Forbrændingsbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen fastsætter regler om indretning og drift af forbrændingsanlæg og medforbrændingsanlæg. Bekendtgørelsen supplerer bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed.

Bekendtgørelsen omfatter ikke:

1. Anlæg, der udelukkende behandler radioaktivt affald.

1. Forsøgsanlæg, der anvendes til forskning, udvikling og testning for at forbedre forbrændingsprocessen, og som behandler under 50 tons affald om året.

1. Anlæg, der udelukkende er godkendt eller registreret til at bortskaffe hele dyrekroppe i henhold til Fødevareministeriets regler om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold.

1. Anlæg, der udelukkende forbrænder affald, der er omfattet af bekendtgørelse om biomasseaffald.

Hvis den nedre brændværdi af olieaffald udgør mindst 30 MJ/kg, og affaldet ikke på grund af sit indhold af andre bestanddele skal klassificeres som farligt affald efter bekendtgørelse om affald, finder reglerne om farligt affald i denne bekendtgørelse ikke anvendelse.

For andet brændbart flydende affald, som ikke kan forårsage andre emissioner i røggassen fra forbrændingen end emissioner fra gasolie som defineret i bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer, finder reglerne om farligt affald i denne bekendtgørelse ikke anvendelse.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Affald: Enhver form for fast eller flydende affald som defineret i bekendtgørelse om affald.

1. Farligt affald: Enhver form for fast eller flydende affald, der i henhold til bekendtgørelse om affald, defineres som farligt affald.

1. Forbrændingsegnet husholdningsaffald: Husholdningsaffald samt handels-, industri- og institutionsaffald, som på grund af sin natur og sammensætning svarer til husholdningsaffald, bortset fra separat kildeindsamlede affaldsfraktioner, der er nævnt under pos. 20 01 og 20 02 i listen over affald i bekendtgørelse om affald. Restfraktionen fra det kildesorterede affald anses for at være forbrændingsegnet husholdningsaffald.

1. Forbrændingsanlæg: Enhver stationær eller mobil teknisk enhed samt udstyr, der udelukkende benyttes til varmebehandling af affald, uanset om forbrændingsvarmen genanvendes eller ej. Dette omfatter forbrænding af affald ved oxidering samt andre varmebehandlingsprocesser såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, når produkterne af denne behandling derefter forbrændes. Definitionen omfatter hele anlægget og anlæggets område, herunder samtlige forbrændingslinjer, aflæsnings- og oplagringspladser samt forbehandlingsanlæg på stedet, affalds-, brændsels- og lufttilførselssystemer, kedel, anlæg til behandling af røggas, anlæg på stedet til behandling eller oplagring af restprodukter og spildevand, skorsten samt udstyr og systemer til kontrol med forbrændingen og overvågning og registrering af forbrændingsbetingelserne.

1. Medforbrændingsanlæg: Ethvert stationært eller mobilt anlæg, hvis hovedformål er at producere energi eller fremstille materielle produkter, og som benytter affald som normalt brændsel eller tilskudsbrændsel, eller hvor affald behandles termisk med henblik på bortskaffelse. Definitionen omfatter hele anlægget, jf. nr. 4.

1. Anlæg: De i nr. 4 og nr. 5 nævnte forbrændingsanlæg og medforbrændingsanlæg.

1. Dioxiner og furaner: Alle de polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner, der er anført i bilag 1.

1. Nominel kapacitet: Den samlede forbrændingskapacitet i forbrændingsanlæggets ovne, udtrykt ved den maksimale mængde affald, der kan forbrændes i timen.

1. Restprodukter: Enhver form for flydende eller fast materiale (herunder bundaske og slagge, flyveaske og kedelstøv, faste reaktionsprodukter fra gasrensning, spildevandsslam fra spildevandsrensning, brugte katalysatorer og brugt aktivt kul), der defineres som affald i bekendtgørelse om affald, og som opstår ved forbrændingsprocessen, røggas- eller spildevandsrensningen eller andre processer på forbrændingsanlægget.

