TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner

DanmarkBekendtgørelse2011

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 1193 af 13/12/2011 I medfør af § 1, stk. 2 og stk. 3, og § 3 i lov nr. 497 af 7. juni 2006 om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v., som ændret ved lov nr. 1548 af 21. december 2010, fastsættes:

moms

Opgørelse af beløb til refusion

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. De beløb, der refunderes af refusionsordningen, omfatter momsbetalinger fra kommuner og regioner i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser, der bogføres på hovedkontiene 0-6 i budget- og regnskabssystemet for kommuner og på hovedkontiene 0-4 i budget- og regnskabssystemet for regioner, bortset fra momsbetalinger, der kan fradrages som indgående moms i et momsregnskab. Derudover refunderes visse udgifter til lønsumsafgift, som indirekte betales af kommuner og regioner. Stk. 2. Beløbene efter stk. 1 bestemmes som summen af følgende udgifter til moms og lønsumsafgift:

  1. Alle udgifter til moms, der vedrører udgifter (excl. udgifter afholdt på hovedkonto 1. Forsyningsvirksomheder i budget- og regnskabssystemet for kommuner), som regnskabsmæssigt - efter de af Økonomi- og Indenrigsministeriet autoriserede konteringsregler - registreres på artskontiene: a) Hovedart 2 Varekøb, excl. art 2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms). b) 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser. c) 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. d) Opgørelsen omfatter ikke kommunernes momsudgifter på funktion 2.32.31 Busdrift, 2.32.33 Færgedrift, 2.32.35 Jernbanedrift og 5.32.30 Ældreboliger, samt regionernes momsudgifter på funktion 3.10.01 Tilskud til trafikselskaber og 2.10.30 Almene ældreboliger.
  2. Visse udgifter til moms og lønsumsafgift, som indirekte betales af kommuner og regioner via betalings- og tilskudsordninger. De beløb, der indgår i refusionsordningen, beregnes som kommunens eller regionens andel af det bogførte beløb multipliceret med de i bilag 1 anførte momsandels- og lønsumsandelsprocenter og den gældende momssats, divideret med summen af momssatsen og 100, jf. regneeksemplerne i bilaget. Betalings- og tilskudsordninger, som ifølge de af Økonomi- og Indenrigsministeriet autoriserede konteringsregler registreres på andre funktioner, indgår ikke i opgørelsen af beløb til refusion.
momsfradragselskabregnskab
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Fælleskommunale virksomheders momsudgifter og indirekte betalte lønsumsafgifter, jf. § 1, anmeldes til refusion af den kommune, som er regnskabsførende for fællesskabet. Stk. 2. Fælleskommunale virksomheder, som af administrative grunde er selvstændigt regnskabsførende, kan, såfremt der foreligger godkendelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. dog stk. 3, anmelde refusionskrav fra refusionsordningen, gennem fællesskabets kommuner. Stk. 3. Selvstændigt regnskabsførende fælleskommunale virksomheder indenfor fagområderne redningsberedskab og centralvaskeri er dog undtaget fra godkendelse efter stk. 2. Stk. 4. Selvstændigt regnskabsførende fælleskommunale forsynings- og forsyningslignende virksomheder og trafikselskaber kan ikke opnå godkendelse efter stk. 2.

momsselskabregnskab
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Kommunerne og regionerne kan anmelde acontomoms- og lønsumafgift, jf. § 1, til selvejende institutioner med driftsoverenskomst til refusion fra refusionsordningen, indtil den selvejende institutions regnskab optages med artsspecifikation i forbindelse med kommunens eller regionens regnskabsaflæggelse. Stk. 2. Årsopgørelsen forsynet med revisors erklæring af refusionskrav til refusionsordningen må ikke indeholde beløb vedrørende acontomoms og lønsumsafgift efter stk. 1.

