Bekendtgørelse om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet
Transportministeriet
BEK nr 1285 af 15/12/2011 I medfør af § 2, stk. 2 og 3, og § 109 i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, § 90 og § 97 i lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, § 20 a i lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 16. september 2010, § 19 a i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1103 af 16. september 2010, og § 134 a i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober 2011, fastsættes:
Opgaver
§ 1. Vejdirektoratet er et direktorat under Transportministeriet.
(Stk. 2)
§ 2. Vejdirektoratet varetager navnlig følgende opgaver:
- Planlægning, anlæg, drift og vedligeholdelse af det statslige vejnet, herunder udbud og styring af entrepriser, planlægning af statsvejprojekter, arealerhvervelse, trafikantservice, trafikledelse, trafiktællinger, materialeprøvning og -udvikling samt udvikling og vedligeholdelse af datasystemer.
- Behandling af klage- og tvistsager.
- Udarbejdelse af administrative forskrifter. Stk. 2. Vejdirektoratet løser en række opgaver i forhold til de øvrige vejbestyrelser, f.eks. faglig vidensformidling, koordinering mv.
(Stk. 2)
§ 3. Vejdirektoratet yder rådgivning og anden bistand til Transportministeriet. Stk. 2. Vejdirektoratet udøver vejlednings- og informationsvirksomhed over for andre offentlige myndigheder, organisationer, private m. fl.
Beføjelser
§ 4. Beføjelser, der er tillagt transportministeren i medfør af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerbidrag til offentlige veje, lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje samt færdselsloven, jf. bestemmelserne nævnt i §§ 5-8, udøves af Vejdirektoratet.
(Stk. 2)
§ 5. Vejdirektoratet fastsætter forskrifter i henhold til:
- § 6, stk. 1, § 8, stk. 3, § 98, stk. 2, og § 109 i lov om offentlige veje,
- § 21, § 24, stk. 3, og § 97 i lov om private fællesveje og
- § 14, stk. 4, og § 90, stk. 2, om vejafmærkning i færdselsloven, samt
- § 40, § 87, stk. 3, og § 95, stk. 1, 3 og 4, i færdselsloven. Stk. 2. Forskrifter fastsat i medfør af færdselslovens § 40 skal ske efter forhandling med Justitsministeriet.
(Stk. 2)
§ 6. Vejdirektoratet afgør klager i medfør af:
- § 4 i lov om offentlige veje,
- § 87 i lov om private fællesveje,
- § 20 i lov om grundejerbidrag til offentlige veje og
- § 19 i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje. Stk. 2. Afgørelser truffet af Vejdirektoratet efter stk. 1, kan ikke indbringes for transportministeren.
(Stk. 4)
§ 7. Vejdirektoratet kan meddele en kommunal vejbestyrelse eller en vejmyndighed dispensation fra bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje og § 27, stk. 3, i lov om private fællesveje. Stk. 2. Vejdirektoratet kan meddele en kommunal vejbestyrelse eller en vejmyndighed dispensation fra bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 14, stk. 4, § 40, § 87, stk. 3, § 90, stk. 2, og § 95, stk. 1, stk. 3 og stk. 4, i færdselsloven. Stk. 3. Dispensation fra forskrifter fastsat i medfør af § 40 kan meddeles efter forhandling med Justitsministeriet. Stk. 4. Afgørelser truffet af Vejdirektoratet efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for transportministeren.
§ 8. Vejdirektoratets afgørelser i henhold til forskrifter fastsat i medfør af § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje, § 27, stk. 3, i lov om private fællesveje og § 14, stk. 4, § 40, § 87, stk. 3, § 90, stk. 2, og § 95, stk. 1, 3 og 4, i færdselsloven, kan ikke indbringes for transportministeren.
(Stk. 3)
§ 9. Vejdirektoratet forbereder sager om afgørelse af tvistigheder, jf. dog stk. 3, i medfør af:
- § 5 og § 22, stk. 2, i lov om offentlige veje,
- § 70, stk. 3, i lov om private fællesveje,
- § 20, stk. 5, i lov om grundejerbidrag til offentlige veje og
- § 96, stk. 2, og § 100, stk. 2, i færdselsloven. Stk. 2. Anmodning om afgørelse af tvister i henhold til stk. 1 indgives til Vejdirektoratet. Vejdirektoratet forelægger sagen for transportministeren til afgørelse. Stk. 3. Afgørelse af tvister, hvor Vejdirektoratet som vejbestyrelse er part i sagen, forberedes ikke af Vejdirektoratet. Anmodning om afgørelse af sådanne tvister indgives direkte til Transportministeriet.
§ 10. Vejdirektoratet er forligsorgan mellem operatører og udbydere af elektroniske bompengesystemer ved tvister, der er opstået i deres kontraktforhold eller -forhandlinger. Vejdirektoratet kan undersøge om kontraktvilkårene, som en operatør pålægger forskellige udbydere af elektroniske bompengesystemer, er ikke-diskriminerende og på fair vis afspejler de omkostninger og risici, som kontraktens parter har.
Forskellige bestemmelser
(Stk. 4)
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 756 af 22. juli 2005 om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet med de i stk. 3 og 4 nævnte undtagelser. Stk. 3. Sager, der verserer i en kommune før 1. januar 2012, eller klager over sager, der er afgjort af en kommunalbestyrelse efter bestemmelserne i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, som ændret ved § 131 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 107 i lov nr. 1537 af 21. december 2010 og § 2 i lov nr. 379 af 2. maj 2011, afgøres af Vejdirektoratet efter de hidtil gældende regler. Stk. 4. Vejdirektoratet forbereder tvister til transportministerens afgørelse i sager, der var reguleret i § 52, stk. 3, i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, som ændret ved § 131 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 107 i lov nr. 1537 af 21. december 2010 og § 2 i lov nr. 379 af 2. maj 2011.
Transportministeriet /Henrik Dam Kristensen / Thomas Jørgensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2011
- Ikrafttrædelsesdato
- 22. december 2011