1. Normal m 3 : M 3 luft ved en temperatur på 273 K, tryk på 101,3 kPa, som tør gas.

Ved afgørelse om godkendelse af anlæg, herunder af udvidelser eller ændringer, efter lovens § 33, stk. 1, eller revurdering efter § 41 b skal godkendelsesmyndigheden sikre, at kravene i denne bekendtgørelse er overholdt.

Godkendelsesmyndigheden kan stille strengere krav end dem, der fremgår af denne bekendtgørelse.

Godkendelsesmyndigheden kan tage en godkendelse op til revurdering efter lovens § 41 b, når der er forløbet 4 år efter meddelelse af en godkendelse efter lovens § 33, stk. 1.

Forbrænding af olieaffald er forbudt i anlæg med en termisk effekt på 1 MW eller mindre.

Ledelsen af anlæg skal varetages af en fysisk person, der er kompetent til at lede anlægget.

En ansøgning om godkendelse af et anlæg, jf. § 3, stk. 1, skal foruden de oplysninger, som angives i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at

1. anlægget udformes, udstyres og drives, således at kravene i denne bekendtgørelse kan opfyldes,

1. den varme, der genereres udnyttes i det omfang, det er praktisk gennemførligt, f.eks. gennem kraftvarmeproduktion, produktion af procesdamp eller fjernvarme,

1. restprodukter reduceres mest muligt i mængde og skadelighed og så vidt muligt opnår en kvalitet, der optimerer mulighederne for genanvendelse samt genanvendes, hvor det er relevant, og

1. uundgåelige restprodukter, som ikke kan begrænses eller genanvendes, bortskaffes efter gældende regler.

Ansøgningen skal indeholde en liste over, hvilke affaldsarter og -mængder, der skal behandles i anlægget, angivet efter affaldsart med tilhørende EAK-kode og affaldsfraktion med tilhørende ISAG-kode som angivet i listen over affald i bekendtgørelse om affald. Det skal tillige fremgå af ansøgningen, om affaldsarten er farligt affald.

En godkendelse af anlæg, jf. § 3, stk. 1, efter lovens § 33, stk. 1, skal, foruden de i § 14 i godkendelsesbekendtgørelsen nævnte krav, indeholde vilkår om

1. hvilke affaldsarter og -mængder, der må behandles i anlægget, angivet efter affaldsart med tilhørende EAK-kode og affaldsfraktion med tilhørende ISAG-kode som angivet i listen over affald i bekendtgørelse om affald,

1. anlæggets samlede affaldskapacitet,

1. at restprodukter fra anlæggets drift skal begrænses mest muligt med hensyn til omfang og skadelighed, og at mulighederne optimeres for genanvendelse,

1. at transport på anlæggets område og midlertidig oplagring af tørre restprodukter skal finde sted på en sådan måde, at de ikke spredes i miljøet, og

1. at driftslederen skal underrette tilsynsmyndigheden straks, hvis kontrolmålingerne viser, at emissionsgrænseværdierne i godkendelsen er overskredet.

I en godkendelse til forbrænding af farligt affald på et anlæg, jf. § 3, stk. 1, skal der foruden de i § 7 nævnte vilkår fastsættes vilkår om

1. mindste og største massestrøm af det farlige affald og

1. det farlige affalds laveste og højeste brændværdi og dets maksimalt tilladte indhold af forurenende stoffer.

Modtagelse af affald på et anlæg skal ske i overensstemmelse med bilag 2.

Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår, der lemper de i bilag 2 nævnte krav for anlæg, der forbrænder eget affald.

Anlæg skal udformes, udstyres, opføres og drives i overensstemmelse med bilag 3.

Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, hvor i efterforbrændingskammeret temperaturmålingerne efter bilag 3, nr. 1 og 3, skal gennemføres.

Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår, der fraviger reglerne i bilag 3, nr. 1 og 3, samt kravet om støttebrænder i nr. 4, når emissionsgrænseværdierne i bilag 5, 6 og 7 overholdes, og når der ikke bliver skabt flere restprodukter eller restprodukter med større mængder af forurenende stoffer, end hvis reglerne ikke var blevet fraveget. Det skal fremgå af de fastsatte vilkår, for hvilke affaldsfraktioner eller termiske processer fravigelsen gælder.

