviler syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden, ikke bæres af livsforsikringsvirksomheden. 4.7. Aktuaren skal redegøre for, om de respektive interesser i øvrigt sikres for selskabets forsikrede inden for såvel livsforsikringsvirksomheden som syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden.
2. Forsikringer under forsikringsklasse III 5.1. Aktuaren skal beskrive produkterne tegnet under forsikringsklasse III. Dette omfatter blandt andet en beskrivelse af garantier på renter, garantier på de biometriske risici og udbetalingsgaranti, herunder om selskabet har påtaget sig en investeringsrisiko. 5.2. Aktuaren skal oplyse omfanget af forsikringsklasse III-forsikringer, der er bonusberettiget. Hvis selskabet har bonusberettigede forsikringsklasse III-forsikringer undtaget for bekendtgørelse om kontributionsprincippet, beskriver aktuaren metoden for bonustilskrivningen. 5.3. Hvis selskabet har bonusberettigede forsikringsklasse III-forsikringer, skal aktuaren beskrive størrelsen af hensættelser til bonus og årets bevægelser heri, herunder for hvilke elementer der gives bonus. For forsikringsklasse III-forsikringer omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet skal aktuaren desuden redegøre for sammenhængen med selskabets egenkapitalforrentningsregel. 5.4. Aktuaren skal beskrive og kommentere omkostningsstrukturen, herunder udfylde skema K. Hvis elementet ikke er omfattet af bonusberegning, anføres dette under kommentarerne, og kolonner med 2. ordenstal udfyldes ikke. 5.5. Aktuaren skal foretage en risikoanalyse af de biometriske faktorer i relevante grupper af forsikringer, og tallene i skema H udfyldes i det omfang, det er relevant. 5.6. Hvis der volumenmæssigt eller tidsmæssigt er forskel mellem en forsikringstagers investeringsvalg og selskabets faktiske investeringer, skal aktuaren redegøre for, hvilke principper selskabet har for at håndtere eksponeringen. Aktuaren skal redegøre for, hvordan selskabet styrer risikoen.

1. Gruppeforsikring 6.1. Aktuaren skal redegøre for den risikomæssige og omkostningsmæssige udvikling for produkter tegnet som gruppeforsikring. Aktuaren skal redegøre for årsagen til og betydningen af denne udvikling, herunder hvorvidt selskabet eventuelt har foretaget sig noget i denne anledning. 6.2. Aktuaren skal oplyse omfanget af gruppeforsikringer, der er bonusberettiget. 6.3. Hvis selskabet har bonusberettigede gruppeforsikringer, skal aktuaren oplyse om, for hvilke elementer der gives bonus. For gruppeforsikringer omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet skal aktuaren redegøre for sammenhængen med selskabets egenkapitalforrentningsregel. 6.4. Hvis gruppeforsikring ikke er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet, skal aktuaren udarbejde analyser for omkostninger, rente og risiko på relevante grupper af forsikringer, og tallene i skema G, H og I udfyldes, i det omfang det er relevant. Hvis forsikringerne ikke er bonusberettigede, skal dette anføres under kommentarerne, og kolonner med 2. ordens tal udfyldes ikke. 6.5. Aktuaren skal kommentere udviklingen i erstatningsprocenten for de sidste fem år. 6) Defineret i bilag 1 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
2. Øvrige produkter 7.1. Aktuaren skal redegøre for, hvilke øvrige produkter selskabet har. 7.2. Aktuaren skal oplyse årets resultat på de forskellige produkter samt anvendelse af årets resultat. 7.3. Skema B eller relevante dele heraf udfyldes. 7.4. For de øvrige produkter, der er bonusberettigede , skal aktuaren beskrive metoden for bonustilskrivningen. 8) Herunder også øvrige produkter med rabat.
