Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder

§ 2. Inden for det enkelte, udpegede internationale naturbeskyttelsesområde inddeles de naturtyper og levesteder for arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag I og II og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I samt dette direktivs artikel 4, stk. 2, og som indgår i udpegningsgrundlaget for det pågældende område, i tilstandsklasse I – V i overensstemmelse med de kriterier, som for hver naturtype og levested for arter fastsættes i bilag til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Tilstandsklasserne I-V er en naturkvalitetsskala, hvor tilstandsklasse I er udtryk for høj naturtilstand, tilstandsklasse II god naturtilstand, tilstandsklasse III moderat naturtilstand, tilstandsklasse IV ringe naturtilstand og tilstandsklasse V dårlig naturtilstand. Naturtyper og levesteder for arter i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat der gennemføres den for naturtypen nødvendige indsats. Stk. 3. I bilag 1 er fastsat kriterier for inddelingen i tilstandsklasser for 23 lysåbne naturtyper. I bilag 2 er fastsat kriterier for inddelingen i tilstandsklasser for 10 skovnaturtyper. I bilag 3 er fastsat kriterier for inddelingen i tilstandsklasser for 5 typer af vandhuller og mindre søer. Stk. 4. Naturstyrelsen bemyndiges til i bilag til denne bekendtgørelse at fastsætte kriterier for de naturtyper og levesteder for arter, for hvilke der endnu ikke er fastsat kriterier.

Målfastsættelse

§ 3. For hvert udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde fastsættes mål for områdets naturtilstand. Der kan fastsættes forskellige mål for delområder inden for det udpegede område. Stk. 2. Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og levesteder for de vilde dyre- og plantearter, som området er udpeget for, set i forhold til de udpegede områder i henholdsvis den danske atlantiske region og den danske kontinentale region (biogeografisk niveau) under et. Stk. 3. De konkrete mål for områder, der er udpeget som både fuglebeskyttelsesområde og habitatområde, skal tilgodese udpegningsgrundlaget for begge udpegninger. Stk. 4. For de udpegede områder, der tillige er omfattet af bestemmelser i Rådets direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), gælder efter dette direktivs art. 4, stk. 2, det strengeste miljømål, jf. dog § 4, stk. 4. Stk. 5. De enkelte, udpegede områder må ikke målsættes lavere end den bedste naturtilstand, som er dokumenteret siden fuglebeskyttelsesdirektivets ikrafttræden i 1981 og habitatdirektivets ikrafttræden i 1994, jf. dog § 4, stk. 4. Stk. 6. Indtil der er fastsat konkrete mål for de udpegede områder gælder, at naturtyper og levesteder for arter, som områderne er udpeget for, skal sikres en gunstig bevaringsstatus på baggrund af bedste eksisterende faglige viden.

§ 4. Fastsættelsen af mål for naturtilstanden skal ske på grundlag af basisanalyserne, jf. miljømålslovens § 41 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 335 af 26. marts 2007 om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning. Målene for det enkelte, udpegede område fastsættes endvidere på baggrund af:

1. Områdets aktuelle og potentielle betydning for sikring af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau inden for Danmarks grænser for de naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for.
2. En konkret afvejning af evt. modstridende naturinteresser inden for det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde. Stk. 2. Ved målfastsættelsen skal det sikres, at tilstanden og det samlede areal af de naturtyper og levesteder for arter, som det enkelte område er udpeget for, og som i basisanalysen er klassificeret i tilstandsklasse I eller II, er stabil eller i fremgang inden for dette område. Det skal også sikres, at tilstanden for de naturtyper og levesteder, som i det enkelte område er klassificeret i tilstandsklasse III – V, er i fremgang op mod tilstandsklasse I eller II, samt at det samlede areal af disse naturtyper og levesteder er stabil eller i fremgang inden for dette område, jf. dog stk. 3 og stk. 4. Stk. 3. Ved målfastsættelsen skal der tages stilling til, om der ønskes fastholdelse af nuværende eller genoprettet naturtilstand eller en urørt, dynamisk naturtilstand, der vil fremme opnåelse af gunstig bevaringsstatus for andre naturtyper eller levesteder for arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag I og II. Såfremt der ønskes naturlig succession og naturlig bestandsudvikling i et udpeget område eller delområde, skal der gennem målfastsættelsen for andre udpegede områder sikres gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau inden for Danmarks grænser for de naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget, men som må forudses forsvinde ved naturlig succession og naturlig bestandsudvikling. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 kan endvidere fraviges for en eller flere af de naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for, hvis det er uforeneligt med gunstig bevaringsstatus for andre naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for, og som efter en konkret afvejning, jf. § 5, prioriteres højere.

§ 5. Ved afvejningen af modstridende naturinteresser inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde skal der lægges særlig vægt på:

1. de i habitatdirektivet udpegede prioriterede naturtyper og arter (mærkede naturtyper og arter),
2. de fuglearter, som er optaget på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller er omfattet af dette direktivs art. 4, stk. 2,
3. Europa-kommissionens udmeldinger om prioritering af udvalgte naturtyper og arter,
4. den geografiske repræsentation og bevaringsstatus af de udpegede naturtyper og arter,
5. arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Stk. 2. Ved afvejningen af modstridende naturinteresser inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde kan der lægges særlig vægt på:
6. de udpegede naturtypers og arters robusthed overfor påvirkninger på kort og lang sigt,
7. de udpegede naturtypers og arters økologiske behov,
8. nationale naturværdier, herunder fredede arter, ansvarsarter, rødlistede arter og arter som ligger til grund for udvælgelsen af naturmæssigt særligt værdifulde skove,
9. forekomster af specielle strukturer og arter af særlig dansk kultur- og naturhistorisk interesse,
10. hensyn til regionale og lokale særpræg med respekt for det overordnede mål, jf. § 3, stk. 2.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2011. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2007 om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder ophæves.

Miljøministeriet /Karen Ellemann / Helle Pilsgaard/

Bilag 1

Faglig rapport fra DMU nr. 735, 2009 Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer Habitatdirektivets terrestriske naturtyper Jesper Reinholt Fredshavn & Rasmus Ejrnæs Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 735 Titel: Naturtilstand i habitatområderne Undertitel: Habitatdirektivets lysåbne naturtyper Forfattere: Jesper Reinholt Fredshavn & Rasmus Ejrnæs Afdeling: Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser © Aarhus Universitet URL: http://www.dmu.dk Udgivelsesår: September 2009 Redaktion afsluttet: August 2009 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Flemming Skov Finansiel støtte: By- og Landsskabsstyrelsen Bedes citeret: Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 2009. Naturtilstand i habitatområderne. Habitatdirektivets lysåbne naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 735. http://www.dmu.dk/Pub/FR735.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Rapporten udbygger beregningsmetoderne til vurdering af naturtilstand i Habitatdirektivets terrestriske naturtyper. Metoderne er anvendt på kortlægningen af Habitatområderne 2004-08, og giver således et samlet overblik over tilstanden i et bredt udvalg af Habitatdirektivets terrestriske naturtyper. I forhold til DMU faglig rapport 599, 2. udgave, er denne rapport udvidet med flere habitatnaturtyper, fx indlandsklitter og enekrat, og der er foretaget nye beregninger på et opdateret og udvidet datagrundlag. Alle data og beregningsresultater er tilgængelige i Danmarks Naturdata ( www.naturdata.dk ). Emneord: Naturtyper, habitatdirektiv, kalibrering, beregningsmetoder. Layout: Grafisk værksted, DMU Silkeborg Forsidefoto: Jesper R. Fredshavn, DMU ISBN: 978-87-7073-117-1 ISSN (elektronisk): 1600-0048 Sideantal: 76 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside http://www.dmu.dk/Pub/FR735.pdf Indhold Forord Sammenfatning 1 Indledning 2 Kalibreringsmetoden 3 Beregning af indeks for naturtilstand Strukturindeks Artsindeks 4 Naturtilstand i danske habitatnaturtyper Naturtilstand på kystklinter, stenstrand og strandeng Naturtilstand i kystklitter Naturtilstand på indlandsklitter, heder og krat Naturtilstand på overdrev og tidvis våd eng Naturtilstand i sure moser Naturtilstand i kalkrige moser 5 Referencer Bilag 1. Artsliste med scorer Bilag 2. Højmosearter Bilag 3. Invasive arter Bilag 4. Problemarter Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU Forord Principperne for vurdering af naturtilstand er fremlagt i tidligere DMU-rapporter. Denne rapport bygger på beregningsmetoderne således som de er rapporteret i Faglig rapport fra DMU nr. 599, 2. udgave til brug for Habitatdirektivets lysåbne naturtyper. Denne rapport giver mulighed for at tilstandsvurdere et bredere udvalg af naturtyper, og den indeholder en kalibrering af det samlede datasæt der nu er tilgængelig i Danmarks Naturdata med Amternes kortlægning i 2004-05, og Miljøcentrenes kortlægning i perioden 2006-08 af Danmarks 254 udpegede habitatområder. Kalibreringen er gennemført af en arbejdsgruppe med deltagelse af embedsmænd og biologer fra By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet og forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Kalibreringen består i en tilpasning af systemets scoreværdier og vægte, således at de resulterende indeks for naturtilstand stemmer overens med de forventninger, arbejdsgruppen i enighed har haft til udvalgte arealers naturværdier. Desuden er der foretaget en nivellering af indeks, så de svarer til By- og Landskabsstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav til grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus. Hovedparten af naturtyperne er tidligere kalibreret, og med denne rapport er kun foretaget mindre justeringer i beregningen af artsindeks. For indlandsklitter og enekrat foreligger en helt ny kalibrering. Rapporten er resultatet af mange inspirerende og konstruktive diskussioner, og en stor tak skal rettes til de øvrige medlemmer af arbejdsgruppen for deres bidrag: Erik Buchwald, BLST, Haraldsgade Lisbeth B. Andersen, BLST, Haraldsgade Erik Vinther, BLST, MC-Odense Torben Ebbensgaard, BLST, MC-Ålborg Peter Leth, BLST, MC-Roskilde Lasse Werling, BLST, MC-Århus Foruden arbejdsgruppens medlemmer har systemet været forelagt en følgegruppe med deltagelse af interesseorganisationer og erhverv, der med stor interesse og engagement har fulgt udviklingen og kommenteret på resultaterne. Ingen andre end forfatterne er dog ansvarlige for eventuelle mangler og unøjagtigheder i rapporten. Sammenfatning Rapporten videreudvikler beregningsmetoderne til vurdering af naturtilstand i Habitatdirektivets lysåbne terrestriske naturtyper. Metoderne er anvendt på det samlede datasæt fra amternes kortlægningsmateriale fra 2004-05 og Miljøcentrenes videreførsel heraf i 2006-08, og dermed foreligger nu en samlet national vurdering af de kortlagte arealers naturtilstand efter ensartede og reproducerbare metoder. DMU-rapporten ”Vurdering af naturtilstand” (Fredshavn & Skov 2005) fremlagde principperne for et system til vurdering af naturtilstand i Habitatdirektivets naturtyper. I DMU-rapporten ”Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer” (Fredshavn & Ejrnæs 2007) er udviklet en beregningsmetode og de værdier beregningerne er foretaget udfra. Amterne og senere Miljøcentrene har i 2004-08 kortlagt Danmarks 254 udpegede habitatområder, afgrænset arealerne med habitatnaturtyper og indsamlet feltoplysninger om dels de 18 naturtyper, der indgår i det terrestriske naturtypeprogram, og dels Habitatdirektivets indlandsklittyper (2310, 2320 og 2330) samt enekrat (5130). Data er alle tilgængelige i Danmarks Naturdata (www.naturdata.dk). Disse data har dannet grundlag for en kalibrering af systemet, udført af en arbejdsgruppe med deltagelse af biologer og embedsmænd fra By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet og forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Kalibreringen består i en tilpasning af systemets scoreværdier og vægte, således at de resulterende indeks for naturtilstand stemmer overens med de forventninger, arbejdsgruppen i enighed har haft til udvalgte arealers naturværdier. Desuden er der foretaget en nivellering af indeks, så de svarer til By- og Landskabsstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav til grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus.

Strukturindekset beregnes som gennemsnittet af pointene for de vægtede strukturindikatorer. Til brug for vurderingen af habitatnaturtypernes strukturelle naturtilstand er udvalgt fem indikatorgrupper for struktur og funktion, som er fælles for alle naturtyperne:

1. Vegetationsstruktur 2) Hydrologi og kystsikring 3) Afgræsning/pleje 4) Påvirkning af jordbrugsdrift 5) Naturtypekarakteristiske strukturer. Inden for hver gruppe er knyttet en eller flere indikatorer, der registreres i felten. Hver indikator er opdelt i relativt grove kategorier, og registreringen foretages ved at afkrydse den kategori, der bedst svarer til naturtypens aktuelle tilstand. Arbejdsgruppen har tildelt point til hver af disse kategorier og vægtet de forskellige indikatorer, således at det samlede strukturindeks afspejler naturarealernes strukturelle naturtilstand. Artsindekset beregnes som et vægtet gennemsnit af artsscoreindekset og artsdiversitetsindekset. Begge indeks beregnes på grundlag af vegetationens artssammensætning i en dokumentationscirkel med radius 5 m, hvor centrum placeres i et homogent område, der er karakteristisk for naturtypen. For hver naturtype er arterne inddelt i hhv. bidragsarter, problemarter og nularter. Bidragsarterne bidrager med deres artspoint, der er en score mellem 1 og 7. Høje point tildeles arter, der er meget følsomme over for negative påvirkninger af naturtypen, hvorimod arter med lave point vil være mere eller mindre begunstigede af disse påvirkninger. Artsscoreindekset beregnes som gennemsnittet af arternes pointværdier, uanset hvor mange arter der indgår i artssammensætningen. Artsdiversitetsindekset beregnes som summen af arternes pointværdier justeret for naturtypens gennemsnitlige artsdiversitet. Problemarterne fremmes af en kraftig negativ påvirkning af naturtypen. I begge indeks har såvel problemarter som invasive arter pointværdien -1, medens nul-arterne, der er indførte og ikke-hjemmehørende arter, har pointværdien 0. Både strukturindekset og artsindekset har værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den bedste naturtilstand, og 0 er den dårligste. De to indeks vægtes sammen til et samlet naturtilstandsindeks, der beskriver habitatnaturtypens samlede naturtilstand. Et nyligt skadet areal vil have et ringe strukturindeks, men stadig et højt artsindeks, hvorimod et nyligt genoprettet areal ofte vil have et højt strukturindeks, men endnu et lavt artsindeks. Arealer, der gennem en lang årrække har været plejet optimalt og kun udsat for ringe påvirkninger, vil have et højt strukturindeks og et højt artsindeks. Tilsvarende vil arealer, der gennem en lang årrække har været under kraftig negativ påvirkning og manglende pleje, have et lavt strukturindeks og et lavt artsindeks. Naturtilstandsindeksets to underliggende indeks har således stor forklaringsværdi i sig selv, og denne information bør inddrages, når arealerne vurderes i en forvaltningssammenhæng.

1. Indledning Tilstandsvurderingssystemet omsætter dokumenteret viden og eksperterfaring om strukturelle og biologiske forhold i naturtyper og levesteder til målbare og objektive indikatorer, der kan bruges i karakteriseringen og forvaltningen af danske naturtyper. Naturtilstanden beskrives ved en række strukturelle indikatorer og ved forekomsten af karplanter i et cirkelformet dokumentationsfelt med radius 5 m. Disse indikatorer er valgt ud fra kriterier om målbarhed, reproducerbarhed, enkelhed og relevans. Naturtilstanden vurderes på en skala fra 0 til 1, opdelt i fem tilstandsklasser fra dårlig til høj naturtilstand, svarende til vandrammedirektivets fem økologiske tilstandsklasser. Udvælgelsen af relevante indikatorer og metoder til registrering af det konkrete datagrundlag for hhv. areal, struktur/funktion og arter er beskrevet i rapporten ”Vurdering af naturtilstand” (Fredshavn & Skov 2005). I DMU-rapport 599, 2. udgave (Fredshavn & Ejrnæs 2007) beskrives, hvorledes hhv. struktur - og artsindeks beregnes, og hvorledes de sammenvejes til et fælles naturtilstandsindeks. I denne rapport er denne metode udvidet til også at gælde enekrat og indlandsklitter, og der er foretaget en kalibrering på det samme datamateriale.

Alle indeks benytter referenceskalaen fra 0 og 1, hvor 1 er den bedst opnåelige tilstand. Derved bliver det muligt at skelne højere naturtilstande fra lavere naturtilstande i forhold til struktur- og artsindhold. Struktur- og artsindeks bærer hver især på værdifuld information om arealets naturtilstand og dets forventede udvikling. Strukturindekset karakteriserer de aktuelle påvirkninger af naturgrundlaget, så en forbedring heraf over tid giver muligheder for en forbedring af artsindholdet, hvorimod en forværring ofte vil medføre forværrede muligheder for artsindholdet. Artsindekset giver en indikation på, om naturtypens tilknyttede arter har formået at kolonisere området og overleve. Det afspejler derfor også den historiske udvikling. Der vil ofte være en forsinkelse eller inerti i artsindholdets respons på ændrede muligheder, både i positiv og negativ retning. Det tredje element, der bør vurderes i en samlet analyse af et areals naturtilstand, er dets størrelse og afgrænsning. Disse data anvendes ikke i værdisætningen, men indgår i stedet som faktuelle, supplerende oplysninger om arealet. Forvaltningsmæssigt er det vigtigt at holde oplysninger om arealernes størrelser adskilt fra oplysningerne om arealernes naturtilstand. Information om små og særligt værdifulde arealer med høj naturtilstand kan nemt blive overset, hvis oplysninger om arealets størrelse sammenvejes med naturtilstanden til et samlet indeks. I 2004 og 2005 har amterne indsamlet et omfattende datamateriale i forbindelse med kortlægningen af Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper. Dette materiale har dannet udgangspunkt for den udvikling og kalibrering af tilstandsvurderingssystemet, der her rapporteres. Tildelingen af indikatorværdier til strukturer og arter bygger i stort omfang på ekspertvurderinger. Disse vurderinger vil blive erstattet af mere objektive kriterier, efterhånden som analysen af indsamlede overvågningsdata fra NOVANA etablerer et mere udbygget vidensgrundlag. Feltdata er indsamlet systematisk og med en reproducerbar metode. Herved får vi en værdifuld indikation af de undersøgte områders naturtilstand. Man bør dog være opmærksom på, at der findes vigtige tilstandsparametre, som er vanskelige at vurdere i forbindelse med et kort besøg på en lokalitet, fx: – Eutrofiering. Man kan nogle gange konstatere, at et areal gødskes, men det er ofte ikke muligt at erkende eller kvantificere tidligere gødskning, nitratforurening af fremvældende vand eller omfanget af en eventuel luftbåren kvælstofdeposition. – Hydrologi. Tilstandsvurderingen baserer sig på et øjebliksbillede fra lokaliteten, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere lokalitetens hydrologiske variationer over året. Synlige dræn og grøfter kan registreres, men dette er sjældent nok til at beskrive hydrologien. – Naturlig dynamik. En række af vores naturtyper (fx strandenge og kystklitter) er afhængige af naturlig dynamik i form af kysterosion, vinderosion og periodiske oversvømmelser. Sådanne forstyrrelser er vanskelige at kvantificere ved et enkelt besøg.

Tilstandsvurderingen baseret på simple indikatorer giver et umiddelbart indtryk af de enkelte arealers konkrete tilstand og indsatsbehov. Det er således velegnet som datagrundlag i Natura 2000-planlægningen. En videre analyse, der skal afklare hvad årsagerne til et eutrofieringsproblem er, eller skal kunne forklare de hydrologiske forholds variation over året, kræver et mere indgående datagrundlag. NOVANA overvågningen af habitatnaturtyperne leverer mere detaljerede dataserier, og som overvågningsdata er de også velegnede til at se ændringer over tid, men da disse data er en statistisk, stikprøvebaseret dokumentation af naturtypens generelle vilkår på national eller biogeografisk niveau, er de ikke egnede til at forklare de konkrete forhold på en ikke-overvåget lokalitet. Det er derfor afgørende at kortlægningsdata og overvågningsdata supplerer hinanden, således at overvågningsdata på den ene side kan give mere klarhed over årsager og virkninger i de forhold man i agttager i kortlægningsdata, og kortlægningsdata på den anden side giver et præcist billede af den geografiske udbredelse af naturtyperne og de konkrete indsatsbehov på de enkelte lokaliteter. 2. Kalibreringsmetoden Udviklingen af tilstandsvurderingssystemet har haft to faser. Den første fase, rangeringen, har bestået i en sammenvejning af indikatorerne med henblik på at opnå en rangordning af de undersøgte arealer på en skala fra 0 til 1. Den anden fase, kalibreringen, har bestået i en fastlæggelse af niveauet for skalaens opdelinger i de fem tilstandsklasser. Rangeringen af arealerne består i at tilrette de strukturelle indikatorers scoreværdier og vægte samt artsscorerne i systemet således, at arealer, hvis struktur og funktion forekommer mest optimale, og hvis naturindhold vurderes at være højst, bliver placeret øverst og tættest på 1 i rangordningen på referenceskalaen fra 0 til 1. Tilsvarende skal arealer, der forekommer mest påvirkede og i dårligst naturtilstand, placeres nederst på samme skala. Et areal med et højere naturtilstandsindeks skal altså også fremstå som mindre påvirket af de faktorer, der er identificeret at have negativ indvirkning på naturtypens tilstand, og/eller dets naturindhold skal være højere end et andet areal med et lavere indeks. Skalaen er indrettet således, at alle arealer, der er identificeret som den pågældende naturtype, skal kunne karakteriseres ved deres naturtilstand med et indeks mellem 0 og 1. Intet areal kan have et indeks højere end 1, og tilsvarende er det heller ikke muligt at opnå værdier lavere end 0. Kalibreringen har bestået i en fastlæggelse af niveauerne for tilstandsklasserne. De fem tilstandsklasser er på forhånd defineret som lige store på referenceskalaen, og dermed har kalibreringen i praksis bestået i en fastlæggelse af grænsen mellem tilstandsklasserne II og III, svarende til værdien 0,6 på referenceskalaen. Denne grænse er vigtig i forhold til Skov- og Naturstyrelsens tolkning af Habitatdirektivets krav om gunstig bevaringsstatus. For at være i gunstig bevaringsstatus skal arealerne inden for naturtypens udbredelsesområde være stabile eller i fremgang, og de strukturer, der er nødvendige for at opretholde naturtypen, skal fortsat være til stede. Hvis naturtypens karakteristiske arter er til stede på arealet, skal deres overlevelse også være sikret. Arealer med en naturtilstand over 0,6 forventes at leve op til disse krav, hvis vel at mærke deres tilstand opretholdes inden for overskuelig fremtid.

Rangeringen er hovedsagligt foretaget af projektets arbejdsgruppe, mens kalibreringen af niveauet for gunstig og ugunstig naturtilstand ved denne første afprøvning af systemet er fastlagt med udgangspunkt i Skov- og Naturstyrelsens tolkning af Habitatdirektivets krav om grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus. Metodeudviklingen har været en iterativ proces, hvor der med udgangspunkt i DMU’s forslag til scoreværdier og vægte er foretaget en tilpasning naturtype for naturtype så struktur- og artsindeks giver den fagligt bedst mulige rangordning af arealerne efter deres biologiske tilstand, og således at de numeriske indeksværdier er i overensstemmelse med Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus. 3. Beregning af indeks for naturtilstand Strukturindeks De strukturelle indikatorer er enkle at observere visuelt, og et trænet øje kan hurtigt danne sig et overblik over såvel den aktuelle tilstand som de forhold, der trækker naturtilstanden i gunstig eller ugunstig retning. Ved feltobservationerne karakteriseres indikatorerne i en række kategorier. Under udarbejdelsen af indekset tildeles de forskellige kategorier point afhængig af, hvor forenelige netop denne tilstand er med naturtypen i gunstig bevaringstilstand (Søgaard m.fl. 2003). Desuden vægtes hver indikator i forhold til dens betydning for det samlede indeks ud fra en vurdering af, hvor vigtigt dette forhold er for den aktuelle naturtype. Pointtildeling til indikatorkategorierne Med udgangspunkt i de strukturelle indikatorer tildeles point til hver af de kategorier, indikatoren kan karakteriseres ved. Den maksimale pointværdi, en indikator kan antage, er 1, som tildeles den kategori, der beskriver indikatoren i sin mest optimale tilstand. Denne tilstand vil ikke være ens for de forskellige naturtyper. Således er en lysåben, tæt, lav urtevegetation optimal for nogle naturtyper, mens andre karakteriseres ved en meget åben, vegetationsløs bund præget af hyppige vindbrud eller skred og andre igen ved en høj, tætsluttende urtevegetation. De øvrige kategorier for indikatorerne tildeles lavere point mellem 0 og 1 afhængig af, hvor langt fra den optimale tilstand kategorien befinder sig. Ved pointtildelingen er der skelnet mellem en række hovedtyper af pointfordelinger afhængig af kårgradienternes og de strukturelle indikatorers optimum. I de endelige fordelinger er værdierne justeret i forhold til disse overordnede fordelinger; fx kan der i forhold til invasive arter blot være tale om én gunstig kategori (arealandel med invasive arter er 0 procent) og fire mere eller mindre ugunstige. For mange af vores naturtyper er vidensgrundlaget for at kunne tildele scorer i de forskellige kategorier endnu mangelfuldt, og her har processen taget udgangspunkt i beskrivelsen af kriterier for gunstig bevaringsstatus (Søgaard m.fl. 2003) efterfulgt af en kalibrering, hvor kendte lokaliteter med alment accepteret bevaringstilstand har dannet udgangspunkt for en iterativ tilpasning af scoreværdierne.

Vægtning af indikatorernes betydning Næste trin er at vurdere, hvilken betydning de enkelte indikatorer har for det samlede billede af naturtypens tilstand. Hydrologiske forhold, såsom afvanding og vandindvinding, kan være af afgørende betydning i fugtige kær- og mosetyper og uden betydning i tørre overdrevs- og klittyper. Indikatorerne vægtes efter deres betydning, og da de er opbygget i et niveaudelt system, foretages vægtningen på hvert hierarkisk niveau. Vægtene normaliseres, så summen af vægtene er 1. Vægten 0 betyder, at indikatoren ingen betydning får for det samlede indeks, mens vægten 1 betyder at indikatoren udgør hele det pågældende hierarkiske niveaus bidrag til strukturindekset. De fem overordnede indikatorgrupper for struktur og funktion er:

1. Vegetationsstruktur 2) Hydrologi og kystsikring 3) Afgræsning/pleje 4) Påvirkning af jordbrugsdrift 5) Naturtypekarakteristiske strukturer. Grupperne tildeles således vægte, der tilsammen giver 1. I de naturtyper, hvor de fem grupper indgår med lige stor vægt i strukturindekset, har de altså hver værdien 0,2. På tilsvarende vis vægtes indikatorerne inden for hver af indikatorgrupperne. I indikatorgruppen vegetationsstruktur indgår som indikatorer arealandelene af hhv.:
2. bar jord 2) lave urter 3) middelhøje urter 4) høje urter 5) dværgbuske 6) vedplanter 7) invasive arter. Hvis det eksempelvis vurderes, at indikatoren for dværgbuske betyder lige så meget for vegetationsstrukturen som de øvrige indikatorer tilsammen, tildeles arealandelen af dværgbuske værdien 0,5, og de resterende 0,5 fordeles på de tilbageværende seks indikatorer. Ligesom for pointenes vedkommende bør vægtene tildeles på et solidt datagrundlag, men i mangel heraf er vægttildelingen foretaget ud fra bedste ekspertskøn. Også her er det foregået med reference til fælles erfaringer fra udvalgte, kendte lokaliteter. Beregning af strukturindeks Det samlede strukturindeks fremkommer som den korrigerede sum af de vægtede pointværdier, idet den enkelte indikator vægtes dels med vægten på eget niveau og dels med vægten af de højereliggende niveauers andel af det samlede strukturindeks: S = (Σ ijk w k w j x ij )/ Σ jk w k w j hvor x ij er pointene af den i’te kategori for den j’te indikator og w j er vægten af den j’te indikator. Den j’te indikator er del af den k’te indikatorgruppe, og w k er vægten af denne gruppe i det samlede indeks. Hvis alle indikatorerne indgår i beregningen, vil den samlede sum af vægtene w k w j være 1. Indgår ikke alle indikatorer, fx fordi lokaliteten ikke er kystnær, og kystsikring dermed ikke er relevant, vil summen være lavere end 1, og nævneren korrigerer således strukturindekset, så kun de indikatorer, der tildeles en værdi, påvirker formlen. Artsindeks Artssammensætningen udgør et vigtigt grundlag for at kunne identificere de forskellige naturtyper, men artssammensætningen er også en værdifuld indikator for levevilkårene. I mange naturtyper er naturtilstanden stærkt afhængig af arealernes driftshistorie – har de været pløjet, gødsket, drænet, eller har der været lange perioder med græsningsophør? Sådanne oplysninger er vanskelige at dokumentere, men de afspejles i vegetationens sammensætning. De stedfaste eller lavmobile organismer såsom karplanter, laver, mosser, svampe og invertebrater er helt afhængige af de specifikke, lokale forhold, hvilket giver dem en høj udsagnskraft. Karplanterne udmærker sig, sammenlignet med de andre organismegrupper, ved at være lette at finde og identificere henover en lang feltsæson, og i de fleste naturtyper giver karplanterne meningsfuld indikation af tilstanden. Datagrundlaget for artsindekset er artsoplysninger om karplanterne fundet i dokumentationsfeltet på det registrerede areal. Dokumentationsfeltet er et homogent, cirkelformet område med radius 5 meter, hvor den kortlagte naturtype er i en karakteristisk udvikling under de givne forhold. Artssammensætninger er altså en dokumentation af, at naturtypen er til stede på arealet. Desuden kan der indgå supplerende informationer om arter uden for dokumentationscirklen, fx karakteristiske arter jf. fortolkningsmanualen, invasive arter, særligt sjældne arter m.m. Principielt er der ingen hindring for også at inddrage andre artsgrupper, herunder fugle, padder, sommerfugle, biller osv. i beregningen af et artsindeks. Blot kræver det, at der forinden er foretaget en pointtildeling til hver enkelt art. Alle arter, både flora- og faunaarter, der på denne måde er tildelt artspoint, kan indgå i beregningen af et artsindeks for det kortlagte areal. Benyttes de supplerende arter ikke til naturtilstandsberegningen, vil de alligevel kunne bidrage med information om arealet, fx i forbindelse med en vurdering af arealets forvaltningsbehov.

I det følgende er beskrevet principperne i beregningen af et floristisk artsindeks, der bygger på artsdata fra 5 m-cirklen. For hver naturtype er arterne forinden fordelt på tre kategorier: – Bidragarter: arter der naturligt hører til naturtypen, og hvis tilstedeværelse fortæller noget om de positive og negative påvirkninger, naturtypen udsættes for på arealet. I beregningerne indgår arterne med artsscorer mellem 1 og 7. – Problemarter: arter der normalt ikke eller kun sporadisk forekommer i naturtypen, og hvis tilstedeværelse indikerer en omfattende, uønsket, negativ påvirkning af naturtypen. I beregningerne indgår arterne med værdien -1. – Nularter: arter der normalt ikke optræder i naturtypen, og som derfor må opfattes som tilfældige gæster uden udsagnskraft. I beregningerne indgår arterne med værdien 0. Alle arter, der indgår i beregningerne, tildeles artspoint, også kaldet en artsscore, på en skala fra -1 til 7. Høje point tildeles arter, der indikerer en høj grad af upåvirkethed, og som dermed er sårbare over for negative påvirkninger, medens lave point tildeles arter, der er mere upåvirkede af eller direkte begunstigede af negative påvirkninger. Dyrkede arter, haveplanter og indslæbte arter tildeles artsscoren 0. I de naturtyper, hvor arterne optræder som problemarter, tildeles de værdien -1 uanset deres øvrige pointværdi. Alle invasive arter tildeles artsscoren -1 og tæller dermed som problemarter i alle naturtyper. Arterne har som udgangspunkt samme artsscore i alle naturtyper, på nær de naturtyper hvor de er opført som problemarter. For hver dokumentationscirkel kan der udregnes en gennemsnitlig og en summeret pointværdi for de arter, der bidrager til den pågældende naturtype, og på basis heraf udregnes hhv. et artsscoreindeks og et artsdiversitetsindeks. Det endelige artsindeks er en vægtet sum af disse to indeks. Alle indeks angives ved en værdi på referenceskalaen mellem 0 og 1. Bidragarter Til hver hovednaturtype udvælges de arter, der bidrager til beskrivelsen af naturtypens tilstand. Det vil som udgangspunkt være de arter, der er knyttet til naturtypen i gunstig tilstand, men en række af disse kan være generalister, som kan begunstiges af de første stadier i en negativ udvikling. Naturtyper findes aldrig snævert afgrænset i virkeligheden, men fremstår oftest som glidende overgange, dels i forhold til de omkringliggende naturtyper og dels i forhold til en naturlig succession over tid. Til brug for identifikation af naturtyperne er der behov for artslister, der er så snævre, at typerne kan afgrænses fra hinanden. Men artslister, der benyttes til beskrivelse af naturtilstanden, skal samtidig være så brede, at naturtypen i dens forskellige udtryksformer og overgange er dækket ind. Dette medfører et behov for også at medtage arter, der findes i andre beslægtede naturtyper, således at overgangssamfund ikke bliver nedvurderet. Hver af Habitatdirektivets naturtyper tilhører en overordnet hovednaturtype. Mange gange vil overgangsformer af habitatnaturtyperne være overgangsformer til beslægtede naturtyper inden for hovednaturtypen. Det kan derfor forventes, at arter fra de nærtstående naturtyper vil optræde på en given naturtypes arealer, uden at det i sig selv er udtryk for en ringere tilstand.

