TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om underretningspligt ved eksport af visse brugte produktionsanlæg

DanmarkBekendtgørelse2011

Miljø- og Ligestillingsministeriet

BEK nr 1189 af 12/12/2011 I medfør af § 72 a, stk. 3 og 4, § 80, stk. 1, og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, fastsættes:

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om underretningspligten i forbindelse med eksport af særligt miljøbelastende listevirksomheders brugte produktionsanlæg, eller væsentlige dele heraf, der befinder sig i Danmark. Stk. 2. Reglerne finder anvendelse på produktionsanlæg, der er eller har været opstillet på virksomhedstyper nævnt i bilag 1 A, og som samtidig opfylder et eller flere af kriterierne i bilag 1 B. Stk. 3. Underretningspligten gælder, uanset om eksporten sker til endelig opstilling og idriftsættelse i modtagerlandet, eller alene med henblik på videresalg.

Underretningens form og frister

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Den, der afhænder et produktionsanlæg omfattet af bilag 1 A og B, skal underrette tilsynsmyndigheden, når der er truffet aftale om eksport af anlægget. Underretning kan ske inden endelig aftale er indgået, når spørgsmålet om importland og modtager er afgjort. Stk. 2. Underretningen skal være skriftlig og indeholde alle oplysninger nævnt i bilag 2.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Inden for en frist på to måneder fra tilsynsmyndighedens modtagelse af underretningen må eksport ikke påbegyndes. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan dispensere fra det midlertidige forbud mod eksporten i stk. 1 i de tilfælde, hvor det vil være åbenbart grundløst at fastholde forbuddet.

Myndigheder og procedurer i underretningssager

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Underretning skal ske til den tilsynsmyndighed, der i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 havde tilsynet med det pågældende anlæg, da dette var i drift. Stk. 2. Hvis amtsrådet var tilsynsmyndighed på det tidspunkt, da anlægget var i drift, skal underretning efter stk. 1 ske til kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt et anlæg er omfattet af underretningspligten. Tilsynsmyndighedens afgørelse herom kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 72 a, stk. 5. Stk. 4. Hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed, kan spørgsmålet i tvivlstilfælde forelægges for Miljøstyrelsen, forinden der træffes afgørelse efter stk. 3.

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed, fremsender den underretningen til Miljøstyrelsen ledsaget af oplysninger om, hvorvidt anlægget har givet anledning til miljømæssige problemer ved driften eller i forbindelse med nedlæggelsen. Underretningen skal sendes til Miljøstyrelsen senest 14 dage efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget underretningen. Stk. 2. Miljøstyrelsen videresender snarest muligt underretningen og eventuelle bemærkninger oversat til et hensigtsmæssigt sprog til den kompetente myndighed i modtagerlandet. Samtidig orienteres den kompetente myndighed i modtagerlandet om indholdet af §§ 3 og 5 i nærværende bekendtgørelse. Miljøstyrelsen sender en kopi af underretningen og af eventuelle bemærkninger til modtageren og afhænderen af anlægget. Miljøministeren sender samtidig kopi til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Stk. 3. Hvis modtagerlandets myndighed ønsker flere oplysninger vedrørende sagen, henvises den pågældende myndighed til at indhente disse oplysninger hos modtageren eller afhænderen af produktionsanlægget. Stk. 4. Såfremt den kompetente myndighed i modtagerlandet nedlægger forbud mod import af anlægget, henvises den pågældende myndighed til at meddele sagens parter dette. Tilsvarende gælder, hvis den kompetente myndighed i modtagerlandet ønsker længere tid til at behandle sagen.

Straf

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der

  1. undlader at foretage underretning af tilsynsmyndigheden efter § 2, eller
  2. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til tilsynsmyndigheden i forbindelse med underretning efter § 2 eller fortier oplysninger. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2011. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1668 af 14. december 2006 om underretningspligt ved eksport af visse produktionsanlæg ophæves.

