TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forbud mod import af foderprodukter med indhold af visse frø og bønner fra Egypten

DanmarkBekendtgørelse2011

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1214 af 15/12/2011 I medfør af § 1, stk. 1-3, § 2, stk. 4 og 5, og § 6, stk. 2, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 3. maj 2011 fastsættes:

Område og definitioner

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter import til Danmark af visse foderprodukter, jf. § 3, som har oprindelse i Egypten.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed og i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder.

Importforbud

§ 3

§ 3. Det er forbudt at importere de nedenfor nævnte produkter, med følgende toldkoder:

  1. Salatsennepspirer, (rucolaspirer) under toldkode KN ex 0704 90 90
  2. Rødbedespirer, radisespirer, under toldkode KN ex 0706 90 90
  3. Spirer af bælgfrugter, friske eller kølede, under toldkode KN ex 0708
  4. Sojaspirer, under toldkode KN ex 0709 90 90
  5. Bælgfrugter, ubælgede og tørrede, også afskallede eller flækkede, under toldkode KN 0713
  6. Bukkehornsfrø, under toldkode KN 0910 99 10
  7. Sojabønner også knuste, under toldkode KN 1201 00
  8. Sennepsfrø, under toldkode KN 1207 50
  9. Andre olieholdige frø og frugter, også knuste, under toldkode KN 1207 99 97
  10. Sukkerroefrø, under toldkode KN 1209 10 00
  11. Lucernefrø (alfalfa), under toldkode KN 1209 21 00
  12. Grøntsagsfrø, under toldkode KN 1209 91
  13. Lucernespirer, under toldkode KN ex 1214 90 90

Kontrol

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Fødevarestyrelsen fører kontrol med, at foderstofvirksomheder overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af denne bekendtgørelse, jf. § 2, stk. 4, i lov om foderstoffer. Stk. 3. Udgifterne til opfyldelse af påbud og forbud påhviler den, som foranstaltningerne er rettet imod, jf. § 2, stk. 5, i lov om foderstoffer.

Straffebestemmelser

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Med bøde straffes den, der

  1. overtræder § 3,
  2. overtræder et forbud meddelt efter § 4, stk. 2, eller
  3. undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4, stk. 2. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

selskab
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. december 2011. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 842 af 8. juli 2011 om forbud mod import af foderprodukter med indhold af visse frø og bønner.

Fødevarestyrelsen /Esben Egede Rasmussen / Jan Thiele/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
17. december 2011