Den, der driver et anlæg, skal foretage analyser for at bestemme de forskellige restprodukters fysiske og kemiske egenskaber og forureningspotentiale. Analyserne skal vedrøre det samlede indhold af opløselige stoffer og indholdet af opløselige tungmetaller. Analyserne skal foretages med henblik på at kunne bestemme, om affaldet skal bortskaffes eller genanvendes.

I tilfælde af nedbrud skal driften af anlægget indskrænkes eller standses, så snart det er praktisk muligt, indtil normal drift kan genoptages.

På de forbrændingslinjer, der er knyttet til det samme røggasrensningsanlæg på et anlæg, må der i tilfælde, hvor emissionsgrænseværdierne er overskredet, kun ske en uafbrudt forbrænding af affald i højst 4 timer. Disse forbrændingslinjer må under sådanne betingelser højst være i drift i 60 timer over et år.

For et forbrændingsanlæg må følgende emissionsgrænseværdier, bestemt som halvtimesmiddelværdier, ikke overskrides:

1. Totalstøv: 150 mg/normal m 3 .

1. TOC: 20 mg/normal m 3 .

1. CO: 100 mg/normal m 3 .

For forbrændingsanlæg, der benytter fluid-bedteknologi, må CO-værdien dog højst være 100 mg/normal m 3 , bestemt som timemiddelværdi.

Godkendelsesmyndigheden fastsætter de nærmere vilkår for den længste tilladte periode, hvor emissionsgrænseværdierne for luft og spildevand kan overskrides på grund af teknisk uundgåelige standsninger, forstyrrelser eller svigt i rensningsanlæg eller måleanordninger.

Forbrændingsanlæg skal overholde emissionsgrænseværdierne for luftemissioner i bilag 7.

Medforbrændingsanlæg skal overholde emissionsgrænseværdierne i bilag 5, jf. dog stk. 2.

Hvis mere end 40 % af varmeafgivelsen stammer fra farligt affald, eller hvis der foretages medforbrænding af forbrændingsegnet husholdningsaffald, gælder emissionsgrænseværdierne i bilag 7.

I tilladelsen til afledning af spildevand fastsættes vilkår om prøvetagningssteder og –hyppighed samt om pH, temperatur og flow. Tilladelse til afledning af spildevand fra røggasrensningen skal mindst opfylde emissionsgrænseværdierne i bilag 6.

Emissionsgrænseværdierne for spildevand fra røggasrensningen skal være overholdt uden fortynding, jf. § 17.

Emissionsgrænseværdierne i bilag 6 skal være overholdt ved afledning af spildevandet fra anlægget. Hvor spildevandet behandles uden for anlægget på et rensningsanlæg, der kun har til opgave at behandle anlæggets spildevand samt eventuelt andet industrielt spildevand, skal emissionsgrænseværdierne dog være overholdt ved afledning fra rensningsanlægget.

Hvis spildevand fra røggasrensning inden rensning eller afledning sammenblandes med spildevand fra andre kilder, skal der til kontrol af, at emissionsgrænseværdierne i bilag 6 er overholdt, foretages:

1. Målinger efter reglerne i bilag 4: a) af spildevandet fra røggasrensningen inden sammenblanding med andet spildevand, b) af andet spildevand, før det ledes ind i det fælles spildevandsrensningsanlæg, og c) ved punktet for den endelige spildevandsafledning, jf. § 16, stk. 3.

1. I nødvendigt omfang massebalanceberegninger for at kontrollere overholdelsen af § 16, stk. 2.

På baggrund af prøvetagningen og efter stk. 1 beregner den, der driver anlægget, om de i bilag 6 nævnte grænseværdier er overholdt.

Med henblik på at det forurenede vand kan analyseres og om nødvendigt renses før udledning, skal anlægget indrettes således, at der på anlægget, herunder tilhørende oplagspladser for affald, er tilstrækkelig kapacitet til oplagring af forurenet regnvand fra anlæggets område, samt af forurenet vand, der fremkommer ved spild eller brandslukning.