Miljøministeriet /Ida Auken / Michel Schilling/

Bilag 1 A

Liste over virksomhedstyper, hvis produktionsanlæg kan udløse underretningspligt ved eksport A. Fremstilling, forarbejdning samt overfladebehandling af jern, stål, metal, træ og plast A 101. Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker (i)(s) A 102. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 tons/dag (i)(s) A 104. Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer mv. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der overstiger 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der overstiger 20 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen (i)(s) A 108. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, overstiger 2 tons pr. time (i)(s) A 109. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusiv skyllekar) overstiger 30 m 3 (i) B. Forarbejdning af visse råstoffer m.v. B 101. Cementfabrikker (i)(s) B 102. Glasværker og virksomheder, der fremstiller glasfibre, inklusiv fremstilling af glasuldsfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. Mineraluldfabrikker og virksomheder, der fremstiller mineralske stoffer, inklusiv fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag (i)(s) B 106. Kalkværker og kridtværker med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag (i) C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineralolieprodukter og naturgas C 101. Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af mineralolie (i)(s) C 102. Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas (i) C 104. Tjæredestillationsanlæg (s) D. Kemisk og biologisk fabrikation m.v. D 101. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer (i)(s) D 103. Kunstgødningsfabrikker (i) D 104. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler (i)(s) D 105. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien (i)(s) D 106. Virksomheder, der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider (i)(s) E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer E 101. Cellulosefabrikker og papirmassefabrikker. Papirfabrikker og papfabrikker med en produktionskapacitet på mere end eller lig med 20 tons pr. dag (i)(s) F. Oparbejdning af animalske råvarer

§ 7

(Stk. 2)

F 104. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 tons pr. dag (i) G. Kraft- og varmeproduktion G 101. Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW (i) J. Andre listevirksomheder J 101. Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin (i)(s) K. Nyttiggørelse og bortskaffelse af affald K 101. Anlæg, der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8 eller R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, med en kapacitet på mere end 10 tons/dag (i) K 102. Anlæg for bortskaffelse af farligt affald efter en af metoderne D1-D9 eller D11-D13, som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen (i) K 106. Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time (i)(s)

Bilag 1 B

Kriterier for underretningspligt til tilsynsmyndigheden ved eksport af brugte produktionsanlæg på listevirksomheder Underretningspligten træder i kraft, hvis et af nedenstående kriterier er opfyldt. a. Der udsendes særligt miljøfarlige eller særligt sundhedsskadelige stoffer fra anlægget til luften i væsentligt omfang. Ved særligt miljøfarlige eller særligt sundhedsskadelige stoffer forstås stoffer, der henføres til hovedgruppe 1 i Luftvejledningen, samt følgende metaller og deres forbindelser i kategorien farligt støv af uorganisk art: beryllium, kviksølv, bly, chrom og kobolt. Ved væsentligt forstås en massestrøm på mere end 25 gram pr. time (målt før et eventuelt filter). Hvis der udsendes asbest fra produktionsanlægget, skal der altid ske underretning. b. Der forbruges eller udsendes ozonlagsnedbrydende stoffer fra anlægget eller ved hjælp af anlægget fremstilles produkter indeholdende sådanne stoffer. Ved ozonlagsnedbrydende stoffer forstås stoffer, der er omfattet af bekendtgørelse om visse ozonlagsnedbrydende stoffer (forbud og anvendelsesbegrænsninger). c. Der i væsentligt omfang udledes forurenende stoffer med spildevand. Ved udledning forstås såvel direkte udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet som tilslutning af spildevand til et spildevandsforsyningsselskab, jf. vandforsyningslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Ved forurenende stoffer forstås stoffer, der er omfattet af bilag 3 til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (bilag 3-stoffer), samt stoffer, der er omfattet af listen over prioriterede stoffer inden for vandpolitik i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik og om ændring af direktiv 2000/60/EF. Ved væsentligt forstås en udledning, der uden spildevandsrensning enkeltvis eller i alt vil være større end 10 kg/år for henholdsvis bilag 3-stoffer og de af EU prioriterede stoffer, opgjort for de to lister hver for sig. d. Der frembringes væsentlige mængder af farligt affald. Ved farligt affald forstås affald, der er opført som farligt på listen over affald (Det Europæiske Affaldskatalog) i bilag til bekendtgørelse om affald. Ved en væsentlig mængde forstås en mængde på mere end 50 tons pr. år. Hvis produktionsanlægget frembringer følgende affaldstyper, skal der dog altid ske underretning: – kviksølvholdigt affald. – affald, der indeholder PCB/PCT eller lignende stoffer i en koncentration på 50 mg/kg eller derover. e. Produktionsanlægget er anmeldepligtig i henhold til bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Produktionsanlæg, hvor risikoen for et større uheld alene er knyttet til brand eller eksplosion i stoffer omfattet af brand- eller sprængstoflovgivningen (for eksempel oplag af LPG og andre letantændelige stoffer samt eksplosive stoffer), er ikke omfattet af underretningspligten. f. Kraftværker og varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt på mere end 50 MW, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg. g. Produktionsanlæg, hvor der foregår produktion med genetisk modificerede mikroorganismer, hvor aktiviteten er klassificeret i klasse 2, 3 og 4 efter bekendtgørelse om godkendelse af produktion med genetisk modificerede mikroorganismer h. Produktionsanlæg, hvor der anvendes stoffer, som i henhold til en national aftale mellem Miljøministeriet og den pågældende industri skal udfases eller er under udfasning.