3. Indirekte livsforsikringsvirksomhed Dette afsnit skal kun udfyldes, hvis præmierne for indirekte forsikringsvirksomhed udgør mere end ½ pct. af den samlede præmieindtægt eller overstiger 5 millioner kr. Hvis selskabet falder under bagatelgrænsen, oplyses alene forsikringsvirksomhedens andel af den samlede præmieindtægt samt præmieindtægten for indirekte forsikringsvirksomhed. 8.1. Aktuaren skal redegøre for årets resultat af den indirekte forsikringsvirksomhed. 8.2. Aktuaren skal oplyse størrelsen af hensættelserne på markedsværdigrundlaget. 8.3. Aktuaren skal vurdere forsikringsbestandens udvikling, særskilt på forsikringer genforsikret på bruttobasis, på risikobasis og på nonproportional basis. Markante udsving i det enkelte år skal kommenteres. Det skal tillige vurderes, om der er tendenser i udviklingen. 8.4. Aktuaren skal oplyse, hvorledes en eventuel administrationshensættelse vedrørende den indirekte forsikringsvirksomhed fastsættes. Aktuaren skal sammenligne hensættelsen med størrelsen af de omkostninger, som den skal dække. 8.5. Aktuaren skal beregne forholdet mellem på den ene side skadesudgifterne og omkostningerne og på den anden side præmierne. Aktuaren skal kommentere udviklingen i dette forhold. 8.6. Aktuaren skal foretage vurdering af risikofaktorerne ved død og invaliditet og sammenholde disse med de forudsatte risikoelementer.

8.7. Aktuaren skal sammenholde årets afkast med de renteforudsætninger, som måtte være anvendt ved beregning af præmier og hensættelser. 8.8. Aktuaren skal kommentere udviklingstendenser inden for omkostninger, rente og risikoelementer. 8.9. Aktuaren skal redegøre for afgivne retrocessionsarrangementer for den indirekte forsikringsvirksomhed, herunder hvilke typer retrocession selskabet har etableret. 9. Selskabets soliditet 9.1. Ved anvendelse af selskabets seneste regnskabstal skal aktuaren analysere de øjeblikkelige konsekvenser for størrelsen af selskabets bruttolivsforsikringshensættelser (opdelt på henholdsvis garanterede ydelser, bonuspotentiale på fremtidige præmier og bonuspotentiale på fripoliceydelse), særlige bonushensættelser/medlemskonti og kollektivt bonuspotentiale, egenkapital, basiskapital og solvensmargen, hvis det gule risikoscenarie (meget negativ markedsudvikling) indtræffer. Til belysning af selskabets fremtidige soliditet skal aktuaren fremregne såvel regnskabstal som det gule risikoscenarie i det antal år, der anvendes ved fastsættelsen af eventuelle bonusprognoser, dog mindst 10 år. Forudsætningerne, der lægges til grund for disse fremregninger, skal være lig forudsætningerne for selskabets budgetter og eventuelle bonusprognoser. Aktuaren skal på baggrund heraf udfylde skema L. 9) Fremregningen kan udelades for selskaber, der alene tegner gruppeliv. I så fald anfører aktuaren dette. 9.2. Aktuaren skal vurdere selskabets bonusudlodningspolitik og investeringsprofil på baggrund af analysen i punkt 9.1. Aktuaren skal oplyse, hvorvidt beregningerne i punkt 9.1. har givet selskabet anledning til at ændre (eller overvejelser om at ændre) bonuspolitikken og investeringsprofilen. 9.3. Aktuaren skal angive renterisikoen på aktiver og passiver beregnet med en renteændring svarende til den anvendte i beregningen af det gule trafiklys-scenarie. På passivsiden skal ændringer i fordelingen mellem garanterede ydelser, bonuspotentialer på fripoliceydelser samt bonuspotentialer på fremtidige præmier angives. Ved mismatch mellem renterisikoen på aktiver og passiver skal aktuaren oplyse om selskabets overvejelser i den anledning, herunder hvilke tiltag selskabet eventuelt har foretaget for at matche renterisikoen bedre. 9.4. Aktuaren skal kort redegøre for, hvorledes selskabet styrer sammenhængen mellem aktiverne og passiverne samt selskabets risikovillighed. Aktuaren skal komme med sin vurdering heraf. Aktuaren skal endvidere oplyse, hvad aktuaren gør for at sikre, at aktuaren lever op til § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. 10) § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed: Hvis et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar må formode, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet efter §§ 124-126 eller solvensbehovet efter § 124, stk. 3, og § 125, stk. 5, skal den pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet. 10. Forsikringsmæssige hensættelser