Anlægget skal være forsynet med måleudstyr, der overvåger de i bilag 4 nævnte relevante parametre, driftsbetingelser og massekoncentrationer.

Installation og funktion af automatiske systemer til måling og registrering af emissioner til luft og vand skal kontrolleres mindst én gang om året. Kalibrering skal foretages mindst hvert tredje år ved hjælp af parallelmålinger med benyttelse af referencemetoder.

Målinger af luftforurenende stoffer og forurenende stoffer i spildevandet skal udføres i overensstemmelse med bilag 4.

Emissionsgrænseværdierne for luft i bilag 5 og 7 anses for at være overholdt, når kravene i bilag 8 er opfyldt.

Emissionsgrænseværdierne for vand anses for at være overholdt, når kravene i bilag 6 er opfyldt.

Tilsynsmyndigheden offentliggør ved annoncering mindst en gang om året en liste over anlæg med en nominel kapacitet på mindre end to tons i timen. Listen offentliggøres hvert år senest den 1. april, første gang den 1. april 2003.

Den, der driver et anlæg med en nominel kapacitet på to tons eller mere i timen, skal udarbejde en rapport om årets drift og overvågningen af anlægget. Rapporten skal som minimum indeholde en redegørelse for processens afvikling og emissioner til luft og vand sammenholdt med de emissionsgrænseværdier, der gælder for anlægget. Rapporten afleveres til tilsynsmyndigheden hvert år senest den 1. november, første gang den 1. november 2003, medmindre godkendelsesmyndigheden bestemmer andet. Tilsynsmyndigheden annoncerer derefter senest en måned efter modtagelsen af rapporten, at enhver har ret til at se rapporten.

Annoncering efter stk. 1 og 2 kan ske udelukkende digitalt på tilsynsmyndighedens hjemmeside.

Rapporten efter stk. 2 kan afgives som en del af et grønt regnskab.

For de anlæg, der er omfattet af denne bekendtgørelse, og som ikke er mærket med (i) på listen over godkendelsespligtig virksomhed i godkendelsesbekendtgørelsen, finder § 11, stk. 1 og 3 – 6, i samme bekendtgørelse tilsvarende anvendelse.

Ændring eller udvidelse af anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald, som indebærer, at anlægget fremover skal behandle farligt affald, regnes som en væsentlig ændring eller udvidelse, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 11.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der:

1. overtræder §§ 4, 5, 9, 12, 13, stk. 1 og 2, 14, 15, 16, stk. 2 og 3, 19, stk. 1, og 20,

1. undlader at udforme, udstyre, opføre eller drive anlægget efter § 10, stk. 1,

1. undlader at foretage analyser efter § 11,

1. undlader at foretage målinger og beregninger efter § 17,

1. undlader at indrette anlægget efter § 18,

1. undlader at kontrollere installation og funktion af automatiske systemer, jf. § 19, stk. 2, eller

1. undlader at udarbejde eller aflevere en årlig rapport efter § 21, stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller

1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. januar 2012.

Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald ophæves.

Miljøministeriet

/Ida Auken / Michel Schilling/

Bilag 1 Toksiske ækvivalenter

Til bestemmelse af den samlede koncentration (TE) af dioxiner og furaner, jf. §§ 14 og 15, multipliceres massekoncentrationerne af følgende di benzo-p-dioxiner og dibenzofuraner med følgende ækvivalensfaktorer, før de samme lægges:

Toksisk ækvivalensfaktor 2,3,7,8 – Tetrachlorodibenzodioxin 1 1,2,3,7,8 – Pentachlorodibenzodioxin 0,5 1,2,3,4,7,8 - Hexachlorodibenzodioxin 0,1 1,2,3,6,7,8 – Hexachlorodibenzodioxin 0,1 1,2,3,7,8,9 – Hexachlorodibenzodioxin 0,1 1,2,3,4,6,7,8 – Heptachlorodibenzodioxin 0,01 Octachlorodibenzodioxin 0,001 2,3,7,8 – Tetrachlorodibenzofuran 0,1 2,3,4,7,8 – Pentachlorodibenzofuran 0,5 1,2,3,7,8 – Pentachlorodibenzofuran 0,05 1,2,3,4,7,8 – Hexachlorodibenzofuran 0,1 1,2,3,6,7,8 – Hexachlorodibenzofuran 0,1 1,2,3,7,8,9 - Hexachlorodibenzofuran 0,1 2,3,4,6,7,8 - Hexachlorodibenzofuran 0,1 1,2,3,4,6,7,8 – Heptachlorodibenzofuran 0,01 1,2,3,4,7,8,9 – Heptachlorodibenzofuran 0,01 Octachlorodibenzofuran 0,001

