TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om matchvurdering

DanmarkBekendtgørelse2011

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 1410 af 28/12/2011 I medfør af § 4 a, stk. 1, § 4 c, stk. 3 og 4, samt § 21, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011, §§ 65 og 66 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse 731 af 15. juni 2010 som ændret ved lov 1596 af 22. december 2010, § 14 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse 1152 af 12. december 2011 og § 20 c i integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 20. august 2010, som ændret ved lov nr. 1364 af 28. december 2011, fastsættes:

§ 1

§ 1. For personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 1-5 og 7, samt for personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, skal der foretages en matchvurdering. Matchvurderingen skal være en vurdering af personens beskæftigelsespotentiale, dvs. en samlet vurdering af vedkommendes arbejdsmarkedsrelevante ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder, jf. dog § 7.

§ 2

§ 2. Ved matchvurderingen indplaceres personen i enten matchgruppe 1, matchgruppe 2 eller matchgruppe 3, jf. §§ 3-5.

Kriterier for matchvurderingen

§ 3

§ 3. En person, der ikke har problemer ud over ledighed, dvs. en person, der er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, anses som jobklar. En jobklar person indplaceres i matchgruppe 1.

§ 4

§ 4. En person, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, men som er i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som indsatsklar. En indsatsklar person indplaceres i matchgruppe 2.

§ 5

§ 5. En person, der hverken er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, eller i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som midlertidigt passiv. En midlertidigt passiv person indplaceres i matchgruppe 3.

Anvendelsesområde

§ 6

(Stk. 6)

§ 6. For personer, omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 1 - 4, foretages matchvurderingen ved alle jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, jf. §§ 17 og 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. For personer, omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 5, foretages matchvurderingen ud fra visitationen ved hver opfølgning efter lov om sygedagpenge § 12 og § 13, stk. 5, jf. § 7, stk. 5. Stk. 3. For personer, omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 7, foretages matchvurderingen ved alle jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, jf. § 73a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 4. For personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, foretages matchvurderingen ved alle opfølgninger efter integrationslovens § 20. Stk. 5. For personer, omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 2 og 3, samt for personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, foretages matchvurderingen udover de i stykke 1 nævnte tilfælde, ved første henvendelse med anmodning om hjælp. Stk. 6. Matchvurdering efter stk. 1, 3 og 4 foretages altid, hvis der fremkommer nye oplysninger, der betyder, at matchvurderingen bør ændres. Om fornødent indkaldes til en ny samtale eller opfølgning.

§ 7

(Stk. 9)

§ 7. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 1, placeres i match 1 jobklar. Stk. 2. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 2, placeres i match 1 jobklar. Stk. 3. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 3, placeres i match 2 indsatsklar eller match 3 midlertidigt passiv. Stk. 4. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 4 placeres i match 1 jobklar eller match 2 indsatsklar. Stk. 5. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 5 visiteres efter lov om sygedagpenge § 12 og § 13, stk. 5, til en af 3 kategorier. Matchvurderingen af sygedagpengemodtagere sker ved, at personer, der er visiteret til kategori 1 bliver match 1, personer der er visiteret til kategori 2 bliver match 2, og personer der er visiteret til kategori 3 bliver match 3. Stk. 6. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 7, placeres i match 1 jobklar, hvis de er i stand til at tage et fleksjob, som personen er visiteret til. Hvis personen ikke er i stand til at tage et fleksjob, sker placering i match 2 indsatsklar eller match 3 midlertidigt passiv. Stk. 7. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 3, som er visiteret til et fleksjob og modtager kontant- og starthjælp, skal placeres i match 2 indsatsklar eller match 3 midlertidigt passiv. Stk. 8. Personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed, og som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, placeres i matchgruppe 1 jobklar. Stk. 9. Personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed, og som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, placeres i, matchgruppe 2 indsatsklar eller matchgruppe 3 midlertidig passiv. .

Fravær og fritagelser

§ 8

§ 8. Hvis en person i henhold til lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 4, nr. 2 og 6-8, og stk. 5, ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvis en sådan pligt vurderes tidligst at indtræde efter mere end tre måneder, skal personen betragtes som midlertidigt passiv og dermed indplaceres i matchgruppe 3.

§ 9

§ 9. Hvis en person i henhold til lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 4, nr. 2 og 6-8, og stk. 5, ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men en sådan pligt vurderes at indtræde inden for tre måneder, kan personen ikke betragtes som midlertidigt passiv og dermed heller ikke indplaceres i matchgruppe 3.

§ 10

§ 10. Hvis en person efter § 35 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke har pligt til at tage imod tilbud foretages der ikke en ændring af matchvurderingen selvom forholdet har en varighed på mere end tre måneder.

Ikrafttræden

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. januar 2012. Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 387 af 15. april 2010 om matchvurdering.

Arbejdsmarkedsstyrelsen /Marie Hansen / Birte Iversen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
15. januar 2015
Bekendtgørelse om matchvurdering | TheLawyer.sh