I vurderingen af, hvilke arter der skal indgå i beregningen af et artsindeks, indgår overvejelser om, hvor robust indekset skal være, og hvor meget misinformation der kan tolereres. Jo flere arter, der indgår, jo mere robust vil indekset være, forstået på den måde at uanset regionale forskelle og store variationer i naturtypens tilstand vil indekset kunne levere en værdi. En meget snæver liste af arter for hver naturtype, fx i form af udvalgte indikatorarter, vil betyde, at indekset bliver mere sårbart over for arealer med meget få arter, hvad enten det skyldes naturlig artsfattigdom eller spredningsmæssige årsager. Et indeks baseret på mange arter vil alt andet lige være mere robust end et indeks baseret på færre arter. På den anden side vil lister, der medtager mange arter fra en bred vifte af undernaturtyper og forskellige tilstandsniveauer ikke være i stand til at skelne mellem undertyperne eller naturlige successionsfaser. I mangel af et omfattende og dækkende datasæt, der kan relatere artsforekomsterne til forskellige grader af naturtilstand, er fordelingen af bidragarter og problemarter i de forskellige hovednaturtyper udarbejdet på grundlag af ekspertviden. Der kan efterfølgende være behov for at justere denne liste i forhold til de faktisk observerede fordelinger af arter. Problemarter En række arter er gode indikatorer for en begyndende eller længerevarende negativ påvirkning af naturtypen. Det kan være arter, der under normale omstændigheder ikke optræder i naturtypen, eller arter, der kun optræder sporadisk i naturtypens gunstige tilstandsformer. Det er altså arter, der er særlig fremmet af forstyrrelser og negative påvirkninger, men kun sjældent vil findes under gunstige betingelser. For alle naturtyperne gælder, at forekomsten af flere problemarter oftest er udtryk for en omfattende negativ påvirkning. En række af disse negative påvirkninger kan være vanskelige at erkende i de fysiske strukturer, herunder særligt eutrofiering og tidligere opdyrkning eller dræning. Arter, der netop er begunstiget af eutrofiering eller antropogene forstyrrelser i ellers naturligt næringsfattige og stabile naturtyper, vil således være værdifulde indikatorer for dette problem. I de naturligt kalkrige, og dermed ofte mere landbrugsmæssigt værdifulde naturtyper, fx kalkoverdrev, vil flere af disse problemarter kunne optræde sporadisk, også under gunstige betingelser, og derfor vil tilstedeværelse af en eller få problemarter normalt ikke indikere et massivt problem i disse naturtyper. Tildeling af artspoint Arterne tildeles point, der svarer til artens følsomhed over for forringelser af naturtilstanden. Lave point tildeles arter, der er tolerante eller ligefrem begunstiges af forringelser, mens høje point tildeles arter, der er følsomme over for forringelser, og som forsvinder, når forringelserne af tilstanden når et vist niveau. Arterne har gennem evolutionen tilpasset sig forskellige fundamentale levevilkår, hvilket giver sig udtryk i mere eller mindre specifikke krav til voksestedet. Typisk vil arterne have et bredere eller smallere optimum ved en bestemt økologisk tilstand langs med de vigtigste plantefordelende gradienter. Til de vigtigste gradienter hører fugtighed, saltholdighed, lystilgængelighed, temperatur, forstyrrelse næringsstoftilgængelighed og surhedsgrad. Langs med disse økologiske gradienter spalter Habitatdirektivets naturtyper ud. Samtidig er nogle af de økologiske kår under stærk påvirkning af menneskelige aktiviteter. De vigtigste af disse er næringsstofgradienten, forstyrrelsesgradienten og fugtighedsgradienten. Mens eutrofiering og ændret hydrologi påvirker gradienterne entydigt, kan forstyrrelsesgradienten påvirkes i begge retninger, fx med jordbearbejdning og pesticidsprøjtning (øget forstyrrelse) og græsningsophør (mindsket forstyrrelse). Nogle arter trives under relativt brede amplituder, mens andre stiller meget specifikke krav til voksestedet. Sjældne arter kan være sjældne af spredningshistoriske årsager, fordi de kun trives ved en sjælden naturlig kombination af levevilkår (fx lysåbent græsland på skrivekridt), eller fordi de er meget følsomme over for negative påvirkninger af naturtypen. Kun arter i den sidste kategori er gode indikatorer for naturtilstanden, og derfor er der ikke nødvendigvis en tæt relation mellem sjældenhed og indikatorværdi. Situationen i dag er, at hovedparten af naturarealerne er kraftigt påvirkede, og dræning, eutrofiering og manglende pleje har betydet en kraftig ensretning af de økologiske vilkår, så få, kraftigtvoksende høje urter og vedplanter vinder indpas på naturarealerne på bekostning af et stort flertal af nøjsomme, lavtvoksende arter (Elleman m.fl. 2001). I det danske, relativt intensivt udnyttede og påvirkede landskab vil arter, der er særligt følsomme over for forstyrrelser og dermed stiller høje krav til upåvirkethed, ofte være mere sjældne end de opportunistiske og forstyrrelsesbegunstigede arter. Der er dog mange afvigelser fra denne generelle regel, fx arter der kan trives under relativt forringede vilkår, men kun optræder i sjældne undertyper eller regionale udgaver af naturtypen. De vil på landsplan have lav hyppighed uden at være gode indikatorer for forringelser. Omvendt vil arter, der er vidt udbredt i mange varianter af naturtypen, men alligevel er meget følsomme over for forringelser, være gode indikatorer for god tilstand.

Alle karplante- og karsporeplantearterne tildeles artspoint mellem -1 og 7 efter nedenstående beskrivelse: 7 point: ekstrem følsom over for påvirkninger, der forringer naturtilstanden 6 point: meget følsom 5 point: følsom 4 point: lidt følsom 3 point: hverken følsom eller tolerant 2 point: noget tolerant 1 point: tolerant eller svagt begunstiget 0 point: ikke hjemmehørende i Danmark -1 point: invasiv art og/eller problemart begunstiget af forringet naturtilstand. Bilag 1 og 4 giver et overblik over hhv. bilagarternes pointtildeling og problemarter knyttet til de forskellige hovednaturtyper. Bilag 2 er en særlig liste over arter, der forventes at forekomme på højmosearealer (7110 og 7120). I oversigterne i kapitel 4 betegnes arter med artsscore 6 eller 7 som tostjernearter, angivet med , og arter med artsscore 4 eller 5 som stjernearter, angivet som . Bilagslisterne er udarbejdet på grundlag af ekspertviden, og der kan efterfølgende være behov for at justere denne tildeling ud fra en dokumenteret viden om sammenhængen mellem artsforekomster og naturtypernes fordeling på kvalitetsklasser. Det er ikke altid, at artssammensætningen er et godt udtryk for arealets aktuelle naturtilstand. Nogle flerårige planter kan overleve i mange år på steder, der ikke længere lever fuldt op til deres krav til voksested (økologisk inerti). De kan opfattes som relikter fra tidligere naturtilstande. Værdifulde arters tilstedeværelse på et areal under nedbrydning må derfor ikke tolkes som en tilfredsstillende naturtilstand, men som en mulighed for fortsat at bevare et værdifuldt artsindhold, hvis der gribes rettidigt ind og rettes op på forringelserne. At arealet er under forringelse vil ofte kunne ses på fraværet af de mest følsomme arter (højeste indikatorværdi) samt udbredt forekomst af problemarter. Mere mobile og kortlivede arter, fx fugle, invertebrater, padder, krybdyr og kortlivede plantearter, vil hurtigere forsvinde under forringede vilkår. Findes der nærtliggende, egnede voksesteder, vil disse arter ofte have mulighed for at overleve her og, efter en naturgenopretning af det ødelagte areal, have mulighed for atter at genindvandre. Men det forudsætter naturligvis at sådanne arealer findes inden for de pågældende arters spredningsafstande. Artsindekset bygger på en sammenvejning af en justeret middelscore for et areal og summen af scorer for et areal. Middelscoren siger noget om den gennemsnitlige følsomhed for de arter, som vokser på arealet, og den er derfor ikke afhængig af, om det er et areal med mange eller få arter. Dette er hensigtsmæssigt, idet mange af vore næringsfattige naturtyper er naturligt artsfattige. Artssummen afhænger både af arternes følsomhedsscorer og af antallet af arter på et areal. Under antagelse af at en forringelse af naturtilstanden ofte vil føre til, at artsrigdommen af naturtypens typiske arter falder (flere arter uddør end indvandrer), vil artssummen kunne opfange en sådan negativ udvikling. På grund af de store forskelle i artssummen mellem områder, som naturligt har forskellig artsrigdom, er artssummen særlig relevant i vurderingen af tilstandsudviklingen på et konkret areal over tid.

I forbindelse med kalibreringen af artsindekset er de tildelte pointværdier for de enkelte arter blevet justeret efter sammenligning med de gennemsnitlige middelscorer, som er opnået i de dokumentationscirkler, de er fundet i. I de tilfælde, hvor der har været en stor forskel mellem den tildelte pointværdi og middelscoren for de felter arterne optræder i, er artens pointværdi blevet justeret op eller ned. Som eksempel kan nævnes, at hvis en art har fået en relativ lav pointværdi, men gennemsnitligt er blevet fundet i relativt højt scorende dokumentationscirkler, altså sammen med arter, der ellers er udtryk for lav påvirkningsgrad, er artens pointværdi opjusteret og vice versa. Ved samme lejlighed blev det også analyseret, om arternes pointværdi var afhængig af, hvilken naturtype de optrådte i. Af alle arterne på artslisten var der kun behov for at justere 107 arter og heraf kun 12 med 2 point. Analysen viste også, at arternes indikatorværdi kun varierede lidt mellem de forskellige naturtyper, de forekom i. Det forekommer altså velunderbygget at benytte samme pointværdi på tværs af naturtyperne for de arter, der optræder i flere hovednaturtyper. Middelscore Middelscoren er den gennemsnitlige pointværdi af dokumentationscirklens arter: bilagarter, nularter og problemarter. Problemarterne indgår med pointværdien -1 uanset deres pointværdi i andre naturtyper. En lav middelscore er udtryk for, at arealet er relativt kraftigt påvirket af negative forstyrrelser, og en høj middelscore er udtryk for, at arealet ikke eller kun i meget ringe grad er påvirket. Middelscoren er ikke afhængig af diversiteten eller antallet af arter i 5 m-cirklen, men afspejler alene arternes respons på naturtilstanden og dermed påvirkningsgraden på arealet. I Tabel 1 er for hver habitatnaturtype vist de gennemsnitlige middelscorer beregnet ud fra arternes forekomst i kortlægningsdatasættet. Artssummen Artssummen er summen af alle arternes pointværdier. Da en given artssum både kan opnås med få arter med høj pointværdi og med flere arter med en lavere pointværdi, er artssummen ikke et lige så entydigt udtryk som middelscoren for påvirkningsgraden på arealet. På den anden side kombineres informationen om arealets diversitet af naturligt hjemmehørende arter og deres afspejling af arealets påvirkninger i ét indeks. Arealer med en stor diversitet og mange højtscorende arter giver således en meget høj artssum, og arealer med kun få bidragsarter, der alle har en relativ lav pointværdi, vil kun opnå en meget lav artssum. Tabel 1. Gennemsnitlig justeret middelscore for habitatnaturtyperne. De med mærkede naturtyper er prioriterede i Habitatdirektivet. Habitatnaturtype Gennemsnitlig middelscore Gennemsnitligt artsantal 1330 Strandeng 3,31 14,3 1340 Indlandssalteng 3,22 12,5 2130 Grå/grøn klit 3,54 14,6 2140 Klithede 3,73 9,6 2190 Klitlavning 3,75 13,9 2250 Enebærklit 3,37 13,6 2310 Visse-indlandsklit 3,56 10,9 2320 Revling-indlandsklit 3,31 8,9 2330 Græs-indlandsklit 3,61 9,4 4010 Våd hede 3,50 10,0 4030 Tør hede 3,36 10,1 5130 Enekrat 3,22 16,7 6120 Tørt kalksandsoverdrev 3,48 29,9 6210 ()Kalkoverdrev 3,03 31,1 6230 Surt overdrev 3,25 23,0 6410 Tidvis våd eng 3,22 19,0 7110 Højmose 3,55 9,4 7120 Nedbrudt højmose 2,27 7,8 7140 Hængesæk 3,62 14,0 7150 Tørvelavning 4,34 10,6 7210 Avneknippemose 3,42 13,8 7220 Kildevæld 2,92 22,2 7230 Rigkær 3,14 27,3

Beregning af artsscoreindeks Artsscoreindekset omsætter middelscoren, der normalt antager værdier mellem 0 og 7, til en værdi mellem 0 og 1 på referenceskalaen. Middelscoren har en tilnærmet normalfordeling omkring naturtypens gennemsnitlige værdi. Den gennemsnitlige middelscore vil være højere i de naturligt næringsfattige og upåvirkede naturtyper, fx klitter og højmoser, og lavere i de naturligt mere produktive og mere landbrugspåvirkede naturtyper, fx kalkoverdrev og rigkær. Benyttes en lineær transformation af middelscoren til et artsscoreindeks, vil der være en stærk overrepræsentation i de to eller tre midterste tilstandsgrupper og næsten ingen arealer i tilstandsklasse 1 og 5. En mere jævn fordeling af arealerne i alle fem tilstandsklasser kræver derfor en mere sigmoid omsætningsfunktion, der samler de højeste og laveste værdier i de to yderklasser og til gengæld spreder midterfeltet mere ud. Som omsætningsfunktion er benyttet en funktion af typen: A s = 1/(1+exp e ( m a ) exp e (1,60(1- m ))) hvor A s er artsscoreindekset, m er middelscoren for det konkrete areal, og m a er den gennemsnitlige værdi af alle naturtypens middelscorer. exp e er den naturlige exponentialfunktion. For en naturtype med en gennemsnitlig middelscore på 2,5 er omsætningsfunktionens forløb vist i Figur 1. Figur 1. Den sigmoide omsætningsfunktion, der omregner middelscoren med værdier mellem 0 og 7 til et artsscoreindeks med værdier mellem 0 og 1. Funktionens forløb afhænger af naturtypens gennemsnitlige middelscore (her vist for m a =2,5). Beregning af artsdiversitetsindeks Artsdiversitetsindekset omsætter artssummen til et indeks mellem 0 og 1 på referenceskalaen. Artssummen antager værdier fra 0 og typisk op til 20-100 for de artsrige naturtyper. Fordelingen er meget skæv med en Poisson-lignende fordeling med en koncentration af mange relativt lave værdier og kun få høje værdier. En direkte og lineær transformation ville derfor medføre en koncentration i de allerlaveste tilstandsklasser og kun meget få i de bedre tilstandsklasser. Der er derfor valgt en exponentielt aftagende og asymptotisk omsætningsfunktion: A d = ( a b /a t )(1-(1/exp e ( s/d ))) hvor A d er artsdiversitetsindekset, s er artssummen for det konkrete areal, og d er en diversitetsparameter, der afhænger af naturtypens gennemsnitlige artsindhold. a b /a t er den relative andel af bidragarter ( a b ) i forhold til det totale antal arter (bidrag-, nul- og problemarter) i dokumentationscirklen ( a t ). d -parameteren beregnes som en funktion af naturtypens gennemsnitlige middelscore ( m a ) multipliceret med det gennemsnitlige antal arter i dokumentationscirklen for naturtypen ( n a ) d = 0,8 m a n a Artssummen afspejler dels arternes følsomhed over for påvirkninger, men selvfølgelig også antallet af arter i cirklen. Derfor vil artsfattige naturtyper opnå mindre artssum end artsrige naturtyper, uden at det dermed er udtryk for, at de artsrige naturtyper har højere naturkvalitet. d -parameteren kompenserer for den naturlige forskel i artsdiversitet mellem naturtyperne, idet d -parameteren er en funktion af naturtypens gennemsnitlige artsantal.

For to naturtyper, begge med en gennemsnitlig justeret middelscore på 2,5 og et gennemsnitligt antal bidragsarter på hhv. 10 og 25 i dokumentationscirklen, og dermed d-værdier på hhv. 20 og 50, er omsætningsfunktionen fra artssum til artsdiversitetsindeks vist i Figur 2. Figur 2. Omsætningsfunktionen, der omregner artssummen med værdier mellem 0 og typisk 20-100 til et artsdiversitetsindeks med værdier mellem 0 og 1. Omsætningsfunktionen er vist for to naturtyper med gennemsnitligt artsantal på hhv. 10 (blå) og 25 (rød) i dokumentationscirklen. d -parameteren angiver med andre ord den artssum, der svarer til grænsen mellem moderat og god naturtilstand, idet en artssum, der antager værdien lig d, medfører at artsdiversitetsindekset bliver ca. 0,6 svarende til grænsen mellem naturtilstandsklasse 2 og 3. Beregning af artsindeks Artsindekset A defineres som den vægtede middelværdi af artsscoreindeks og artsdiversitetsindeks. Artsscoreindekset vægtes 0,75 og artsdiversitetsindekset 0,25 i denne beregning. A = 0,75 A s + 0,25 A d Naturtilstandsindeks Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for naturtilstanden på arealet. I beregningen benyttes et forsigtighedsprincip, hvor det laveste indeks vægtes højest. Et højt strukturindeks får således vanskeligere ved at skjule, at der fortsat er en meget ringe artssammensætning på arealet. Omvendt må en god artssammensætning ikke forhindre, at der i tide opdages et problem med de strukturelle indikatorer, således at det gode naturindhold på arealet også i fremtiden kan vedligeholdes. Det laveste af de to indeks tillægges derfor vægten 0,6 og det højeste indeks vægten 0,4 i beregningen af naturtilstandsindekset N . Hvis S større end A : N = 0,4 S + 0,6 A Hvis S mindre end A : N = 0,6 S + 0,4 A Beregningerne af struktur-, arts- og naturtilstandsindeks foretages vha. beregningsværktøjet TILDA (TILstandsvurdering af DAnske naturtyper), udviklet af DMU, på baggrund af udtræk direkte fra Danmarks Naturdata. Miljøcentrene har tastet data fra kortlægningen 06-08 direkte ind i Danmarks Naturdata. Resultaterne fra kortlægningen af danske habitatnaturtyper i de udpegede habitatområder har dannet grundlag for en kalibrering af tilstandsvurderingsmetoden. I det følgende kapitel gives en kort beskrivelse af de strukturelle forhold, der kendetegner habitatnaturtyperne, og dermed baggrunden for tildelingen af de viste scoreværdier og vægte. De arealmæssige forhold og de resulterende struktur- og artsindeks og dermed naturtilstandsindeks er vist, og desuden er naturtyperne karakteriseret ved deres middelscore, artsantal og antal problemarter. 4. Naturtilstand i danske habitatnaturtyper Naturtilstand på kystklinter, stenstrand og strandeng Tanglinier og opskyl på den ubeskyttede stenstrand giver mulighed for plantesamfund med både enårige og flerårige arter tilpasset urolig, næringsrig bund, hvoraf mange også kan genfindes på de dyrkede marker som ukrudtsarter. På de stejle klinter og klipper ganske nær havet, præget af saltpåvirkning og naturlige forstyrrelser, findes forskellige plantesamfund, der kan variere en del afhængig af jordbund og eksponeringsgrad. På de mere beskyttede strandengskyster findes ofte en stærk zonering, skabt af de tidvise oversvømmelser med saltvand, hvor de yderste zoner er domineret af enårig strandengsvegetation og vadegræssamfund, og længere inde findes den egentlige strandeng. Hvor der forekommer salt grundvand på indlandslokaliteter, fx i forbindelse med kilder over salthorster, findes den sjældne indlandssalteng.

På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark: 1210 Strandvolde med enårig vegetation 1220 Strandvolde med flerårig vegetation 1230 Kystklinter/klipper 1310 Enårig strandengsvegetation 1320 Vadegræssamfund 1330 Strandeng 1340 Indlandssalteng. De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med er angivet Habitatdirektivets prioriterede typer. Vegetationsstruktur Strandvoldene, de yderste, stærkt saltpåvirkede strandenge og vadegræssamfundene har en stor andel af vegetationsløse partier. Den egentlige strandeng og indlandssaltengene har mere sluttet vegetation, men indeholder også ”saltpander” domineret af enårige plantearter. Afgræssede strandenge har en lav vegetation domineret af græsser og siv (harril). Vegetationen er opdelt i forskellige zoneringer bestemt af jordbundens salt- og vandindhold. I den ugræssede form udvikler de våde dele af strandengen sig til strandsumpe med især tagrør og strand-kogleaks. På kystklinterne kan vegetationsstrukturen være meget variabel. Vedplanter og dværgbuske optræder især i form af lave, vindtolerante buske/træer på klinterne. Invasive arter, især rynket rose, kan udgøre et stort problem, navnlig på strandvoldene. Tabel 2. Indikatorerne for vegetationsstruktur i strandenge og saltenge. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 1330 1340 Uden vegetationsdække 0-5% 100 100 5-10% 60 75 10-30% 30 60 30-75% 10 10 75-100% 0 0 Græs/urteveg. under 15 cm 0-5% 0 0 5-10% 10 40 10-30% 30 60 30-75% 60 80 75-100% 100 100 Græs/urtevegetation 15-50 cm 0-5% 80 80 5-10% 100 100 10-30% 60 60 30-75% 30 40 75-100% 0 0 Græs/urtevegetation over 50 cm 0-5% 80 80 5-10% 100 100 10-30% 60 60 30-75% 30 40 75-100% 0 0 Dværgbuske 0-5% 100 100 5-10% 60 60 10-30% 30 30 30-75% 10 10 75-100% 0 0 Vedplanter (kronedække) 0% 100 100 1-10% 60 60 10-25% 30 30 25-50% 10 10 50-100% 0 0 Forekomst af invasive arter 0% 100 100 1-10% 40 40 10-25% 20 20 25-50% 10 10 50-100% 0 0 Hydrologi Afvanding, bl.a. i form af grøfter, kan have stor betydning for udtørringen af især de højereliggende strandenge, men kan samtidig også være en forudsætning for at afgræsse arealerne. Vandløb har betydning for påvirkningen med ferskvand på strandengen, men for alle naturtyperne på nær indlandstypen 1340 gælder, at kystnærheden og de naturlige påvirkninger fra tidevandet er afgørende for zoneringen i naturtyperne. Diger og kystsikring vil dæmpe den naturlige zonering og undertrykke strandengspræget. Tabel 3. Indikatorerne for hydrologi i strandenge og saltenge. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 1330 1340 Afvanding og vandindvinding forekommer ikke 100 100 ingen vegetationsændringer 60 80 sommerudtørring 30 30 udbredt tørlægning 10 10 fuldstændig tørlægning 0 0 Vandløb uden indgreb 100 100 sparsomt regulerede 60 75 delvist regulerede 30 50 omfattende regulering 10 25 alle vandløb rørlagte 0 0 Kystsikring ingen kystsikring 100 100 m. zonering og dynamik 60 60 hæmmet zonering og dynamik 30 30 ringe zonering og dynamik 10 10 ingen zonering eller dynamik 0 0

Landbrugspåvirkning Landbrugspåvirkningen har sjældent betydning for strandvoldene, hvorimod eutrofieringen og til dels afdrift af sprøjtemidler fra de højereliggende, dyrkede landbrugsarealer kan have en stærk negativ påvirkning på kystklinterne. Strandengene i deres artsrige, lavtvoksende form er helt afhængig af en passende afgræsning, og forekommer der jævnlig gødskning af arealerne, påvirkes artsrigdommen stærkt negativt. Tabel 4. Indikatorerne for landbrugspåvirkning i strandenge og saltenge. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 1330 1340 Græsning/høslæt 0-5% 0 0 5-10% 10 10 10-30% 30 30 30-75% 60 60 75-100% 100 100 Gødskning el. sprøjteskader 0% 100 100 1-10% 40 40 10-25% 20 20 25-50% 10 10 50-100% 0 0 Naturtypekarakteristiske strukturer Strandengen er afhængig af den konstante dynamik, som tidevandet og saltpåvirkningen skaber, og det er afgørende for opretholdelse af den græssede strandeng, at typen bevares lysåben. Tilgroning og kystsikring er de største trusler for disse samfund. Tabel 5. Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer i strandenge og saltenge. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 1330 1340 Positive strukturer udbredt/veludviklet 100 100 spredt/rudimentær 50 50 ikke til stede 0 0 Negative strukturer udbredt/veludviklet 0 0 spredt/rudimentær 50 50 ikke til stede 100 100 Tabel 6. Betydningsfordeling af indikatorerne i strandenge og saltenge. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur. Habitattype 1330 1340 Vegetationsstruktur 25 30 bar jord 10 10 lave urter 20 20 middel urter 20 20 høje urter 20 20 dværgbuske 0 0 vedplanter 5 5 invasive planter 25 25 Hydrologi 30 25 afvanding 30 75 vandløb 5 25 kystsikring 65 0 Landbrugspåvirkninger 15 15 afgræsning 75 50 eutrofiering 25 50 Naturtypekarakteristiske strukturer 30 30 positive strukturer 60 10 negative strukturer 40 90 Resultatet af kortlægningen af naturtilstand af kystzonen Figur 3 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen. Indlandssaltenge er sjældne i Danmark, og fordelingen repræsenterer derfor kun ganske få områder og små arealer. Strandengsarealet er derimod meget stort og middelstørrelsen af arealerne er generelt store. Mere end to tredjedele af arealet er i gunstig naturtilstand (tilstandsklasse 1 og 2). Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 8) viser, at det primært er græs/urtevegetationens højdefordeling, andelen med afgræsning og tilstedeværelsen af negative og fraværet af positive naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket ned i det gennemsnitlige strukturindeks. Figur 3. Procentvis fordeling af kortlagte arealer med strandenge og indlandssaltenge på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den laveste.

Der er i gennemsnit fundet godt 14 arter i dokumentationscirklerne. Middelscoren er ganske høj, og der er generelt fundet et relativt lavt antal problemarter, flest på indlandssaltengene. Tabel 7. Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter i saltenge. Habitattype 1330 1340 kortlagt areal i ha 29241 14 antal kortlagte arealer 1733 14 middel arealstørrelse i ha 16,87 0,99 naturtilstandsindeks 0,59 0,53 strukturindeks 0,62 0,55 artsindeks 0,61 0,57 middelscore 3,31 3,22 antal arter i 5 m cirkel 14,27 12,50 antal problemarter 0,41 0,83 antal stjernearter 6,74 5,33 antal tostjernearter 0,30 0,17 Tabel 8. Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne i saltenge, hvor 100 er den optimale score på alle arealer. Jo lavere score, jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været. Scoreværdierne vægtes med betydningen i Tabel 6 i beregningen af strukturindekset. Habitattype 1330 1340 Vegetationsstruktur Bar jord 0,90 0,92 lave urter 0,37 0,73 middel urter 0,54 0,67 høje urter 0,52 0,63 dværgbuske 1,00 1,00 vedplanter 0,88 0,87 invasive planter 0,86 1,00 Hydrologi afvanding 0,70 0,90 vandløb 0,58 - kystsikring 0,81 - Landbrugspåvirkninger afgræsning 0,49 0,77 gødskning 0,77 0,43 Naturtypekarakteristiske strukturer positive strukturer 0,55 0,00 negative strukturer 0,46 0,58 Naturtilstand i kystklitter Langs ubeskyttede kyster, der i særlig grad er udsat for havets og vindens påvirkning, foregår en omfattende materialetransport af det opskyllede havsand ind over land, hvorved sandklitterne dannes. En del materiale returneres, når klitterne nedbrydes og skyller ud i havet igen. Yderst langs havet dannes forklitten og den hvide klit. Længere inde sker der en langsom tilgroning og udvaskning, hvorved den grå klit dannes. Hvor sandet har et højt kalkindhold fra muslingeskaller, kan den artsrige grønne klit dannes. En yderligere udvaskning giver mulighed for dominans af dværgbuske, hvorved klitheden dannes. Naturlig tilgroning af klitterne med forskellige hjemmehørende vedplanter giver anledning til særlige plantesamfund. På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark: 2110 Forklit 2120 Hvid klit 2130 Grå/grøn klit 2140 Klithede 2160 Havtornklit 2170 Grårisklit 2190 Klitlavning 2250 Enebærklit. De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med er angivet Habitatdirektivets prioriterede typer. Desuden findes en særlig træbevokset klittype, 2180, skovklit, der omtales i forbindelse med skovnaturtyperne. Vegetationsstruktur De første stadier i klitdannelsen, forklitten og den hvide klit, har et sparsomt, spredt plantedække af særligt modstandsdygtige græsser (hovedsagligt hjælme og marehalm) og lave urter. I den grå klit er vegetationen mere lukket og kan i den grønne klit blive ganske frodig, artsrig og tæt. Vegetationen er meget variabel og består fortrinsvis af lave græsser og urter, ofte med mange mosser og laver, stedvist med partier af høje græsser og urter. Klitheden er karakteriseret ved en mere udvasket og stabil bund, der domineres af dværgbuske, og hvor klitterne gror til med hjemmehørende vedplanter, dannes havtorn- og grårisklit og den prioriterede naturtype enebærklit. I lavninger i de mere stabile områder dannes de mere eller mindre fugtige klitlavninger, hvor vegetationsstrukturen kan variere fra lav urte- og halvgræsvegetation til egentlig rørsump.

Hydrologi I klitlavningerne trives de fugtighedskrævende arter, og her vil grøftning og dræning have stærk negativ effekt. Vandløb forekommer i klitområder, men er sjældent afgørende for dannelsen og udviklingen af kystklitter. Kystsikring er den vigtigste hydrologiske faktor i kystklitterne, da den kan hindre den naturlige dynamik, klitterne er så afhængige af. Klittilplantning, især med fremmede arter, kan både medføre en unaturlig udvikling af klitterne og give anledning til en udbredt floraforurening med bl.a. invasive arter. Landbrugspåvirkning Ekstensiv fåre- og kreaturgræsning har tidligere holdt vegetationen lav og åben, særligt i den frodige grønne klit. De mere næringsfattige og udvaskede klitsamfund, særligt grå klit og klithede, er meget følsomme over for eutrofiering, der skader mos- og lavforekomsterne og øger tilgroning med græsser og vedplanter. Naturtypekarakteristiske strukturer Øget næringstilførsel, kystsikring, sandflugtsdæmpning og ophørt afgræsning har medført, at tilgroning, særligt med udplantede sandflugtsarter, generelt er en af de største trusler for disse samfund. Tabel 9. Indikatorerne for vegetationsstruktur i klitter. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 2130 2140 2190 2250 Uden vegetationsdække 0-5% 80 100 80 80 5-10% 100 60 100 100 10-30% 60 30 60 60 30-75% 30 10 30 30 75-100% 0 0 0 0 Græs/urtevegetation under 15 cm 0-5% 0 30 30 30 5-10% 30 60 60 60 10-30% 60 100 100 100 30-75% 100 60 60 60 75-100% 80 30 30 30 Græs/urtevegetation 15-50 cm 0-5% 80 30 30 80 5-10% 100 60 60 100 10-30% 60 100 100 60 30-75% 30 60 60 30 75-100% 0 30 30 0 Græs/urtevegetation over 50 cm 0-5% 80 80 100 80 5-10% 100 100 60 100 10-30% 60 60 30 60 30-75% 30 30 10 30 75-100% 0 0 0 0 Dværgbuske 0-5% 80 0 80 30 5-10% 100 10 100 60 10-30% 60 30 60 100 30-75% 30 60 30 60 75-100% 0 100 0 30 Vedplanter (kronedække) 0% 100 80 100 0 1-10% 60 100 60 30 10-25% 30 60 30 60 25-50% 10 30 10 100 50-100% 0 0 0 80 Forekomst af invasive arter 0% 100 100 100 100 1-10% 40 40 40 40 10-25% 20 20 20 20 25-50% 10 10 10 10 50-100% 0 0 0 0 Tabel 10. Indikatorerne for hydrologi i klitter. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 2130 2140 2190 2250 Afvanding og vandindvinding forekommer ikke 100 100 100 100 ingen vegetationsændringer 60 60 60 60 sommerudtørring 30 30 30 30 udbredt tørlægning 10 10 10 10 fuldstændig tørlægning 0 0 0 0 Vandløb uden indgreb 100 100 100 100 sparsomt regulerede 60 60 60 60 delvist regulerede 30 30 30 30 omfattende regulering 10 10 10 10 alle vandløb rørlagte 0 0 0 0 Kystsikring ingen kystsikring 100 100 100 100 m. zonering og dynamik 60 60 60 60 hæmmet zonering og dynamik 30 30 30 30 ringe zonering og dynamik 10 10 10 10 ingen zonering eller dynamik 0 0 0 0 Tabel 11. Indikatorerne for landbrugspåvirkning i klitter. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 2130 2140 2190 2250 Græsning/høslæt 0-5% 0 0 0 0 5-10% 10 10 10 10 10-30% 30 30 30 30 30-75% 60 60 60 60 75-100% 100 100 100 100 Gødskning el. sprøjteskader 0% 100 100 100 100 1-10% 40 40 40 40 10-25% 20 20 20 20 25-50% 10 10 10 10 50-100% 0 0 0 0 Tabel 12. Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer i klitter. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 2130 2140 2190 2250 Positive strukturer udbredt/veludviklet 100 100 100 100 spredt/rudimentær 50 50 50 50 ikke til stede 0 0 0 0 Negative strukturer udbredt/veludviklet 0 0 0 0 spredt/rudimentær 50 50 50 50 ikke til stede 100 100 100 100 Tabel 13. Betydningsfordeling af indikatorerne i klitter. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur. Habitattype 2130 2140 2190 2250 Vegetationsstruktur 40 40 30 30 bar jord 5 5 0 5 lave urter 5 5 0 5 middel urter 10 5 0 10 høje urter 10 5 0 10 dværgbuske 10 20 10 30 vedplanter 20 30 45 20 invasive planter 40 30 45 20 100 100 Hydrologi 15 10 30 20 afvanding 30 50 50 10 kystsikring 60 50 20 80 100 100 Landbrugspåvirkninger 15 20 10 20 afgræsning 50 50 50 50 gødskning 50 50 50 50 100 100 Naturtypekarakteristiske strukturer 30 30 30 30 positive strukturer 50 50 50 50 negative strukturer 50 50 50 50 Figur 4. Procentvis fordeling af kortlagte arealer med strandklitter på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den laveste.

Resultatet af kortlægningen af naturtilstand af kystklitterne Figur 4 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen. Klitarealerne er generelt ganske store, og på nær enebærhederne består de af relativt store arealenheder. Generelt er der en god naturtilstand i klitterne, idet mere end tre fjerdedele er i gunstig tilstand (tilstandsklasse 1 og 2). Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 15) viser, at det er andelen med afgræsning og pleje, urte- og græsvegetations højdefordeling samt forekomsten af invasive arter og vedplanter, der har trukket ned i det gennemsnitlige strukturindeks. Der er i gennemsnit fundet mellem 9 og 14 arter i dokumentationscirklerne. Middelscoren er generelt høj, og der er kun fundet få problemarter. Tabel 14. Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter i kystklitterne. Habitattype 2130 2140 2190 2250 kortlagt areal i ha 9281 13748 4286 229 antal kortlagte arealer 1256 1295 720 64 middel arealstørrelse i ha. 7,39 10,62 5,95 3,58 naturtilstandsindeks 0,63 0,67 0,63 0,63 strukturindeks 0,66 0,71 0,65 0,67 artsindeks 0,63 0,66 0,64 0,61 middelscore 3,54 3,73 3,75 3,37 antal arter i 5 m cirkel 14,64 9,65 13,89 13,56 antal problemarter 0,49 0,28 0,35 0,61 antal stjernearter 7,41 6,12 7,47 6,56 antal tostjernearter 0,77 0,43 1,26 0,39 Tabel 15. Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne i kystklitterne, hvor 100 er den optimale score på alle arealer. Jo lavere score, jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været. Scoreværdierne vægtes med betydningen i Tabel 13 i beregningen af strukturindekset. Habitattype 2130 2140 2190 2250 Vegetationsstruktur bar jord 0,84 0,94 0,82 0,80 lave urter 0,61 0,46 0,55 0,54 middel urter 0,50 0,48 0,63 0,68 høje urter 0,81 0,80 0,49 0,77 dværgbuske 0,79 0,86 0,79 0,65 vedplanter 0,71 0,88 0,65 0,67 invasive planter 0,65 0,62 0,79 0,73 Hydrologi afvanding 0,99 0,89 0,74 0,92 vandløb 0,95 0,98 0,87 0,60 kystsikring 0,85 0,83 0,84 0,97 Landbrugspåvirkninger afgræsning 0,17 0,12 0,14 0,23 gødskning 0,86 0,89 0,93 0,97 Naturtypekarakteristiske strukturer positive strukturer 0,68 0,75 0,63 0,73 negative strukturer 0,60 0,75 0,51 0,60 Naturtilstand på indlandsklitter, heder og krat Indlandsklitter er indenlandske flyvesandsforekomster. Sandbunden er ofte meget tør, varm og kraftigt udvasket. Naturtyperne har begrænset udbredelse og hører således til nogle af vores mest tørre, næringsfattige og sure lokaliteter. Heder findes mere udbredt på sandede, næringsfattige jorde med typisk mordannelse, der ikke kan henføres til flyvesandslag. Vegetationen er domineret af lyngagtige dværgbuske og ofte med mange mosser og laver. Hederne er afhængig af en dynamisk pleje i form af afgræsning, afbrænding, tørveskrælning eller slæt, der vedligeholder lyngvegetationen, da de ellers naturligt gror til og omdannes til næringsfattige skovtyper. Skrænter, overdrev og heder, hvor der sker tilgroning med enekrat, opfattes i Habitatdirektivet som en selvstændig naturtype (5130).