10.1. Aktuaren skal udarbejde en oversigt over de sidste 5 års størrelser af regnskabsposterne livsforsikringshensættelser, garanterede ydelser, bonuspotentiale på fremtidige præmier, bonuspotentiale på fripoliceydelser, hensættelser til unitlinked kontrakter og kollektivt bonuspotentiale. Aktuaren skal derudover udarbejde en oversigt over de sidste 5 års størrelse af særlige bonushensættelser knyttet individuelt til forsikringerne og særlige bonushensættelser knyttet kollektivt til forsikringerne. Oversigterne skal svare til eksemplet i skema M for hver af de i punkt 1.2. anførte kategorier af forsikringer. 10.2. Aktuaren skal redegøre for, at den anvendte sandsynlighed for, at forsikringerne omskrives til fripolice eller genkøbes i forbindelse med beregning af værdien af retrospektive hensættelser, jf. bilag 1, nr. 62, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, svarer til selskabets erfaringer. 10.3. Aktuaren skal analysere de anvendte parametre for risikoelementer ved opgørelsen af livsforsikringshensættelserne. a) Aktuaren skal forklare forudsætningerne for beregningerne af bedste skøn over dødeligheden. Aktuaren skal oplyse, om de anvendte forudsætninger for den observerede nuværende dødelighed svarer til Finanstilsynets benchmark for den observerede nuværende dødelighed. Hvis dette er tilfældet, skal aktuaren oplyse hvilke statistiske test og testresultater, der ligger til grund. Hvis dette ikke er tilfældet, skal aktuaren oplyse, på hvilken måde de anvendte forudsætninger om den nuværende dødelighed afviger fra benchmark. Aktuaren skal oplyse, hvilke statistiske test og testresultater, der ligger til grund for afvigelse fra benchmark. Aktuaren skal redegøre for, at bedste skøn over dødeligheden er fastsat i overensstemmelse med § 66, stk. 4, nr. 1, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. b) Aktuaren skal oplyse de anvendte forudsætninger for forventet fremtidig levetidsforbedring. Det skal oplyses, om de anvendte forudsætninger for forventet fremtidig levetidsforbedring svarer til Finanstilsynets benchmark for forventet fremtidig levetidsforbedring. Hvis dette ikke er tilfældet, skal aktuaren oplyse, på hvilken måde de anvendte forudsætninger om forventet fremtidig levetidsforbedring afviger fra benchmarket. Aktuaren skal oplyse, hvilke statistiske test og testresultater, der ligger til grund for en eventuel afvigelse fra benchmarket. c) Aktuaren skal oplyse restlevetiden for en 20-årig, 40-årig, 60-årig og en 80-årig med de for livsforsikringshensættelserne anmeldte dødelighedsforudsætninger inklusiv levetidsforbedringer. Restlevetiderne skal opgøres kønsopdelt eller ikke-kønsopdelt alt efter det anvendte grundlag. Hvis grundlaget er ikke-kønsopdelt, skal det oplyses, hvilken kønskvote der observeres i forsikringsbestanden i de pågældende aldre 20, 40, 60 og 80 år. d) Aktuaren skal forklare forudsætningerne for beregningen af bedste skøn over invaliditet og redegøre for, at det bedste skøn over invaliditeten er fastsat i overensstemmelse med § 66, stk. 4, nr. 1, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

10.4. Aktuaren skal redegøre for, hvorledes livsforsikringshensættelserne og hensættelser til unitlinked kontrakter er beregnet og kontrolleret. 10.5. Aktuaren skal redegøre for, om det datagrundlag, der anvendes til beregning af hensættelser, har den fornødne kvalitet, herunder om det omfatter alle forsikringer. 11. Afgiven genforsikring 11.1. Aktuaren skal beskrive selskabets genforsikringsprincipper, herunder selskabets begrundelse for de valgte principper samt aktuarens vurdering heraf. 11.2. Aktuaren skal oplyse og kommentere årets resultat af genforsikringen. 11.3. Aktuaren skal oplyse forventninger til fremtiden, herunder vurdere, hvorvidt der skal tegnes mindre/mere genforsikring, for at forholdene fortsat er betryggende. 12. Konkrete påbud m.m. fra Finanstilsynet 12.1. Hvis Finanstilsynet har givet selskabet konkrete påbud eller lignende om opfølgning via aktuarens beretning, skal aktuaren særskilt redegøre herfor. 13. Det aktuarmæssige indhold i selskabets aktiviteter og materiale 13.1. Aktuaren skal give en redegørelse for, hvorledes aktuaren har udført tilsynspligten i henhold til § 108, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. 