momsregnskab
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Købsmomsudgifter, der indgår ved beregningen af huslejeindtægter, omfattes ikke af refusionen. Stk. 2. Undtagelsen efter stk. 1 administreres på den måde, at den opgjorte refusion efter reglerne i § 1 reduceres med et beløb, der beregnes som 7,5 pct. af bogførte indtægter på artskonto 7.1 Egne huslejeindtægter. Stk. 3. Huslejeindtægter registreret på art 7.1, funktion 5.32.30 Ældreboliger, 2.32.31 Busdrift, 2.32.33 Færgedrift, 2.32.35 Jernbanedrift, 3.10.01 Tilskud til trafikselskaber og 2.10.30 Almene ældreboliger omfattes ikke af bestemmelserne i § 4, stk. 1 og 2.

momsselskableje
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Købsmomsudgifter, afholdt ved køb af varer og tjenesteydelser, finansieret af bidrag og tilskud til kommunen eller regionen omfattes ikke af refusionen. Stk. 2. Undtagelsen efter stk. 1 administreres på den måde, at den opgjorte refusion efter reglerne i § 1 reduceres med et beløb svarende til 17,5 pct. af kommunens eller regionens indtægter fra følgende tilskud og bidrag. Beløbet opføres på den månedlige saldoopgørelse som fradrag under korrektioner:

  1. Drifts- og anlægstilskud fra fonde, private virksomheder, private foreninger, institutioner m.v.
  2. Anlægstilskud fra EU's strukturfonde viderefordelt af den danske stat, og direkte anlægstilskud fra EU.
  3. Lån, som på grund af gunstige vilkår med hensyn til betaling af renter og afdrag, ikke skal henregnes til kommunens eller regionens låntagning i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. og Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Stk. 3. Tilskud til forskning registreret på funktion 1.10.01 Sygehuse undtages fra tilbagebetaling efter stk. 2.
momsfradrag
§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Hvis et anlæg, for hvilket der er opnået momsrefusion, inden for en periode af 5 år sælges, skal den refunderede købsmoms tilbagebetales til refusionsordningen. Beløbet opføres på den månedlige saldoopgørelse som fradrag under korrektioner. Stk. 2. Femårsperioden regnes fra tidspunktet for godkendelse af anlægsregnskab for det pågældende arbejde. Stk. 3. Hvis de samme købsmomsudgifter ved et anlæg, for hvilke der er opnået momsrefusion fra refusionsordningen, godtgøres efter lov om merværdiafgift, skal den af refusionsordningen refunderede købsmoms tilbagebetales. Beløbet opføres på den månedlige saldoopgørelse som fradrag under korrektioner. Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse for anlæg, der i henhold til bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen eller bekendtgørelse nr. 868 af 16. september om deling af kommuner overføres mellem amtskommuner, kommuner, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, regionerne og statslige myndigheder. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse for anlæg, der i henhold til bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følger af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen eller bekendtgørelse nr. 868 af 16. september 2005 om deling af kommuner overføres mellem på den ene side de i 1. pkt. nævnte myndigheder og på den anden side fællesskaber mellem de i 1. pkt. nævnte myndigheder, selvejende institutioner m.v.

momsfradragregnskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Købsmomsudgifter, afholdt ved køb af varer og tjenesteydelser, anvendt til naturalaflønning af personale, omfattes ikke af refusionen. Stk. 2. Undtagelsen efter stk. 1 administreres på den måde, at den opgjorte refusion efter reglerne i § 1 reduceres med købsmomsudgifterne, afholdt ved køb af varer og tjenesteydelser, anvendt til naturalaflønning af personale. For bogførte udgifter til varer og tjenesteydelser, som både indeholder købsmomsudgifter vedrørende kommunal eller regional virksomhed og købsmomsudgifter vedrørende naturalaflønning af personale, er det udelukkende den del af købsmomsafgifterne, som anvendes til kommunal eller regional virksomhed, som er omfattet af refusionen. Refusionen opgøres skønsmæssigt. Den del af købsmomsafgifterne, der vedrører naturalaflønning af personale, opføres på den månedlige saldoopgørelse som fradrag under korrektioner.