På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark: 2310 Visse-indlandsklit 2320 Revling-indlandsklit 2330 Græs-indlandsklit 4010 Våd hede 4030 Tør hede 5130 Enekrat. De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med er angivet Habitatdirektivets prioriterede typer. Vegetationsstruktur Græs-indlandsklit har et spredt græs- og urtedække med åbne sandpartier og mange énårige arter. Enekrat har heller ikke altid dværgbuske, men på de øvrige indlandsklitter og heder domineres plantedækket af dværgbuske. Forekomsten af visse og revling karakteriserer de to indlandsklitter, og på den våde hede er der et stort indslag af klokkelyng og mosebølle. Hedelyng, revling, blåbær, hede-melbærris, arter af visse og tyttebær findes mest udbredt i de tørre heder og de dværgbuskdominerede indlandsklitter. Også krybende pil bidrager til dværgbuskene. Det tætte vegetationsdække består desuden af flere græs- og halvgræsarter samt lave urter. Luftbåren ammoniakdeposition medfører ofte en forskydning af artssammensætningen til fordel for græsserne, bl.a. bølget bunke og blåtop. På de fleste heder er det nødvendigt at holde tilgroning med bl.a. træer nede ved græsning, kontrolleret afbrænding eller tørveskrælning. Ene bliver kun i ringe grad afgræsset og fremmes derfor ved græsning, hvorved der kan udvikles enekrat. Græsningsophør og utilstrækkelig pleje fremmer tilgroning med hjemmehørende arter som eg, birk og røn, men ofte også med forskellige indførte nåletræer. Hydrologi Den våde hede findes i lavninger, så udtørring som følge af grøftning, afvanding og ikke mindst vandindvinding vil ofte medføre en udbredelse af den tørre hede på bekostning af den våde hede. Vandløb forekommer på hederne, og uhensigtsmæssig vedligeholdelse kan have samme udtørrende effekt på de omgivende arealer som grøftning og afvanding og dermed være en trussel mod de våde hedepartier. Ingen af typerne er påvirket af kystsikring. Tabel 16. Indikatorerne for vegetationsstruktur på indlandsklitter og heder. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 2310 2320 2330 4010 4030 5130 Uden vegetationsdække 0-5% 70 70 50 80 100 100 5-10% 100 100 100 100 60 60 10-30% 60 60 80 60 30 30 30-75% 10 10 50 30 10 10 75-100% 0 0 0 0 0 0 Græs/urtevegetation under 15 cm 0-5% 60 60 0 80 80 80 5-10% 80 80 30 100 100 100 10-30% 100 100 60 60 60 80 30-75% 60 60 100 30 30 60 75-100% 0 0 80 0 0 30 Græs/urtevegetation 15-50 cm 0-5% 100 100 100 30 80 80 5-10% 80 80 80 60 100 100 10-30% 70 70 70 100 60 60 30-75% 50 50 50 60 30 30 75-100% 0 0 0 30 0 0 Græs/urtevegetation over 50 cm 0-5% 100 100 100 80 100 100 5-10% 60 60 60 100 60 60 10-30% 30 30 30 60 30 30 30-75% 10 10 10 30 10 10 75-100% 0 0 0 0 0 0 Dværgbuske 0-5% 0 0 80 0 0 60 5-10% 0 0 100 30 10 80 10-30% 10 10 60 60 30 100 30-75% 60 60 30 100 60 100 75-100% 100 100 0 80 100 60 Vedplanter (kronedække) 0% 100 100 100 100 100 0 1-10% 60 60 60 60 60 30 10-25% 30 30 30 30 30 100 25-50% 10 10 10 10 10 80 50-100% 0 0 0 0 0 30 Forekomst af invasive arter 0% 100 100 100 100 100 100 1-10% 40 40 40 40 40 40 10-25% 20 20 20 20 20 20 25-50% 10 10 10 10 10 10 50-100% 0 0 0 0 0 0 Tabel 17. Indikatorerne for hydrologi på indlandsklitter og heder. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 2310 2320 2330 4010 4030 5130 Afvanding og vandindvinding forekommer ikke 100 100 100 100 100 100 ingen vegetationsændringer 60 60 60 60 60 60 sommerudtørring 30 30 30 30 30 30 udbredt tørlægning 10 10 10 10 10 10 fuldstændig tørlægning 0 0 0 0 0 0 Vandløb uden indgreb 100 100 100 100 100 100 sparsomt regulerede 60 60 60 60 60 60 delvist regulerede 30 30 30 30 30 30 omfattende regulering 10 10 10 10 10 10 alle vandløb rørlagte 0 0 0 0 0 0 Kystsikring ingen kystsikring 100 100 100 100 100 100 m. zonering og dynamik 60 60 60 60 60 60 hæmmet zonering og dynamik 30 30 30 30 30 30 ringe zonering og dynamik 10 10 10 10 10 10 ingen zonering eller dynamik 0 0 0 0 0 0

Landbrugspåvirkning Hederne er afhængige af en dynamisk pleje, der vedligeholder og forynger hedelyngen. Det kan ske ved ekstensiv afgræsning med fx får og kreaturer eller ved jævnlige tørveskrælninger og afbrændinger. Afgræsning fremmer enekrat, medens tørveskrælning og afbrænding fjerner denne naturtype. En stor trussel for både hederne og indlandsklitterne er i dag den luftbårne eutrofiering, der ændrer konkurrenceforholdet mellem planterne til fordel for græsserne og til ugunst for dværgbuskene. Indlandsklitternes og hedernes lave næringsindhold er forudsætningen for deres specielle vegetation. Også de ellers udbredte mos- og lavbestande fortrænges af eutrofiering, på nær den invasive mosart Campylopus introflexus . Tabel 18. Indikatorerne for landbrugspåvirkning på indlandsklitter og heder. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 2310 2320 2330 4010 4030 5130 Græsning/høslæt 0-5% 0 0 0 0 0 0 5-10% 10 10 10 10 10 10 10-30% 30 30 30 30 30 30 30-75% 60 60 60 60 60 60 75-100% 100 100 100 100 100 100 Gødskning el. sprøjteskader 0% 100 100 100 100 100 100 1-10% 40 40 40 40 40 40 10-25% 20 20 20 20 20 20 25-50% 10 10 10 10 10 10 50-100% 0 0 0 0 0 0 Naturtypekarakteristiske strukturer Ændringer i vegetationsstruktur og artssammensætning er sikre tegn på, at indlandsklitterne og hederne er negativt påvirkede af især eutrofiering, så dværgbusk/græs-ratioen, foryngelse af hedelyngen og, på de våde heder, tilstedeværelsen af fugtighedskrævende arter er værdifulde indikatorer. Tabel 19. Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer på indlandsklitter og heder. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 2310 2320 2330 4010 4030 5130 Positive strukturer udbredt/veludviklet 100 100 100 100 100 100 spredt/rudimentær 50 50 50 50 50 50 ikke til stede 0 0 0 0 0 0 Negative strukturer udbredt/veludviklet 0 0 0 0 0 0 spredt/rudimentær 50 50 50 50 50 50 ikke til stede 100 100 100 100 100 100 Tabel 20. Betydningsfordeling af indikatorerne på indlandsklitter og heder. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur. Habitattype 2310 2320 2330 4010 4030 5130 Vegetationsstruktur 50 50 50 30 40 50 bar jord 10 10 15 10 0 5 lave urter 10 10 15 5 10 10 middel urter 10 10 10 5 10 5 høje urter 10 10 15 5 10 15 dværgbuske 20 20 5 20 10 5 vedplanter 20 20 20 25 30 30 invasive planter 20 20 20 30 30 30 Hydrologi 5 5 5 30 10 5 afvanding 100 100 100 75 100 100 vandløb 0 0 0 25 0 0 kystsikring 0 0 0 0 0 0 Landbrugspåvirkninger 20 20 20 20 25 25 afgræsning 50 50 75 25 50 50 gødskning 50 50 25 75 50 50 Naturtypekarak. strukturer 25 25 25 20 25 20 positive strukturer 50 50 50 50 50 50 negative strukturer 50 50 50 50 50 50

Resultatet af kortlægningen af naturtilstand af indlandsklitter og heder Figur 5 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen. Arealet med indlandsklitter er ikke fuldstændigt kortlagt og er generelt ganske beskedent. Både den gennemsnitlige arealstørrelse og tilstanden er sammenlignelig med hedernes, men visse-indlandsklitterne dog har markant bedre tilstand end de øvrige typer. Arealet med de tørre heder er mere end seks gange så stort som de våde heder, og de våde heder er generelt begrænset til relativt små arealer. Kun godt halvdelen af det kortlagte hedeareal er i gunstig naturtilstand (tilstandsklasse 1 og 2). Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 23) viser, at for både indlandsklitter og heder er det primært en manglende afgræsning og vel især pleje, og deraf følgende tilgroning med vedplanter og invasive arter samt forekomsten af negative naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket ned i det gennemsnitlige strukturindeks. Der er i gennemsnit fundet 9 til 11 arter i dokumentationscirklerne, dog næsten 17 i enekrattene. Middelscoren er relativ høj for alle typerne, og der er i gennemsnit fundet godt én problemart på arealerne. Figur 5. Procentvis fordeling af kortlagte arealer med heder på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den laveste. Tabel 21. Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter på indlandsklitter og heder. Habitattype 2310 2320 2330 4010 4030 5130 kortlagt areal i ha 169 1522 63 1602 10644 358 antal kortlagte arealer 29 151 35 400 1013 181 middel arealstørrelse i ha. 5,84 10,08 1,79 4,00 10,51 1,98 naturtilstandsindeks 0,62 0,60 0,58 0,63 0,56 0,63 strukturindeks 0,62 0,64 0,57 0,67 0,57 0,69 artsindeks 0,63 0,60 0,61 0,62 0,58 0,59 middelscore 3,56 3,31 3,61 3,50 3,36 3,22 antal arter i 5 m cirkel 10,90 8,91 9,43 9,99 10,12 16,73 antal problemarter 1,29 1,14 0,67 1,14 0,94 1,73 antal stjernearter 6,48 5,20 4,86 6,45 5,51 7,31 antal tostjernearter 0,52 0,30 0,67 0,92 0,50 0,87 Tabel 22. Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne på indlandsklitter og heder, hvor 100 er den optimale score på alle arealer. Jo lavere score, jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været. Scoreværdierne vægtes med betydningen i Tabel 20 i beregningen af strukturindekset. Habitattype 2310 2320 2330 4010 4030 5130 Vegetationsstruktur bar jord 0,70 0,71 0,77 0,79 0,94 0,97 lave urter 0,75 0,75 0,56 0,76 0,76 0,80 middel urter 0,74 0,74 0,77 0,66 0,58 0,69 høje urter 0,90 0,89 0,96 0,78 0,84 0,81 Dværgbuske 0,75 0,80 0,76 0,83 0,74 0,79 Vedplanter 0,59 0,48 0,61 0,58 0,48 0,53 invasive planter 0,50 0,48 0,50 0,69 0,54 0,68 Hydrologi Afvanding 1,00 1,00 - 0,69 0,89 1,00 Vandløb - - - 0,50 0,94 1,00 Kystsikring - - - 0,85 0,98 - Landbrugspåvirkninger Afgræsning 0,03 0,23 0,08 0,12 0,23 0,39 Gødskning 0,88 0,89 0,93 0,93 0,88 0,96 Naturtypekarak. strukturer positive strukturer - - - 0,72 0,64 - negative strukturer - - - 0,32 0,41 -

Naturtilstand på overdrev og tidvis våd eng Overdrev er et gammelt kulturhistorisk udtryk, der i naturbeskyttelsesloven benyttes som juridisk term for græslandsvegetation. Bruun & Ejrnæs (1998) definerer naturtypen overdrev som urtedomineret vegetation på veldrænet bund uden anden kulturpåvirkning end græsning. Den tidvis våde eng er først og fremmest betinget af en fluktuerende vandstand og i mindre grad af jordbunden. Den er derfor meget variabel; den kan på de vådeste og mest kalkrige forekomster ligne rigkær og på de mere næringsfattige forekomster blot bestå af få arter med blåtop som dominerende art. Tidvis våd eng repræsenterer en overgangsnaturtype mellem de tørre overdrev og de vådere moser. På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark: 6120 tørt kalksandsoverdrev 6210() kalkoverdrev ( på vigtige orkidélokaliteter) 6230 surt overdrev 6410 Tidvis våd eng. De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med er angivet Habitatdirektivets prioriterede typer. Vegetationsstruktur Overdrev er generelt karakteriseret ved en lysåben vegetation domineret af flerårige græsser og lave, rosetagtige urter med få eller ingen høje stauder. Der vil ofte være en del opvækst af træer og buske, der har undgået nedgræsning. Specielt på sur og næringsfattig bund kan der være en del dværgbuske. Tabel 23. Indikatorerne for vegetationsstruktur på overdrev og i tidvis våd eng. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 6120 6210 6230 6410 Uden vegetationsdække 0-5% 30 100 100 100 5-10% 60 60 60 60 10-30% 100 30 30 30 30-75% 60 10 10 10 75-100% 30 0 0 0 Græs/urteveg. under 15 cm 0-5% 0 0 0 0 5-10% 10 10 10 30 10-30% 30 30 30 60 30-75% 60 60 60 100 75-100% 100 100 100 80 Græs/urtevegetation 15-50 cm 0-5% 80 80 80 0 5-10% 100 100 100 30 10-30% 60 60 60 60 30-75% 30 30 30 100 75-100% 0 0 0 80 Græs/urtevegetation over 50 cm 0-5% 100 100 100 100 5-10% 60 60 60 60 10-30% 30 30 30 30 30-75% 10 10 10 10 75-100% 0 0 0 0 Dværgbuske 0-5% 100 80 30 80 5-10% 60 100 60 100 10-30% 30 60 100 60 30-75% 10 30 60 30 75-100% 0 0 30 0 Vedplanter (kronedække) 0% 100 80 80 80 1-10% 60 100 100 100 10-25% 30 60 60 60 25-50% 10 30 30 30 50-100% 0 0 0 0 Forekomst af invasive arter 0% 100 100 100 100 1-10% 40 40 40 40 10-25% 20 20 20 20 25-50% 10 10 10 10 50-100% 0 0 0 0 Både kalkoverdrev (6210) og surt overdrev (6230) er karakteriseret ved en forholdsvis tæt og sluttet vegetation, dog kan kalkoverdrev være relativt åbent, hvor det forekommer på skrivekridt eller limsten.Tørt kalksandsoverdrev (6120) har en meget åben bund, der pga. vinderosion og jordskred på stærkt skrånende bund har en urtevegetation domineret af enårige arter og store vegetationsløse partier. Krat af roser, tjørn, ene og slåen findes hyppigt på overdrev, dog ikke så udbredt på den tørreste bund. Invasive arter er primært italiensk gyvel og rynket rose, der tidligere var et stort problem nær sommerhusområder, men nu er et generelt problem i det meste af landet.

Den artsrige tidvis våde eng vil i afgræsset form udvikle et lavt artsrigt urtelag med partier af høje urter. De uafgræssede former udvikler både på den kalkrige og den næringsfattige bund høje græsser og urter. Hydrologi Overdrev findes på naturligt veldrænet bund, og derfor tillægges afvanding og vandindvinding ingen betydning for naturtypen. Der kan forekomme vandløb i forbindelse med overdrevsarealer, der dog sjældent har betydning for naturtypens udvikling. Kystsikring kan have betydning for især de kystnære skrænter med overdrev, da det kan betyde mindre naturlig erosion og dynamik. Strandoverdrev hører til strandengens naturtyper, hvis saltpåvirkningen er tydelig. Visse værdifulde overdrevsskrænter er præget af vandgennemstrømning over overfladenære lerlag, men her vurderes den væsentligste trussel ikke at være hydrologiske forandringer, men derimod eutrofiering af det tilstrømmende vand. Den tidvis våde eng skal have en fluktuerende vandstand og gerne, men ikke nødvendigvis, vinter- og forårsoversvømmelser. Afvanding er en meget betydningsfuld trussel. Tabel 24. Indikatorerne for hydrologi på overdrev og i tidvis våd eng. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 6120 6210 6230 6410 Afvanding og vandindvinding forekommer ikke 100 100 100 100 ingen vegetationsændringer 60 60 60 60 sommerudtørring 30 30 30 30 udbredt tørlægning 10 10 10 10 fuldstændig tørlægning 0 0 0 0 Vandløb uden indgreb 100 100 100 100 sparsomt regulerede 60 60 60 60 Delvist regulerede 30 30 30 30 omfattende regulering 10 10 10 10 alle vandløb rørlagte 0 0 0 0 Kystsikring ingen kystsikring 100 100 100 100 m. zonering og dynamik 60 60 60 60 hæmmet zonering og dynamik 30 30 30 30 ringe zonering og dynamik 10 10 10 10 ingen zonering eller dynamik 0 0 0 0 Landbrugspåvirkning Overdrevstyperne er afhængige af afgræsning. Tørt kalksandsoverdrev kan dog ved naturlig dynamik opretholde en lav, lysåben vegetation i mange år. Alle tre typer påvirkes stærkt negativt af eutrofiering, der favoriserer høje, kraftigt voksende urter og vedplanter. Den tidvis våde eng er også afhængig af en ekstensiv afgræsning for at forblive lysåben. Tabel 25. Indikatorerne for landbrugspåvirkning på overdrev og i tidvis våd eng. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 6120 6210 6230 6410 Græsning/høslæt 0-5% 0 0 0 0 5-10% 10 10 10 10 10-30% 30 30 30 30 30-75% 60 60 60 60 75-100% 100 100 100 100 Gødskning el. sprøjteskader 0% 100 100 100 100 1-10% 40 40 40 40 10-25% 20 20 20 20 25-50% 10 10 10 10 50-100% 0 0 0 0 Naturtypekarakteristiske strukturer De ofte meget artsrige plantesamfund, der udvikler sig på gamle overdrev, er stærkt afhængige af en lang, stabil udvikling med konstant afgræsning eller naturlig dynamik (positive strukturer) og fravær af gødskning og isåning af kulturplanter (negative strukturer).

Tabel 26. Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer på overdrev og i tidvis våd eng. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 6120 6210 6230 6410 Positive strukturer udbredt/veludviklet 100 100 100 100 spredt/rudimentær 50 50 50 50 ikke til stede 0 0 0 0 Negative strukturer udbredt/veludviklet 0 0 0 0 spredt/rudimentær 50 50 50 50 ikke til stede 100 100 100 100 Tabel 27. Betydningsfordeling af indikatorerne for overdrev og i tidvis våd eng. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur. Habitattype 6120 6210 6230 6410 Vegetationsstruktur 40 40 40 40 bar jord 30 5 0 0 lave urter 10 15 15 20 middel urter 10 15 15 5 høje urter 10 15 15 20 dværgbuske 0 0 5 0 vedplanter 20 25 25 20 invasive planter 20 25 25 35 Hydrologi 10 5 5 45 afvanding 0 0 0 80 vandløb 0 0 0 20 kystsikring 100 100 100 0 Landbrugspåvirkninger 20 25 25 15 afgræsning 25 50 50 50 gødskning 75 50 50 50 Naturtypekarak. strukturer 30 30 30 0 positive strukturer 50 50 50 50 negative strukturer 50 50 50 50 Resultatet af kortlægningen af naturtilstand af overdrev og enge Figur 6 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen. Arealet med tørt kalksandsoverdrev er ganske lille, og fordelingerne bør derfor tages med forbehold. Det øvrige overdrevsareal er fordelt på et meget stort antal arealer, der dog ofte er relativt små, med en gennemsnitlig arealstørrelse på 2-3 ha. De tidvis våde enge er også fundet på relativt små arealer. Omkring 60 procent af overdrevs- og engarealet er i gunstig naturtilstand (tilstandsklasse 1 og 2), lidt mindre for de kalkrige overdrev og engene. Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 30) viser, at det for de tørre kalksandsoverdrev er andelen med bar jord, græs/urtevegetationens højdefordeling, afgræsningen og tilgroning med vedplanter, der trækker ned. På overdrevene generelt er det også udbredelsen af positive og negative naturtypekarakteristiske strukturer, der trækker ned, og endelig er det på de sure overdrev også manglende forekomster af dværgbuske. Der er i gennemsnit fundet et meget stort antal arter, godt 30 i de kalkrige overdrev, 23 i de sure overdrev, og ca. 18 i den tidvis våde eng. Middelscoren er højst på de sjældne tørre kalkoverdrev og lavest på de almindelige kalkoverdrev. Der er generelt fundet et betydeligt antal problemarter, særligt på kalkoverdrevene, der også har det største udnyttelsespotentiale landbrugsmæssigt på de naturligt veldrænede jorde. Figur 6. Procentvis fordeling af kortlagte arealer med overdrev og enge på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den laveste. Tabel 28. Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter på overdrev og i tidvis våd eng. Habitattype 6120 6210 6230 6410 kortlagt areal i ha 38 1619 4377 2282 antal kortlagte arealer 49 763 1644 760 middel arealstørrelse i ha 0,78 2,12 2,66 3,00 naturtilstandsindeks 0,66 0,57 0,59 0,57 strukturindeks 0,73 0,62 0,62 0,60 artsindeks 0,63 0,56 0,60 0,58 middelscore 3,48 3,03 3,25 3,22 antal arter i 5 m cirkel 29,87 31,07 23,02 18,99 antal problemarter 1,89 3,52 1,87 1,38 antal stjernearter 12,45 10,88 9,13 8,31 antal tostjernearter 2,84 2,85 1,63 1,30 Tabel 29. Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne på overdrev og i tidvis våd eng, hvor 100 er den optimale score på alle arealer. Jo lavere score jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været. Scoreværdierne vægtes med betydningen i Tabel 27 i beregningen af strukturindekset. Habitattype 6120 6210 6230 6410 Vegetationsstruktur bar jord 0,69 0,93 0,96 0,94 lave urter 0,59 0,38 0,47 0,32 middel urter 0,58 0,44 0,46 0,75 høje urter 0,84 0,57 0,73 0,33 dværgbuske 1,00 0,80 0,45 0,82 vedplanter 0,59 0,72 0,80 0,81 invasive planter 0,80 0,81 0,76 0,81 Hydrologi afvanding 1,00 0,93 0,89 0,59 vandløb 1,00 0,82 0,91 0,47 kystsikring 1,00 0,93 0,89 0,82 Landbrugspåvirkninger afgræsning 0,47 0,54 0,61 0,31 gødskning 0,70 0,57 0,55 0,83 Naturtypekarak. strukturer positive strukturer 0,89 0,71 0,53 0,72 negative strukturer 0,69 0,54 0,64 0,58

Naturtilstand i sure moser På næringsfattig, sur og fugtig bund udvikles de sure mosetyper. Hængesæk starter som tilgroning af bredvegetationen langs næringsfattige søer, der efterhånden danner en mere eller mindre bærende og ofte gyngende bund. I de seneste stadier af hængesækkens udvikling sker der indvandring af vedplanter, og den afløses af skov og skovsumpe. Ved tilgroning med især sphagnum-arter kan tørvelaget miste kontakt med grundvandet og den specielle sure mosetype, højmose, udvikles hvor vand- og næringstilførslen alene er baseret på nedbøren. I mange tilfælde vil tørvegravning, dræning og næringsrig nedbør betyde en nedbrydning af det sarte sphagnumlag, og de aktive højmoser udvikler sig til en degenereret udgave, der i Habitatdirektivet opfattes som en selvstændig natutype, nedbrudt højmose. Tørveskrælning, optrædning eller naturlig dynamik kan give anledning til den sjældne naturtype tørvelavning. På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark: 7110 Højmose 7120 Nedbrudt højmose 7140 Hængesæk 7150 Tørvelavning. De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med er angivet Habitatdirektivets prioriterede typer. Vegetationsstruktur Selve højmosefladen er uden træer, men i laggen og på den nedbrudte højmose vil der være opvækst af vedplanter. På hængesækken og i tørvelavninger vil vedplanter være tegn på udtørring. Tabel 30. Indikatorerne for vegetationsstruktur i sure moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 7110 7140 7150 Uden vegetationsdække 0-5% 80 80 0 5-10% 100 100 30 10-30% 60 60 60 30-75% 30 30 100 75-100% 0 0 80 Græs/urtevegetation under 15 cm 0-5% 0 0 0 5-10% 10 10 30 10-30% 30 30 60 30-75% 60 60 80 75-100% 100 100 100 Græs/urtevegetation 15-50 cm 0-5% 80 80 100 5-10% 100 100 60 10-30% 60 60 30 30-75% 30 30 10 75-100% 0 0 0 Græs/urtevegetation over 50 cm 0-5% 100 100 100 5-10% 60 60 60 10-30% 30 30 30 30-75% 10 10 10 75-100% 0 0 0 Dværgbuske 0-5% 30 30 80 5-10% 60 60 100 10-30% 100 100 60 30-75% 60 60 30 75-100% 30 30 0 Vedplanter (kronedække) 0% 100 100 100 1-10% 60 60 40 10-25% 30 30 20 25-50% 10 10 10 50-100% 0 0 0 Forekomst af invasive arter 0% 100 100 100 1-10% 40 40 40 10-25% 20 20 20 25-50% 10 10 10 50-100% 0 0 0 Både højmosen og hængesækken har udbredte partier af lave til middelhøje urter, græsser og særligt halvgræsser, og dværgbuske forekommer hyppigt på højmoser. Hydrologi Alle typerne er afhængige af en optimal hydrologi. For højmoserne er det en høj sekundær grundvandstand, der ikke har direkte forbindelse med omgivelserne. Hængesækken vil i de tidlige stadier være meget sårbar over for færdsel og give efter ved tryk. Tabel 31. Indikatorerne for hydrologi i sure moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 7110 7140 7150 Afvanding og vandindvinding forekommer ikke 100 100 100 ingen vegetationsændringer 60 60 60 sommerudtørring 30 30 30 udbredt tørlægning 10 10 10 fuldstændig tørlægning 0 0 0 Vandløb uden indgreb 100 100 100 sparsomt regulerede 60 60 60 delvist regulerede 30 30 30 omfattende regulering 10 10 10 alle vandløb rørlagte 0 0 0 Kystsikring ingen kystsikring 100 100 100 m. zonering og dynamik 60 60 60 hæmmet zonering og dynamik 30 30 30 ringe zonering og dynamik 10 10 10 ingen zonering eller dynamik 0 0 0

Landbrugspåvirkning Højmose og hængesæk er naturligt lysåbne og meget sårbare over for færdsel, så her vil kreaturer ofte gøre mere skade end gavn. Naturtyperne hører alle til blandt de mest sårbare over for næringsberigelse. Tabel 32. Indikatorerne for landbrugspåvirkning i sure moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 7110 7140 7150 Græsning/høslæt 0-5% 0 0 0 5-10% 10 10 10 10-30% 30 30 30 30-75% 60 60 60 75-100% 100 100 100 Gødskning el. sprøjteskader 0% 100 100 100 1-10% 40 40 40 10-25% 20 20 20 25-50% 10 10 10 50-100% 0 0 0 Naturtypekarakteristiske strukturer Tegn på fugtighedskrævende, næringsfattige arter og et udbredt dække af tørvemosser er sikre tegn på velfungerende, tørvedannende naturtyper. Eutrofiering og udtørring er meget store trusler for disse sårbare naturtyper. Tabel 33. Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer i sure moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 7110 7140 7150 Positive strukturer udbredt/veludviklet 100 100 100 spredt/rudimentær 50 50 50 ikke til stede 0 0 0 Negative strukturer udbredt/veludviklet 0 0 0 spredt/rudimentær 50 50 50 ikke til stede 100 100 100 Tabel 34. Betydningsfordeling af indikatorerne i sure moser. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur. Habitattype 7110 7140 7150 Vegetationsstruktur 35 35 35 bar jord 0 0 20 lave urter 5 10 20 middel urter 5 10 5 høje urter 15 10 5 dværgbuske 25 0 0 vedplanter 25 35 25 invasive planter 25 35 25 Hydrologi 25 25 25 afvanding 100 100 100 vandløb 0 0 0 kystsikring 0 0 0 Landbrugspåvirkninger 10 10 15 afgræsning 0 0 50 gødskning 100 100 50 Naturtypekarak. strukturer 30 30 25 positive strukturer 50 50 50 negative strukturer 50 50 50 Resultatet af kortlægningen af naturtilstand af de sure moser Figur 7 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen. Der er også vist kortlægningsresultatet af de nedbrudte højmoser, der vurderes efter samme målestok som de aktive højmoser. Højmosearealet er stærkt præget af det store areal fra Lille Vildmose. Både hængesæk og tørvelavninger findes på meget små arealer, og specielt tørvelavningerne er der ikke mange af, så det samlede areal er ganske lille. De få arealer, der lever op til Habitatdirektivets beskrivelse af tørvelavninger, er imidlertid af meget høj kvalitet, og langt størstedelen er derfor i gunstig naturtilstand. De aktive højmoser har en noget mindre arealandel i gunstig tilstand, medens de nedbrudte højmosers tilstand selvsagt er meget ringere. Hængesæk har knap to tredjedele i tilstandsklasse 1 og 2. Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 36) viser, at for de sure moser generelt er det tilgroningen med vedplanter, hydrologien og en stor udbredelse af de negative naturtypekarakteristiske strukturer, der trækker ned i det gennemsnitlige strukturindeks. Særligt for højmoserne trækker en stor andel med invasive arter (nåletræer) også ned. Tørvelavningernes strukturelle indikatorer ser generelt ud til at have det bedre.

På højmoserne er kun et begrænset antal udvalgt til at bidrage positivt til artsindekset. Der er i gennemsnit fundet godt 9 arter i højmosernes dokumentationscirkler, hvoraf de 6 har været stjernearter og knap én tostjerneart. I hængesæk og tørvelavningerne er fundet flere arter, og generelt er middelscoren meget høj for alle typerne på nær de nedbrudte højmoser. Figur 7. Procentvis fordeling af kortlagte arealer med sure moser på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den laveste. Tabel 35. Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter i de sure moser. Habitattype 7110 7120 7140 7150 kortlagt areal i ha 2531 869 752 121 antal kortlagte arealer 91 103 812 122 middel arealstørrelse i ha 27,81 8,43 0,93 0,99 naturtilstandsindeks 0,58 0,47 0,65 0,68 strukturindeks 0,57 0,55 0,71 0,68 artsindeks 0,63 0,45 0,61 0,71 middelscore 3,55 2,27 3,62 4,34 antal arter i 5 m cirkel 9,38 7,81 13,95 10,57 antal problemarter 0,00 0,00 0,51 0,28 antal stjernearter 5,80 3,45 8,21 5,52 antal tostjernearter 0,76 0,27 0,68 2,74 Tabel 36. Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne i de sure moser, hvor 100 er den optimale score på alle arealer. Jo lavere score jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været. Scoreværdierne vægtes med betydningen i Tabel 34 i beregningen af strukturindekset. Habitattype 7110 7120 7140 7150 Vegetationsstruktur bar jord 0,81 0,82 0,80 0,45 lave urter 0,21 0,13 0,22 0,49 middel urter 0,49 0,39 0,51 0,45 høje urter 0,83 0,57 0,45 0,94 dværgbuske 0,61 0,57 0,38 0,69 vedplanter 0,48 0,49 0,55 0,66 invasive planter 0,66 0,75 0,87 0,86 Hydrologi afvanding 0,50 0,35 0,81 0,74 vandløb 0,64 0,21 0,72 0,55 kystsikring 1,00 1,00 0,99 0,64 Landbrugspåvirkninger afgræsning 0,03 0,10 0,12 0,10 gødskning 0,96 0,97 0,96 0,97 Naturtypekarak. strukturer positive strukturer 0,64 - 0,86 0,91 negative strukturer 0,30 - 0,48 0,66 Naturtilstand i kalkrige moser På kalkrig, fugtig bund med høj grundvandstand udvikles under lysåbne forhold den artsrige naturtype rigkær. Dominerer den anselige halvgræs avneknippe, henføres naturtypen til avneknippemose. En særlig naturtype findes i forbindelse med fremvældende trykvand, der giver anledning til kildevæld. På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende naturtyper i Danmark: 7210 Avneknippemose 7220 Kildevæld 7230 Rigkær. De med fed fremhævede typer overvåges i NOVANA-programmet, og med er angivet Habitatdirektivets prioriterede typer. Vegetationsstruktur Rigkær har lav-middelhøj, tæt, artsrig vegetation domineret af græsser, halvgræsser, mosser og mange blomstrende planter. Høje urter og vedplanter er tegn på tilgroning og manglende afgræsning. Avneknippemosen domineres af høje halvgræsser, græsser og urter med spredte partier af vedplanter. Tagrør kan udkonkurrere avneknippe efter eutrofiering. Naturtypen kildevæld er den lysåbne form, der er kendetegnet ved en rig flora af mosser og lave urter. Kildevæld kan også forekomme i skovnaturtyper som elle- og askeskov (91E0).