14. Andre forhold 14.1. Her kan anføres forhold, som ikke kan henføres til ovenstående punkter eller afsnit i den ansvarshavende aktuars beretning i øvrigt, men som aktuaren finder det hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet er opmærksom på. Skema A (Aktuarmæssig opgørelse af årets resultat) 11) Kr. År År - 1 År - 2 År - 3 År - 4 Renteresultat 12) Ændring i akkumuleret værdiregulering 13) Risikoresultat 14) Omkostningsresultat 15) Resultat af afgiven forretning Resultat af syge- og ulykkesforsikring Skat Resultat før henlæggelser Heri fraregnet udgift til kontant udbetalt bonus og tilskrevet bonus Henlagt til kollektivt bonuspotentiale 16) Henlagt til særlige bonushensættelser/ medlemskonti Henlagt til egenkapital Udloddet udbytte 11) Skemaet kan efter behov udvides, så det på udtømmende vis forklarer årets resultat. Skemaet skal som minimum indeholde de illustrerede oplysninger. 12) Renteresultatet vil typisk være lig med indtægter af investeringsaktiver inkl. urealiserede gevinster med fradrag af PAL-afgift, investeringsomkostninger og tilskreven rente til bruttolivsforsikringshensættelserne. 13) Værdireguleringen følger af § 100, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. 14) Risikoresultatet vil typisk være lig med risikoresultatet fra årsregnskabets note til ændring i bruttolivsforsikringshensættelserne med eventuel korrektion for ændring i erstatningshensættelserne. 15) Omkostningsresultatet vil typisk være lig med omkostningstillæggene fra årsregnskabets note til ændring i bruttolivsforsikringshensættelserne med fradrag af erhvervelses- og administrationsomkostningerne. 16) Udgift til tilskrevet bonus er lig med den bonus, der er tilskrevet på tidspunktet for årsregnskabsaflæggelsen, og som indgår i udgifterne til forøgelsen af bruttolivsforsikringshensættelserne, via rente-, risiko- og omkostningsresultatet.

Skema B (Årets margener) 17) Kr. 1. ordens rentetil- skrivning 2. ordens rentetil- skrivning Faktisk resultat ifølge regnskabet Faktisk resultat fratrukket 1. ordens rentetilskrivning Faktisk resultat fratrukket 2. ordens rentetilskrivning Rente 1. ordens risikopræmier 2. ordens risikopræmier Faktiske risikoudgifter 1. ordens risikopræmier fratrukket faktiske risikoudgifter 2. ordens risikopræmier fratrukket faktiske risikoudgifter Risiko 1. ordens omkostnings- præmier 2. ordens omkostnings- præmier Faktiske omkostninger 1. ordens omkostningspræmier fratrukket faktiske omkostninger 2. ordens omkostningspræmier fratrukket faktiske omkostninger Omkost- ninger 17) Skemaet kan efter behov udvides, så det på udtømmende vis forklarer margenerne på det enkelte grundlagselement. Skemaet skal som minimum indeholde de illustrerede oplysninger. Eventuelt omkostnings- og sikkerhedstillæg fordeles mellem omkostninger og risiko. Beløbene i den sidste søjle svarer til rente-, risiko og omkostningsresultatet fra skema A. Skema C (Anvendelse af renteindtægt i rentegrupper) 18) Kr. 1. ordens rentetil- skrivning 19) 2. ordens rentetil- skrivning 20) Faktisk renteind-tægt 21) Ændring i akkumule-ret værdi-regule-ring 22) Ændring i kollektivt bonuspo-tentiale 23) Ændring i særlige bonus-hensæt-telser 24) Ændring i egenka-pital 25) Rentegruppe 1 Rentegruppe 2 …. 18) Skemaet kan efter behov udvides, så det på udtømmende vis forklarer anvendelse af renteindtægten. Skemaet skal som minimum indeholde de illustrerede oplysninger. 19) 1. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer. 20) 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer. 21) Den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer. 22) Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er anvendt til eller frigivet fra værdiregulering. 23) Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af kollektivt bonuspotentiale. 24) Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af særlige bonushensættelser. 25) Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af egenkapitalen. Skema D (Anvendelse af risikoresultat i risikogrupper) 25) Kr. 1. ordens risikopræmier 26) 2. ordens risikopræmier 27) Faktiske risikoudgifter 28) Ændring i kollektivt bonuspotentiale 29) Ændringer i særlige bonushensættelser 30) Ændring i egenkapital 31) Risiko- gruppe 1 Risiko- gruppe 2 …. 25) Skemaet viser minimumsopdelinger af alle selskabets grupper af forsikringer, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Der er mulighed for at udvide skemaet.