momsfradrag

Afregning af refusionsbeløb

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Refusionsbeløb i henhold til § 1 udbetales månedligt. Stk. 2. Beløb til refusion efter stk. 1 anmeldes på grundlag af saldo på funktion 7.65.87 for kommuner og på funktion 5.80.95 for regioner til Økonomi- og Indenrigsministeriet senest 10. hverdag i den følgende måned. Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende hvilke beløb, der kan anmeldes til refusion, afgøres endeligt af økonomi- og indenrigsministeren. Stk. 3. Saldoopgørelsen ultimo regnskabsåret, som tillige omfatter beløb til refusion bogført i den regnskabsmæssige supplementsperiode til regnskabsåret, fremsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet senest 1. hverdag i maj måned i året efter refusionssåret. Denne opgørelse skal være revideret af kommunens eller regionens revisor og forsynet med revisors erklæring. Stk. 4. Beløb til refusion efter stk. 1 afholdt i den regnskabsmæssige forsupplementsperiode til et regnskabsår anmeldes til refusion fra refusionsordningen sammen med momsudgifter afholdt i januar måned i regnskabsåret.

momsregnskab
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Refusionsbeløb efter § 8 udbetales af Økonomi- og Indenrigsministeriet snarest muligt i den måned, der følger efter den måned, refusionsanmeldelsen skal være Økonomi- og Indenrigsministeriet i hænde. Stk. 2. Refusionsbeløb afrundes til hele kroner.

Dispensationsmulighed

§ 10

§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at afregningen af refusionsbeløb sker på en anden måde end fastlagt i denne bekendtgørelse.

§ 11

§ 11. Økonomi- og Indenrigsministeren kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra § 1, § 5 og § 6.

Ikrafttræden

§ 11

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012.

Økonomi- og Indenrigsministeriet /Niels Jørgen Mau / Søren H. Thomsen/

Bilag 1 Positivliste

Artkonto Funktion Moms- og lønsums-andelsprocent (Drift: DR1) (Anlæg: DR3) Kommuner 5.9 0.32.31 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller 55 85 5.9 0.32.35 Andre fritidsfaciliteter 50 85 4.0 1) 3.22.08 Kommunale specialskoler 25 85 4.6 3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler 25 85 5.9 3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler 25 85 4.6 3.22.12 Efterskoler og Ungdomskostskoler 25 85 5.9 3.22.12 Efterskoler og Ungdomskostskoler 25 85 5.9 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge 55 85 5.9 3.35.60 Museer 25 85 5.9 3.35.63 Musikarrangementer 10 85 5.9 3.35.64 Andre kulturelle opgaver 40 85 5.9 3.38.74 Lokaletilskud 65 - 4.0 1) 4.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 36 85 4.7 og 4.8 4.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 18 - 4.0 9) 4.62.84 Fysioterapi 18 - 5.2 4.62.85 Kommunal tandpleje 26 85 4.7 og 4.8 4.62.85 Kommunal tandpleje 18 - 4.0 1) 4.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 36 85 4.7 og 4.8 4.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse 18 - 4.0 1) 4.62.89 Kommunal sundhedstjeneste 36 85 4.7 og 4.8 4.62.89 Kommunal sundhedstjeneste 18 - 4.0 1) 4.62.90 Andre sundhedsudgifter 36 85 4.7 og 4.8 4.62.90 Andre sundhedsudgifter 18 - 5.9 5.25.19 Tilskud til puljeordninger, private klubber og privatinstitutioner 25 - 4.0 1) 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge 25 - 4.0 1) 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 25 - 4.0 1) 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 25 - 4.0 2) 5.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 15 - 4.0 3) 5.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 30 - 4.0 4) 5.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 25 - 4.0 5) 5.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 10 - 4.0 1) 5.32.34 Plejehjem og beskyttede boliger 55 - 5.2 6) 5.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 75 - 4.0 1) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 40 - 4.0 1) 5.38.42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer 25 - 4.0 1) 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 20 - 4.0 1) 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 20 - 4.0 1) 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold 15 - 4.0 1) 5.38.52 Botilbud til midlertidige ophold 25 - 5.9 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse 25 85 5.9 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud 25 85 5.9 5.46.60 Introduktionsprogrammer mv. 25 85 5.9 10) 5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 25 - 5.9 5.72.99 Øvrige sociale formål 15 - 5.9 11) 6.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri 32 - Regioner 4.0 1) 1.10.01 Sygehuse 36 - 4.7 og 4.8 7) 1.10.01 Sygehuse 18 - 4.0 8) 1.10.01 Sygehuse 58 - 4.0 1) 2.10.01 Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning 25 - 5.9 3.20.10 Tilskud til kulturelle aktiviteter 40 85 Momsandelsprocenten indeholder en lønsumsandelsprocent. 1) Gælder alene for registreringer på ejerforholdskode 4 private. 2) Gælder alene for registreringer på gruppering 009 Private leverandører af personlig og praktisk hjælp. 3) Gælder alene for registreringer på gruppering 004 Hjemmesygepleje, ejerforholdskode 4 private. 4) Gælder kun for registreringer på gruppering 012 og 013 5) Gælder alene for registreringer på gruppering 003 Afløsning, aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold og gruppering 004 Socialpædagogisk bistand og behandling til personer med betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer ejerforholdskode 4 private. 6) Gælder ikke for motorkøretøjer. 7) Gælder ikke for udgifter til højt specialiseret behandling (lands- og landsdelspatienter). 8) Gælder kun for ydelser købt hos Statens Serum Institut. 9) Gælder kun for registreringer på gruppering 001 Ridefysioterapi 10) Gælder kun for registreringer på gruppering 005 og 006 11) Gælder kun for registreringer på gruppering 001 Væksthuse