Tabel 37. Indikatorerne for vegetationsstruktur i kalkrige moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 7210 7220 7230 Uden vegetationsdække 0-5% 100 80 80 5-10% 60 100 100 10-30% 30 60 60 30-75% 10 30 30 75-100% 0 0 0 Græs/urtevegetation under 15 cm 0-5% 80 0 0 5-10% 100 10 30 10-30% 60 30 60 30-75% 30 60 100 75-100% 0 100 80 Græs/urtevegetation 15-50 cm 0-5% 30 80 30 5-10% 60 100 60 10-30% 100 80 100 30-75% 60 60 60 75-100% 0 0 0 Græs/urtevegetation over 50 cm 0-5% 0 100 100 5-10% 10 60 60 10-30% 30 30 30 30-75% 60 10 10 75-100% 100 0 0 Dværgbuske 0-5% 100 100 100 5-10% 60 60 60 10-30% 30 30 30 30-75% 10 10 10 75-100% 0 0 0 Vedplanter (kronedække) 0% 100 100 100 1-10% 60 80 60 10-25% 30 30 30 25-50% 10 10 10 50-100% 0 0 0 Forekomst af invasive arter 0% 100 100 100 1-10% 40 40 40 10-25% 20 20 20 25-50% 10 10 10 50-100% 0 0 0 Hydrologi Disse fugtighedskrævende naturtyper er helt afhængige af de hydrologiske forhold, så afvanding og vandindvinding, der har udtørrende effekt, vil generelt være en trussel. Nogle rigkær er imidlertid skabt ved inddæmning og afvanding af søer og havområder. Kystsikring er normalt ikke relevant for de kalkrige mosetyper. Tabel 38. Indikatorerne for hydrologi i kalkrige moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 7210 7220 7230 Afvanding og vandindvinding forekommer ikke 100 100 100 ingen vegetationsændringer 60 60 60 sommerudtørring 30 30 10 udbredt tørlægning 10 10 0 fuldstændig tørlægning 0 0 0 Vandløb uden indgreb 100 100 100 sparsomt regulerede 60 60 60 delvist regulerede 30 30 30 omfattende regulering 10 10 10 alle vandløb rørlagte 0 0 0 Kystsikring ingen kystsikring 100 100 100 m. zonering og dynamik 60 60 60 hæmmet zonering og dynamik 30 30 30 ringe zonering og dynamik 10 10 10 ingen zonering eller dynamik 0 0 0 Landbrugspåvirkning Påvirkning med gødning og pesticider fra tilstødende marker kan have en væsentlig negativ effekt på mosernes artsindhold. Tabel 39. Indikatorerne for landbrugspåvirkning i kalkrige moser. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 7210 7220 7230 Græsning/høslæt 0-5% 0 0 0 5-10% 10 10 10 10-30% 30 30 30 30-75% 60 60 60 75-100% 100 100 100 Gødskning el. sprøjteskader 0% 100 100 100 1-10% 40 40 40 10-25% 20 20 20 25-50% 10 10 10 50-100% 0 0 0 Naturtypekarakteristiske strukturer Udtørring og tilgroning er sammen med eutrofiering de største trusler mod disse sårbare naturtyper, og strukturer, der viser optimale hydrologiske forhold og tegn på manglende tilgroning, er vigtige indikatorer. Tabel 40. Indikatorerne for naturtypekarakteristiske strukturer på heder. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 7210 7220 7230 Positive strukturer udbredt/veludviklet 100 100 100 spredt/rudimentær 50 50 50 ikke til stede 0 0 0 Negative strukturer udbredt/veludviklet 0 0 0 spredt/rudimentær 50 50 50 ikke til stede 100 100 100 Tabel 41. Betydningsfordeling af indikatorerne i kalkrige moser. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx vegetationsstruktur. Habitattype 7210 7220 7230 Vegetationsstruktur 30 30 30 bar jord 5 10 10 lave urter 0 10 20 middel urter 15 5 0 høje urter 40 30 20 dværgbuske 0 0 0 vedplanter 15 15 25 invasive planter 25 30 25 Hydrologi 30 40 25 afvanding 100 80 80 vandløb 0 20 20 kystsikring 0 0 0 Landbrugspåvirkninger 20 20 30 afgræsning 0 75 75 gødskning 100 25 25 Naturtypekarakteristiske strukturer 20 10 15 positive strukturer 50 50 50 negative strukturer 50 50 50

Resultatet af kortlægningen af naturtilstand af de kalkrige moser Figur 8 viser den procentvise arealfordeling i de fem naturtilstandsklasser efter kalibreringen. Arealet med avneknippemose er meget lille, og fordelingen bør derfor tages med nogle forbehold. Arealet med kildevæld og rigkær er fordelt på mange små arealer, med en gennemsnitlig arealstørrelse på hhv. 0,5 ha og 1,5 ha. Alle tre mosetyper er generelt meget påvirkede, og mindre end halvdelen af arealet er i gunstig naturtilstand (tilstandsklasse 1 og 2). Fordelingen af strukturindikatorerne (Tabel 43) viser, at det primært er hydrologien, manglende afgræsning og tilgroning med vedplanter samt udbredelsen af positive og negative naturtypekarakteristiske strukturer, der har trukket ned i det gennemsnitlige strukturindeks. Avneknippemosen er relativ artsfattig med knap 14 arter i dokumentationscirklerne, men både kildevæld og rigkær er ganske artsrige med hhv. 22 og 27 arter i dokumentationscirklen. Middelscoren er generelt lav, og særligt i kildevæld og rigkær er der fundet et stort antal problemarter. Figur 8. Procentvis fordeling af kortlagte arealer med kalkholdige moser på de fem naturtilstandsklasser I-V, hvor I betegner den højeste naturtilstand og V den laveste. Tabel 42. Gennemsnitlige arealstørrelser, tilstandsindeks og antal arter i de kalkrige moser. Habitattype 7210 7220 7230 kortlagt areal i ha 125 313 2884 antal kortlagte arealer 47 691 2004 middel arealstørrelse i ha 2,67 0,45 1,44 Naturtilstandsindeks 0,61 0,57 0,54 Strukturindeks 0,67 0,63 0,54 Artsindeks 0,59 0,55 0,58 Middelscore 3,42 2,92 3,14 antal arter i 5 m cirkel 13,76 22,18 27,28 antal problemarter 0,58 2,09 1,74 antal stjernearter 5,85 10,20 13,14 antal tostjernearter 0,58 0,78 1,04 Tabel 43. Gennemsnitlige scorer af strukturindikatorerne i de kalkrige moser, hvor 100 er den optimale score på alle arealer. Jo lavere score jo mindre optimal har strukturindikatoren i gennemsnit været. Scoreværdierne vægtes med betydningen i Tabel 41 i beregningen af strukturindekset. Habitattype 7210 7220 7230 Vegetationsstruktur bar jord 0,90 0,81 0,81 lave urter 0,80 0,19 0,28 middel urter 0,53 0,70 0,65 høje urter 0,86 0,25 0,26 Dværgbuske 0,98 1,00 0,99 vedplanter 0,45 0,66 0,61 invasive planter 0,91 0,96 0,94 Hydrologi afvanding 0,55 0,80 0,58 vandløb 0,29 0,79 0,58 kystsikring 0,73 0,99 0,92 Landbrugspåvirkninger afgræsning 0,15 0,48 0,48 gødskning 0,80 0,75 0,67 Naturtypekarakteristiske strukturer positive strukturer 0,80 0,48 0,64 negative strukturer 0,36 0,30 0,27 5. Referencer Bruun, H.H. & Ejrnæs, R. (1998): Overdrev – en beskyttet naturtype. G.E.C. Gads forlag. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, København. 224 s. Ellemann, L., Ejrnæs, R., Reddersen, J. & Fredshavn, J. (2001): Det lysåbne landskab. Danmarks Miljøundersøgelser. 112 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 372. Fredshavn, J. (2004): Teknisk anvisning for kortlægning af terrestriske naturtyper. TA-N3, Version 1.01. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser. 10 s.