1. 1. ordens risikopræmier for gruppen af forsikringer.
2. 1. ordens risikopræmier for gruppen af forsikringer.
3. De faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer.
4. Den andel af forskellen mellem 2. ordens risikopræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af kollektivt bonuspotentiale.
5. Den andel af forskellen mellem 2. ordens risikopræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, som er overført eller betalt af særlige bonushensættelser.
6. Den andel af forskellen mellem 2. ordens risikopræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af egenkapitalen. Skema E (Anvendelse af omkostningsresultat i omkostningsgrupper) 32) Kr. 1. ordens omkostnings- præmier 33) 2. ordens omkostnings- præmier 34) Faktiske omkostninger 35) Antal policer 36) Ændring i kollektivt bonuspotentiale 37) Ændring i særlige bonushensættelser 38) Ændring i egenkapital 39) Omkostningsgruppe 1 Omkostningsgruppe 2 ….
7. Skemaet viser minimumsopdelinger af alle selskabets grupper af forsikringer, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Der er mulighed for at udvide skemaet.
8. 1. ordens omkostningspræmier for gruppen af forsikringer.
9. 1. ordens omkostningspræmier for gruppen af forsikringer.
10. De faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer.
11. Antallet af policer i den enkelte gruppe. Om nødvendigt kan anføres antallet af forsikrede i den enkelte gruppe.
12. Den andel af forskellen mellem 2. ordens omkostningspræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af kollektivt bonuspotentiale.
13. Den andel af forskellen mellem 2. ordens omkostningspræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af særlige bonushensættelser.
14. Den andel af forskellen mellem 2. ordens omkostningspræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af egenkapitalen. Skema F (Kollektivt bonuspotentiale og skyggekonto ultimo år opdelt på grupper) Kr. Kollektivt bonuspotentiale ultimo år Skyggekonto ultimo år Rentegruppe 1 Rentegruppe 2 Rentegruppe 3 … Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe 3 … Omkostningsgruppe 1 Omkostningsgruppe 2 Omkostningsgruppe 3 … I alt for alle grupper Skema G (Anvendelse af renteindtægt) 40) Kr. 1. ordens rentetil- skrivning 41) 2. ordens rentetil- skrivning 42) Faktisk renteindtægt 43) Ændring i akkumuleret værdire- gulering 44) Ændring i kollektivt bonus- potentiale 45) Ændring i særlige bonushen- sættelser 46) Ændring i egenkapital 47) Grundlags-rente 1 Grundlags-rente 2 I alt
15. Skemaet kan efter behov udvides, så det på udtømmende vis forklarer anvendelse af renteindtægten. Skemaet skal som minimum indeholde de illustrerede oplysninger.

1. 1. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer.
2. 1. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer.
3. Den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer.
4. Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er anvendt til eller frigivet fra værdiregulering.
5. Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af kollektivt bonuspotentiale.
6. Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af særlige bonushensættelser.