momsleje
§ 11

Beregning af moms- og lønsumsandelsprocenter: For hver funktion på positivlisten er der beregnet en momsandelsprocent, der afspejler, hvor stor en andel af udgifterne til den pågældende ydelse, der er momsbelagt. Tilsvarende er der, for de med markerede relevante ydelser, beregnet en lønsumsandelsprocent, der afspejler, hvor stor en andel af de samlede udgifter til den pågældende ydelse, der er lønudgifter. Lønsumsandelsprocenten er efterfølgende omregnet til momsandelsprocenten ved at gange lønsumsandelsprocenten med (3,08/103,08)/(25/125), idet private leverandører, på de relevante områder, betaler en lønsumsafgift på 3,08 pct. af lønsummen+overskud/underskud. Herefter er den omregnede lønsumsandelsprocent og momsandelsprocenten lagt sammen til én moms- og lønsumsandelsprocent. Fx er lønsumsandelsprocenten for sygehuse 70 pct., hvilket giver en moms- og lønsumsandelsprocent på 11 (70(3,08/103,08)/(25/125)=10,5). Regneeksempel for beløbet til refusion for kommuner: Der gives tilskud på 1.000 kr. (funktion 0.32.31 Stadion, idrætsanlæg og svømmehaller, art 5.9). Beløb til refusion: 1.000 kr. x 55% x 25/125=110 kr. Der registreres i eksemplet følgende i det kommunale budget- og regnskabssystem:

  • Udgiften, excl. den beregnede momsudgift dvs. 1.000 kr. - 110 kr. = 890 kr. registreres på funktion 0.32.31 stadion, idrætsanlæg og svømmehaller, art 5.9. - Den beregnede momsudgift, dvs. 110 kr. registreres på funktion 7.65.87, gruppering 003. - Momsrefusionen, dvs. 110 kr. registreres på funktion 7.65.87, gruppering 002. Regneeksempel for beløbet til refusion for regioner: Der gives tilskud på 1.000 kr. (funktion 1.10.01 Sygehuse, art 4.0). Beløb til refusion: 1.000 kr. x 36% x 25/125=72 kr. Der registreres i eksemplet følgende i budget- og regnskabssystemet for regioner:
  • Udgiften, excl. den beregnede momsudgift dvs. 1.000 kr. – 72 kr. = 928 kr. registreres på funktion 1.10.01 Sygehuse, art 4.0. - Den beregnede momsudgift, dvs. 72 kr. registreres på funktion 5.80.95, gruppering 003. - Momsrefusionen, dvs. 72 kr. registreres på funktion 5.80.95, gruppering 002.
momsregnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
16. december 2011
Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner | TheLawyer.sh