Fredshavn, J.R. & Skov, F. (2005): Vurdering af Naturtilstand. Danmarks Miljøundersøgelser. 85 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 548. Fredshavn, J.F. & Ejrnæs, R. (2007): Beregning af naturtilstand – ved brug af simple indikatorer. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 90 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 599. Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. (2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. 462 s. 2. udgave. Bilag 1. Artsliste med scorer Nedenstående tabel angiver arternes artsscore, der benyttes til udregningen af et artsindeks. På højmoser indgår kun arter opført i Bilag 2. Nogle arter optræder som problemarter (Bilag 4), hvorved deres artsscore ændres til -1. ArtID Videnskabeligt navn Dansk navn Arts-score 22 Acer campestre navr 3 29 Acer platanoides løn, spids- 1 30 Acer pseudoplatanus ahorn 1 43 Achillea millefolium ssp. millefolium røllike, almindelig 3 46 Achillea ptarmica røllike, nyse- 3 76 Actaea spicata druemunke 5 81 Adoxa moschatellina desmerurt 3 104 Agrimonia eupatoria agermåne, almindelig 3 106 Agrimonia procera agermåne, vellugtende 3 112 Agrostis canina hvene, hunde- 4 116 Agrostis capillaris hvene, almindelig 3 121 Agrostis gigantea hvene, stortoppet 2 130 Agrostis stolonifera hvene, kryb- 3 131 Agrostis stolonifera var. maritima hvene, klit- 6 132 Agrostis stolonifera var. stolonifera hvene, kryb- 3 133 Agrostis stricta hvene, sand- 5 137 Aira caryophyllea dværgbunke, udspærret 4 138 Aira caryophyllea ssp. caryophyllea dværgbunke, udspærret 4 141 Aira praecox dværgbunke, tidlig 4 148 Ajuga pyramidalis læbeløs, pyramide- 6 150 Ajuga reptans læbeløs, krybende 4 153 Alchemilla løvefodslægten 4 154 Alchemilla acutiloba løvefod, spidslappet 4 163 Alchemilla filicaulis var. filicaulis løvefod, trådstænglet 4 164 Alchemilla filicaulis var. vestita løvefod, håret 4 165 Alchemilla glabra løvefod, glat 4 167 Alchemilla glaucescens løvefod, blågrøn 4 174 Alchemilla micans løvefod, glansbladet 4 176 Alchemilla monticola løvefod, grå 4 186 Alchemilla subcrenata løvefod, butlappet 4 188 Alchemilla vulgaris coll. løvefod coll. 4 190 Alchemilla xanthochlora løvefod, gulgrøn 4 192 Alisma gramineum skeblad, kortskaftet 6 194 Alisma lanceolatum skeblad, lancet- 6 197 Alisma plantago-aquatica skeblad, vejbred- 4 203 Alliaria petiolata løgkarse 1 209 Allium carinatum løg, kølet 7 217 Allium oleraceum løg, vild 5 221 Allium schoenoprasum løg, pur- 4 225 Allium scorodoprasum løg, skov- 4 229 Allium ursinum løg, rams- 1 230 Allium vineale løg, sand- 5 231 Allium vineale var. purpureum løg, purpur sand- 5 232 Allium vineale var. vineale løg, almindelig sand- 5 235 Alnus glutinosa el, rød- 1 247 Alopecurus aequalis rævehale, gul 4 251 Alopecurus arundinaceus rævehale, sort 4 255 Alopecurus geniculatus rævehale, knæbøjet 2 257 Alopecurus geniculatus var. geniculatus rævehale, knæbøjet 2 260 Alopecurus pratensis rævehale, eng- 1 264 Althaea officinalis lægestokrose 6 266 Alyssum alyssoides grådodder 5 320 Ammophila arenaria hjælme, sand- 3 322 Ammophila arenaria x Calamagrostis epigeios hjælme, østersø- 3 339 Anacamptis pyramidalis horndrager 4 345 Anagallis arvensis arve, rød 1 348 Anagallis minima knudearve 6 359 Anchusa officinalis oksetunge, læge- 1 362 Andromeda polifolia rosmarinlyng 5 371 Anemone apennina var. pallida anemone, blegblå 6 374 Anemone nemorosa anemone, hvid 4 375 Anemone nemorosa x ranunculoides anemone, svovlgul 6 378 Anemone pratensis kobjælde, nikkende 5 381 Anemone pulsatilla kobjælde, opret 6 384 Anemone ranunculoides anemone, gul 4 388 Anemone vernalis kobjælde, vår- 7 396 Angelica archangelica ssp. litoralis kvan, strand- 4 397 Angelica sylvestris angelik, skov- 4 409 Antennaria dioica kattefod 7 415 Anthemis arvensis gåseurt, ager- 2 424 Anthericum liliago edderkopurt, ugrenet 7 425 Anthericum liliago x ramosum edderkopurt, ugrenet x grenet 7 426 Anthericum ramosum edderkopurt, grenet 7 429 Anthoxanthum odoratum gulaks, vellugtende 4 433 Anthriscus caucalis kørvel, gærde- 1 435 Anthriscus sylvestris kørvel, vild 1 437 Anthyllis vulneraria rundbælg 4 439 Anthyllis vulneraria ssp. carpatica rundbælg, almindelig 4 441 Anthyllis vulneraria ssp. danica rundbælg, dansk 4 449 Anthyllis vulneraria ssp. vulneraria var. vulneraria rundbælg, gul 4 456 Aphanes arvensis dværgløvefod, almindelig 1 457 Aphanes australis dværgløvefod, småfrugtet 1 460 Apium graveolens selleri, vild 6 461 Apium inundatum sumpskærm, svømmende 5 465 Apium repens sumpskærm, krybende 7 475 Aquilegia vulgaris akeleje 3 478 Arabidopsis thaliana gåsemad, almindelig 2 487 Arabis glabra tårnurt 4 488 Arabis hirsuta kalkkarse, stivhåret 5 489 Arabis hirsuta var. glaberrima kalkkarse, glat 6 490 Arabis hirsuta var. hirsuta kalkkarse, stivhåret 5 503 Arctium lappa burre, glat 3 507 Arctium minus burre, liden 2 510 Arctium nemorosum burre, skov- 4 511 Arctium nemorosum ssp. nemorosum burre, skov- 4 519 Arctostaphylos alpinus melbærris, bjerg- 7 520 Arctostaphylos uva-ursi melbærris, hede- 6 528 Arenaria leptoclados markarve, spæd 2 531 Arenaria serpyllifolia markarve 2 532 Arenaria serpyllifolia ssp. lloydii markarve, klit- 2 533 Arenaria serpyllifolia var. serpyllifolia markarve, almindelig 2 537 Argentina anserina gåsepotentil 3 544 Armeria maritima ssp. elongata engelskgræs, vej- 4 545 Armeria maritima ssp. maritima engelskgræs, strand- 4 551 Arnica montana guldblomme 7 557 Arrhenatherum elatius draphavre 1 558 Arrhenatherum elatius var. bulbosum draphavre, knoldet 1 559 Arrhenatherum elatius var. elatius draphavre, almindelig 1 566 Artemisia campestris bynke, mark- 3 568 Artemisia campestris ssp. campestris bynke, mark- 3 582 Artemisia vulgaris bynke, grå- 1 586 Artemisia vulgaris var. vulgaris bynke, almindelig grå- 1 588 Arum alpinum ssp. danicum arum, dansk 4 601 Asparagus officinalis asparges 2 603 Asperugo procumbens river 4 619 Asplenium adiantum-nigrum radeløv, sort 6 625 Asplenium ruta-muraria murrude 7 627 Asplenium scolopendrium hjortetunge 7 628 Asplenium septentrionale radeløv, nordisk 6 632 Asplenium trichomanes ssp. quadrivalens radeløv, kalk- 6 633 Asplenium trichomanes ssp. trichomanes radeløv, rundfinnet 6 660 Astragalus danicus astragel, dansk 6 662 Astragalus glycyphyllos astragel, sød 3 672 Athyrium filix-femina fjerbregne 3 679 Atriplex calotheca mælde, skønbægret 4 683 Atriplex deltoidea mælde, tand- 2 684 Atriplex glabriuscula mælde, tykbladet 3 689 Atriplex laciniata mælde, sølv- 6 691 Atriplex latifolia mælde, spyd- 3 692 Atriplex littoralis mælde, strand- 2 696 Atriplex longipes ssp. longipes mælde, stilk- 4 699 Atriplex patula mælde, svine- 3 700 Atriplex pedunculata kilebæger, stilket 6 702 Atriplex portulacoides kilebæger, stilkløs 5 705 Atriplex prostrata ssp. prostrata mælde, udstrakt 2 711 Atriplex triangularis mælde, melet 2 737 Baldellia ranunculoides søpryd, almindelig 6 748 Barbarea stricta vinterkarse, rank 5 756 Bassia hirsuta tangurt, håret 7 764 Bellis perennis tusindfryd 1 772 Berteroa incana kløvplade 1 774 Berula erecta sideskærm 3 780 Beta vulgaris ssp. maritima bede, strand- 5 790 Betula pendula birk, vorte- 1 793 Betula pubescens birk, dun- 1 800 Bidens cernua brøndsel, nikkende 4 806 Bidens radiata brøndsel, fladhoved 7 808 Bidens tripartita brøndsel, fliget 3 819 Blechnum spicant kambregne 5 821 Blysmus compressus kogleaks, fladtrykt 4 822 Blysmus rufus kogleaks, rødbrun 5 832 Botrychium lunaria månerude, almindelig 6 833 Botrychium matricariifolium månerude, kamillebladet 7 834 Botrychium multifidum månerude, stilk- 7 835 Botrychium simplex månerude, enkelt 7 841 Brachypodium pinnatum stilkaks, bakke- 4 842 Brachypodium sylvaticum stilkaks, skov- 4 857 Brassica rapa ssp. campestris kål, ager- 3 868 Briza media hjertegræs 6 873 Bromopsis benekenii hejre, tidlig skov- 4 874 Bromopsis erecta hejre, opret 3 876 Bromopsis ramosa hejre, sildig skov- 4 885 Bromus hordeaceus ssp. hordeaceus hejre, blød 2 886 Bromus hordeaceus ssp. thominii hejre, liggende 4 894 Bromus racemosus hejre, eng- 5 904 Bryonia alba galdebær, enbo 5 905 Bryonia dioica galdebær, tvebo 6 919 Bupleurum tenuissimum hareøre, smalbladet 6 922 Butomus umbellatus brudelys 4 931 Cakile maritima ssp. baltica strandsennep, baltisk 4 932 Cakile maritima ssp. maritima strandsennep, almindelig 4 934 Calamagrostis arundinacea rørhvene, skov- 4 938 Calamagrostis canescens rørhvene, eng- 3 942 Calamagrostis epigeios rørhvene, bjerg- 1 947 Calamagrostis stricta rørhvene, stivtoppet 6 960 Calla palustris kærmysse 4 964 Callitriche vandstjerneslægten 4 965 Callitriche brutia vandstjerne, stilkfrugtet 6 966 Callitriche cophocarpa vandstjerne, roset- 4 968 Callitriche hamulata vandstjerne, smalbladet 4 969 Callitriche hermaphroditica vandstjerne, høst- 6 970 Callitriche palustris vandstjerne, småfrugtet 6 971 Callitriche platycarpa vandstjerne, fladfrugtet 4 972 Callitriche stagnalis vandstjerne, storfrugtet 4 974 Calluna vulgaris hedelyng 4 977 Caltha palustris var. palustris kabbeleje, eng- 4 978 Caltha palustris var. radicans kabbeleje, krybende 4 984 Calystegia sepium snerle, gærde- 2 986 Calystegia sepium ssp. sepium snerle, gærde- 2 989 Calystegia soldanella snerle, strand- 6 1006 Campanula glomerata klokke, nøgleblomstret 6 1007 Campanula glomerata var. glomerata klokke, nøgleblomstret 6 1010 Campanula latifolia klokke, bredbladet 4 1011 Campanula latifolia var. latifolia klokke, bredbladet 4 1016 Campanula persicifolia klokke, smalbladet 6 1020 Campanula rotundifolia klokke, liden 5 1022 Campanula trachelium klokke, nælde- 4 1032 Capsella bursa-pastoris hyrdetaske 1 1038 Cardamine amara vandkarse 4 1040 Cardamine bulbifera tandrod 5 1041 Cardamine flexuosa springklap, skov- 4 1044 Cardamine impatiens springklap, kronløs 6 1046 Cardamine pratensis coll. engkarse coll. 4 1047 Cardamine pratensis ssp. paludosa sumpkarse 4 1049 Cardamine pratensis ssp. pratensis engkarse 4 1051 Cardaminopsis arenosa sandkarse 5 1057 Carduus acanthoides tidsel, tornet 3 1060 Carduus crispus tidsel, kruset 1 1063 Carduus nutans tidsel, nikkende 7 1068 Carex acuta star, nikkende 4 1075 Carex acutiformis star, kær- 3 1077 Carex appropinquata star, langakset 5 1095 Carex arenaria star, sand- 4 1121 Carex buxbaumii star, kølle- 7 1124 Carex canescens star, grå 5 1141 Carex caryophyllea star, vår- 7 1142 Carex cespitosa star, tue- 4 1147 Carex chordorrhiza star, grenet 7 1150 Carex demissa star, grøn 4 1154 Carex diandra star, trindstænglet 5 1159 Carex digitata star, finger- 5 1163 Carex dioica star, tvebo 6 1176 Carex distans star, fjernakset 4 1178 Carex disticha star, toradet 3 1180 Carex divulsa ssp. leersii star, mellembrudt 4 1181 Carex echinata star, stjerne- 4 1182 Carex elata star, stiv 3 1187 Carex elongata star, forlænget 5 1188 Carex ericetorum star, lyng- 6 1189 Carex extensa star, udspilet 6 1190 Carex flacca star, blågrøn 4 1191 Carex flava star, gul 7 1192 Carex flava s.l. star s.l., gul 7 1207 Carex hartmanii star, hartmans 7 1210 Carex hirta star, håret 2 1213 Carex hostiana star, skede- 6 1226 Carex lasiocarpa star, tråd- 5 1231 Carex lepidocarpa star, krognæb- 6 1235 Carex ligerica star, skrænt- 6 1236 Carex limosa star, dynd- 6 1250 Carex maritima star, krum- 7 1252 Carex montana star, bakke- 6 1257 Carex nigra var. nigra star, almindelig 4 1258 Carex nigra var. recta star, knold- 4 1271 Carex otrubae star, sylt- 4 1273 Carex ovalis star, hare- 4 1274 Carex pairaei star, pigget 4 1276 Carex paleacea star, strand- 7 1280 Carex pallescens star, bleg 4 1281 Carex panicea star, hirse- 4 1283 Carex paniculata star, top- 4 1286 Carex pauciflora star, fåblomstret 6 1289 Carex pendula star, kæmpe- 5 1290 Carex pilulifera star, pille- 4 1291 Carex praecox star, russisk 7 1292 Carex pseudocyperus star, knippe- 3 1295 Carex pulicaris star, loppe- 7 1298 Carex remota star, akselblomstret 4 1302 Carex riparia star, tykakset 4 1305 Carex rostrata star, næb- 4 1321 Carex spicata star, spidskapslet 3 1324 Carex strigosa star, tyndakset 6 1327 Carex sylvatica star, skov- 4 1331 Carex trinervis star, klit- 7 1335 Carex vesicaria star, blære- 3 1336 Carex viridula star coll., dværg- 5 1337 Carex viridula var. pulchella star, høst- 5 1338 Carex viridula var. viridula star, dværg- 5 1339 Carex vulpina star, ræve- 5 1342 Carlina vulgaris bakketidsel 5 1343 Carlina vulgaris ssp. stricta bakketidsel, langbladet 5 1344 Carlina vulgaris ssp. vulgaris bakketidsel, almindelig 5 1348 Carpinus betulus avnbøg 1 1356 Carum carvi kommen 3 1367 Catabrosa aquatica tæppegræs 4 1397 Centaurea jacea knopurt, almindelig 5 1414 Centaurea phrygia ssp. pseudophrygia knopurt, fjer- 5 1416 Centaurea scabiosa knopurt, stor 5 1421 Centaurium erythraea tusindgylden, mark- 5 1422 Centaurium erythraea var. capitatum tusindgylden, hoved- 5 1423 Centaurium erythraea var. erythraea tusindgylden, mark- 5 1425 Centaurium littorale tusindgylden, strand- 5 1426 Centaurium littorale var. glomeratum tusindgylden, nøgleblomstret 5 1427 Centaurium littorale var. littorale tusindgylden, strand- 5 1428 Centaurium pulchellum tusindgylden, liden 5 1433 Cephalanthera damasonium skovlilje, hvidgul 7 1434 Cephalanthera longifolia skovlilje, sværd- 7 1436 Cephalanthera rubra skovlilje, rød 7 1448 Cerastium arvense hønsetarm, storblomstret 2 1451 Cerastium brachypetalum hønsetarm, stivhåret 6 1453 Cerastium diffusum hønsetarm, firehannet 4 1460 Cerastium fontanum ssp. vulgare var. holosteoides hønsetarm, ensidig 2 1461 Cerastium fontanum ssp. vulgare var. vulgare hønsetarm, almindelig 2 1462 Cerastium glomeratum hønsetarm, opret 3 1463 Cerastium glutinosum hønsetarm, klæbrig 4 1467 Cerastium pumilum hønsetarm, liden 7 1470 Cerastium semidecandrum hønsetarm, femhannet 4 1472 Cerastium subtetrandrum hønsetarm, øresunds- 7 1475 Ceratocapnos claviculata lærkespore, klatrende 4 1483 Ceratophyllum demersum hornblad, tornfrøet 4 1484 Ceratophyllum submersum hornblad, tornløs 4 1491 Chaenorrhinum minus torskemund, liden 4 1500 Chaerophyllum temulum hulsvøb 1 1530 Chenopodium album coll. gåsefod coll., hvidmelet 1 1531 Chenopodium album ssp. album gåsefod, hvidmelet 1 1546 Chenopodium chenopodioides gåsefod, drue- 5 1552 Chenopodium glaucum gåsefod, blågrøn 5 1561 Chenopodium polyspermum gåsefod, mangefrøet 4 1566 Chenopodium rubrum gåsefod, rød 4 1573 Chenopodium suecicum gåsefod, grøn 3 1578 Chimaphila umbellata vintergrøn, skærm- 7 1596 Chrysosplenium alternifolium milturt, almindelig 5 1597 Chrysosplenium oppositifolium milturt, småbladet 5 1611 Cicuta virosa gifttyde 4 1618 Circaea alpina steffensurt, liden 7 1619 Circaea lutetiana steffensurt, dunet 4 1620 Circaea x intermedia steffensurt, spidsbladet 4 1622 Cirsium acaule tidsel, lav 7 1625 Cirsium arvense tidsel, ager- 1 1630 Cirsium helenioides tidsel, forskelligbladet 6 1633 Cirsium oleraceum tidsel, kål- 3 1635 Cirsium palustre tidsel, kær- 4 1638 Cirsium vulgare tidsel, horse- 1 1647 Cladium mariscus avneknippe, hvas 5 1670 Cochlearia danica kokleare, dansk 5 1674 Cochlearia officinalis ssp. anglica kokleare, engelsk 5 1675 Cochlearia officinalis ssp. officinalis kokleare, læge- 5 1677 Coeloglossum viride poselæbe 7 1699 Comarum palustre kragefod 4 1706 Conium maculatum skarntyde 3 1716 Convallaria majalis liljekonval 5 1720 Convolvulus arvensis snerle, ager- 2 1730 Corallorhiza trifida koralrod 7 1731 Corallorhiza trifida ssp. trifida koralrod, almindelig 7 1732 Corallorhiza trifida ssp. virescens koralrod, grønlig 7 1746 Cornus sanguinea kornel, rød 4 1748 Cornus suecica hønsebær, svensk 7 1755 Corrigiola litoralis skorem 7 1759 Corydalis cava lærkespore, hulrodet 4 1760 Corydalis intermedia lærkespore, liden 5 1764 Corydalis pumila lærkespore, finger- 6 1771 Corylus avellana hassel 4 1774 Corynephorus canescens sandskæg 5 1786 Cotoneaster niger dværgmispel, sort 5 1787 Cotoneaster scandinavicus dværgmispel, rød 5 1795 Crambe maritima strandkål 5 1797 Crassula aquatica korsarve 7 1806 Crataegus laevigata hvidtjørn, almindelig 3 1810 Crataegus monogyna hvidtjørn, éngriflet 3 1814 Crataegus rhipidophylla hvidtjørn, koral- 3 1823 Crepis biennis høgeskæg, toårig 1 1824 Crepis capillaris høgeskæg, grøn 2 1825 Crepis capillaris var. agrestis høgeskæg, grøn 2 1831 Crepis paludosa høgeskæg, kær- 4 1832 Crepis praemorsa høgeskæg, afbidt 7 1836 Crepis tectorum høgeskæg, tag- 1 1880 Cuscuta epithymum ssp. epithymum silke, lyng- 6 1882 Cuscuta europaea silke, nælde- 4 1900 Cynoglossum officinale hundetunge, læge- 3 1902 Cynosurus cristatus kamgræs, almindelig 4 1907 Cyperus fuscus fladaks, brun 7 1912 Cypripedium calceolus fruesko 5 1914 Cystopteris fragilis bægerbregne, skør 6 1921 Cytisus scoparius gyvel 1 1922 Cytisus scoparius ssp. scoparius f. horizontalis gyvel, horisontal form 1 1923 Cytisus scoparius ssp. scoparius f. verticalis gyvel, vertikal form 1 1925 Dactylis glomerata hundegræs, almindelig 1 1926 Dactylis glomerata ssp. glomerata hundegræs, almindelig 1 1929 Dactylis glomerata ssp. lobata hundegræs, skov- 4 1981 Dactylorhiza gøgeurtslægten 5 1934 Dactylorhiza incarnata gøgeurt, kødfarvet 5 1935 Dactylorhiza incarnata ssp. cruenta gøgeurt, blodplettet 6 1939 Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata var. incarnata gøgeurt, kødfarvet 5 1945 Dactylorhiza incarnata ssp. lobelii gøgeurt, klit- 6 1946 Dactylorhiza incarnata ssp. ochroleuca gøgeurt, hvidgul 6 1955 Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii gøgeurt, skov- 6 1958 Dactylorhiza maculata ssp. maculata gøgeurt, plettet 5 1967 Dactylorhiza majalis gøgeurt, maj- 5 1968 Dactylorhiza majalis ssp. baltica gøgeurt, baltisk 6 1969 Dactylorhiza majalis ssp. calcifugiens gøgeurt, thy- 5 1970 Dactylorhiza majalis ssp. majalis gøgeurt, maj- 5 1972 Dactylorhiza majalis ssp. occidentalis gøgeurt, vestlig maj- 6 1973 Dactylorhiza majalis ssp. praetermissa gøgeurt, priklæbet 6 1974 Dactylorhiza majalis ssp. purpurella var. majaliformis gøgeurt, vendsyssel- 6 1975 Dactylorhiza majalis ssp. purpurella var. purpurella gøgeurt, purpur- 5 1976 Dactylorhiza majalis ssp. sphagnicola gøgeurt, mos- 6 1980 Dactylorhiza sambucina gøgeurt, hylde- 6 1985 Danthonia decumbens tandbælg 6 1988 Daphne mezereum pebertræ 6 2000 Daucus carota gulerod 3 2001 Daucus carota ssp. carota gulerod, vild 3 2002 Daucus carota ssp. gummifer gulerod, strand- 4 2016 Deschampsia cespitosa bunke, mose- 3 2020 Deschampsia flexuosa bunke, bølget 3 2021 Deschampsia setacea bunke, fin 5 2025 Descurainia sophia vejsennep, finbladet 3 2033 Dianthus armeria nellike, kost- 5 2040 Dianthus deltoides nellike, bakke- 5 2045 Dianthus superbus nellike, strand- 5 2069 Diphasiastrum alpinum ulvefod, bjerg- 7 2072 Diphasiastrum complanatum ssp. complanatum ulvefod, flad 6 2074 Diphasiastrum tristachyum ulvefod, cypres- 6 2085 Dipsacus pilosus kartebolle, håret 6 2119 Draba incana draba, hvidgrå 7 2124 Draba muralis draba, mur- 7 2141 Drosera anglica soldug, langbladet 7 2143 Drosera intermedia soldug, liden 6 2144 Drosera rotundifolia soldug, rundbladet 6 2151 Dryopteris affinis mangeløv, guldskæl- 6 2155 Dryopteris carthusiana mangeløv, smalbladet 4 2160 Dryopteris cristata mangeløv, butfinnet 6 2163 Dryopteris dilatata mangeløv, bredbladet 4 2166 Dryopteris expansa mangeløv, finbladet 5 2167 Dryopteris filix-mas mangeløv, almindelig 4 2195 Echium vulgare slangehoved 3 2206 Elatine hexandra bækarve, sekshannet 6 2207 Elatine hydropiper bækarve, vendpeber- 7 2211 Eleocharis acicularis sumpstrå, nåle- 6 2215 Eleocharis multicaulis sumpstrå, mangestænglet 6 2217 Eleocharis palustris ssp. palustris sumpstrå, sydlig 6 2220 Eleocharis palustris ssp. vulgaris sumpstrå, almindelig 4 2223 Eleocharis parvula kogleaks, lav 7 2224 Eleocharis quinqueflora kogleaks, fåblomstret 6 2225 Eleocharis uniglumis sumpstrå, enskællet 4 2251 Elymus caninus hundekvik, almindelig 1 2265 Elytrigia atherica kvik, stiv 4 2266 Elytrigia atherica x juncea kvik, klit- 4 2269 Elytrigia juncea kvik, strand- 4 2271 Elytrigia juncea x Leymus arenarius kvik x marehalm, strand- 4 2272 Elytrigia juncea x repens kvik, hybrid- 2 2274 Elytrigia repens ssp. repens kvik, almindelig 1 2279 Empetrum nigrum revling 4 2293 Epilobium angustifolium gederams 1 2311 Epilobium hirsutum dueurt, lådden 1 2325 Epilobium lamyi dueurt, rank 4 2331 Epilobium montanum dueurt, glat 1 2337 Epilobium obscurum dueurt, ris- 3 2341 Epilobium palustre dueurt, kær- 4 2345 Epilobium parviflorum dueurt, dunet 4 2348 Epilobium roseum dueurt, rosen- 4 2350 Epilobium tetragonum dueurt, kantet 2 2355 Epipactis atrorubens hullæbe, rød 6 2357 Epipactis helleborine hullæbe, skov- 5 2358 Epipactis helleborine ssp. helleborine hullæbe, skov- 5 2359 Epipactis helleborine ssp. neerlandica var. neerlandica hullæbe, hollandsk 5 2360 Epipactis helleborine ssp. neerlandica var. renzii hullæbe, skagen- 5 2362 Epipactis leptochila hullæbe, storblomstret 7 2363 Epipactis palustris hullæbe, sump- 6 2364 Epipactis phyllanthes hullæbe, nikkende 5 2365 Epipactis purpurata hullæbe, tætblomstret 6 2367 Epipogium aphyllum knælæbe 7 2370 Equisetum arvense padderok, ager- 3 2373 Equisetum fluviatile padderok, dynd- 4 2374 Equisetum hyemale skavgræs 4 2376 Equisetum palustre padderok, kær- 4 2377 Equisetum pratense padderok, lund- 5 2380 Equisetum sylvaticum padderok, skov- 4 2381 Equisetum telmateia padderok, elfenbens- 4 2382 Equisetum variegatum padderok, liden 7 2399 Erica tetralix klokkelyng 5 2402 Erigeron acer bakkestjerne, bitter 3 2426 Eriophorum angustifolium kæruld, smalbladet 4 2431 Eriophorum gracile kæruld, fin 7 2432 Eriophorum latifolium kæruld, bredbladet 7 2437 Eriophorum vaginatum kæruld, tue- 5 2442 Erodium cicutarium hejrenæb 2 2450 Erophila verna gæslingeblomst, vår- 4 2462 Eryngium maritimum mandstro, strand- 6 2472 Erysimum strictum hjørneklap, rank 6 2483 Euonymus europaeus benved 3 2485 Eupatorium cannabinum hjortetrøst, hamp- 3 2496 Euphorbia exigua vortemælk, liden 4 2504 Euphorbia palustris vortemælk, strand- 7 2511 Euphrasia arctica ssp. minor øjentrøst, nordisk 5 2514 Euphrasia dunensis øjentrøst, klit- 5 2520 Euphrasia micrantha var. micrantha øjentrøst, lyng- 5 2526 Euphrasia nemorosa øjentrøst, kort- 5 2534 Euphrasia rostkoviana ssp. montana øjentrøst, eng- 5 2535 Euphrasia rostkoviana ssp. rostkoviana øjentrøst, kalk- 5 2541 Euphrasia stricta var. brevipila øjentrøst, kirtel- 5 2542 Euphrasia stricta var. stricta øjentrøst, spids 5 2544 Euphrasia stricta var. tenuis øjentrøst, spinkel 5 2553 Fagus sylvatica bøg 3 2559 Fallopia convolvulus pileurt, snerle- 1 2560 Fallopia dumetorum pileurt, vinge- 4 2567 Festuca altissima svingel, skov- 6 2568 Festuca arenaria svingel, klit- 4 2569 Festuca arundinacea svingel, strand- 3 2577 Festuca brevipila svingel, bakke- 4 2578 Festuca filiformis svingel, finbladet 6 2580 Festuca gigantea svingel, kæmpe- 3 2585 Festuca ovina svingel, fåre- 5 2587 Festuca polesica svingel, baltisk 5 2588 Festuca pratensis svingel, eng- 2 2591 Festuca rubra svingel, rød 3 2596 Festuca rubra ssp. litoralis svingel, marsk- 3 2599 Festuca rubra ssp. rubra svingel, rød 3 2612 Filipendula ulmaria mjødurt, almindelig 3 2613 Filipendula vulgaris mjødurt, knoldet 6 2622 Fragaria vesca jordbær, skov- 5 2625 Fragaria viridis jordbær, bakke- 5 2628 Frangula alnus tørst 3 2633 Fraxinus excelsior ask 1 2653 Gagea lutea guldstjerne, almindelig 3 2654 Gagea minima guldstjerne, liden 5 2655 Gagea pratensis guldstjerne, eng- 5 2656 Gagea spathacea guldstjerne, hyster- 5 2667 Galeopsis hanekroslægten 1 2669 Galeopsis bifida hanekro, skov- 1 2671 Galeopsis ladanum hanekro, sand- 2 2674 Galeopsis speciosa hanekro, hamp- 1 2675 Galeopsis tetrahit hanekro, almindelig 1 2680 Galium album snerre, smalbladet 4 2683 Galium aparine snerre, burre- 1 2685 Galium boreale snerre, trenervet 5 2687 Galium mollugo snerre, hvid 3 2688 Galium mollugo var. elatum snerre, bredbladet 3 2689 Galium mollugo var. mollugo snerre, almindelig 3 2690 Galium mollugo x verum snerre, gulhvid 3 2695 Galium odoratum skovmærke 3 2698 Galium palustre ssp. elongatum snerre, vand- 4 2699 Galium palustre ssp. palustre snerre, kær- 4 2704 Galium saxatile snerre, lyng- 5 2708 Galium sterneri snerre, liden 5 2714 Galium uliginosum snerre, sump- 4 2715 Galium valdepilosum snerre, krat- 6 2717 Galium verum snerre, gul 4 2718 Galium verum ssp. verum snerre, gul 4 2727 Genista anglica visse, engelsk 5 2728 Genista germanica visse, tysk 7 2729 Genista pilosa visse, håret- 5 2730 Genista tinctoria visse, farve- 5 2732 Genista tinctoria ssp. tinctoria visse, farve- 5 2735 Gentiana pneumonanthe ensian, klokke- 5 2740 Gentianella amarella ensian, smalbægret 7 2743 Gentianella baltica ensian, baltisk 7 2746 Gentianella campestris var. campestris ensian, bredbægret 7 2750 Gentianella uliginosa ensian, eng- 7 2756 Geranium columbinum storkenæb, storbægret 2 2757 Geranium dissectum storkenæb, kløftet 2 2761 Geranium lucidum storkenæb, skinnende 6 2763 Geranium molle storkenæb, blød 2 2764 Geranium palustre storkenæb, kær- 4 2768 Geranium pusillum storkenæb, liden 1 2770 Geranium robertianum storkenæb, stinkende 2 2771 Geranium robertianum var. robertianum storkenæb, stinkende 2 2772 Geranium robertianum var. rubricaule storkenæb, strand- 5 2774 Geranium sanguineum storkenæb, blodrød 6 2776 Geranium sylvaticum storkenæb, skov- 6 2784 Geum rivale nellikerod, eng- 4 2785 Geum rivale x urbanum nellikerod, høj 4 2786 Geum urbanum nellikerod, feber- 2 2800 Glaucium flavum hornskulpe, strand- 5 2802 Glaux maritima sandkryb 4 2804 Glechoma hederacea korsknap 1 2809 Glyceria declinata sødgræs, tandet 3 2811 Glyceria fluitans sødgræs, manna- 3 2815 Glyceria maxima sødgræs, høj 3 2816 Glyceria plicata sødgræs, butblomstret 3 2823 Gnaphalium sylvaticum evighedsblomst, rank 2 2824 Gnaphalium uliginosum evighedsblomst, sump- 2 2826 Goodyera repens knærod 7 2827 Goodyera repens var. ophioides knærod, netbladet 7 2828 Goodyera repens var. repens knærod, almindelig 7 2835 Groenlandia densa vandaks, tæt 4 2841 Gymnadenia conopsea trådspore, langakset 7 2842 Gymnadenia conopsea var. conopsea trådspore, langakset 7 2843 Gymnadenia conopsea var. densiflora trådspore, tætblomstret 7 2849 Gymnocarpium dryopteris egebregne, tredelt 5 2873 Hammarbya paludosa hjertelæbe 7 2876 Hedera helix vedbend 2 2889 Helianthemum nummularium ssp. nummularium soløje, filtet 7 2890 Helianthemum nummularium ssp. obscurum soløje, bakke- 7 2903 Helichrysum arenarium evighedsblomst, gul 5 2905 Helictotrichon pratense enghavre, almindelig 6 2906 Helictotrichon pubescens enghavre, dunet 4 2930 Hepatica nobilis anemone, blå 5 2935 Heracleum sphondylium bjørneklo, almindelig 3 2936 Heracleum sphondylium ssp. sibiricum bjørneklo, grønblomstret 3 2937 Heracleum sphondylium ssp. sphondylium bjørneklo, almindelig 3 2940 Herminium monorchis pukkellæbe 7 2944 Herniaria glabra brudurt, glat 5 3029 Hieracium sect. Alpestria høgeurt coll., bjerg- 6 3030 Hieracium sect. Hieracioides høgeurt coll., smalbladet 4 3031 Hieracium sect. Hieracium høgeurt coll., skov- 4 3032 Hieracium sect. Prenanthoidea høgeurt coll., hjertebladet 7 3033 Hieracium sect. Sabauda høgeurt coll., bredbladet 4 3034 Hieracium sect. Tridentata høgeurt coll., rank 4 3035 Hieracium sect. Vulgatiformia høgeurt coll., almindelig 4 3054 Hieracium umbellatum høgeurt, smalbladet 5 3071 Hierochloë odorata festgræs 6 3080 Hippophaë rhamnoides havtorn 3 3085 Hippuris vulgaris hestehale 4 3089 Holcus lanatus fløjlsgræs 2 3090 Holcus mollis hestegræs, krybende 3 3095 Holosteum umbellatum skærmarve 6 3097 Honckenya peploides strandarve 4 3099 Hordelymus europaeus skovbyg 5 3112 Hordeum secalinum byg, eng- 6 3123 Hottonia palustris vandrøllike 4 3126 Humulus lupulus humle 3 3128 Huperzia selago ulvefod, otteradet 6 3139 Hydrocharis morsus-ranae frøbid 4 3143 Hydrocotyle vulgaris vandnavle 4 3154 Hypericum hirsutum perikon, lådden 5 3155 Hypericum humifusum perikon, dværg- 5 3156 Hypericum maculatum perikon, kantet 3 3157 Hypericum maculatum ssp. maculatum perikon, kantet 3 3158 Hypericum maculatum ssp. obtusiusculum perikon, udspærret 3 3161 Hypericum montanum perikon, bjerg- 5 3162 Hypericum perforatum perikon, prikbladet 3 3163 Hypericum pulchrum perikon, smuk 5 3164 Hypericum tetrapterum perikon, vinget 4 3167 Hypochoeris maculata kongepen, plettet 7 3168 Hypochoeris radicata kongepen, almindelig 3 3179 Ilex aquifolium kristtorn 4 3181 Illecebrum verticillatum bruskbæger 7 3186 Impatiens noli-tangere balsamin, spring- 3 3189 Inula britannica alant, soløje- 6 3190 Inula conyza alant, trekløft- 5 3195 Inula salicina alant, pile- 4 3206 Iris pseudacorus iris, gul 4 3208 Iris spuria iris, blå 7 3211 Isatis tinctoria vajd, farve- 6 3214 Isoetes echinospora brasenføde, gulgrøn 7 3217 Isoetes lacustris brasenføde, sortgrøn 6 3219 Isolepis fluitans kogleaks, flydende 6 3220 Isolepis setacea kogleaks, børste- 3 3226 Jasione montana blåmunke 4 3237 Juncus acutiflorus siv, spidsblomstret 4 3240 Juncus alpinoarticulatus ssp. alpinoarticulatus siv, sod- 5 3243 Juncus alpinoarticulatus ssp. nodulosus siv, stilk- 5 3247 Juncus anceps var. atricapillus siv, sand- 4 3250 Juncus arcticus ssp. balticus siv, klit- 5 3252 Juncus articulatus siv, glanskapslet 4 3256 Juncus bufonius siv, tudse- 2 3260 Juncus bulbosus ssp. bulbosus siv, liden 5 3262 Juncus capitatus siv, fin 6 3264 Juncus compressus siv, fladstrået 4 3266 Juncus conglomeratus siv, knop- 3 3268 Juncus effusus siv, lyse- 2 3271 Juncus filiformis siv, tråd- 4 3272 Juncus gerardii harril 4 3275 Juncus inflexus siv, blågrå 4 3276 Juncus maritimus siv, strand- 4 3277 Juncus minutulus siv, småblomstret 7 3278 Juncus pygmaeus siv, dværg- 5 3279 Juncus ranarius siv, klæg- 4 3280 Juncus squarrosus siv, børste- 4 3282 Juncus subnodulosus siv, butblomstret 4 3288 Juniperus communis ene 4 3300 Knautia arvensis blåhat 4 3309 Koeleria glauca kambunke, klit- 7 3312 Koeleria pyramidata kambunke, dansk 5 3337 Lamiastrum galeobdolon ssp. galeobdolon guldnælde, almindelig 4 3339 Lamium album døvnælde 2 3340 Lamium amplexicaule tvetand, liden 2 3341 Lamium confertum tvetand, nyrebladet 3 3343 Lamium hybridum tvetand, fliget 1 3346 Lamium purpureum tvetand, rød 1 3354 Lapsana communis haremad 1 3366 Laserpitium latifolium foldfrø 7 3368 Lathraea squamaria skælrod 6 3377 Lathyrus japonicus ssp. maritimus var. acutifolius fladbælg, klit- 6 3378 Lathyrus japonicus ssp. maritimus var. maritimus fladbælg, strand- 6 3381 Lathyrus linifolius fladbælg, krat- 5 3382 Lathyrus niger fladbælg, sort 5 3386 Lathyrus palustris fladbælg, kær- 5 3388 Lathyrus pratensis fladbælg, gul 3 3390 Lathyrus sphaericus fladbælg, enblomstret 6 3391 Lathyrus sylvestris fladbælg, skov- 4 3395 Lathyrus vernus fladbælg, vår- 6 3412 Lemna gibba andemad, tyk 2 3413 Lemna minor andemad, liden 3 3414 Lemna trisulca andemad, kors- 3 3420 Leontodon autumnalis borst, høst- 3 3423 Leontodon hispidus borst, stivhåret 5 3424 Leontodon saxatilis hundesalat 5 3435 Lepidium campestre lysestage, salomons 6 3440 Lepidium latifolium karse, strand- 2 3455 Leucanthemum vulgare okseøje, hvid 3 3467 Leymus arenarius marehalm 3 3475 Ligusticum scoticum lostilk, skotsk 7 3491 Limonium humile hindebæger, lav 6 3494 Limonium vulgare hindebæger, tætblomstret 7 3498 Limosella aquatica dyndurt 7 3514 Linaria vulgaris torskemund, almindelig 2 3516 Linnaea borealis linnæa 6 3520 Linum catharticum hør, vild 5 3524 Liparis loeselii mygblomst 7 3526 Listera cordata fliglæbe, hjertebladet 6 3527 Listera ovata fliglæbe, ægbladet 5 3529 Lithospermum arvense stenfrø, ager- 3 3532 Lithospermum officinale stenfrø, læge- 4 3536 Lobelia dortmanna lobelie, tvepibet 6 3543 Logfia arvensis museurt, ager- 4 3545 Logfia minima museurt, liden 3 3552 Lolium perenne rajgræs, almindelig 1 3570 Lonicera periclymenum gedeblad, almindelig 3 3573 Lonicera xylosteum gedeblad, dunet 3 3580 Lotus corniculatus kællingetand, almindelig 4 3581 Lotus corniculatus var. corniculatus kællingetand, almindelig 4 3584 Lotus pedunculatus var. pedunculatus kællingetand, sump- 4 3585 Lotus pedunculatus var. villosus kællingetand, klit- 4 3586 Lotus tenuis kællingetand, smalbladet 4 3590 Lunaria rediviva måneskulpe, vedvarende 7 3601 Luronium natans vandranke 7 3608 Luzula campestris frytle, mark- 4 3611 Luzula congesta frytle, hoved- 4 3613 Luzula multiflora frytle, mangeblomstret 4 3620 Luzula pilosa frytle, håret 4 3623 Luzula sylvatica frytle, stor 4 3632 Lychnis flos-cuculi trævlekrone 4 3640 Lycopodiella inundata ulvefod, liden 6 3642 Lycopodium annotinum ulvefod, femradet 6 3644 Lycopodium clavatum ulvefod, almindelig 5 3652 Lycopus europaeus sværtevæld 3 3658 Lysimachia nemorum fredløs, lund- 5 3659 Lysimachia nummularia fredløs, pengebladet 3 3661 Lysimachia thyrsiflora fredløs, dusk- 5 3663 Lysimachia vulgaris fredløs, almindelig 3 3668 Lythrum portula vandportulak 5 3670 Lythrum salicaria kattehale 3 3680 Maianthemum bifolium majblomst 5 3692 Malus sylvestris æble, skov- 3 3695 Malva alcea katost, rosen- 3 3702 Malva sylvestris katost, almindelig 3 3703 Malva sylvestris ssp. mauritanica katost, mauretanisk 3 3721 Matricaria recutita kamille, vellugtende 1 3723 Matteuccia struthiopteris strudsvinge 6 3736 Medicago lupulina sneglebælg, humle- 3 3738 Medicago lupulina var. lupulina sneglebælg, humle- 3 3739 Medicago minima sneglebælg, liden 6 3746 Medicago sativa ssp. falcata sneglebælg, segl- 4 3752 Melampyrum arvense kohvede, ager- 6 3753 Melampyrum cristatum kohvede, kantet 5 3754 Melampyrum nemorosum kohvede, blåtoppet 5 3755 Melampyrum pratense kohvede, almindelig 5 3757 Melampyrum pratense var. pratense kohvede, almindelig 5 3759 Melampyrum sylvaticum kohvede, skov- 5 3764 Melica nutans flitteraks, nikkende 5 3766 Melica uniflora flitteraks, enblomstret 2 3769 Melilotus altissimus stenkløver, høj 3 3770 Melilotus dentatus stenkløver, strand- 4 3782 Mentha aquatica mynte, vand- 3 3788 Mentha arvensis mynte, ager- 3 3806 Menyanthes trifoliata bukkeblad 4 3809 Mercurialis perennis bingelurt, almindelig 1 3813 Mertensia maritima hestetunge 7 3827 Milium effusum miliegræs 4 3841 Minuartia viscosa norel, klæbrig 7 3851 Moehringia trinervia skovarve 3 3855 Molinia caerulea blåtop 3 3857 Moneses uniflora vintergrøn, enblomstret 6 3861 Monotropa hypopitys snylterod 6 3862 Monotropa hypopitys ssp. hypophegea snylterod, glat 6 3863 Monotropa hypopitys ssp. hypopitys snylterod, almindelig 6 3867 Montia fontana ssp. fontana vandarve, stor 5 3868 Montia fontana ssp. variabilis vandarve, vortet 5 3869 Montia minor vandarve, liden 4 3888 Mycelis muralis skovsalat 2 3890 Myosotis arvensis forglemmigej, mark- 2 3894 Myosotis discolor forglemmigej, forskelligfarvet 3 3897 Myosotis laxa ssp. caespitosa forglemmigej, sump- 4 3898 Myosotis ramosissima forglemmigej, bakke- 4 3899 Myosotis scorpioides forglemmigej, eng- 4 3903 Myosotis scorpioides var. strigulosa forglemmigej, eng- 4 3906 Myosotis stricta forglemmigej, rank 4 3907 Myosotis sylvatica forglemmigej, skov- 4 3909 Myosoton aquaticum kløvkrone 3 3911 Myosurus minimus musehale 4 3913 Myrica gale pors, mose- 4 3918 Myriophyllum alterniflorum tusindblad, hår- 5 3920 Myriophyllum spicatum tusindblad, aks- 4 3921 Myriophyllum verticillatum tusindblad, krans- 5 3926 Najas flexilis najade, liden 7 3927 Najas marina najade, stor 7 3939 Nardus stricta katteskæg 5 3942 Narthecium ossifragum benbræk 4 3944 Nasturtium microphyllum brøndkarse, tyndskulpet 5 3945 Nasturtium officinale brøndkarse, tykskulpet 5 3952 Neottia nidus-avis rederod 5 3987 Nuphar lutea åkande, gul 3 3990 Nuphar pumila åkande, liden 7 3993 Nymphaea alba åkande, hvid 2 3994 Nymphaea alba ssp. alba nøkkerose, hvid 2 3995 Nymphaea alba ssp. candida nøkkerose, liden 4 4004 Odontites litoralis rødtop, strand- 5 4008 Odontites verna rødtop, mark- 4 4010 Odontites vernus ssp. vernus rødtop, tidlig 4 4011 Odontites vulgaris rødtop, sommer- 4 4013 Oenanthe aquatica klaseskærm, billebo- 3 4015 Oenanthe fistulosa klaseskærm, vand- 4 4016 Oenanthe fluviatilis klaseskærm, flod- 7 4018 Oenanthe lachenalii klaseskærm, eng- 5 4020 Oenothera ammophila natlys, klit- 6 4043 Ononis spinosa ssp. arvensis krageklo, stinkende 4 4044 Ononis spinosa ssp. maritima var. maritima krageklo, mark- 4 4046 Ononis spinosa ssp. spinosa krageklo, strand- 4 4053 Ophioglossum vulgatum slangetunge 5 4055 Ophrys apifera biblomst 7 4056 Ophrys insectifera flueblomst 6 4059 Orchis mascula gøgeurt, tyndakset 5 4062 Orchis militaris gøgeurt, ridder- 7 338 Orchis morio gøgeurt, salep- 7 4064 Orchis purpurea gøgeurt, stor 6 4066 Orchis ustulata gøgeurt, bakke- 7 4068 Oreopteris limbosperma bjergbregne 6 4071 Origanum vulgare merian 6 4078 Ornithopus perpusillus fugleklo, liden 2 4086 Orobanche elatior gyvelkvæler, stor 4 4092 Orobanche purpurea gyvelkvæler, røllike- 5 4093 Orobanche reticulata gyvelkvæler, tidsel- 7 4095 Orthilia secunda vintergrøn, ensidig 6 4099 Osmunda regalis kongebregne 6 4102 Oxalis acetosella skovsyre 4 4140 Papaver argemone valmue, kølle- 4 4145 Papaver dubium valmue, gærde- 2 4163 Papaver rhoeas valmue, korn- 3 4169 Parapholis strigosa spidshale 6 4171 Parentucellia viscosa bartsie, gul 7 4177 Paris quadrifolia firblad 5 4179 Parnassia palustris leverurt 6 4205 Pedicularis palustris ssp. opsiantha troldurt, høst- 6 4206 Pedicularis palustris ssp. palustris troldurt, eng- 6 4207 Pedicularis sceptrum-carolinum kongescepter 7 4208 Pedicularis sylvatica troldurt, mose- 6 4219 Persicaria amphibia pileurt, vand- 2 4221 Persicaria hydropiper pileurt, bidende 3 4224 Persicaria lapathifolia ssp. lapathifolia pileurt, knudet 4 4225 Persicaria lapathifolia ssp. pallida pileurt, bleg 1 4227 Persicaria maculosa ssp. maculosa pileurt, fersken- 2 4228 Persicaria minor pileurt, liden 4 4234 Petasites albus hestehov, hvid 5 4239 Petasites spurius hestehov, filtet 7 4241 Petrorhagia prolifera knopnellike 6 4252 Peucedanum oreoselinum svovlrod, bakke- 6 4254 Peucedanum palustre svovlrod, kær- 4 4263 Phalaris arundinacea rørgræs 2 4276 Phegopteris connectilis dunbregne 5 4285 Phleum arenarium rottehale, sand- 6 4289 Phleum phleoides rottehale, glat 6 4290 Phleum pratense rottehale, eng- 1 4291 Phleum pratense ssp. pratense rottehale, eng- 1 4292 Phleum pratense ssp. serotinum rottehale, knold- 4 4299 Phragmites australis tagrør 3 4320 Phyteuma spicatum rapunsel, aks- 5 4327 Picea abies gran, rød- 1 4343 Picris hieracioides bittermælk, ru 4 4350 Pilosella cymosa ssp. cymosa var. cymosa høgeurt, kvast- 5 4351 Pilosella cymosa ssp. cymosa var. pubescens høgeurt, blød kvast- 7 4357 Pilosella lactucella høgeurt, lancetbladet 5 4359 Pilosella officinarum høgeurt, håret 4 4361 Pilosella peleteriana høgeurt, klit- 4 4363 Pilularia globulifera pilledrager 6 4367 Pimpinella major pimpinelle, stor 4 4369 Pimpinella saxifraga pimpinelle, almindelig 4 4370 Pimpinella saxifraga ssp. nigra pimpinelle, blånende 4 4371 Pimpinella saxifraga ssp. saxifraga pimpinelle, almindelig 4 4376 Pinguicula vulgaris vibefedt 7 4403 Pinus sylvestris fyr, skov- 2 4419 Plantago coronopus vejbred, fliget 3 4420 Plantago coronopus ssp. coronopus vejbred, fliget 3 4423 Plantago lanceolata vejbred, lancet- 3 4425 Plantago lanceolata ssp. lanceolata vejbred, lancet- 3 4428 Plantago major vejbred, glat 1 4429 Plantago major ssp. intermedia vejbred, ager- 1 4431 Plantago major ssp. winteri vejbred, eng- 4 4432 Plantago maritima vejbred, strand- 4 4433 Plantago media vejbred, dunet 4 4437 Plantago uniflora strandbo 6 4441 Platanthera bifolia ssp. bifolia gøgelilje, bakke- 6 4442 Platanthera bifolia ssp. latiflora gøgelilje, langsporet 6 4445 Platanthera chlorantha gøgelilje, skov- 6 4463 Poa annua rapgræs, enårig 1 4473 Poa bulbosa rapgræs, løg- 4 4475 Poa compressa rapgræs, fladstrået 3 4476 Poa compressa var. compressa rapgræs, fladstrået 3 4481 Poa nemoralis rapgræs, lund- 3 4482 Poa palustris rapgræs, stortoppet 5 4483 Poa pratensis rapgræs coll., eng- 2 4485 Poa pratensis ssp. angustifolia rapgræs, smalbladet 3 4486 Poa pratensis ssp. irrigata rapgræs, blågrøn 2 4489 Poa pratensis ssp. pratensis rapgræs, eng- 2 4492 Poa remota rapgræs, kæmpe- 7 4493 Poa supina rapgræs, lav 7 4494 Poa trivialis rapgræs, almindelig 2 4496 Poa trivialis ssp. trivialis rapgræs, almindelig 2 4502 Polemonium caeruleum jakobsstige 7 4508 Polygala amarella mælkeurt, bitter 7 4510 Polygala serpyllifolia mælkeurt, spæd 7 4511 Polygala vulgaris mælkeurt, almindelig 7 4512 Polygala vulgaris ssp. oxyptera mælkeurt, almindelig 7 4513 Polygala vulgaris ssp. vulgaris mælkeurt, almindelig 7 4518 Polygonatum multiflorum konval, stor 4 4520 Polygonatum odoratum konval, kantet 5 4521 Polygonatum verticillatum konval, krans- 6 4528 Polygonum aviculare ssp. aviculare pileurt, vej- 1 4529 Polygonum aviculare ssp. microspermum pileurt, smalbladet 1 4530 Polygonum aviculare ssp. neglectum pileurt, liggende 1 4531 Polygonum aviculare ssp. rurivagum pileurt, spidsbladet 1 4536 Polygonum oxyspermum pileurt, strand- 5 4540 Polygonum raii ssp. norvegicum pileurt, norsk 7 4541 Polygonum raii ssp. raii pileurt, sand- 7 4546 Polypodium interjectum engelsød, storbladet 5 4548 Polypodium vulgare engelsød, almindelig 4 4554 Polystichum aculeatum skjoldbregne, almindelig 5 4556 Polystichum braunii skjordbregne, håret 5 4573 Populus tremula bævreasp 3 4595 Potamogeton acutifolius vandaks, spidsbladet 6 4598 Potamogeton alpinus vandaks, rust- 5 4605 Potamogeton berchtoldii vandaks, liden 4 4610 Potamogeton coloratus vandaks, vejbred- 6 4613 Potamogeton compressus vandaks, bændel- 5 4615 Potamogeton crispus vandaks, kruset 2 4618 Potamogeton filiformis vandaks, tråd- 6 4621 Potamogeton friesii vandaks, brodbladet 6 4625 Potamogeton gramineus vandaks, græsbladet 5 4631 Potamogeton gramineus x perfoliatus vandaks, kortstilket 5 4634 Potamogeton lucens vandaks, glinsende 6 4638 Potamogeton natans vandaks, svømmende 2 4640 Potamogeton obtusifolius vandaks, butbladet 5 4641 Potamogeton pectinatus vandaks, børstebladet 2 4644 Potamogeton perfoliatus vandaks, hjertebladet 4 4646 Potamogeton polygonifolius vandaks, aflangbladet 6 4648 Potamogeton praelongus vandaks, langbladet 6 4649 Potamogeton pusillus vandaks, spinkel 5 4651 Potamogeton rutilus vandaks, rødlig 7 4652 Potamogeton trichoides vandaks, hårfin 7 4657 Potentilla acutifida potentil, lysegul sølv- 6 4659 Potentilla anglica potentil, liggende 5 4656 Potentilla arenaria potentil, grå 6 4664 Potentilla argentea potentil, sølv- 3 4670 Potentilla decora potentil, smuk sølv- 3 4671 Potentilla demissa potentil, glat sølv- 3 4673 Potentilla erecta tormentil 6 4675 Potentilla heptaphylla potentil, mat 6 4677 Potentilla impolita potentil, håret sølv- 3 4689 Potentilla norvegica ssp. norvegica norsk potentil, ægte 7 4692 Potentilla reptans potentil, krybende 3 4695 Potentilla sordida potentil, bakke- 7 4696 Potentilla sterilis potentil, jordbær- 5 4697 Potentilla subarenaria potentil, grå vår- 7 4700 Potentilla tabernaemontani potentil, vår- 6 4708 Primula elatior kodriver, fladkravet 4 4711 Primula farinosa kodriver, melet 7 4719 Primula veris kodriver, hulkravet 4 4721 Primula vulgaris kodriver, storblomstret 5 4726 Prunella grandiflora brunelle, storblomstret 7 4729 Prunella vulgaris brunelle, almindelig 4 4731 Prunus avium kirsebær, fugle- 3 4736 Prunus domestica ssp. insititia kræge 1 4739 Prunus padus hæg, almindelig 3 4743 Prunus spinosa slåen 3 4750 Pseudorchis albida sækspore, hvid 7 4761 Pteridium aquilinum ørnebregne 2 4762 Pteridium aquilinum ssp. aquilinum ørnebregne, almindelig 2 4763 Pteridium aquilinum ssp. latiusculum ørnebregne, nordlig 2 4767 Puccinellia capillaris annelgræs, slap 5 4770 Puccinellia distans annelgræs, udspærret 3 4773 Puccinellia maritima annelgræs, strand- 5 4779 Pulicaria dysenterica loppeurt, strand- 4 4782 Pulmonaria angustifolia lungeurt, himmelblå 7 4784 Pulmonaria obscura lungeurt, almindelig 4 4786 Pulmonaria officinalis lungeurt, hvidplettet 7 4796 Pyrola chlorantha vintergrøn, grønlig 7 4798 Pyrola media vintergrøn, klokke- 7 4799 Pyrola minor vintergrøn, liden 5 4803 Pyrola rotundifolia ssp. maritima vintergrøn, klit- 6 4805 Pyrola rotundifolia ssp. rotundifolia vintergrøn, mose- 6 4814 Quercus petraea eg, vinter- 3 4817 Quercus robur eg, almindelig 3 4820 Radiola linoides tusindfrø 5 4823 Ranunculus acris ranunkel, bidende 3 4826 Ranunculus acris ssp. friesianus ranunkel, park- 3 4828 Ranunculus aquatilis var. aquatilis vandranunkel, almindelig 4 4829 Ranunculus aquatilis var. diffusus vandranunkel, hårfliget 4 4833 Ranunculus auricomus ranunkel, nyrebladet 4 4835 Ranunculus bulbosus ranunkel, knold- 4 4837 Ranunculus circinatus vandranunkel, kredsbladet 4 4841 Ranunculus ficaria vorterod 3 4842 Ranunculus ficaria ssp. fertilis vorterod, limfjords- 3 4843 Ranunculus ficaria ssp. ficaria vorterod, almindelig 3 4844 Ranunculus flammula ranunkel, kær- 4 4851 Ranunculus hederaceus vandranunkel, vedbend- 6 4854 Ranunculus lanuginosus ranunkel, uldhåret 3 4856 Ranunculus lingua ranunkel, langbladet 4 4867 Ranunculus peltatus ssp. baudotii vandranunkel, strand- 5 4869 Ranunculus peltatus ssp. peltatus vandranunkel, storblomstret 5 4870 Ranunculus penicillatus vandranunkel, pensel- 6 4871 Ranunculus penicillatus ssp. pseudofluitans vandranunkel, symes 6 4874 Ranunculus polyanthemos ssp. nemorosus ranunkel, lund- 6 4875 Ranunculus polyanthemos ssp. polyanthemos ranunkel, mangeblomstret 4 4880 Ranunculus repens ranunkel, lav 2 4881 Ranunculus reptans ranunkel, krybende 5 4883 Ranunculus sardous ranunkel, stivhåret 4 4884 Ranunculus sceleratus ranunkel, tigger- 3 4914 Rhamnus catharticus vrietorn 3 4921 Rhinanthus minor skjaller, liden 5 4922 Rhinanthus minor ssp. elatior skjaller, sommer- 5 4923 Rhinanthus minor ssp. minor skjaller, bredbladet 5 4924 Rhinanthus minor ssp. stenophyllus skjaller, smalbladet 5 4925 Rhinanthus serotinus skjaller, stor 5 4926 Rhinanthus serotinus ssp. apterus skjaller, rug- 5 4927 Rhinanthus serotinus ssp. halophilus skjaller, strand- 5 4928 Rhinanthus serotinus ssp. paludosus skjaller, eng- 5 4929 Rhinanthus serotinus ssp. serotinus skjaller, høst- 5 4930 Rhinanthus serotinus ssp. vernalis skjaller, tidlig 5 4934 Rhododendron tomentosum post, mose- 7 4940 Rhynchospora alba næbfrø, hvid 6 4941 Rhynchospora fusca næbfrø, brun 6 4943 Ribes alpinum ribs, fjeld- 1 4945 Ribes nigrum solbær 4 4949 Ribes spicatum ribs, vild 3 4950 Ribes uva-crispa stikkelsbær 1 4961 Rorippa amphibia vandpeberrod 4 4969 Rorippa palustris guldkarse, kær- 3 4976 Rosa canina rose, hunde- 3 4977 Rosa canina ssp. canina rose, glat hunde- 3 4978 Rosa canina ssp. dumetorum rose, håret hunde- 3 4981 Rosa dumalis ssp. coriifolia blågrøn rose, håret 3 4982 Rosa dumalis ssp. dumalis rose, blågrøn 3 4985 Rosa elliptica ssp. inodora rose, lugtløs æble- 3 4996 Rosa obtusifolia rose, rubladet 5 4997 Rosa pimpinellifolia rose, klit- 5 5000 Rosa rubiginosa rose, æble- 3 5002 Rosa sherardii rose, kortstilket filt- 3 5003 Rosa tomentosa rose, langstilket filt- 5 5005 Rosa villosa ssp. mollis rose, blød filt- 4 5018 Rubus klyngeslægten 1 5030 Rubus caesius korbær 3 5035 Rubus chamaemorus multebær 5 5073 Rubus idaeus hindbær 1 5110 Rubus plicatus brombær, almindelig 3 5116 Rubus radula brombær, børstehåret 3 5119 Rubus saxatilis fruebær 5 5122 Rubus sect. Corylifolius coll., hasselbrombær 3 5123 Rubus sect. Rubus coll., brombær 3 5148 Rumex acetosa syre, almindelig 3 5150 Rumex acetosa ssp. acetosa var. acetosa syre, almindelig 3 5152 Rumex acetosa ssp. acetosa var. hydrophilus syre, kilde- 6 5156 Rumex acetosella rødknæ 2 5157 Rumex acetosella ssp. acetosella rødknæ, almindelig 2 5159 Rumex acetosella ssp. tenuifolius rødknæ, finbladet 2 5162 Rumex aquaticus skræppe, dynd- 4 5167 Rumex bryhnii skræppe, klippe- 5 5174 Rumex conglomeratus skræppe, nøgle- 4 5180 Rumex crispus skræppe, kruset 1 5193 Rumex hydrolapathum skræppe, vand- 4 5195 Rumex longifolius skræppe, by- 1 5199 Rumex maritimus skræppe, strand- 4 5201 Rumex maritimus ssp. maritimus skræppe, strand- 4 5205 Rumex obtusifolius skræppe, butbladet 1 5206 Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius skræppe, butbladet 1 5207 Rumex obtusifolius ssp. sylvestris skræppe, tandfri 1 5208 Rumex obtusifolius ssp. transiens skræppe, korttandet 1 5211 Rumex palustris skræppe, sump- 4 5218 Rumex sanguineus skræppe, skov- 4 5221 Rumex thyrsiflorus syre, dusk- 3 5225 Ruppia cirrhosa havgræs, langstilket 4 5226 Ruppia maritima havgræs, almindelig 4 5228 Ruppia maritima var. maritima havgræs, almindelig 4 5240 Sagina maritima firling, strand- 5 5243 Sagina nodosa firling, knude- 4 5244 Sagina nodosa ssp. borealis firling, nordlig knude- 4 5245 Sagina nodosa ssp. nodosa firling, sydlig knude- 5 5246 Sagina procumbens firling, almindelig 3 5249 Sagina subulata firling, syl- 5 5256 Sagittaria sagittifolia pilblad 5 5261 Salicornia dolichostachya ssp. dolichostachya salturt, langakset 4 5262 Salicornia dolichostachya ssp. strictissima salturt, vade- 4 5263 Salicornia europaea kveller 5 5286 Salix aurita pil, øret 2 5302 Salix caprea pil, selje- 2 5314 Salix cinerea pil, grå- 2 5315 Salix cinerea ssp. cinerea pil, grå- 2 5347 Salix hastata ssp. vegeta pil, spyd- 4 5366 Salix myrsinifolia pil, sort 2 5377 Salix pentandra pil, femhannet 5 5387 Salix repens ssp. repens var. argentea gråris 3 5388 Salix repens ssp. repens var. repens pil, krybende 4 5390 Salix repens ssp. rosmarinifolia pil, rosmarin- 6 5407 Salsola kali sodaurt 4 5423 Sambucus nigra hyld, almindelig 1 5426 Samolus valerandi samel 6 5429 Sanguisorba minor ssp. minor bibernelle, blodstillende 5 5430 Sanguisorba minor ssp. polygama bibernelle, vingefrøet 5 5434 Sanicula europaea sanikel 4 5447 Satureja acinos voldtimian 5 5451 Satureja vulgaris kransbørste 4 5465 Saxifraga granulata stenbræk, kornet 4 5468 Saxifraga hirculus stenbræk, gul 7 5480 Saxifraga tridactylites stenbræk, trekløft- 4 5486 Scabiosa canescens skabiose, vellugtende 6 5487 Scabiosa columbaria skabiose, due- 6 5493 Scheuchzeria palustris blomstersiv 7 5503 Schoenoplectus lacustris kogleaks, sø- 3 5506 Schoenoplectus maritimus kogleaks, strand- 3 5507 Schoenoplectus tabernaemontani kogleaks, blågrøn 4 5509 Schoenus ferrugineus skæne, rust- 7 5511 Schoenus nigricans skæne, sort 7 5521 Scirpus sylvaticus kogleaks, skov- 4 5524 Scleranthus annuus ssp. annuus knavel, enårig knavel,mark- 3 5525 Scleranthus annuus ssp. polycarpos knavel, bakke- 3 5527 Scleranthus perennis knavel, flerårig 3 5538 Scorzonera humilis skorsonér, lav 5 5542 Scrophularia nodosa brunrod, knoldet 2 5545 Scrophularia umbrosa brunrod, vand- 4 5546 Scrophularia umbrosa var. neesii brunrod, rundtakket 6 5547 Scrophularia umbrosa var. umbrosa brunrod, vand- 4 5552 Scutellaria galericulata skjolddrager, almindelig 3 5554 Scutellaria hastifolia skjolddrager, spydbladet 7 5563 Sedum acre stenurt, bidende 5 5577 Sedum sexangulare stenurt, sekradet 7 5582 Sedum telephium ssp. maximum sct. hansurt, almindelig 4 5587 Selaginella selaginoides dværgulvefod, mos- 7 5590 Selinum carvifolia seline 5 5591 Selinum dubium brændeskærm 7 5595 Senecio aquaticus brandbæger, vand- 2 5596 Senecio aquaticus ssp. aquaticus brandbæger, vand- 2 5597 Senecio aquaticus ssp. erraticus brandbæger, småblomstret 2 5600 Senecio erucifolius brandbæger, smalfliget 6 5603 Senecio jacobaea brandbæger, eng- 2 5612 Senecio sylvaticus brandbæger, skov- 2 5620 Senecio vulgaris brandbæger, almindelig 2 5621 Senecio vulgaris var. denticulatus brandbæger, klit- 4 5622 Senecio vulgaris var. hibernicus brandbæger, vinter- 2 5627 Seriphidium maritimum strandmalurt 4 5629 Serratula tinctoria skær, eng- 6 5635 Seseli libanotis hjorterod 5 5649 Sherardia arvensis blåstjerne 3 5667 Silene conica limurt, kegle- 6 5670 Silene dioica pragtstjerne, dag- 3 5671 Silene dioica var. crassifolia pragtstjerne, dag- 3 5672 Silene dioica var. dioica pragtstjerne, dag- 3 5681 Silene latifolia ssp. alba pragtstjerne, aften- 2 5686 Silene nutans limurt, nikkende 5 5689 Silene otites limurt, klit- 6 5695 Silene uniflora limurt, strand- 6 5697 Silene uniflora ssp. uniflora limurt, strand- 6 5701 Silene viscosa limurt, klæbrig 6 5702 Silene vulgaris blæresmælde 3 5730 Sisymbrium supinum vejsennep, kalk- 7 5735 Sium latifolium mærke, bredbladet 3 5749 Solanum dulcamara natskygge, bittersød 3 5750 Solanum dulcamara var. dulcamara natskygge, bittersød 3 5752 Solanum dulcamara var. marinum natskygge, strand- 3 5758 Solanum nigrum natskygge, sort 1 5780 Solidago virgaurea gyldenris, almindelig 4 5784 Sonchus arvensis svinemælk, ager- 2 5785 Sonchus arvensis var. arvensis svinemælk, almindelig ager- 2 5787 Sonchus arvensis var. glabrescens svinemælk, glat ager- 2 5788 Sonchus asper svinemælk, ru- 1 5789 Sonchus maritimus svinemælk, strand- 3 5790 Sonchus oleraceus svinemælk, almindelig 2 5791 Sonchus palustris svinemælk, kær- 3 5798 Sorbus aucuparia røn, almindelig 1 5806 Sorbus hybrida røn, finsk 4 5808 Sorbus intermedia røn, selje- 1 5815 Sorbus rupicola røn, klippe- 5 5820 Sorbus torminalis røn, tarmvrid- 5 5826 Sparganium angustifolium pindsvineknop, smalbladet 5 5833 Sparganium emersum pindsvineknop, enkelt 2 5840 Sparganium erectum pindsvineknop, grenet 2 5841 Sparganium erectum ssp. erectum pindsvineknop, grenet 2 5842 Sparganium erectum ssp. microcarpum pindsvineknop, småfrugtet 2 5843 Sparganium erectum ssp. neglectum pindsvineknop, ten- 2 5844 Sparganium erectum ssp. oocarpum pindsvineknop, kugle- 2 5849 Sparganium natans pindsvineknop, spæd 6 5851 Spartina alterniflora vadegræs 1 5852 Spartina alterniflora x maritima vadegræs 1 5853 Spartina anglica vadegræs, engelsk 1 5857 Spergula arvensis spergel 2 5862 Spergula morisonii spergel, vår- 6 5865 Spergularia media hindeknæ, vingefrøet 5 5867 Spergularia rubra hindeknæ, mark- 3 5868 Spergularia salina hindeknæ, kødet 4 5891 Spiranthes spiralis skrueaks 7 5893 Spirodela polyrhiza andemad, stor 4 5896 Stachys arvensis galtetand, ager- 2 5901 Stachys officinalis betonie 7 5902 Stachys palustris galtetand, kær- 4 5905 Stachys sylvatica galtetand, skov- 2 5910 Stellaria alsine fladstjerne, sump- 4 5913 Stellaria crassifolia fladstjerne, tykbladet 5 5917 Stellaria graminea fladstjerne, græsbladet 4 5921 Stellaria holostea fladstjerne, stor 3 5924 Stellaria media fuglegræs, almindelig 1 5925 Stellaria neglecta fuglegræs, skov- 5 5927 Stellaria nemorum ssp. montana fladstjerne, sydlig lund- 5 5928 Stellaria nemorum ssp. nemorum fladstjerne, nordlig lund- 5 5929 Stellaria pallida fuglegræs, bleg 3 5930 Stellaria palustris fladstjerne, kær- 4 5938 Stratiotes aloides krebseklo 5 5941 Suaeda maritima strandgåsefod 5 5944 Subularia aquatica sylblad 5 5946 Succisa pratensis djævelsbid 7 5977 Tanacetum vulgare rejnfan 2 6124 Taraxacum limbatum mælkebøtte, rødfrugtet sand- 2 6218 Taraxacum sect. Celtica mælkebøtte coll., eng- 3 6219 Taraxacum sect. Erythrosperma mælkebøtte coll., rødfrugtet sand- 5 6220 Taraxacum sect. Hamata mælkebøtte coll., krogfliget 3 6221 Taraxacum sect. Naevosa mælkebøtte coll., plettet 2 6222 Taraxacum sect. Obliqua mælkebøtte coll., gråfrugtet sand- 5 6223 Taraxacum sect. Palustria mælkebøtte coll., smalbladet 4 6224 Taraxacum sect. Ruderalia mælkebøtte coll., fandens 1 6225 Taraxacum sect. Spectabilia mælkebøtte coll., nordisk 3 6287 Taxus baccata taks 1 6291 Teesdalia nudicaulis flipkrave 4 6297 Tephroseris integrifolia fnokurt, bakke- 5 6298 Tephroseris palustris fnokurt, kær- 6 6302 Tetragonolobus maritimus kantbælg 6 6308 Teucrium scordium løgurt 6 6313 Thalictrum flavum frøstjerne, gul 5 6316 Thalictrum minus ssp. arenarium frøstjerne, sand- 5 6318 Thalictrum minus ssp. minus frøstjerne, bugtet 5 6319 Thalictrum simplex frøstjerne, rank 5 6324 Thelypteris palustris kærbregne 4 6329 Thesium alpinum nålebæger, alpe- 6 6330 Thesium ebracteatum nålebæger, hørbladet 6 6336 Thlaspi arvense pengeurt, almindelig 1 6353 Thymus pulegioides timian, bredbladet 6 6355 Thymus serpyllum timian, smalbladet 6 6356 Thymus serpyllum ssp. serpyllum timian, smalbladet 6 6366 Tilia cordata lind, småbladet 5 6368 Tilia platyphyllos lind, storbladet 4 6381 Torilis japonica randfrø, hvas 2 6394 Tragopogon pratensis coll. gedeskæg coll. 2 6395 Tragopogon pratensis ssp. minor gedeskæg, småkronet 2 6396 Tragopogon pratensis ssp. orientalis gedeskæg, storkronet 2 6397 Tragopogon pratensis ssp. pratensis gedeskæg, eng- 2 6406 Trichophorum alpinum tuekogleaks, liden 7 6407 Trichophorum cespitosum kogleaks, tue- 6 6408 Trichophorum cespitosum ssp. cespitosum tuekogleaks, østlig 6 6409 Trichophorum cespitosum ssp. germanicum tuekogleaks, vestlig 6 6411 Trientalis europaea skovstjerne 5 6414 Trifolium alpestre kløver, skov- 5 6416 Trifolium arvense kløver, hare- 3 6418 Trifolium campestre kløver, gul 2 6422 Trifolium dubium kløver, fin 2 6424 Trifolium fragiferum kløver, jordbær- 3 6431 Trifolium medium kløver, bugtet 5 6432 Trifolium micranthum kløver, spæd 5 6434 Trifolium montanum kløver, bjerg- 7 6441 Trifolium pratense kløver, rød- 1 6446 Trifolium repens kløver, hvid- 1 6451 Trifolium striatum kløver, stribet 3 6457 Triglochin maritima trehage, strand- 4 6458 Triglochin palustris trehage, kær- 5 6471 Tripleurospermum maritimum strandkamille 5 6472 Tripleurospermum maritimum ssp. maritimum var. maritimum strandkamille, almindelig 5 6473 Tripleurospermum maritimum ssp. maritimum var. retzii strandkamille, storblomstret 5 6474 Tripleurospermum perforatum kamille, lugtløs 1 6476 Tripolium vulgare strandasters 4 6492 Trollius europaeus engblomme 6 6508 Tussilago farfara følfod 2 6510 Typha angustifolia dunhammer, smalbladet 3 6512 Typha latifolia dunhammer, bredbladet 3 6515 Ulex europaeus tornblad 2 6518 Ulmus glabra elm, skov- 3 6521 Ulmus laevis elm, skærm- 4 6522 Ulmus minor elm, småbladet 3 6529 Urtica dioica nælde, stor 1 6530 Urtica dioica ssp. dioica var. dioica nælde, stor 1 6531 Urtica dioica ssp. dioica var. holosericea nælde, harmløs stor 1 6534 Urtica kioviensis nælde, sump- 6 6536 Urtica urens nælde, liden 1 6538 Utricularia blærerodslægten 4 6539 Utricularia australis blærerod, slank 5 6542 Utricularia intermedia blærerod, storlæbet 5 6543 Utricularia minor blærerod, liden 5 6544 Utricularia ochroleuca blærerod, kortsporet 7 6545 Utricularia stygia blærerod, thors 7 6546 Utricularia vulgaris blærerod, almindelig 5 6554 Vaccinium myrtillus blåbær 5 6556 Vaccinium oxycoccos tranebær 5 6557 Vaccinium uliginosum bølle, mose- 4 6560 Vaccinium vitis-idaea tyttebær 5 6564 Valeriana dioica baldrian, tvebo 6 6565 Valeriana officinalis baldrian, læge- 3 6567 Valeriana officinalis ssp. officinalis baldrian, læge- 3 6570 Valeriana sambucifolia ssp. procurrens baldrian, krybende 4 6571 Valeriana sambucifolia ssp. sambucifolia baldrian, hyldebladet 4 6578 Valerianella locusta vårsalat, tandfri 4 6590 Verbascum densiflorum kongelys, uldbladet 3 6595 Verbascum nigrum kongelys, mørk 3 6604 Verbascum thapsus kongelys, filtet 3 6618 Veronica agrestis ærenpris, flerfarvet 2 6621 Veronica anagallis-aquatica ærenpris, lancetbladet 4 6626 Veronica arvensis ærenpris, mark- 2 6630 Veronica beccabunga ærenpris, tykbladet 4 6632 Veronica catenata ærenpris, vand- 4 6633 Veronica chamaedrys ærenpris, tveskægget 3 6639 Veronica hederifolia ssp. hederifolia ærenpris, vedbend- 1 6640 Veronica hederifolia ssp. lucorum ærenpris, krat- 1 6645 Veronica montana ærenpris, bjerg- 4 6646 Veronica officinalis ærenpris, læge- 5 6647 Veronica opaca ærenpris, mat 7 6658 Veronica scutellata ærenpris, smalbladet 5 6661 Veronica serpyllifolia ærenpris, glat 2 6664 Veronica spicata ærenpris, aks- 5 6666 Veronica triphyllos ærenpris, trefliget 5 6667 Veronica verna ærenpris, vår- 6 6670 Viburnum opulus kvalkved 3 6675 Vicia cassubica vikke, kassubisk 5 6676 Vicia cracca vikke, muse- 4 6679 Vicia dumetorum vikke, krat- 6 6683 Vicia hirsuta vikke, tofrøet 2 6685 Vicia lathyroides vikke, vår- 4 6691 Vicia orobus vikke, lyng- 7 6697 Vicia sativa ssp. nigra vikke, smalbladet 3 6700 Vicia sepium vikke, gærde- 4 6701 Vicia sepium var. montanum vikke, sildig gærde- 4 6702 Vicia sepium var. sepium vikke, almindelig gærde- 4 6703 Vicia sylvatica vikke, skov- 6 6704 Vicia sylvatica var. condensata vikke, skov- 6 6705 Vicia sylvatica var. sylvatica vikke, skov- 5 6706 Vicia tenuifolia vikke, langklaset 5 6707 Vicia tetrasperma vikke, tadder- 3 6715 Vincetoxicum hirundinaria svalerod 5 6721 Viola arvensis stedmoderblomst, ager- 2 6724 Viola canina viol, hunde- 6 6740 Viola epipsila viol, tørve- 4 6742 Viola hirta viol, håret 5 6744 Viola mirabilis viol, forskelligblomstret 7 6749 Viola palustris viol, eng- 5 6750 Viola persicifolia viol, rank 6 6757 Viola reichenbachiana viol, skov- 5 6762 Viola riviniana viol, krat- 5 6774 Viola tricolor ssp. curtisii stedmoderblomst, klit- 5 6775 Viola tricolor ssp. tricolor stedmoderblomst, almindelig 2 6776 Viola uliginosa viol, sump- 7 6782 Viscaria vulgaris tjærenellike 4 6784 Viscum album mistelten 5 6790 Vulpia bromoides væselhale, langstakket 4 6819 Zannichellia palustris vandkrans 5 6820 Zannichellia palustris var. major vandkrans, stor 5 6821 Zannichellia palustris var. pedunculata vandkrans, stilket 5 6822 Zannichellia palustris var. repens vandkrans, krybende 5 6829 Zostera angustifolia bændeltang, smalbladet 4 6830 Zostera marina bændeltang, almindelig 4 6831 Zostera noltii bændeltang, dværg- 4