7. Den andel af forskellen mellem 2. ordens rentetilskrivningen for gruppen af forsikringer og den faktiske renteindtægt for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af egenkapitalen. Skema H (Anvendelse af risikoresultat) 48) Kr. 1. ordens risiko- præmier 49) 2. ordens risiko- præmier 50) Faktiske risiko- udgifter 51) Ændring i akku- muleret værdi- regulering 52) Ændring i kollektivt bonus- potentiale 53) Ændring i særlige bonus- hensættelser 54) Ændring i egen- kapital 55) Risikointen- sitet 1 (død) Private forsikringer Risikointen- sitet 1 (død) Firmaord- ninger Risikointen- sitet 2 (død) Private forsikringer Risikointen- sitet 2 (død) Firmaord- ninger Risikointen- sitet 1 (invaliditet) Private forsikringer Risikointen- sitet 1 (invaliditet) Firmaord- ninger Risikointen- sitet 2 (invaliditet) Private forsikringer Risikointen- sitet 2 (invaliditet) Firmaord- ninger I alt
8. Skemaet viser minimumsopdelinger af alle selskabets grupper af forsikringer, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Der er mulighed for at udvide skemaet.
9. 1. ordens risikopræmier for gruppen af forsikringer.
10. 1. ordens risikopræmier for gruppen af forsikringer.
11. De faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer.
12. Den andel af forskellen mellem 2. ordens risikopræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, som er anvendt til eller frigivet fra værdiregulering.
13. Den andel af forskellen mellem 2. ordens risikopræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af kollektivt bonuspotentiale.
14. Den andel af forskellen mellem 2. ordens risikopræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af særlige bonushensættelser.
15. Den andel af forskellen mellem 2. ordens risikopræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske risikoudgifter for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af egenkapitalen. Skema I (Anvendelse af omkostningsresultat) 56) Kr. 1. ordens omkostnings-præmier 57) 2. ordens omkostnings-præmier 58) Faktiske omkost-ninger 59) Antal policer 60) Ændring i akku-muleret værdi-regule-ring 61) Ændring i kollektivt bonuspo-tentiale 62) Ændring i særlige bonushen-sættelser 63) Ændring i egenkapital 64) Omkostningsgruppe 1 Private forsikringer Omkostningsgruppe 1 Firmaordninger Omkostningsgruppe 2 Private forsikringer Omkostningsgruppe 2 Firmaordninger Indskudsgebyr Indskudsprocenttillæg Genkøb Aktuelle Andet I alt

1. Skemaet viser minimumsopdelinger af alle selskabets grupper af forsikringer, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Der er mulighed for at udvide skemaet.
2. 1. ordens omkostningspræmier for gruppen af forsikringer.
3. 1. ordens omkostningspræmier for gruppen af forsikringer.
4. De faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer.
5. Antallet af policer i den enkelte gruppe. Om nødvendigt kan anføres antallet af forsikrede i den enkelte gruppe.
6. Den andel af forskellen mellem 2. ordens omkostningspræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, som er anvendt til eller frigivet fra værdiregulering.
7. Den andel af forskellen mellem 2. ordens omkostningspræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af kollektivt bonuspotentiale.
8. Den andel af forskellen mellem 2. ordens omkostningspræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af særlige bonushensættelser.
