TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om produktionsafgift på frugt og gartneriprodukter

DanmarkBekendtgørelse2011

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1098 af 30/11/2011 I medfør af § 6, stk. 1 og 4, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010, fastsættes:

§ 1

(Stk. 6)

§ 1. Af alle danskproducerede gartneriprodukter omfattet af markedsordningen for levende planter og blomsterdyrkningens produkter og markedsordningen for frugt og grønsager betales en afgift. Afgiften, der opkræves som en omsætnings- og grundafgift, anvendes til fremme af erhvervsøkonomiske foranstaltninger inden for produktionen og afsætningen af frugt og gartneriprodukter. Afgiftsbeløbene indgår i Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter, c/o Gartneribrugets Afsætningsudvalg, jf. § 5. Stk. 2. Danskproducerede gartneriprodukter er gartneriprodukter, som afsættes af de virksomheder, der er nævnt i stk. 5. Stk. 3. Følgende gartneriprodukter er omfattet af afgiftspligt:

  1. Potteplanter.
  2. Afskårne blomster, snitgrønt, blomsterløg og –knolde (tørløg og –knolde), herunder løgblomster.
  3. Grøntsager på friland eller i væksthus samt dyrkede svampe.
  4. Planteskoleplanter.
  5. Kernefrugt, stenfrugt og busk- og bærfrugt. Stk. 4. Undtaget fra afgiften er juletræer (uden rod), grangrene, fyrregrene, mos, lav, græs o.lign. til buketter og pynt, birkegrene, pilegrene samt tørrede, farvede, blegede og imprægnerede blade, samt grene og andre plantedele under toldposition 06.04. Stk. 5. Afgift påhviler følgende virksomheder:
  6. For potteplanter, afskårne blomster, snitgrønt, blomsterløg og -knolde (tørløg og -knolde), herunder løgblomster, grønsager og dyrkede svampe påhviler afgiften den virksomhed, der producerer og afsætter sådanne produkter.
  7. For planteskoleplanter påhviler afgiften den virksomhed, der afsætter planteskoleplanter.
  8. For kernefrugt, stenfrugt og busk- og bærfrugt påhviler afgiften den virksomhed, der producerer og afsætter sådanne produkter. Stk. 6. Videreforarbejdning af egne produkter, jf. stk. 5, nr. 1 og 3, sidestilles med afsætning.
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. For en afgiftspligtig virksomhed, som nævnt i § 1, stk. 5, nr. 1, er afgiftsgrundlaget virksomhedens omsætning ekskl. merværdiafgift i foregående kalender- eller regnskabsår. Omsætningen opgøres for hver afgiftspligtig varegruppe, med fradrag af indkøbsprisen ekskl. merværdiafgift for indkøbte planteprodukter. For varegrupperne potteplanter og blomsterløg og -knolde (tørløg og -knolde), herunder løgblomster, er der ikke fradrag for indkøbte planteprodukter, jf. 2. punktum. Stk. 2. For en afgiftspligtig virksomhed, som nævnt i § 1, stk. 5, nr. 2, er afgiftsgrundlaget virksomhedens omsætning af planteskoleplanter ekskl. merværdiafgift i foregående kalender- eller regnskabsår. Omsætningen reduceres med indkøbsprisen for indkøbte planteskoleplanter ekskl. merværdiafgift. Stk. 3. For en afgiftspligtig virksomhed, som nævnt i § 1, stk. 5, nr. 3, er afgiftsgrundlaget virksomhedens omsætning ekskl. merværdiafgift i foregående kalender- eller regnskabsår. Omsætningen opgøres for hver afgiftspligtig varegruppe. Virksomheder, der selv pakker kernefrugt, kan fratrække udgifter til emballage og udgifter til tilkøbt transport til grossist i omsætningen.

momsfradragregnskab
§ 3

(Stk. 10)

§ 3. For afgiftspligtige virksomheder, jf. §§ 1 og 2, opkræves en grundafgift på 300 kr. samt en omsætningsafgift, jf. stk. 2-10. Stk. 2. For potteplanter er afgiften 2,00 0 / 00 af afgiftsgrundlaget. Stk. 3. For afskårne blomster og snitgrønt er afgiften 1,60 0 / 00 af afgiftsgrundlaget. For blomsterløg og -knolde (tørløg og -knolde), herunder løgblomster er afgiften 2,00 0 / 00 af afgiftsgrundlaget. Stk. 4. For grønsager dyrket på friland er afgiften 3,00 0 / 00 af afgiftsgrundlaget. Stk. 5. For grønsager dyrket i væksthus er afgiften 2,00 0 / 00 af afgiftsgrundlaget. Stk. 6. For dyrkede svampe er afgiften 0,25 0 / 00 af afgiftsgrundlaget. Stk. 7. For planteskoleplanter er afgiften 4,50 0 / 00 af afgiftsgrundlaget. Stk. 8. For kernefrugt er afgiften 5,00 0 / 00 af afgiftsgrundlaget. Stk. 9. For stenfrugt er afgiften 4,65 0 / 00 af afgiftsgrundlaget. Stk. 10. For busk- og bærfrugt er afgiften 4,60 0 / 00 af afgiftsgrundlaget.

moms
§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Afgiftspligtige virksomheder skal hvert år pr. 31. december udarbejde en opgørelse til Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter over afgiftsgrundlaget for gartneriprodukter i foregående kalender- eller regnskabsår til brug for afgiftsberegningen. Stk. 2. Hvis virksomhedens afgiftsgrundlag er over 1.000.000 kr., skal opgørelsens overensstemmelse med virksomhedens regnskab attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af en driftsøkonomisk konsulent godkendt som særligt sagkyndig efter reglerne om støtteordning for yngre jordbrugere. Stk. 3. Opgørelsen skal afgives på et oplysningsskema, der fås hos fondens administrator Gartneribrugets Afsætningsudvalg. Stk. 4. Opgørelsen skal indsendes senest den 30. april til Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter, c/o Gartneribrugets Afsætningsudvalg, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV.

momsregnskab
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Den forfaldne afgift skal indbetales af virksomheden i to rater, senest henholdsvis 31. maj og 30. november til Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter, c/o Gartneribrugets Afsætningsudvalg, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Stk. 2. Såfremt det samlede afgiftsbeløb er på 2.000 kr. eller derunder, indbetales hele beløbet til fonden senest den 31. maj.

§ 6

§ 6. Hvis det fremgår af opgørelsen til Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter, at det samlede afgiftsgrundlag er på 50.000 kr. eller derunder, opkræves de i § 3, stk. 1, nævnte afgifter ikke.

§ 7

§ 7. Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 1, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

§ 8

§ 8. Der er udpantningsret for forfaldne beløb efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder for de i § 7 nævnte rentebeløb.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Overtrædelse af §§ 4 og 5 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbrugsvarer m.v. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012. Stk. 2. Bekendtgørelse nr.1081 af 19. november 2009 om produktionsafgift på frugt og gartneriprodukter ophæves.

NaturErhvervstyrelsen /Pernille Andersen / Elisabeth Demandt/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
2. december 2011