Bilag 2. Højmosearter På højmoser (7110 og 7120) optræder normalt kun et meget lille udvalg af arter. Disse arter er opført i nedenstående tabel. Deres artsscore på højmosen vil være som angivet i Bilag 1. Alle andre arter fundet på højmosearealer tillægges artsscoren 0. ArtID Videnskabeligt navn Dansk navn 362 Andromeda polifolia rosmarinlyng 793 Betula pubescens birk, dun- 974 Calluna vulgaris hedelyng 1147 Carex chordorrhiza star, grenet 1236 Carex limosa star, dynd- 1286 Carex pauciflora star, fåblomstret 2141 Drosera anglica soldug, langbladet 2143 Drosera intermedia soldug, liden 2144 Drosera rotundifolia soldug, rundbladet 2155 Dryopteris carthusiana mangeløv, smalbladet 2279 Empetrum nigrum revling 2399 Erica tetralix klokkelyng 2426 Eriophorum angustifolium kæruld, smalbladet 2431 Eriophorum gracile kæruld, fin 2437 Eriophorum vaginatum kæruld, tue- 2873 Hammarbya paludosa hjertelæbe 3913 Myrica gale pors, mose- 3942 Narthecium ossifragum benbræk 4099 Osmunda regalis kongebregne 4940 Rhynchospora alba næbfrø, hvid 4941 Rhynchospora fusca næbfrø, brun 5035 Rubus chamaemorus multebær 5493 Scheuchzeria palustris blomstersiv 6407 Trichophorum cespitosum kogleaks, tue- 6408 Trichophorum cespitosum ssp. cesp. tuekogleaks, østlig 6409 Trichophorum cespitosum ssp. germ. tuekogleaks, vestlig 6542 Utricularia intermedia blærerod, storlæbet 6543 Utricularia minor blærerod, liden 6556 Vaccinium oxycoccos tranebær 6557 Vaccinium uliginosum bølle, mose- Bilag 3. Invasive arter Disse ikke-hjemmehørende arter optræder invasivt. Deres artsscore er derfor -1 i alle naturtyper. ArtID Videnskabeligt navn Dansk navn 2 Abies alba ædelgran, almindelig 11 Abies nordmanniana nordmannsgran 309 Amelanchier alnifolia bærmispel, ellebladet 312 Amelanchier lamarckii bærmispel, almindelig 313 Amelanchier spicata bærmispel, aks- 767 Berberis thunbergii berberis, hæk- 7244 Campylopus introflexus bredribbe, stjerne- 1728 Conyza canadensis bakkestjerne, canadisk 1742 Cornus alba kornel, hvid 2563 Fallopia japonica ssp. japonica pileurt, japan- 2564 Fallopia sachalinensis pileurt, kæmpe- 2934 Heracleum mantegazzianum bjørneklo, kæmpe- 3357 Larix decidua ssp. decidua lærk, europæisk 3360 Larix kaempferi lærk, japansk 3363 Larix x marschlinsii lærk, hybrid- 3598 Lupinus polyphyllus lupin, mangebladet 3635 Lycium barbarum bukketorn 4237 Petasites hybridus hestehov, rød 4333 Picea glauca gran, hvid- 4336 Picea omorika gran, serbisk 4339 Picea sitchensis gran, sitka- 4382 Pinus contorta fyr, klit- 4387 Pinus mugo fyr, bjerg- 4396 Pinus nigra var. nigra fyr, østrigsk 4742 Prunus serotina hæg, glansbladet 4936 Rhus typhina hjortetaktræ 4957 Robinia pseudacacia robinie 5001 Rosa rugosa rose, rynket 5009 Rosa x kamtchatica rose, kamtchatka- 5773 Solidago canadensis gyldenris, canadisk 5776 Solidago gigantea gyldenris, sildig 5872 Spiraea alba spiræa, hvid 5874 Spiraea chamaedryfolia spiræa, kvast- 5876 Spiraea douglasii spiræa, rævehale- 5878 Spiraea japonica spiræa, rose- 5879 Spiraea latifolia spiræa, bredbladet 5881 Spiraea salicifolia spiræa, pilebladet 5882 Spiraea tomentosa spiræa, filtet 5883 Spiraea x billiardii spiræa, klase- 5885 Spiraea x macrothyrsa spiræa, rosahvid 5948 Symphoricarpos albus var. laevigatus snebær, hvid

Bilag 4. Problemarter I tabellen er med x angivet i hvilke hovednaturtyper arterne optræder som problemarter. Problemarternes artsscore (Bilag 1) ændres til -1 i disse hovednaturtyper. ArtID LAT_ART Navn_Dansk Strand-eng Klit Hede Overdrev Eng Mose/-Kær Skov 89 Aegopodium podagraria skvalderkål x x x x 121 Agrostis gigantea hvene, stortoppet x 237 Alnus incana el, grå- x x x 402 Anisantha sterilis hejre, gold x x x 435 Anthriscus sylvestris kørvel, vild x x x x x x 557 Arrhenatherum elatius draphavre x x x x x 559 Arrhenatherum elatius var. elatius draphavre, almindelig x x x x x 582 Artemisia vulgaris bynke, grå- x x x 586 Artemisia vulgaris var. vulgaris bynke, almindelig grå- x x x 764 Bellis perennis tusindfryd x x x x x x 1032 Capsella bursa-pastoris hyrdetaske x x 1060 Carduus crispus tidsel, kruset x x x x 1530 Chenopodium album coll. gåsefod coll., hvidmelet x x x x 1531 Chenopodium album ssp. album gåsefod, hvidmelet x x x x 1625 Cirsium arvense tidsel, ager- x x x x x x 1638 Cirsium vulgare tidsel, horse- x x x x x x 1921 Cytisus scoparius gyvel x x 1923 Cytisus scoparius ssp. scoparius f. verticalis gyvel, vertikal form x x 2274 Elytrigia repens ssp. repens kvik, almindelig x x x x 2293 Epilobium angustifolium gederams x x x x x x x 2311 Epilobium hirsutum dueurt, lådden x x x 2331 Epilobium montanum dueurt, glat x x 2370 Equisetum arvense padderok, ager- x 2442 Erodium cicutarium hejrenæb x 2683 Galium aparine snerre, burre- x x x x x x 2763 Geranium molle storkenæb, blød x x x x 2768 Geranium pusillum storkenæb, liden x 3187 Impatiens parviflora balsamin, småblomstret x 3320 Laburnum anagyroides guldregn, almindelig x 3339 Lamium album døvnælde x x x 3543 Logfia arvensis museurt, ager- x 3552 Lolium perenne rajgræs, almindelig x x x x x x 3720 Matricaria matricarioides kamille, skive- x 3745 Medicago sativa lucerne, foder- x x 3809 Mercurialis perennis bingelurt, almindelig x 3855 Molinia caerulea blåtop x 4193 Pastinaca sativa pastinak x x x x 4327 Picea abies gran, rød- x x 4403 Pinus sylvestris fyr, skov- x x 4428 Plantago major vejbred, glat x x x x x x 4463 Poa annua rapgræs, enårig x x x x x x 4494 Poa trivialis rapgræs, almindelig x x x x 4496 Poa trivialis ssp. trivialis rapgræs, almindelig x x x x 4528 Polygonum aviculare ssp. aviculare pileurt, vej- x x 4761 Pteridium aquilinum ørnebregne x 4762 Pteridium aquilinum ssp. aquilinum ørnebregne, almindelig x 4763 Pteridium aquilinum ssp. latiusculum ørnebregne, nordlig x 4818 Quercus rubra eg, rød- x 4880 Ranunculus repens ranunkel, lav x x x x x 5073 Rubus idaeus hindbær x x x x x 5180 Rumex crispus skræppe, kruset x x x x 5195 Rumex longifolius skræppe, by- x x 5205 Rumex obtusifolius skræppe, butbladet x x x 5206 Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius skræppe, butbladet x x x 5207 Rumex obtusifolius ssp. sylvestris skræppe, tandfri x x x 5208 Rumex obtusifolius ssp. transiens skræppe, korttandet x x x 5302 Salix caprea pil, selje- x x x 5314 Salix cinerea pil, grå- x x x x x x x 5315 Salix cinerea ssp. cinerea pil, grå- x x x x x x x 5424 Sambucus racemosa hyld, drue- x 5784 Sonchus arvensis svinemælk, ager- x 5785 Sonchus arvensis var. arvensis svinemælk, almindelig ager- x 5787 Sonchus arvensis var. glabrescens svinemælk, glat ager- x 5788 Sonchus asper svinemælk, ru- x x x x 5790 Sonchus oleraceus svinemælk, almindelig x x 5808 Sorbus intermedia røn, selje- x 5851 Spartina alterniflora vadegræs x 5852 Spartina alterniflora x maritima vadegræs x 5853 Spartina anglica vadegræs, engelsk x 5924 Stellaria media fuglegræs, almindelig x x x x x x 5977 Tanacetum vulgare rejnfan x x x x x 6224 Taraxacum sect. Ruderalia mælkebøtte coll., fandens x x x x x x 6428 Trifolium hybridum ssp. hybridum kløver, alsike- x 6446 Trifolium repens kløver, hvid- x x 6474 Tripleurospermum perforatum kamille, lugtløs x x x x x 6529 Urtica dioica nælde, stor x x x x x x x 6530 Urtica dioica ssp. dioica var. dioica nælde, stor x x x x x x x 6531 Urtica dioica ssp. dioica var. holosericea nælde, harmløs stor x x x x x x x 6536 Urtica urens nælde, liden x 6649 Veronica persica ærenpris, storkronet x x x x 6650 Veronica persica var. corrensiana ærenpris, storkronet x x x x 6651 Veronica persica var. kochiana ærenpris, storkronet x x x x 6661 Veronica serpyllifolia ærenpris, glat x x x x x 6683 Vicia hirsuta vikke, tofrøet x x 6713 Vinca minor singrøn, liden x 6721 Viola arvensis stedmoderblomst, ager- x x x 6775 Viola tricolor ssp. tricolor stedmoderblomst, almindelig x

Bilag 2

Faglig rapport fra DMU nr. 696, 2008 Beregning af skovtilstand - tilstandsvurdering af Habitatdirektivets skovtyper Jesper Reinholt Fredshavn, Vivian Kvist Johannsen, Rasmus Ejrnæs, Knud Erik Nielsen og Flemming Rune Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 696 Titel: Beregning af skovtilstand Undertitel: - tilstandsvurdering af Habitatdirektivets skovtyper Forfattere: Jesper Reinholt Fredshavn 1) , Vivian Kvist Johannsen 3) , Rasmus Ejrnæs 1) , Knud Erik Nielsen 2) og Flemming Rune 3) Afdeling: 1) Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, 2) Afdeling for Terrestrisk Økologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 3) Afdeling for Skovdrift og Træprodukter, Skov & Landskab, Københavns Universitet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser © Aarhus Universitet URL: http://www.dmu.dk Udgivelsesår: December 2008 Redaktion afsluttet: August 2009 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Flemming Skov Finansiel støtte: Skov- og Naturstyrelsen Bedes citeret: Fredshavn, J.R., Johannsen, V.K., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E. & Rune, F. 2008: Beregning af skovtilstand – tilstandsvurderings af Habitatdirektivets skovtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 48 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 696. http://www.dmu.dk/Pub/FR696.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Rapporten er en revideret udgave af Faglig rapport fra DMU nr. 634, der alene omhandler beregningsmetoderne til vurdering af skovtilstand i Habitatdirektivets 10 skovtyper. Metoderne er afprøvet og kalibreret mod Skov- og Naturstyrelsens kortlægningsdata af habitatskovtyper i habitatområdernes fredsskove. Dermed er der mulighed for en samlet national vurdering af de kortlagte skovarealers tilstand efter ensartede og reproducerbare metoder. Emneord: Skov, naturtyper, Habitatdirektiv, skovtilstand, tilstandsvurdering, beregningsmetoder. Layout: Grafisk værksted, DMU Silkeborg Forsidefoto: Skovidyl. Foto: Jesper Fredshavn ISBN: 978-87-7073-074-7 ISSN (elektronisk): 1600-0048 Sideantal: 48 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside http://www.dmu.dk/Pub/FR696.pdf Indhold Forord Sammenfatning 1 Tilstandsvurdering i skov 1.1 Indledning 1.2 Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderings- systemet 2 Indikatorer for strukturer og arter 2.1 Identifikation og afgrænsning af arealerne 2.2 Indikatorer for struktur og funktion 2.3 Indikatorer for artsindhold 3 Beregning af indeks for skovtilstand 3.1 Strukturindeks 3.2 Artsindeks 3.3 Skovtilstandsindeks 4 Fo rvaltningsperspektiver 4.1 Natura 2000-skovplan 5 Referencer Bilag 1 Habitatskovtypernes scorer og vægte Bilag 2 Særlige artsscorer for habitatskovtyperne Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU Forord Principperne for vurdering af naturtilstand og skovtilstand i habitatdirektivets skovnaturtyper er fremlagt i faglig rapport fra DMU nr. 634 (Fredshavn m.fl. 2007b). I denne rapport er beregningsmetoderne til vurdering af skovtilstand videreudviklet, og metoden er endeligt kalibreret, således at de resulterende indeks opfylder Skov- og Naturstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav om grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus.

I 2005-06 foretog Skov- og Naturstyrelsen en kortlægning af alle Natura 2000-områdernes fredsskovarealer (Buttenschøn 2006). Data herfra har været anvendt i kalibreringen af systemet. Systemet er udviklet af DMU i tæt samarbejde med Skov & Landskab og Skov- og Naturstyrelsen. Medlemmerne i den faglige styregruppe har været: Vivian Kvist Johannsen, Skov & Landskab - LIFE/KU Rita Merete Buttenschøn, Skov & Landskab - LIFE/KU Flemming Rune, Skov & Landskab - LIFE/KU Torben Riis Nielsen, Skov & Landskab - LIFE/KU Jesper R. Fredshavn, DMU/AU Knud Erik Nielsen, DMU/AU Rasmus Ejrnæs, DMU/AU Pernille Karlog, Skov- og Naturstyrelsen Erik Buchwald, By- og Landskabsstyrelsen Lisbeth B. Andersen, By- og Landskabsstyrelsen Kim Neven, Skov- og Naturstyrelsen Projektet er finansieret i et samarbejde mellem de tre deltagende institutioner. Sammenfatning Rapporten videreudvikler metoderne til vurdering af skovtilstand i de af Habitatdirektivets skovnaturtyper, der forekommer i Danmark. Der er udviklet særlige indikatorer og beregningsmetoder for skovene, idet der dog er sikret et stort sammenfald mellem metoderne i de lysåbne og de skovklædte naturtyper. DMU-rapporten ”Skovenes naturtilstand” (Fredshavn m.fl. 2007b) beskriver principperne for vurdering af skovtilstand i Habitatdirektivets skovtyper. I 2005-06 foretog Skov- og Naturstyrelsen en kortlægning af alle Natura 2000-områdernes fredsskovarealer på baggrund af indikatorer og metoder opstillet af Skov & Landskab (Buttenschøn 2006). Bearbejdningen af data fra kortlægningen er nu gennemført, og der er foretaget en endelig kalibrering af systemets beregninger. Denne rapport videreudvikler beregningsmetoderne og bringer de endeligt kalibrerede scoreværdier og vægte for systemet, således at de resulterende indeks stemmer overens med arbejdsgruppens vurderinger af arealernes tilstand. Kalibreringen indebærer en tilpasning af skovtilstandsindekset til Skov- og Naturstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav om grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus. I beregningen af skovtilstanden er benyttet dels en kombination af oplysninger om en række strukturelle indikatorer til beregning af et strukturindeks og dels artsoplysninger om trævegetationen og bundfloraens karplantevegetation til beregning af et artsindeks. Strukturindekset beregnes som gennemsnittet af pointene for de vægtede indikatorer. Til brug for vurderingen af habitatskovtypernes strukturelle tilstand er udvalgt tre overordnede indikatorgrupper for struktur og funktion, som er fælles for alle skovtyperne:

1. Skovstruktur 2. Kontinuitet 3. Driftsforhold og hydrologi. Til hver af disse indikatorgrupper er knyttet en række indikatorer, der registreres i felten. Hver indikator er opdelt i relativt grove kategorier, og registreringen foretages ved at afkrydse den kategori, der bedst svarer til naturtypens aktuelle tilstand. Arbejdsgruppen har tildelt point til hver af disse kategorier, og vægtet de forskellige indikatorer til vurdering af skovtilstand. På baggrund heraf er resultatet sammenholdt med arbejdsgruppens vurdering af tilstanden på udvalgte, velkendte lokaliteter, og der er iterativt foretaget en justering af værdier og vægte til det endelige resultat.

Artsindekset beregnes som et vægtet gennemsnit af artsscoreindekset og artsdiversitetsindekset. Begge indeks beregnes på grundlag af urtevegetationens artssammensætning i en dokumentationcirkel med radius 5 m samt trævegetationens artssammensætning i en tilsvarende cirkel med radius 15 m, hvor centrum placeres i et homogent område, der er karakteristisk for naturtypen. Arterne bidrager i beregningerne med deres artspoint, der er en score mellem 1 og 7. Høje point tildeles arter, der er meget følsomme over for negative påvirkninger af naturtypen, hvorimod arter med lave point vil være mere eller mindre begunstigede af disse påvirkninger. For hver naturtype er udpeget en række problemarter. Problemarterne fremmes af en kraftig negativ påvirkning af naturtypen. I begge indeks har såvel problemarter som invasive arter pointværdien -1, medens nul-arterne, der er indførte og ikke-hjemmehørende arter, har pointværdien 0. Artsscoreindekset beregnes som gennemsnittet af arternes pointværdier, uanset hvor mange arter der indgår i artssammensætningen. Artsdiversitetsindekset beregnes som summen af arternes pointværdier justeret for naturtypens gennemsnitlige artsdiversitet. Strukturindekset er et vægtet gennemsnit af strukturindikatorernes værdier. Strukturindekset korrigeres til værdier lavere end 0,6 i de tilfælde, hvor værdien af udvalgte kritiske indikatorer overskrider fastlagte tærskler. Både strukturindeks og artsindeks har værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den bedste tilstand, og 0 er den dårligste. Skovtilstanden beregnes som et vægtet gennemsnit af strukturindeks og artsindeks, hvor strukturindekset indgår med størst vægt.

1. Tilstandsvurdering i skov 1.1 Indledning Nationalt og internationalt er der stigende behov for, at forvaltningen af naturområder sker ud fra centrale målsætninger baseret på objektive vurderinger af naturområdernes aktuelle og forventede tilstand. Forvaltningen foregår typisk på flere regionale niveauer, men hidtil uden fælles retningslinier. Danmark har de seneste år udviklet et system til kortlægning og tilstandsvurdering af den terrestriske natur (Fredshavn & Skov 2005; Fredshavn & Ejrnæs 2007; Fredshavn m.fl. 2007a), der også internationalt har vakt en del interesse, idet der for første gang med en relativ beskeden indsats kan dannes et tilstrækkeligt grundlag for den videre planlægning, fx i forbindelse med forvaltningen af Natura 2000-netværket af habitatnaturtyper og -arter. Det foreslåede tilstandsvurderingssystem kan bruges til at vurdere tilstanden af Habitatdirektivets skovnaturtyper, opstille målsætninger og danne grundlag for at prioritere indsatsen på geografisk afgrænsede naturområder. Brugen af tilstandsvurderingssystemet i Natura 2000-planlægningen spiller en vigtig rolle i udviklingen af systemet. Tilstandsvurderingen bygger på en kortlægning, hvor der på lokaliteterne foretages en bestemmelse og arealmæssig afgrænsning af naturtyperne. På grundlag af feltdata foretages en tilstandsvurdering, hvor lokalitetens naturtyper karakteriseres i én af fem skovtilstandsklasser.