Bilag 2 Krav til modtagelsen af affald på anlægget

1. I forbindelse med modtagelsen af affald skal den, der driver anlægget sikre sig, at der foreligger alle nødvendige oplysninger om affaldet til at vurdere, om det må indgå i den påtænkte forbrændingsproces. 2) I forbindelse med modtagelsen af affald på anlægget skal vægten af hver affaldsart bestemmes, så vidt muligt i overensstemmelse med EAK-koden, jf. bekendtgørelse om affald. 3) Den, der driver anlægget, skal i forbindelse med modtagelsen af farligt affald a) sikre sig, at der foreligger oplysning om affaldets oprindelse, dets fysiske og så vidt muligt dets kemiske sammensætning samt alle andre nødvendige oplysninger til at vurdere, om det er egnet til den påtænkte forbrænding, b) sikre sig, at der foreligger oplysning om affaldets farlige egenskaber, hvilke stoffer det ikke må blandes med samt særlige forholdsregler ved håndtering af affaldet, c) kontrollere, at det farlige affald er forsynet med fornøden dokumentation i henhold til bekendtgørelse om affald, bekendtgørelse om overførsel af affald, Forordning nr. 1013/2006 (EF) om overførsel af affald og Justitsministeriets bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, samt d) så vidt muligt inden aflæsning, udtage repræsentative prøver til kontrol af affaldets sammensætning og de i nr. 1 - 3 angivne oplysninger. Prøverne skal opbevares på anlægget i mindst en måned efter forbrændingen af den sidste del af det pågældende parti farlige affald.

Bilag 3 Konstruktions- og driftskrav for anlæg, jf. § 10.

1. Anlægget skal udformes, udstyres, opføres og drives således, at røggasserne efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft på kontrolleret og ensartet vis, selv under de mest ugunstige forhold, bliver opvarmet til en temperatur, der i mindst 2 sekunder er mindst 850° C. 2) Indholdet i slagge og bundaske efter forbrænding i forbrændingsanlæg skal være mindre end 3% totalt organisk kulstof (TOC) eller 5% glødetab. 3) På anlæg, der forbrænder farligt affald med mere end 1% halogenerede organiske forbindelser, udtrykt som klor, skal temperaturen nå op på mindst 1100° C i mindst 2 sekunder. 4) Hver linje i forbrændingsanlægget skal være forsynet med mindst en støttebrænder. Støttebrænderen skal gå i gang automatisk, hvis temperaturen af forbrændingsgasserne efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft falder til under de i nr. 1 og 3 nævnte temperaturer. Støttebrænderen skal tillige anvendes under optænding og nedlukning af forbrændingslinjen på en måde, så de i nr. 1 og 3 nævnte temperaturer altid fastholdes, når der er uforbrændt affald i forbrændingskammeret, jf. dog § 13. Støttebrænderen må ikke få tilført brændstof, som kan medføre større emissioner end dem, der skyldes fyring med gasolie, jf. definitionen i bekendtgørelse om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer. 5) På anlæg, der er godkendt til at forbrænde klinisk risikoaffald, skal dette affald tilføres ovnen, uden at det blandes med andet affald og uden direkte håndtering. 6) Anlægget skal være forsynet med et automatisk system, som forhindrer affaldsindfyringen a) under optænding, før de i nr. 1 og 3 nævnte temperaturer er opnået, b) hvis de i nr. 1 og 3 nævnte temperaturer ikke er opretholdt under driften, eller c) når AMS-målinger viser, at en emissionsgrænseværdi overskrides som følge af forstyrrelser eller svigt af rensningsanlæg.