9. Den andel af forskellen mellem 2. ordens omkostningspræmierne for gruppen af forsikringer og de faktiske omkostninger for gruppen af forsikringer, som er overført til eller betalt af egenkapitalen. Skema J (Afløbstrekanter) 65) Skadesår\udviklingsår (Kr.) 0 1 2 3 4 År – 4 År – 3 År – 2 År – 1 År
10. Skemaet skal udfyldes for a) betalte erstatninger, b) erstatningshensættelser og c) erstatningsudgifter (sum af a) og b)) Skema K (Omkostningsstruktur) Omkostningstype (Kr.) 1. ordens omkostningspræmier 2. ordens om-kostningspræ-mier Faktiske om-kostninger 1. ordens omkostningspræmier fratrukket faktiske omkostninger 2. ordens omkostningspræmier fratrukket faktiske omkostninge r Præmieomkostninger (%-andel af de løbende præmier) Indskudsomkostninger (%-andel af indskud) Depot/opbevaringsomkostninger Administrationsomkostninger: - gebyr som %-andel af depot - fast gebyr som kronebeløb Kurtage/handelsomkostninger (omlægning iværksat af kunden) Fondsadministrationsomkostninger Skema L (Resultaterne af følsomhedsanalyserne) Kr. År Bruttolivsforsikringshensættelse Særlige bonus- hensæt- telser/ Med- lems- konti Kollek- tivt bonus- po- tentiale Egen-kapi-tal Ba- sis- ka- pi- tal Sol- vens- mar- gen GY BP BF 66) I alt Årets regnskabstal Gult risikoscenarie Fremregnede regnskabstal Fremregnet risikoscenarie
11. BF er størrelsen af det faktiske forbrug af bonuspotentiale på fripoliceydelser. Skema M (Størrelsen af livsforsikringshensættelserne) Kr. År År - 1 År - 2 År - 3 År – 4 Livsforsikringshensættelser Garanterede ydelser Bonuspotentiale på fremtidige præmier Bonuspotentiale på fripoliceydelser Hensættelser til unit-linked kontrakter Kollektivt bonuspotentiale Individuelle særlige bonushensættelser Kollektive særlige bonushensættelser

Bilag 2 Indholdet i aktuarens beretning for skadesforsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive indirekte livsforsikring

1. Overordnede oplysninger 1.1. Aktuaren skal kortfattet gengive de forhold, som aktuaren finder er af særlig væsentlig betydning, og som er omtalt i beretningens øvrige afsnit. Der redegøres herunder for væsentlige iværksatte initiativer samt væsentlige ændrede forudsætninger og opgørelsesprincipper og betydningen heraf for selskabets fremtidige udvikling. 1.2. Hvis revisionsprotokollen indeholder særlige bemærkninger af aktuarmæssig karakter, skal aktuaren oplyse og kommentere disse bemærkninger. Aktuaren skal herunder redegøre for, hvilke tiltag bemærkningerne eventuelt har givet anledning til. Hvis den ansvarshavende aktuar har videregivet en erklæring til revisionen om opgørelsen af livsforsikringshensættelserne til brug for revision af årsregnskabet, skal en kopi af denne erklæring vedlægges aktuarens beretning.
2. Årets resultat 2.1. Aktuaren skal redegøre for årets resultat af den indirekte livsforsikringsvirksomhed i henhold til årsregnskabet. 2.2. Aktuaren skal oplyse selskabets solvensmargen og den del heraf, der vedrører indirekte livsforsikring, samt størrelsen af basiskapitalen. 2.3. Aktuaren skal anføre yderligere forhold af betydning for vurdering af selskabets økonomiske situation. Aktuaren skal specielt kommentere, hvis selskabets økonomiske status ved regnskabsårets afslutning afviger væsentligt fra det af selskabet budgetterede ved regnskabsårets begyndelse. Hvis selskabet er i en driftsplanperiode, totalt eller for delbestande, skal aktuaren beskrive, hvorledes planen følges.
3. Selskabets soliditet 3.1. Aktuaren skal vurdere renterisikoen på aktiver og passiver. Der skal redegøres for de forudsætninger, der ligger til grund for vurderingerne. Der kan for eksempel tages udgangspunkt i det gule risikoscenarie. 3.2. Aktuaren skal redegøre for selskabets brug af prognoser, der belyser selskabets fremtidige soliditet, og kommentere de overvejelser om selskabets fremtidige situation, der ligger til grund for prognoserne. Hvis der i året er påvist økonomiske positive eller negative udviklingstendenser, skal aktuaren redegøre for, hvorledes dette indgår i prognoserne for de kommende år.
4. Forsikringsbestandens udvikling 4.1. Aktuaren skal vurdere udviklingen i livsforsikringsbestanden, herunder til- og afgang, og de regnskabsførte forsikringsindtægter og -udgifter. Vurderingen foretages særskilt på forsikringer genforsikret på bruttobasis, på risikobasis og på nonproportional basis. Markante udsving i det enkelte år kommenteres, og det vurderes tillige, om der er tendenser i udviklingen.