Tabel 1. De 10 skovtyper på Habitatdirektivets bilag I i Danmark, med tilhørende koder og kort navn. Typer markeret med en er såkaldt »prioriterede typer«, dvs. de er særligt vigtige at beskytte. Kode Kort navn Habitattype 2180 Skovklit Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 9110 Bøg på mor Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9120 Bøg på mor med kristtorn Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøg på muld Bøgeskove på muldbund 9150 Bøg på kalk Bøgeskove på kalkbund 9160 Ege-blandskov Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9170 Vinteregeskov Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne 9190 Stilkege-krat Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 Skovbevokset tørvemose Skovbevoksede tørvemoser 91E0 Elle- og askeskov Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 1.2 Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderingssystemet Den klassifikation af naturtyper, der anvendes i systemet, tager udgangspunkt i de danske skoves naturtyper og Habitatdirektivets skovnaturtyper. På den måde skabes en reel sammenhæng mellem dansk og europæisk lovgivning. Der benyttes en fælles referenceskala for skovtilstanden af de enkelte naturtyper og levesteder, som lokaliteterne kan indplaceres på. Denne referenceskala afspejler naturtyperne, som vi ser dem i dag (modificeret i større eller mindre grad af mennesket), og som bæredygtigt kan opretholdes på langt sigt. Endepunkterne på referenceskalaen svarer til hhv. de bedste og de ringeste eksempler på skovtilstand i Danmark baseret på eksisterende viden om naturtyperne og deres regionale forskelle. Et givet areals placering i forhold til referencetilstanden angives på en kontinuert skala fra 0 til 1. Denne referenceskala kan oversættes til fem skovtilstandsklasser, der afspejler Habitatdirektivets krav til skovenes struktur og funktion: I, II, III, IV og V svarende til vandrammedirektivets fem kvalitetsgrupper. I. Høj skovtilstand; skovtilstanden er tæt på det i dag optimale II. God skovtilstand III. Moderat skovtilstand IV. Ringe skovtilstand V. Dårlig skovtilstand. De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose, der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode skovtilstand. Skalaens fem tilstandsklasser omfatter principielt alle tilstandsformer for naturtyperne. Det betyder også, at tilstandsklasse V, dårlig skovtilstand, vil omfatte arealer, hvor skovtilstanden er så påvirket og ødelagt, at det kan være vanskeligt at erkende, om arealet overhovedet tilhører den pågældende naturtype. Intensivt dyrkede skovarealer kan som udgangspunkt godt leve op til Habitatdirektivets beskrivelse af naturtyperne, og de kan også være i en tilstand, der lever op til kravet om gunstig bevaringsstatus. En kortfattet beskrivelse og fortolkning af de fem skovtilstandsklasser kan ses i Tabel 2. De kriterier, der ligger til grund for udpegningen af indikatorer for skovtilstand, skal afspejle de vigtigste økologiske strukturer og funktioner for den pågældende naturtype og skal yderligere omfatte de vigtigste negative påvirkninger for naturtypen. For hver art og naturtype er udpeget en række indikatorer, der har til formål effektivt og billigt at afspejle de valgte kriterier. Valg af indikatorer er sket under hensyntagen til de enkelte naturtyper samt geografisk skala. På baggrund af de valgte indikatorer er der udarbejdet en beskrivelse af, hvordan indikatorerne kan omsættes til en vurdering på den fælles referenceskala. Valg af indikatorer tager udgangspunkt i ’Kriterier for gunstig bevaringsstatus’ (Søgaard m.fl. 2003) - efterfølgende kaldet KGB rapporten.

Et yderligere krav til systemet er, at det foruden at give et hurtigt øjebliksbillede af skovenes tilstand i et større område skal kunne indgå i et naturplanlægningssystem, hvor der på baggrund af arealernes tilstand og de konstaterede trusler kan udarbejdes en plan for arealernes videre forvaltning. Indikatorer Indikatorerne repræsenterer de konkrete målbare parametre, der benyttes i vurderingen af tilstanden. Indikatorer kan bruges til at vurdere skovenes tilstand, advare om ændringer og bidrage til at diagnosticere årsagen til eventuelle ændringer. Danmark har udarbejdet et sæt indikatorer for hver af Habitatdirektivets naturtyper inden for hver af de tre overordnede elementer: areal, struktur/funktion og arter (Søgaard m.fl. 2003). Indikatorerne bygger på kendte påvirkninger og trusler for de enkelte naturtyper. Det konkrete input til tilstandsvurderingssystemet udgøres af indikatorer på forskellige niveauer og med forskelligt formål. Tabel 2. Generel definition af tilstandsklasser for skovtilstand til brug for naturplanlægningen. Tilstandsklasser for skovtilstand med udgangspunkt i Habitatdirektivets krav Høj tilstand Der er ingen eller kun små menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk/kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer i forhold til, hvad der normalt gælder for skovtypen under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer svarer til, hvad der normalt gælder for skovtypen under uberørte forhold eller ved meget naturvenlig drift, og der er ingen eller kun små forandringer. Der forekommer typespecifikke forhold og samfund, herunder strukturer og funktioner knyttet til gamle træer og dødt ved. God tilstand Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende skovtype udviser forandringer som følge af bæredygtig skovdrift, men forandringerne forhindrer ikke, at skovtypen og dens karakteristiske arter kan opretholdes på lang sigt. Strukturer og funktioner knyttet til gamle træer og dødt ved kan mangle eller være svagt udviklet. Moderat tilstand Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende skovtype afviger i moderat grad fra, hvad der normalt gælder for denne skovtype ved bæredygtig skovdrift, således at der er forringet mulighed for langsigtet opretholdelse af skovtypen eller dens karakteristiske arter. Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig aktivitet og er betydeligt mere forstyrrede end under forhold med god tilstand. Strukturer og funktioner knyttet til gamle træer og dødt ved mangler eller er sjældne. Ringe tilstand Skovarealer der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende skovtype, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende skovtype ved bæredygtig skovdrift. Dårlig tilstand Skovarealer der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende skovtype, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende skovtype ved bæredygtig skovdrift, ikke forekommer.

Er årsagssammenhængen mellem de negative påvirkninger og naturens tilstand tilstrækkeligt fastlagt, kan man vurdere, hvilke værdier indikatoren kan antage i den enkelte naturtype inden for den enkelte skovtilstandsklasse. I mange tilfælde vil der ikke være tilstrækkelig information til endeligt at fastlægge indikatorernes kriterieværdier, og man kan da benytte sig af ekspertvurderinger, der senere kan justeres, når tilstrækkeligt datamateriale er til rådighed. 2 Indikatorer for strukturer og arter I henhold til Habitatdirektivet grupperes indikatorerne i de tre overordnede elementer: 1) areal og udbredelse, 2) struktur og funktion samt 3) karakteristiske arter. Areal og udbredelse Habitatdirektivet stiller krav om stabilitet eller fremgang i naturtypens areal og naturlige udbredelsesområde. Vurderingen baseres på oplysninger om naturtypens areal på den enkelte forekomst. Sammenholdes arealet og beliggenheden af de enkelte lokaliteter, kan der beregnes frem- eller tilbagegang i det samlede areal og ændringer i udbredelsesområde. Udbredelsesområdets omfang er kun relevant på nationalt eller regionalt niveau. Struktur og funktion I KGB-rapporten er opstillet indikatorer for hver enkelt af Habitatdirektivets naturtyper. På baggrund heraf er udvalgt følgende indikatorgrupper:

1. Skovstruktur 2. Kontinuitet 3. Driftsforhold og hydrologi. For hver naturtype er der i KGB-rapporten defineret, hvilke indikatorer der er relevante, og hvilke tærskelværdier eller kriterier den enkelte indikator skal antage/opfylde for at sikre naturtypens overlevelse på langt sigt. I mange tilfælde foreligger der dog endnu ikke tilstrækkelig viden til, at alle indikatorer kan tildeles en tærskelværdi. Ofte vil tærsklen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus også afhænge af flere faktorer, der vekselvirker indbyrdes. Det er endnu ikke forsøgt at foretage en sådan afvejning mellem indikatorerne i KGB-rapporten. Karakteristiske arter De karakteristiske arter jf. fortolkningsmanualen er ifølge Habitatdirektivet et vigtigt redskab til at afgøre, om en naturtypes bevaringsstatus er gunstig. Der er ikke på forhånd krav til, hvor mange af arterne der skal forekomme på det enkelte areal, eller hvilken bestandsstørrelse de skal have. Men overordnet skal der foretages en vurdering af, om bestandene er stabile eller voksende, og om størrelserne på arternes levesteder og bestande er tilstrækkelig til at sikre deres overlevelse på langt sigt. Bestandene bidrager også til den enkelte arts udbredelsesområde, og der vil være krav til, at også dét er stabilt eller voksende. Der kan således godt mangle karakteristiske arter på den enkelte lokalitet, men regionalt og nationalt stiller kravet om gunstig bevaringsstatus af de karakteristiske arter skrappe krav til naturtypens overordnede bevaringsstatus. 2.1 Identifikation og afgrænsning af arealerne Indledningsvis foretages en identifikation og afgræsning af lokalitetens naturtyper og levesteder for arter. En lokalitet er i denne sammenhæng et geografisk afgrænset område med alle de arealanvendelsesmuligheder, der forekommer. Det omfatter både dyrkede og udyrkede arealer. Naturtyperne inddeles på passende niveau, det være sig hovednaturtyper, habitatnaturtyper osv., forudsat at der i den pågældende tilstandsvurdering er udarbejdet indikatorer og indeksberegningsmetoder (se senere) for de forskellige typer. Levestederne bestemmes ud fra naturtypeforekomsten og artens tilknytning hertil. Lokalitetens naturarealer inddeles i Habitatdirektivets skovnaturtyper, hvor der overordnet er fire bøgetyper, tre egetyper og to skovmosetyper. Indeholdt i skovarealerne kan der forekomme mindre lysåbne partier med både habitattyper og almindelige lysåbne § 3-arealer. Habitatdirektivets naturtyper er typisk undertyper af hovednaturtyperne og er således arealmæssigt en del af disse.

Habitatdirektivets naturtyper er baserede på og uddrag af Corine Biotopes naturtypesystem (Anon. 1991). Naturtyperne er opstillet på Habitatdirektivets bilag 1, der omfatter alle de naturtyper, direktivet beskytter, og typerne er beskrevet i EU’s fortolkningsmanual »Interpretation Manual of the European Union Habitats« (Anon. 1999). Skov- og Naturstyrelsen har i samarbejde med DMU foretaget en oversættelse og beskrivelse med tilhørende nøgle til identifikation af de i Danmark forekommende habitatnaturtyper i Appendiks 4a og 4b i Tekniske anvisninger for kortlægning af terrestriske naturtyper, TA-N3 (Fredshavn 2004). Det kan være vanskeligt at foretage en præcis afgrænsning af naturtypens forekomster. Kortlægningen forventes imidlertid ikke at give et præcist billede af hver enkelt forekomsts beliggenhed, men snarere et anslået fordelingsforhold mellem typerne. Det er derfor acceptabelt, at der ved mosaikforekomster blot indtegnes arealet af den samlede mosaikforekomst med oplysning om det anslåede procentvise tilhørsforhold mellem typerne. Afgrænsningen af naturtypen foretages indledningsvis ud fra ortofoto og eksisterende oplysninger. Ved besigtigelsen af arealet verificeres forekomsterne, ofte ved at vandre lokaliteten igennem. Af ressourcemæssige hensyn kan det være nødvendigt, at kun dele af arealet besigtiges, og at afgrænsningen i stedet foretages ud fra de strukturer, der kan vurderes fra udvalgte centrale punkter, sammenholdt med de strukturer, der kan erkendes på ortofoto. Den efterfølgende vurdering af indikatorer foretages i disse tilfælde også kun ud fra det iagttagne areal. Foruden afgrænsningen af naturtypen skal der også foretages en afgrænsning af forskellige forekomster inden for naturtypen. Er arealet tydeligt opdelt i flere enheder, der nok tilhører naturtypen, men fremstår meget forskellige, fx opdelt i tydeligt forskellige aldersklasser, og med store strukturelle forskelle, skal hver forekomst afgrænses, og der skal foretages en separat registrering af skovtilstanden på de enkelte forekomster. Omvendt kan det også være tilfældet, at naturtypen er opdelt på flere tætliggende forekomster, der vurderes så ensartede, at de kan omfattes af samme registrering. 2.2 Indikatorer for struktur og funktion De strukturelle indikatorer er enkle at observere visuelt, og et trænet øje kan hurtigt danne sig et overblik over såvel den aktuelle tilstand som de forhold, der trækker skovtilstanden i gunstig eller ugunstig retning. Til brug for tilstandsvurderingen er udvalgt følgende tre indikatorgrupper for struktur og funktion:

1. Skovstruktur 2. Kontinuitet 3. Driftsforhold og hydrologi. Til hver af disse indikatorgrupper er knyttet en række indikatorer, der gennemgås i det følgende. Ved vurderingen af de enkelte indikatorers tilstand foretages først en vurdering af, om naturtypens areal kan betragtes som tilstrækkeligt ensartet til, at det kan være omfattet af samme registrering. Hver indikator er beskrevet i en række kategorier, og vurderingen i felten foretages ved at afkrydse den kategori, der beskriver tilstanden bedst muligt. Er indikatoren ikke relevant i forhold til naturtypen eller det pågældende areal, indgår det ikke i tilstandsvurderingen.

Skovstruktur Skovbryn dannes i grænsefladen til de lysåbne partier, både inden for skoven og i forhold til de omgivende arealer. Skovbrynets beskaffenhed og bredde har betydning for dets evne til at påvirke skovklimaet og som levested for mange af de arter, der benytter både det åbne land og skoven som levested. Lysåbne partier i skoven vil naturligt opstå i urørte skove som følge af stormfald, brand m.v. Data: Skovbryn. Ved forekomst af ydre bryn, der afgrænser arealet, registreres typen af bryn i følgende fem kategorier: 1. Åbent, tyndt (uden skovbrynsarter) 2. Enrækket, artsfattigt 3. Flerrækket, artsfattigt 4. Flerrækket, artsrigt 5. Bredt, artsrigt bryn med træer og buske i forskellige højder. Lysninger. Skovenes lysåbne partier med fx habitatnaturarealer kan være kortlagt i anden sammenhæng. Her angives det arealmæssige omfang af alle naturlige lysåbne forekomster større end 100 m 2 , idet vandhuller større end 25 m 2 også medtages: 1. <1 % 2. 1-10 % 3. 10-25 % 4. 25-50 % 5. 50-100 %. Kronedække. Ved tilgroningsskov skelnes mellem lysåbne naturtyper og skovdækkede naturtyper, afhængig af om kronedækket er større eller mindre end 50 %. Kronedækket er den andel af arealet, der ved lodret projektion er dækket af løv og/eller nåle. Luftfotos er en støtte til at afgøre arealandelen for store arealer. 1. <20 % 2. 20-50 % 3. 50-75 % 4. 75-90 % 5. 90-100 %. Etagering. Skov med vellykket selvforyngelse giver en skovstruktur i flere mere eller mindre lagdelte niveauer. Her angives den skønnede arealandel med tydelig forekomst af tre eller flere niveauer med underskov, mellemskov og højskov/overstandere. 1. <20 % 2. 20-50 % 3. 50-75 % 4. 75-90 % 5. 90-100 %. Bar jord. Andelen med blottet jord kan fremme en vellykket selvforyngelse. Her angives arealandelen med bar jord. 1. <5 % 2. 5-10 % 3. 10-30 % 4. 30-75 % 5. 75-100 %. Selvforyngelse. Angivelserne af selvforyngelse benyttes ikke i tilstandsvurderingen. Invasive arter. Listen over de arter, der opfattes som invasive arter i skovkortlægningen, er vist i Fredshavn m.fl. (2007a). For hver art anføres det arealmæssige dække. Til brug for tilstandsvurderingen benyttes den maksimale dækning af de arter, der er registreret på arealet. 1. <1 % 2. 1-10 % 3. 10-25 % 4. 25-50 % 5. 50-100 %. En manglende registrering af invasive arter er ensbetydende med, at invasive arter ikke forekommer på arealet. Kontinuitet Kortlægningen benytter en række strukturelle indikatorer, der beskriver levemulighederne for nogle af de organismer, der ellers ikke registreres. Mange af disse strukturer kræver længere kontinuitet for at udvikles til et omfang, der kan sikre gode levemuligheder for de organismer, der benytter dem. Det er særligt hulrugende fugle, trælevende invertebrater, mosser og laver, der har glæde af, og i vidt omfang selv har skabt, disse strukturer. Indikatorer vedr. størrelsen af træerne i skoven og forekomsten af svækkede træer med hulheder viser, om skoven fungerer som levested for hulrugende fugle og hulboende pattedyr samt svampe og insekter som lever på svækkede træer, og epifytter, som lever på den furede bark af gamle træer. Mange af disse organismer er i dag rødlistede, fordi de er truet af udryddelse fra skove, som er intensivt forstligt drevne. Dødt ved har stor betydning for en høj biodiversitet i skoven, da dødt ved medvirker til at opretholde og fremme en høj diversitet af fx mosser, svampe og insekter.

Data: Store, gamle træer er tegn på, at træarterne har haft lang tid at udvikle sig i. Fjernes træerne, inden de har opnået de store dimensioner, vil der vanskeligere kunne udvikle sig de levesteder for de træboende arter, der er nødvendige. Da træarterne opnår forskellige dimensioner i fuldt udviklet tilstand, anføres forekomsten af store træer i fire artsgrupper, hvor dbh er et mål for træernes diameter i brysthøjde: Eg, bøg, dbh>80 cm 1. <1 træ/ ha 2. 1-5 træer/ha 3. >5 træer/ha. Ask, elm,gran, dbh>70 cm 1. <1 træ/ ha 2. 1-5 træer/ha 3. >5 træer/ha. Skovfyr, dbh>60 cm 1. <1 træ/ ha 2. 1-5 træer/ha 3. >5 træer/ha. Lind, asp o.a., dbh>40 cm 1. <1 træ/ ha 2. 1-5 træer/ha 3. >5 træer/ha. Træer med spættehuller. Foruden redemuligheden for hulrugende arter udgør disse naturlige huller et vigtigt levested for mange andre arter. Andelen af træer med spættehuller angives i tre kategorier: 1. <1 træ/ ha 2. 1-5 træer/ha 3. >5 træer/ha. Træer med større hulheder. Forekomsten af træer med større naturlige hulheder end spættehuller angives i tre kategorier: 1. <1 træ/ ha 2. 1-5 træer/ha 3. >5 træer/ha. Træer med lav/mos bevoksning. Skovklimaet og luftforureningen er vigtige faktorer, der påvirker mulighederne for en udbredt mos- og lavbevoksning på træerne. Her angives antallet af træer med kraftig mos- eller lavbevoksning i over 2 m’s højde. 1. <1 træ/ ha 2. 1-5 træer/ha 3. >5 træer/ha. Dødt ved, stående. Blandt de vigtigste faktorer til at sikre muligheder for levesteder for skovboende invertebrater er forekomsten af dødt ved. Uafhængig af omsætningsgraden registreres her antallet af døde, stående træer (på roden) i dimensioner over 2 m’s højde og tykkere end 25 cm i dbh i tre kategorier: 1. <1 træ/ ha 2. 1-5 træer/ha 3. >5 træer/ha. Dødt ved, liggende. Omsætningen af dødt ved i kontakt med jord er ofte større end ved stående dødt ved, men uanset omsætningsgraden registreres her antallet dødt, liggende ved (med eller uden rodkage) i dimensioner over 5 m’s længde og tykkere end 25 cm. i tre kategorier: 1. <1 træ/ ha 2. 1-5 træer/ha 3. >5 træer/ha. Driftspåvirkninger Indikatorer på driftspåvirkninger indsamles for såvel jordbund som selve skovbevoksningen. Det er vigtigt for skovnaturtyperne, at driften understøtter og muliggør lokalitetens naturindhold. Tiltag, der har den modsatte effekt - på kort og/eller langt sigt – vil forringe levemulighederne for de skovboende arter. For mange af naturtyperne vil en drastisk ændring af hydrologien være en markant trussel mod den fortsatte funktion af økosystemet, hvorimod en gradvis ændring vil være en mindre trussel. Tilsvarende vil fysisk påvirkning af jorden gennem harvning, kørsel osv. påvirke særligt bundvegetationen negativt. Data: Plantningspræg. Forekomster med tydelig plantningspræg, hvor træerne står i rækker, er ikke omfattet af Habitatdirektivets skovtyper. Med tiden kan plantningspræget gradvist forsvinde. Her angives arealandelen med tydeligt plantningspræg: 1. <1 % 2. 1-10 % 3. 10-25 % 4. 25-50 % 5. 50-100 %. Jordbearbejdning, status og omfang. Jordbearbejdning benyttes i skovdriften i forbindelse med anlæggelse af nye skovarealer og til fremme af selvforyngelsen. Det kan imidlertid også have stor indflydelse på skovens naturlige dyre- og planteliv, der kan erkendes i flere år efter behandlingen. Kan jordbearbejdning erkendes, registreres status for behandlingen af arealet i følgende tre kategorier: 1. tegn på 2. tydelig 3. nylig - og desuden registreres arealandelen med jordbehandling i de fem kategorier: 1. <1 % 2. 1-10 % 3. 10-25 % 4. 25-50 % 5. 50-100 %. Kørespor. Benyttelse af tunge skovningsmaskiner uden for anlagte veje kan give anledning til dybe kørespor og traktose, med skader på skovbundens opvækst af unge træer, karplanter og svampefloraen. Arealandelen angives i fem kategorier: 1. <1 % 2. 1-10 % 3. 10-25 % 4. 25-50 % 5. 50-100 %. Afvanding. Grøftning og dræning påvirker den naturlige hydrologi. Effekten af grøftning og afvanding registreres i følgende fem kategorier: 1. Ingen grøfter 2. Alle grøfter ikke-fungerende (fyldt op/tilstoppet). 3. Gamle grøfter, fungerende (ikke vedligeholdte inden for de seneste ca. 6 år) 4. Grøfter vedligeholdte inden for de seneste ca. 6 år 5. Nye grøfter eller grøfter uddybet inden for de seneste 2 år. Vandløb. Forekommer der vandløb på arealet (gravede grøfter registreres under afvanding), registreres de samlet i én af følgende fem kategorier: 1. Vandløb i naturligt leje uden vedligeholdelse 2. Vandløb overvejende i naturligt leje, evt. med sparsom grødeskæring 3. Vandløb delvist regulerede; evt. grødeskæring og oprensning ikke årlig 4. Vandløb regulerede med hyppig oprensning 5. Alle vandløb rørlagte. Vandhuller, kilder. Registreres i følgende fem kategorier: 1. Naturlig hydrologi (ingen dræning eller andre forstyrrelser) 2. Overvejende naturlig hydrologi med kun mindre forstyrrelser 3. Delvis genoprettet naturlig hydrologi (ophørt dræning mv.) 4. Tydelig påvirkning af dræning og/eller opfyldning 5. Helt eller næsten helt tørlagte. Græsningsdrift, omfang og andel. Er der tegn på græsningsdrift, angives i én af to kategorier, om driften er igangværende eller ophørt: 1. Nuværende 2. Ophørt, men tydelige tegn. Arealandelen angives i fem kategorier: 1. <1 % 2. 1-10 % 3. 10-25 % 4. 25-50 % 5. 50-100 %. Stævningsdrift, omfang og andel. Er der tegn på stævningsdrift, angives i én af to kategorier, om driften er igangværende eller ophørt: 1. Nylig 2. Ophørt, men tydelige tegn. Arealandelen angives i fem kategorier: 1. <1 % 2. 1-10 % 3. 10-25 % 4. 25-50 % 5. 50-100 %.

2.3 Indikatorer for artsindhold Artssammensætningen udgør et vigtigt grundlag for at kunne identificere de forskellige naturtyper, men artssammensætningen er også en værdifuld indikator for levevilkårene. I mange naturtyper er skovtilstanden stærkt afhængig af arealernes driftshistorie – har de været plantet, dybdepløjet, gødsket, drænet eller har der fx været lange perioder med skovgræsning? Sådanne oplysninger er vanskelige at dokumentere, men de afspejles i vegetationens sammensætning. De stedfaste eller lavmobile organismer såsom karplanter, laver, mosser, svampe og invertebrater er helt afhængige af de specifikke, lokale forhold, hvilket giver dem en høj udsagnskraft. Skovbundens karplanteflora er ofte let at finde og identificere hen over en lang feltsæson, og i de fleste skovtyper kan karplanterne være indikatorer for vigtige aspekter af skovtilstanden. Karplanterne vil især være gode indikatorer for skovenes kontinuitet, for mangfoldigheden af ikke-produktive vedplanter i skoven, for hydrologien, for eutrofiering og for graden af forstyrrelser i jordbunden. Der er væsentlige aspekter af skovene som levested, der ikke beskrives af karplanterne, især vilkårene for vedboende svampe og insekter og for epifytter på stammer og grene af træer. For hver naturtype på lokaliteten opgøres vegetationens artssammensætning i en 5 m cirkel (eller et tilsvarende areal på 78,5 m 2 i særligt smalle typer), hvor centrum placeres i et homogent område, der er karakteristisk for naturtypen. Det er vigtigere, at cirklen er karakteristisk for naturtypen og dermed dokumenterer, at naturtypen findes på stedet, end at den nødvendigvis er repræsentativ for hele arealet. Der udlægges én 5 m cirkel for hver registrering. Hvis naturtypen eventuelt er delt i flere forekomster, udlægges kun én 5 m cirkel, hvis forekomsterne vurderes at være relativt ensartede og tæt beliggende. Vurderes forekomsterne i stedet at være for forskellige, til at kunne dækkes af samme feltregistrering, udlægges en cirkel for hver forekomst. Data: Centrums UTM-koordinater dokumenteres vha. GPS og naturtypebetegnelsen anføres på artslisten. Artslisten begrænses til træer, buske og bundfloraens karplanter og karsporeplanter. Mosser angives som hhv. ”bladmos”, ”sphagnum”, ”andet mos” og laver som hhv. ”rensdyrlav” og ”andre laver”. Der angives kun tilstedeværelse, ikke frekvens eller dækningsgrader. Karakteristiske arter jf. fortolkningsmanualen, arter på Habitatdirektivets bilag II og IV og særligt sjældne eller rødlistede arter, der træffes uden for 5 m cirklen i forbindelse med gennemgangen af lokaliteten, anføres på listen, tydeligt adskilt fra artslisten for 5 m cirklen. Alle 5 m cirklens arter registreres, hvilket giver mulighed for efterfølgende at undersøge, hvor mange af habitatnaturtypens eller hovednaturtypens arter, der findes på arealet. Det giver også mulighed for at konstatere, hvilke arter der er invasive eller er fremmede for den pågældende naturtype. 3 Beregning af indeks for skovtilstand

3.1 Strukturindeks Ved feltobservationerne karakteriseres indikatorerne i en række kategorier. Under udarbejdelsen af indekset tildeles de forskellige kategorier point afhængig af, hvor forenelig netop denne tilstand er med naturtypen i gunstig bevaringstilstand (Søgaard m.fl. 2003). Desuden vægtes hver indikator i forhold til dens betydning for det samlede indeks ud fra en vurdering af, hvor vigtigt dette forhold er for den aktuelle naturtype. Pointtildeling til indikatorkategorierne Med udgangspunkt i de strukturelle indikatorer tildeles point til hver af de kategorier, indikatoren kan karakteriseres ved. Den maksimale pointværdi, en indikator kan antage, er 1, som tildeles den kategori, der beskriver indikatoren i sin mest optimale tilstand. Denne tilstand kan variere mellem de forskellige naturtyper. De øvrige kategorier for indikatorerne tildeles lavere point mellem 0 og 1 afhængig af, hvor langt fra den optimale tilstand kategorien befinder sig. Ved pointtildelingen er der skelnet mellem en række hovedtyper af pointfordelinger afhængig af kårgradienternes og de strukturelle indikatorers optimum. I de endelige fordelinger er værdierne justeret i forhold til disse overordnede fordelinger; fx kan der i forhold til invasive arter blot være tale om én gunstig kategori (arealandel med invasive arter er 0 procent) mens de øvrige kategorier er mere eller mindre ugunstige. For mange af vores naturtyper er vidensgrundlaget for at kunne tildele scorer i de forskellige kategorier endnu mangelfuldt, og her har processen taget udgangspunkt i beskrivelsen af kriterier for gunstig bevaringsstatus (Søgaard m.fl. 2003). De tildelte scorer er testet ved en efterfølgende kalibrering, hvor kendte lokaliteter med alment accepteret bevaringstilstand har dannet udgangspunkt for en iterativ tilpasning af scoreværdierne. I forhold til skovenes naturindhold vurderes det, at forekomsten af gamle, store træer, naturlige hulheder, bevoksningen af epifytiske mosser og laver samt ikke mindst en passende mængde dødt ved, både stående og liggende, alt sammen er udtryk for, at der er levemuligheder for mange af de skovboende organismer, som ikke i sig selv beskrives ved kortlægningen. En intensiv skovdrift er ikke ensbetydende med fraværet af disse indikatorer, men det kræver en tilrettelæggelse af skovdriften, der tillader en vis andel af kontinuitetsstrukturerne i skoven. Ofte vil der være en sammenhæng, således at manglen på gamle træer, naturlige huller og dødt ved er relateret til arealer med renafdrift, en omfattende sankevirksomhed og en fjernelse af syge, tvejede og beskadigede træer, der hindrer spættehuller og naturlige hulheder i at opstå. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er der i henhold til Habitatdirektivet og fortolkningen heraf ingen krav, til at disse strukturer skal være til stede for at opnå gunstig bevaringsstatus. Er de til stede, skal det i den videre forvaltning sikres, at kontinuitetsindikatorerne bevares eller styrkes. Omsat til scoreværdier betyder det, at skovtilstandens strukturindeks ikke kan bringes under 0,6 pga. fraværet af disse indikatorer, og de vil derfor altid have scoreværdier, der ligger over 0,6.

Ved beregningen af jordbearbejdning benyttes en samlet kombineret indikatorværdi for både jordbearbejdningens omfang og status, hvor kombinationen af omfang og status giver følgende værdier: Jordbearbejdningens omfang Status 1 2 3 4 5 Ikke opg. 1 1 1 1 1 1 1 1 2 3 4 2 2 3 3 4 5 3 3 4 4 5 5 Jordbearbejdningens status er ikke opgivet. Vægtning af indikatorernes betydning Næste trin er at vurdere, hvilken betydning de enkelte indikatorer har for det samlede billede af naturtypens tilstand. Hydrologiske forhold, såsom afvanding og vandindvinding, kan være af afgørende betydning i de fugtigere sumpskovtyper og af mindre betydning i de mere tørre højbundstyper. Indikatorerne vægtes efter deres betydning, og da de er opbygget i et niveaudelt system, foretages vægtningen på hvert hierarkisk niveau. Vægtene normaliseres, så summen af vægtene er 1. Vægten 0 betyder, at indikatoren ingen betydning får for det samlede indeks, mens vægten 1 betyder at indikatoren udgør hele det pågældende hierarkiske niveaus bidrag til strukturindekset. De tre overordnede indikatorgrupper for struktur og funktion er:

1. Skovstruktur 2. Kontinuitet 3. Driftspåvirkning og hydrologi. Grupperne tildeles således vægte, der tilsammen giver 1. I de naturtyper, hvor de tre grupper indgår med lige stor vægt i strukturindekset, har de altså hver værdien 0,33. På tilsvarende vis vægtes indikatorerne inden for hver af indikatorgrupperne. I indikatorgruppen skovstruktur er det:
2. Skovbryn 2. Lysninger 3. Kronedække 4. Etagering 5. Bar jord 6. Selvforyngelse 7. Invasive arter. Hvis det eksempelvis vurderes, at indikatoren for invasive arter betyder lige så meget for skovstrukturen som de øvrige indikatorer tilsammen, tildeles arealandelen af invasive arter værdien 0,5, og de resterende 0,5 fordeles på de tilbageværende seks indikatorer. Ligesom for pointenes vedkommende bør vægtene tildeles på et solidt datagrundlag, men i mangel heraf er vægttildelingen foretaget ud fra bedste ekspertskøn. Også her er det foregået med reference til fælles erfaringer fra udvalgte, kendte lokaliteter. For beregningen af skovtilstand er udvalgt en række indikatorer, der bringer skovtilstanden i en ugunstig tilstand, dvs. under 0,6, når disse indikatorer antager en kritisk tilstand på arealet. De kritiske værdier for disse indikatorer er forekomsten af: – Invasive arter, med mere end 10 % dækning af arealet (kategorierne 3-5) – Tydelig eller nylig jordbearbejdning på mere end 25 % af arealet (kategori 2 og 3 for status i kombination med kategori 4 og 5 i arealandel) – Kørselsspor/traktose på mere end 25 % af arealet (kategori 4 og 5) – Nye grøfter eller grøfter, der er uddybet inden for de seneste 2 år (kategori 5). Beregning af strukturindeks Det ukorrigerede strukturindeks S i for skovtilstanden fremkommer som den korrigerede sum af de vægtede pointværdier, idet den enkelte indikator vægtes dels med vægten på eget niveau og dels med vægten af de højereliggende niveauers andel af det samlede strukturindeks for skovtilstand:

S i = (∑ ijk w k w j x ij )/ ∑ jk w k w j hvor x ij er pointene af den i’te kategori for den j’te indikator og w j er vægten af den j’te indikator. Den j’te indikator er del af den k’te indikatorgruppe, og w k er vægten af denne gruppe i det samlede indeks. Hvis alle indikatorerne indgår i beregningen vil den samlede sum af vægtene w k w j være 1. Indgår ikke alle indikatorer, vil summen være lavere end 1, og nævneren korrigerer således strukturindekset, så kun de indikatorer, der tildeles en værdi, påvirker formlen. Hvis ingen af de kritiske indikatorer er overskredet, er strukturindekset lig det ukorrigerede indeks. Hvis blot én af de kritiske indikatorer er overskredet, korrigeres S i , således at strukturindekset nedjusteres til værdier under 0,6, altså til en ugunstig skovtilstand: S = S i - 0,3S i 2 /0,85 . 3.2 Artsindeks Datagrundlaget for artsindekset er artsoplysninger om karplanterne fundet i dokumentationsfeltet på det registrerede areal. Dokumentationsfeltet er et homogent cirkelformet område med radius 5 meter, hvor den kortlagte naturtype er i en karakteristisk udvikling under de givne forhold. Dokumentationscirklen er altså med sin artssammensætning en dokumentation af, at naturtypen er til stede på arealet. Desuden har der i kortlægningen været mulighed for at indsamle supplerende informationer om arter uden for dokumentationscirklen, fx karakteristiske arter jf. fortolkningsmanualen, invasive arter, særligt sjældne arter m.m. Principielt er der ingen hindring for også at inddrage andre artsgrupper, herunder fugle, padder, sommerfugle, biller osv. i beregningen af et artsindeks. Blot kræver det, at der forinden er foretaget en pointtildeling til hver enkelt art. Alle arter, både flora- og faunaarter, der på denne måde er tildelt artspoint, kan indgå i beregningen af et artsindeks for det kortlagte areal. Benyttes de supplerende arter ikke til skovtilstandsberegningen, vil de alligevel kunne bidrage med information om arealet, fx i forbindelse med en vurdering af arealets forvaltningsbehov. I det følgende er beskrevet principperne i beregningen af et floristisk arts-indeks, der bygger på artsdata fra urtefloraen i 5 m cirklen samt vedplantefloraen i 15 m cirklen. Alle arter tildeles artspoint, også kaldet en artsscore, på en skala fra 1 til 7. Høje point tildeles arter, der indikerer en høj grad af upåvirkethed, og som dermed er sårbare overfor negative påvirkninger, medens lave point tildeles arter, der er mere upåvirkede af eller direkte begunstigede af negative påvirkninger. For hver naturtype er udpeget en række problemarter dvs. arter, der normalt ikke eller kun sporadisk forekommer i naturtypen, og hvis tilstedeværelse indikerer en omfattende uønsket negativ påvirkning af naturtypen. I beregningerne indgår de med værdien -1. For alle naturtyperne gælder, at en række arter er nularter, dvs. arter der ikke naturligt hører til i Danmark, men som ikke opfattes som problemarter, da de normalt ikke optræder som aggressive arter i naturtypen. I beregningerne indgår de med værdien 0

Arterne har som udgangspunkt samme artsscore i alle naturtyper, undtagen i de naturtyper, hvor de evt. er opført som problemarter. For hver dokumentationscirkel kan der udregnes en gennemsnitlig og en summeret pointværdi for de arter, der bidrager til den pågældende naturtype, og på basis heraf udregnes hhv. et artsscoreindeks og et artsdiversitetsindeks. Det endelige artsindeks er en vægtet sum af disse to indeks. Alle indeks angives ved en værdi på referenceskalaen mellem 0 og 1. Udvælgelse af problemarter En række arter er gode indikatorer for en begyndende eller længerevarende negativ påvirkning af naturtypen. Det kan være arter, der under normale omstændigheder ikke optræder i naturtypen, eller arter, der kun optræder sporadisk i naturtypens gunstige tilstandsformer. Det er altså arter, der er særlig fremmet af forstyrrelser og negative påvirkninger, men kun sjældent vil findes under gunstige betingelser. For alle naturtyperne gælder, at forekomsten af flere problemarter oftest er udtryk for en omfattende negativ påvirkning. En række af disse negative påvirkninger kan være vanskelige at erkende i de fysiske strukturer, herunder særligt eutrofiering og tidligere opdyrkning eller dræning. Arter, der netop er begunstiget af eutrofiering eller antropogene forstyrrelser i ellers naturligt næringsfattige og stabile naturtyper, vil således være værdifulde indikatorer for dette problem. Tildeling af artspoint Alle karplante- og karsporeplantearterne tildeles artspoint mellem -1 og 7 efter nedenstående beskrivelse: 7 point: ekstrem følsom over for påvirkninger, der forringer skovtilstanden 6 point: meget følsom 5 point: følsom 4 point: lidt følsom 3 point: hverken følsom eller tolerant 2 point: noget tolerant 1 point: tolerant eller svagt begunstiget 0 point: ikke hjemmehørende i Danmark -1 point: invasiv art og/eller problemart begunstiget af forringet skovtilstand. Arternes pointtildeling er givet på grundlag af ekspertviden. Der kan efterfølgende være behov for at justere denne tildeling ud fra en dokumenteret viden om sammenhængen mellem artsforekomster og naturtypernes fordeling på kvalitetsklasser. Det er ikke altid, at forekomsten af arter er et godt udtryk for arealets aktuelle skovtilstand. Nogle flerårige planter kan overleve i mange år på steder, der ikke længere lever fuldt op til deres krav til voksested (økologisk inerti). De kan opfattes som relikter fra tidligere naturtilstande. Værdifulde arters tilstedeværelse på et areal under nedbrydning må derfor ikke tages som udtryk for en tilfredsstillende naturtilstand, men kan tolkes som en mulighed for fortsat at bevare et værdifuldt artsindhold, hvis der gribes rettidigt ind og rettes op på forringelserne. At arealet er under forringelse vil ofte kunne ses på fraværet af de mest følsomme arter (højeste indikatorværdi) samt udbredt forekomst af problemarter. Mere mobile og kortlivede arter, fx fugle, invertebrater, padder, krybdyr og kortlivede plantearter, vil hurtigere forsvinde under forringede vilkår. Findes der nærliggende egnede levesteder, vil disse arter ofte have mulighed for at overleve her og, efter en naturgenopretning af det ødelagte areal, have mulighed for atter at genindvandre til dette areal. Men det forudsætter naturligvis, at sådanne arealer findes inden for de pågældende arters spredningsafstande.