skatselskab
§ 7

(Stk. 2)

Bilag 2

Oplysninger ved eksport af et brugt produktionsanlæg

  1. Afhænder af produktionsanlægget Navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og e-mailadresse. 2. Køber af produktionsanlægget Navn, adresse (herunder land og eventuel delstat) samt telefaxnummer. 3. Miljøtilsynsmyndighed i Danmark Miljøstyrelsen eller kommunalbestyrelsen i henhold til miljøbeskyttelseslovens kap. 9, jf. dog § 4, stk. 2. 4. Type af produktionsanlæg Kortfattet beskrivelse af produktionsanlægget og hvad dette har fremstillet. Oplysninger om hvilke råvarer og hjælpestoffer af væsentlig miljømæssig betydning, der har været benyttet. 5. Ophør af drift i Danmark Tidspunkt for ophør af produktionsanlægget. 6. Restlevetid af produktionsanlægget Angivelse af forventet restlevetid. 7. Listepunkt efter bekendtgørelsens bilag 1 A og B Angivelse af det eller de miljømæssige forhold, der udløser underretningspligten. Hvis underretningspligten udløses af bilag 1 B, litra e, oplyses i kortfattet form hvilke farekilder, der er knyttet til produktionsanlægget. 8. Oplysning om miljøreguleringer De væsentligste påbud, godkendelser og tilladelser, som produktionsanlægget var underlagt, da det var i drift. Oplysninger om, hvorvidt der i produktionsanlægget anvendes stoffer, der enten er forbudt eller under udfasning i Danmark, jf. bilag 1 B, litra b og h. 9. Miljøkrav til anlægget, da det var i drift i Danmark, og oplysninger om de faktiske emissioner m.m. Luftformige emissioner af: a. Hovedgruppe 1-stoffer, jf. bilag 1 B, litra a. b. Metaller nævnt i bilag 1 B, litra a. c. Asbest. d. Svovldioxid (kun for kraft- og varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt på mere end 50 MW). e. Kvælstofilter (kun for kraft- og varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt på mere end 50 MW). f. Ozonlagsnedbrydende stoffer, jf. bilag 1 B, litra b. Udledning med spildevand: g. Næringssalte (N og P) (Hvis udledningen af kvælstof er større end 22 tons/år eller udledningen af fosfor er større end 7,5 tons/år). h. Tungmetaller, nævnt i bilag 1 B, litra c, og cyanider. i. Organiske forbindelser nævnt i bilag 1 B, litra c. Farligt affald: j. Mængde og art. Risikomæssige forhold: k. De væsentligste foranstaltninger til forebyggelse af større uheld med miljøfarlige stoffer. l. De væsentligste foranstaltninger til begrænsning af konsekvenser for mennesker og miljø af større uheld med miljøfarlige stoffer. Genteknologi: m. De væsentligste foranstaltninger ved anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer nævnt i bekendtgørelsens bilag 1 B, litra g. 10. Forureningsbegrænsende foranstaltninger a. Beskrivelse af de væsentligste metoder til rensning af luftformige emissioner. b. Beskrivelse af de væsentligste metoder til rensning af spildevand. c. Beskrivelse af de væsentligste metoder til begrænsning af farligt affald. d. Beskrivelse af energianvendelse og energieffektivitet for kraft- og varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt på mere end 50 MW. 11. Bortskaffelse af farligt affald Oplysninger om genanvendelse, forbrænding og deponering. 12. Miljøforhold ved nedlæggelse af produktionsanlægget Oplysninger om hvorvidt selve produktionsanlægget er forurenet, samt oplysninger om driften af anlægget har givet anledning til forurening, der har krævet afhjælpende foranstaltninger. 13. Alternativ, mindre forurenende teknologi Redegørelse for alternativ teknologi, der er markant mindre forurenende end den, der eksporteres. Redegørelsen skal kun omfatte de forureningsparametre m.v., der er nævnt i bilag 1 B, jf. også nr. 9.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
16. december 2011
Bekendtgørelse om underretningspligt ved eksport af visse brugte produktionsanlæg | TheLawyer.sh