5. Analyse af omkostninger, risiko og rente 5.1. Aktuaren skal beskrive, hvorledes en eventuel administrationshensættelse vedrørende den indirekte livsforsikringsvirksomhed er fastsat, og sammenligne med størrelsen af de omkostninger, som den skal dække. Endvidere skal aktuaren for den indirekte livsforsikringsvirksomhed beregne forholdet mellem på den ene side skadesudgifterne og omkostningerne og på den anden side præmierne. Udviklingen i dette forhold skal kommenteres.

5.2. Aktuaren skal vurdere risikofaktorerne ved død og invaliditet. Der skal sammenholdes med de forudsatte risikoelementer. 5.3. Aktuaren skal sammenholde årets afkast med de renteforudsætninger, som måtte være anvendt ved beregning af præmier og hensættelser. 5.4. Aktuaren skal kommentere udviklingstendenser inden for omkostninger, risiko og afkast. 6. Forsikringsmæssige hensættelser 6.1. Aktuaren skal udarbejde en oversigt over de forudsætninger, der for så vidt angår den indirekte livsforsikringsvirksomhed, anvendes ved opgørelse af livsforsikringshensættelserne. Hvis forudsætningerne er ændret i forhold til sidste år, skal der redegøres for baggrunden herfor og konsekvenserne heraf. 6.2. Aktuaren skal redegøre for, at de anvendte skøn ved opgørelse af de forskellige hensættelseskategorier vedrørende den indirekte livsforsikringsvirksomhed svarer til selskabets bedst mulige skøn. 6.3. Aktuaren skal opdele de enkelte hensættelseskategorier vedrørende den indirekte livsforsikringsvirksomhed før retrocession i relevante grupper. Aktuaren skal kommentere og vurdere udviklingen inden for de enkelte grupper. 6.4. Aktuaren skal redegøre for, hvordan de enkelte hensættelseskategorier vedrørende den indirekte livsforsikringsvirksomhed er beregnet og kontrolleret. 6.5. Aktuaren skal beskrive erfaringerne med afløb af erstatningshensættelser. 7. Solvensberegning 7.1. Med udgangspunkt i de relevante regnskabsskemaer til Finanstilsynet skal aktuaren redegøre for de enkelte dele af beregningen af solvensmargenen for indirekte livsforsikringsvirksomhed. 7.2. Hvis der er anvendt tilnærmelsesregler ved beregningen af de enkelte dele, skal aktuaren redegøre for baggrunden herfor. Aktuaren skal desuden redegøre for, at disse tilnærmelsesregler er fastsat betryggende. 8. Afgiven retrocession 8.1. Aktuaren skal redegøre for afgivne retrocessionsarrangementer for den indirekte livsforsikringsvirksomhed, herunder hvilke typer retrocession selskabet har etableret. 8.2. Aktuaren skal i relevant omfang udarbejde en beskrivelse af resultatet af hvert enkelt retrocessionsarrangement. Det økonomiske resultat af afgiven forretning skal analyseres, og aktuaren skal generelt vurdere videregivelsen af forretning i lyset heraf. 8.3. Aktuaren skal vurdere, om de etablerede retrocessionsarrangementer er relevante og tilstrækkelige, således at selskabets retrocessionsdækning er betryggende. 8.4. Aktuaren skal vurdere selskabets retrocessionsaftalers betydning for solvensen. Aktuaren skal angive et skøn over, hvad et bortfald af retrocessionsdækningen vil betyde for soliditeten. 9. Konkrete påbud m.m. fra Finanstilsynet 9.1. Hvis tilsynet har givet selskabet konkrete påbud eller lignende om opfølgning via aktuarens beretning, skal aktuaren særskilt redegøre herfor. 10. Andre forhold 10.1. Her kan anføres forhold, som ikke kan henføres til vejledningen i øvrigt, men som aktuaren finder det hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet er opmærksom på. Aktuaren kan f.eks. gøre Finanstilsynet opmærksom på initiativer, som selskabet planlægger at iværksætte i fremtiden, eller på forhold på genforsikringsmarkedet, som det er hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet er opmærksom på.