Artsindekset bygger på en sammenvejning af en middelscore for et areal og summen af artsscorerne for et areal. Middelscoren siger noget om den gennemsnitlige følsomhed for de arter, som vokser på arealet, og den er derfor ikke afhængig af, om det er et areal med mange eller få arter. Dette er hensigtsmæssigt, idet mange af vore næringsfattige naturtyper er naturligt artsfattige. Summen af arternes scorer, artssummen, afhænger både af arternes følsomhedsscorer og af antallet af arter på et areal. Under antagelse af at en forringelse af skovtilstanden ofte vil føre til, at artsrigdommen af naturtypens typiske arter falder (flere arter uddør end indvandrer), vil artssummen kunne opfange en sådan negativ udvikling. På grund af de store forskelle i artssummen mellem områder, som naturligt har forskellig artsrigdom, er artssummen særlig relevant i vurderingen af tilstandsudviklingen på et konkret areal over tid. Middelscore Middelscoren er den gennemsnitlige pointværdi af alle dokumentationscirklens arter (middelscore), inklusive problemarterne. Problemarterne indgår med pointværdien -1 uanset deres pointværdi i andre naturtyper. En lav middelscore er udtryk for, at arealet er relativt kraftigt påvirket af negative forstyrrelser, og en høj middelscore er udtryk for, at arealet ikke eller kun i meget ringe grad er påvirket. Middelscoren er ikke afhængig af diversiteten eller antallet af arter i 5 m cirklen, men afspejler alene arternes respons på skovtilstanden og dermed påvirkningsgraden på arealet. Artssummen Artssummen er middelscoren multipliceret med antallet af bidragsarter. Da en given artssum både kan opnås med få arter med høj pointværdi og med flere arter med en lavere pointværdi, er artssummen ikke et lige så entydigt udtryk som middelscoren for påvirkningsgraden på arealet. På den anden side kombineres informationen om arealets diversitet af naturligt hjemmehørende arter og deres afspejling af arealets påvirkninger i ét indeks. Arealer med en stor diversitet og mange højtscorende arter giver således en meget høj artssum, og arealer med kun få bidragsarter, der alle har en relativ lav pointværdi, vil kun opnå en meget lav artssum. Tabel 3. Gennemsnitligt antal arter pr. 5 m cirkel, den gennemsnitlige middelscore og de deraf beregnede artsparameter (a) og diversitetsparameter (d) for habitatnaturtyperne, beregnet på grundlag af kortlægningens resultater. De med mærkede naturtyper er prioriterede i Habitatdirektivet. Kode Habitattype antal arter m a a d 2180 Skovklit 9,2 3,2 24,6 23,7 9110 Bøg på mor 7,9 3,3 27,8 21,0 9120 Bøg på mor med kristtorn 7,1 3,4 29,1 19,3 9130 Bøg på muld 11,3 3,4 29,3 30,5 9150 Bøg på kalk 14,9 3,7 40,0 43,9 9160 Ege-blandskov 9,9 3,3 27,2 26,1 9170 Vinteregeskov 5,6 3,6 36,9 16,1 9190 Stilkege-krat 8,2 3,6 35,3 23,2 91D0 Skovbevokset tørvemose 8,7 3,3 26,0 22,5 91E0 Elle- og askeskov 13,7 2,9 17,7 31,5 Beregning af artsscoreindeks Artsscoreindekset omsætter middelscoren, der normalt antager værdier mellem 0 og 7, til en værdi mellem 0 og 1 på referenceskalaen. Middelscoren på de enkelte arealer har en normalfordeling omkring naturtypens gennemsnitlige værdi, og der er derfor benyttet en sigmoid omsætningsfunktion, der resulterer i en udjævnet fordeling af arealerne i de fem tilstandsklasser. Som omsætningsfunktion er benyttet en funktion af typen:

A s = 1/(1+aexp e (1,85(1-m))) hvor A s er artsscoreindekset, m er middelscoren for det konkrete areal, og a er en artsparameter beregnet på grundlag af den gennemsnitlige middelscore, m a , for hele naturtypen: a = exp e (m a ) exp e er den naturlige exponentialfunktion. For en naturtype med en gennemsnitlig middelscore på 2,5 er omsætningsfunktionens forløb vist i Figur 1. Figur 1. Den sigmoide omsætningsfunktion, der omregner den justerede middelscore med værdier mellem 0 og 7 til et artsscoreindeks med værdier mellem 0 og 1. Funktionens forløb afhænger af naturtypens gennemsnitlige middelscore (her vist for m a = 2,5). Beregning af artsdiversitetsindeks Artsdiversitetsindekset omsætter artssummen til et indeks mellem 0 og 1 på referenceskalaen. Artssummen antager værdier mellem 0 og typisk op til 200-500 for de mest artsrige naturtyper. Fordelingen er meget skæv svarende til en Poisson-lignende fordelingskurve med en koncentration af mange relativt lave værdier og kun få høje værdier. En direkte og lineær transformation ville derfor medføre en koncentration i de allerlaveste tilstandsklasser og kun meget få i de bedre tilstandsklasser. Der er derfor valgt en exponentielt aftagende og asymptotisk omsætningsfunktion: A d = (a b /a t )(1-(1/exp e (s/d)) hvor A d er artsdiversitetsindekset, s er artssummen for det konkrete areal, og d er en diversitetsparameter, der afhænger af naturtypens gennemsnitlige artsindhold. a b /a t er den relative andel af bidragsarter ( a b ) i forhold til det totale antal arter i dokumentationscirklen ( a t ). d -parameteren beregnes som en funktion af naturtypens gennemsnitlige middelscore ( m a ) multipliceret med det gennemsnitlige antal arter i dokumentationscirklen for naturtypen ( n a ) d = 0,8m a n a . Artssummen afspejler dels arternes følsomhed over for påvirkninger, men selvfølgelig også antallet af arter i cirklen. Derfor vil artsfattige naturtyper opnå mindre artssum end artsrige naturtyper, uden at det dermed er udtryk for, at de artsrige naturtyper har højere naturkvalitet. d -parameteren kompenserer for den naturlige forskel i artsdiversitet mellem naturtyperne, idet d -parameteren er en funktion af naturtypens gennemsnitlige artsantal. Omsætningsfunktionen fra artssum til artsdiversitetsindeks er vist i Figur 2. De to kurver svarer til to naturtyper, begge med en gennemsnitlig justeret middelscore på 2,5 og et gennemsnitligt antal bidragsarter på hhv. 10 og 25 i dokumentationscirklen, og dermed d -værdier på hhv. 20 og 50. d -parameteren angiver med andre ord den artssum, der svarer til grænsen mellem moderat og god skovtilstand, idet en artssum, der antager værdien lig d , medfører, at artsdiversitetsindekset bliver ca. 0,6, svarende til grænsen mellem skovtilstandsklasse 2 og 3. Figur 2. Omsætningsfunktionen, der omregner artssummen med værdier mellem 0 og typisk 20-100 til et artsdiversitetsindeks med værdier mellem 0 og 1. Omsætningsfunktionen er vist for to naturtyper med gennemsnitligt artsantal på hhv. 10 (blå) og 25 (rød) i dokumentationscirklen.

Beregning af artsindeks Artsindekset A defineres som den vægtede middelværdi af artsscoreindeks og artsdiversitetsindeks. Artsscoreindekset vægtes 0,75 og artsdiversitetsindekset 0,25 i denne beregning. A = 0,75A s + 0,25A d . 3.3 Skovtilstandsindeks Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for skovtilstanden på arealet. Flere af strukturindikatorerne, bl.a. for kontinuitet, afspejler livsbetingelserne for mange af de skovtilknyttede arter. Samtidig er artsindekset kun beregnet på karplantefloraen, der ikke vurderes at være den mest pålidelige artsindikator i skovtyperne. Der er af disse grunde lagt større vægt på strukturindekset end på artsindekset i den endelige beregning af skovtilstandsindekset F . Strukturindekset indgår med en vægt på 0,7 og artsindekset følgelig kun vægten 0,3: F = 0,7S + 0,3A . 4 Forvaltningsperspektiver 4.1 Natura 2000-skovplan Skovloven stiller krav om udarbejdelse af en Natura 2000-skovplan for Natura 2000-områderne. Natura 2000-skovplanen indeholder, som den øvrige Natura 2000-planlægning, en basisanalyse, en målsætning og en indsatsplanlægning for hvert område. Basisanalysen består af en kortlægning af naturtyper og levesteder for arter på Habitatdirektivets bilagslister (Anon. 1992). På baggrund af kortlægningen foretages en tilstandsvurdering og en vurdering af trusler. Den her beskrevne metode til vurdering af skovtilstand vil danne et godt grundlag for tilstandsvurderingen. Samtidig med et overblik over de enkelte områders tilstand vil der ud fra en vurdering af de enkelte indikatorers tilstand kunne foretages en vurdering af områdets indsatsbehov. Ud fra basisanalysen kan der opstilles mål for områdets udvikling, der sikrer gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, og der kan udarbejdes indsatsplaner, der beskriver, hvorledes målene opnås. 5 Referencer Anon. (1991): Corine Biotope Manual. Habitats of the European Community. - EUR 12587/3. Office for Official Publications of the European Communities, Luxembourg. Anon. (1992): Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats and of wild fauna and flora. - European Commision. Brussels. Anon. (1999): Interpretation manual of European Union habitats. - EUR 15/2 October 1999 European Commision. Brussels. Anon. (2002): Idékatalog for naturplanlægning. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, København. Buttenschøn, R.M. (2006): Tekniske anvisninger for kortlægning og registrering af skovnaturtyper og levesteder for skovlevende arter i Natura 2000 områder. Skov- og Naturstyrelsen. http://www.blst.dk/Natura2000/Natura_2000-planlaegning/Natura+2000-basisanalyse/Basisanalyse_-_skov/ Fredshavn, J. (2004): Teknisk anvisning for kortlægning af terrestriske naturtyper. TA-N3, Version 1.01. - Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser. 10 s. Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. (2007): Beregning af naturtilstand - ved brug af simple indikatorer. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU nr. 599. 90 s.

Fredshavn, J.R. & Skov, F. (2005): Vurdering af naturtilstand. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU nr. 548. 85 s. Fredshavn, J., Nielsen, K.E., Ejrnæs, R., Skov, F. Strandberg, B., Nygaard, B. (2007a): Teknisk anvisning for overvågning af terrestriske naturtyper. TA-N1, Version 1.04, Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser, 26 s. Fredshavn, J.R., Johannsen, V.K., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E. & Rune, F. (2007b): Skovenes naturtilstand - beregningsmetoder for Habitatdirektivets skovtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. - Faglig rapport fra DMU nr. 634. 52 s. Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. (2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser.– Faglig rapport fra DMU, nr. 457. 462 s. Bilag 1 Habitatskovtypernes scorer og vægte Bøgeskov Bøgens naturlige udbredelse i Danmark er resultatet af både en naturlig indvandring og en kulturspredning. Der findes således bøgeskov i næsten alle landsdele, men dog kun få spredte forekomster i det vestlige Jylland. Bøgeskovenes hovedtræart er bøgen, der som et udpræget skyggetræ er meget konkurrencedygtigt, hvor jordbund og vandforhold tillader det. Bøgen findes både på morbund og på muldbund samt i sjældne tilfælde på meget kalkrig bund. På morbund skelnes mellem to habitattyper, idet man i landets vestlige og sydlige bøgeområder kan se kristtorn og taks danne underskov. På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende naturligt forekommende bøgeskovtyper i Danmark: – 9110 bøgeskov på morbund uden kristtorn – 9120 bøgeskov på morbund med kristtorn – 9130 bøgeskov på muldbund – 9150 bøgeskov på kalkbund. Skovstruktur Bøgeskov er oftest højskov med tæt kronedække domineret af bøg, men vigtige varianter er græsningsskov og bøgerøller. Mængden af lysninger, kronedækket og etagering er vidt forskellig mellem disse varianter. Der er ofte opvækst af ahorn, ask og elm m.fl. eller etagering af bøg i forskellig alder. Blottet bar jord fremmer bøgeforyngelsen. Naturlige bøgeskove er normalt iblandet en række andre arter af træer og buske, især nær skovbryn. Kontinuitet Store, tykke træer af flere arter, hulheder og dødt ved er tegn på lang kontinuitet. Tilsvarende kan mangel på disse indikatorer vise brud på kontinuitet. I gamle skove vil sådanne kvaliteter naturligt være til stede i rigt mål med mindre de aktivt er fjernet. I urørt skov og gamle græsningsskove vil disse kontinuitetsindikatorer således være meget hyppigere forekommende end i intensivt forstligt drevet skov. Driftspåvirkning og hydrologi Intensiv skovdrift vil ofte være kendetegnet ved rækkestruktur, udbredt jordbearbejdning og nydannede kørespor. Ligeledes er der ofte grøfter, som ændrer hydrologien og balancen mellem arterne. Endnu findes hist og her værdifulde rester af tidligere græssede og stævnede bøgekrat, der kan indeholde en artsrig træ-, busk- og urteflora.

Tabel A1. Skovtilstand: Indikatorerne for skovstruktur i bøgeskov. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 9110 9120 9130 9150 Skovbryn åbnet 60 60 60 60 ensrækket 70 70 70 70 flerrækket, artsfattig 80 80 80 80 flerrækket, artsrig 90 90 90 90 bredt, varieret, artsrig 100 100 100 100 Lysninger <1% 60 60 60 60 1-10% 70 70 70 70 10-25% 80 80 80 80 25-50% 100 100 100 100 50-100% 0 0 0 0 Kronedække <20% 0 0 0 0 20-50% 0 0 0 0 50-75% 90 90 90 90 75-90% 100 100 100 100 90-100% 60 60 60 60 Etagering <20% 60 60 60 60 20-50% 70 70 70 70 50-75% 80 80 80 80 75-90% 90 90 90 90 90-100% 100 100 100 100 Bar jord 0-5% 100 100 100 100 5-10% 90 90 90 90 10-30% 80 80 80 80 30-75% 70 70 70 70 75-100% 60 60 60 60 Selvforyngelse <1% 60 60 60 60 1-10% 80 80 80 80 10-30% 100 100 100 100 30-75% 20 20 20 20 75-100% 0 0 0 0 Invasive arter 0% 60 60 60 60 1-10% 40 40 40 40 10-25% 20 20 20 20 25-50% 10 10 10 10 50-100% 0 0 0 0 Tabel A2. Skovtilstand: Indikatorerne for kontinuitet i bøgeskov. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 9110 9120 9130 9150 Eg, bøg, dbh>80 cm <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 90 90 90 90 >5/ha 100 100 100 100 Ask, elm, gran, dbh>70 cm <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 90 90 90 90 >5/ha 100 100 100 100 Skovfyr, dbh>60 cm <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 90 90 90 90 >5/ha 100 100 100 100 Lind, asp, o.a., dbh>40 cm <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 90 90 90 90 >5/ha 100 100 100 100 Med spættehuller <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 80 80 80 80 >5/ha 100 100 100 100 Med større hulheder <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 90 90 90 90 >5/ha 100 100 100 100 Lav/mos bevoksning <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 80 80 80 80 >5/ha 100 100 100 100 Dødt stående ved <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 80 80 80 80 >5/ha 100 100 100 100 Dødt liggende ved <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 80 80 80 80 >5/ha 100 100 100 100 Tabel A3. Skovtilstand: Indikatorerne for driftspåvirkning i bøgeskov. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 9110 9120 9130 9150 Plantningspræg, rækkestruktur <1% 100 100 100 100 1-10% 90 90 90 90 10-25% 80 80 80 80 25-50% 70 70 70 70 50-100% 60 60 60 60 Jordbearbejdning, intensitet tegn på 60 60 60 60 tydelig 40 40 40 40 nylig 30 30 30 30 Jordbearbejdning, andel <1% 100 100 100 100 1-10% 75 75 75 75 10-25% 50 50 50 50 25-50% 25 25 25 25 50-100% 0 0 0 0 Kørespor <1% 100 100 100 100 1-10% 70 70 70 70 10-25% 60 60 60 60 25-50% 10 10 10 10 50-100% 0 0 0 0 Afvanding ingen 100 100 100 100 grøfter ikke fungerende 90 90 90 90 gamle grøfter 80 80 80 80 ældre vedligeholdte grøfter 60 60 60 60 nye vedligeholdte grøfter 0 0 0 0 Vandløb naturlige 100 100 100 100 sparsom grødeskæring 80 80 80 80 delvis regulerede, oprensede 60 60 60 60 regulerede, oprensede 30 30 30 30 rørlagt 0 0 0 0 Vandhuller, kilder og væld naturlig hydrologi 100 100 100 100 overvejende naturlige 80 80 80 80 delvis forstyrrede 60 60 60 60 tydelig påvirkede 30 30 30 30 helt tørlagte 0 0 0 0 Græsningsdrift, omfang nylig 100 100 100 100 ophørt, men tydelig 50 50 50 50 Græsningsdrift, andel <1% 60 60 60 60 1-10% 60 60 60 60 10-25% 70 70 70 70 25-50% 80 80 80 80 50-100% 100 100 100 100 Stævningsdrift, omfang nylig 100 100 100 100 ophørt, men tydelig 50 50 50 50 Stævningsdrift, andel <1% 60 60 60 60 1-10% 60 60 60 60 10-25% 70 70 70 70 25-50% 80 80 80 80 50-100% 100 100 100 100 Tabel A4. Skovtilstand: Betydningsfordeling af indikatorerne for bøgeskov. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx skovstruktur. Habitattype 9110 9120 9130 9150 Skovstruktur 20 20 20 20 skovbryn 5 5 5 5 lysninger 10 10 10 10 kronedække 10 10 10 10 etagering 15 15 15 15 bar jord 10 10 10 10 selvforyngelse 0 0 0 0 invasive arter 50 50 50 50 Kontinuitet 40 40 40 40 eg, bøg, dbh>80 cm 10 10 10 10 ask, elm,gran, dbh>70 cm 10 10 10 10 skovfyr, dbh>60 cm 5 5 5 5 lind, asp o.a., dbh>40 cm 10 10 10 10 med spættehuller 5 5 5 5 med større hulheder 10 10 10 10 lav/mos bevoksning 5 5 5 5 dødt ved, stående 20 20 20 20 dødt ved, liggende 25 25 25 25 Driftspåvirkninger 40 40 40 40 plantningspræg, rækkestruktur 5 5 5 5 jordbearbejdning, intensitet 0 0 0 0 jordbearbejdning, andel 25 25 25 25 kørespor 15 15 15 15 afvanding 20 20 20 20 vandløb 5 5 5 5 vandhuller, kilder 10 10 10 10 græsningsdrift, omfang 10 10 10 10 græsningsdrift, andel 5 5 5 5 stævningsdrift, omfang 3 3 3 3 stævningsdrift, andel 2 2 2 2

Egeskov og klitskov Egens naturlige udbredelse i Danmark er primært resultatet af en naturlig indvandring efter istiden. Der findes egeskov i næsten alle landsdele, men særligt på fugtigere og mere sandet bund er den bøgen overlegen. Egeskovene forekommer derfor udpræget i det vestlige jylland og nordlige sjælland. Vinteregeskovene er en relativ sjælden skovtype i det østdanske landskab. Egen er et middel lystræ med en kroget og ikke så skyggende krone, der tillader en blandet træartssammensætning med en rig underskov og bundflora. Klitskovene er opstået ved naturlig tilgroning af klitterne ved selvsåning af hjemmehørende arter. På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende tre naturligt forekommende egeskovstyper samt klitskoven i Danmark: – 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter – 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund – 9170 Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne – 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund. Skovstruktur Egeskov findes både som højskov domineret af eg, men særligt på sandet, mager bund som krat. En vigtig variant er egegræsningsskoven. Der er derfor mange muligheder for varieret skovstruktur i de forskellige undertyper. Egen er næsten altid blandet med en rig opvækst af andre træarter såsom lind, ahorn, asp, ask, avnbøg og elm m.fl. Også indblanding med bøg kan forekomme. Blottet bar jord fremmer egeforyngelsen. I modsætning til bøgen har egen en rig underskov bestående af hassel, hvidtjørn, navr, slåen, tørst, kvalkved, pil og på sandet bund også flere dværgbuske såsom hedelyng og blåbær. Kystklitterne er ofte karakteriseret ved relativ ung ofte kratagtig skov af eg, birk, asp m.fl. Kontinuitet Store, tykke stammer af egeskovens mange træarter vil ligesom naturlige hulheder og dødt ved være tegn på lang kontinuitet. Tilsvarende mangler disse indikatorer på lokaliteter med brudt kontinuitet. Gamle egeskove og –krat vil naturligt give mulighed for en stor mængde vedboende arter, og hulheder og dødt ved vil være vidt udbredte. Særligt på den bedre jord vil intensivt forstligt drevne egeskove ofte mangle disse kvaliteter. Klitskoven vil sjældent have store stammer, men hulheder og dødt ved vil være tegn på lav påvirkningsgrad. Driftspåvirkning og hydrologi Intensiv skovdrift vil ofte være kendetegnet ved rækkestruktur, udbredt jordbearbejdning og nydannede kørespor. Den vandlidende bund, der fremmer egens dominans, kan være grøftet, hvilket vil ændre hydrologien og balancen mellem arterne. Endnu findes særligt i Jylland værdifulde forekomster af tidligere græssede og stævnede egekrat, der kan være særligt artsrige på træer, buske og bundflora. Tabel A5. Skovtilstand: Indikatorerne for skovstruktur i ege- og klitskov. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 2180 9160 9170 9190 Skovbryn åbnet 60 60 60 60 ensrækket 70 70 70 70 flerrækket, artsfattig 80 80 80 80 flerrækket, artsrig 90 90 90 90 bredt, varieret, artsrig 100 100 100 100 Lysninger <1% 60 60 60 60 1-10% 70 70 70 70 10-25% 80 80 80 80 25-50% 100 100 100 100 50-100% 0 0 0 0 Kronedække <20% 0 0 0 0 20-50% 0 0 0 0 50-75% 90 90 90 90 75-90% 100 100 100 100 90-100% 60 60 60 60 Etagering <20% 60 60 60 60 20-50% 70 70 70 70 50-75% 80 80 80 80 75-90% 90 90 90 90 90-100% 100 100 100 100 Bar jord 0-5% 100 100 100 100 5-10% 90 90 90 90 10-30% 80 80 80 80 30-75% 70 70 70 70 75-100% 60 60 60 60 Selvforyngelse <1% 60 60 60 60 1-10% 100 80 80 80 10-30% 60 100 100 100 30-75% 20 20 20 20 75-100% 0 0 0 0 Invasive arter 0% 60 60 60 60 1-10% 40 40 40 40 10-25% 20 20 20 20 25-50% 10 10 10 10 50-100% 0 0 0 0 Tabel A6. Skovtilstand: Indikatorerne for kontinuitet i ege- og klitskov. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 2180 9160 9170 9190 Eg, bøg, dbh>80 cm <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 90 90 90 90 >5/ha 100 100 100 100 Ask, elm, gran, dbh>70 cm <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 90 90 90 90 >5/ha 100 100 100 100 Skovfyr, dbh>60 cm <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 90 90 90 90 >5/ha 100 100 100 100 Lind, asp, o.a., dbh>40 cm <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 90 90 90 90 >5/ha 100 100 100 100 Med spættehuller <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 80 80 80 80 >5/ha 100 100 100 100 Med større hulheder <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 90 90 90 90 >5/ha 100 100 100 100 Lav/mos bevoksning <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 80 80 80 80 >5/ha 100 100 100 100 Dødt stående ved <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 80 80 80 80 >5/ha 100 100 100 100 Dødt liggende ved <1/ha 60 60 60 60 1-5/ha 80 80 80 80 >5/ha 100 100 100 100 Tabel A7. Skovtilstand: Indikatorerne for driftspåvirkning i ege- og klitskov. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 2180 9160 9170 9190 Plantningspræg, rækkestruktur <1% 100 100 100 100 1-10% 90 90 90 90 10-25% 80 80 80 80 25-50% 70 70 70 70 50-100% 60 60 60 60 Jordbearbejdning, intensitet tegn på 60 60 60 60 tydelig 40 40 40 40 nylig 30 30 30 30 Jordbearbejdning, andel <1% 100 100 100 100 1-10% 75 75 75 75 10-25% 50 50 50 50 25-50% 25 25 25 25 50-100% 0 0 0 0 Kørespor <1% 100 100 100 100 1-10% 70 70 70 70 10-25% 60 60 60 60 25-50% 10 10 10 10 50-100% 0 0 0 0 Afvanding ingen 100 100 100 100 grøfter ikke fungerende 90 90 90 90 gamle grøfter 80 80 80 80 ældre vedligeholdte grøfter 60 60 60 60 nye vedligeholdte grøfter 0 0 0 0 Vandløb naturlige 100 100 100 100 sparsom grødeskæring 80 80 80 80 delvis regulerede, oprensede 60 60 60 60 regulerede, oprensede 30 30 30 30 rørlagt 0 0 0 0 Vandhuller, kilder og væld naturlig hydrologi 100 100 100 100 overvejende naturlige 80 80 80 80 delvis forstyrrede 60 60 60 60 tydelig påvirkede 30 30 30 30 helt tørlagte 0 0 0 0 Græsningsdrift, omfang nylig 100 100 100 100 ophørt, men tydelig 50 50 50 50 Græsningsdrift, andel <1% 60 60 60 60 1-10% 60 60 60 60 10-25% 70 70 70 70 25-50% 80 80 80 80 50-100% 100 100 100 100 Stævningsdrift, omfang nylig 100 100 100 100 ophørt, men tydelig 50 50 50 50 Stævningsdrift, andel <1% 60 60 60 60 1-10% 60 60 60 60 10-25% 70 70 70 70 25-50% 80 80 80 80 50-100% 100 100 100 100 Tabel A8. Skovtilstand: Betydningsfordeling af indikatorerne for ege- og klitskov. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx skovstruktur. Habitattype 2180 9160 9170 9190 Skovstruktur 20 20 20 20 skovbryn 5 5 5 5 lysninger 10 10 10 10 kronedække 10 10 10 10 etagering 15 15 15 15 bar jord 10 10 10 10 selvforyngelse 0 0 0 0 invasive arter 50 50 50 50 Kontinuitet 40 40 40 40 eg, bøg, dbh>80 cm 0 10 10 10 ask, elm,gran, dbh>70 cm 10 10 10 10 skovfyr, dbh>60 cm 10 5 5 5 lind, asp o.a., dbh>40 cm 15 10 10 10 med spættehuller 5 5 5 5 med større hulheder 10 10 10 10 lav/mos bevoksning 5 5 5 5 dødt ved, stående 20 20 20 20 dødt ved, liggende 25 25 25 25 Driftspåvirkninger 40 40 40 40 plantningspræg, rækkestruktur 5 5 5 5 jordbearbejdning, intensitet 0 0 0 0 jordbearbejdning, andel 20 25 25 25 kørespor 20 15 15 15 afvanding 20 20 20 20 vandløb 5 5 5 5 vandhuller, kilder 20 10 10 10 græsningsdrift, omfang 3 10 10 10 græsningsdrift, andel 2 5 5 5 stævningsdrift, omfang 3 3 3 3 stævningsdrift, andel 2 2 2 2

Sumpskove Sumpskove er trævækst på fugtig eller oversvømmet bund. Elle-askeskovene udvikles på den fugtige og mere eller mindre næringsrige bund og findes i alle landsdele, med hovedvægt i de østlige egne. De skovbevoksede tørvemoser er begrænset til den tørveholdige og mest næringsfattige bund på Øerne og i Jylland med hovedvægt i de vestlige egne. På Habitatdirektivets Annex 1 findes følgende to naturligt forekommende sumpskovstyper i Danmark, der begge er prioriterede typer: – 91E0 Skovbevoksede tørvemoser – 91D0 Elle-askeskove ved vandløb, søer og væld. Skovstruktur Mange steder er sumpskovene begrænset til et smalt fugtigt bælte langs vandløb (galleriskov), men sumpskovene kan også forekomme mere fladedækkende på lavtliggende skovpartier med fugtig bund. Rød-el er et lystræ, der dårligt tåler skygning, men kan til gengæld som det eneste skovtræ tåle konstant oversvømmelse. Elleskovene findes derfor på den vådeste bund, og i blanding med ask på den mere tørre bund. I stævningsskove vil der over tid dannes elletrunter, der er høje, brede stubbe med genvækst fra de konstante tilbageskæringer. Der kan være en frodig underskov og bundflora af både karplanter, mosser og svampe i elle-askeskovene. De skovbevoksede tørvemoser udvikles på den mest næringsfattige bund med lystræer som birk og skovfyr, med en naturlig artsfattig bundflora domineret af tørvemosser. Kontinuitet Elle-askeskove kan være meget artsrige og frodige under ekstensive forhold på grund af den rigelige tilgang af vand og næring. Den bløde, fugtige bund kan vanskeliggøre færdsel og brug af arealet, og derfor kan sumpskovene indeholde nogle af de mest uberørte skovpartier. De vil ofte være karakteriseret af en stor andel af dødt ved og naturlige hulheder, der giver anledning til en stor artsrigdom af dyr, planter, mosser og svampe. Stævningsdrift, hvor dødt ved ikke efterlades, kan medføre et lavere artsindhold. Driftspåvirkning og hydrologi Sumpskovene findes ofte under de mest ekstensive forhold, når stævningsdrift undtages. Kørsel i den bløde, fugtige jord vil ofte give voldsomme og langvarige forandringer i jordbunden. Hydrologien er selvsagt yderst vigtig, og en forudsætning for at bevare naturtypen. Grøftning og dræning er derfor en alvorlig trussel mod sumpskovene. Tabel A9. Skovtilstand: Indikatorerne for skovstruktur i sumpskove. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 91D0 91E0 Skovbryn Åbnet 60 60 Ensrækket 70 70 flerrækket, artsfattig 80 80 flerrækket, artsrig 90 90 bredt, varieret, artsrig 100 100 Lysninger <1% 60 60 1-10% 70 70 10-25% 80 80 25-50% 100 100 50-100% 0 0 Kronedække <20% 0 0 20-50% 0 0 50-75% 90 90 75-90% 100 100 90-100% 60 60 Etagering <20% 60 60 20-50% 70 70 50-75% 80 80 75-90% 90 90 90-100% 100 100 Bar jord 0-5% 100 100 5-10% 90 90 10-30% 80 80 30-75% 70 70 75-100% 60 60 Selvforyngelse <1% 60 60 1-10% 80 80 10-30% 100 100 30-75% 20 20 75-100% 0 0 Invasive arter 0% 60 60 1-10% 40 40 10-25% 20 20 25-50% 10 10 50-100% 0 0 Tabel A10. Skovtilstand: Indikatorerne for kontinuitet i sumpskove. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 91D0 91E0 Eg, bøg, dbh>80 cm <1/ha 60 60 1-5/ha 90 90 >5/ha 100 100 Ask, elm, gran, dbh>70 cm <1/ha 60 60 1-5/ha 90 90 >5/ha 100 100 Skovfyr, dbh>60 cm <1/ha 60 60 1-5/ha 90 90 >5/ha 100 100 Lind, asp, o.a., dbh>40 cm <1/ha 60 60 1-5/ha 90 90 >5/ha 100 100 Med spættehuller <1/ha 60 60 1-5/ha 80 80 >5/ha 100 100 Med større hulheder <1/ha 60 60 1-5/ha 90 90 >5/ha 100 100 Lav/mos bevoksning <1/ha 60 60 1-5/ha 80 80 >5/ha 100 100 Dødt stående ved <1/ha 60 60 1-5/ha 80 80 >5/ha 100 100 Dødt liggende ved <1/ha 60 60 1-5/ha 80 80 >5/ha 100 100 Tabel A11. Skovtilstand: Indikatorerne for driftspåvirkning i sumpskove. Tabellen viser de procentvise scorer, hvor 100 er optimalt. Habitattype 91D0 91E0 Plantningspræg, rækkestruktur <1% 100 100 1-10% 90 90 10-25% 80 80 25-50% 70 70 50-100% 60 60 Jordbearbejdning, intensitet tegn på 60 60 tydelig 40 40 nylig 30 30 Jordbearbejdning, andel <1% 100 100 1-10% 75 75 10-25% 50 50 25-50% 25 25 50-100% 0 0 Kørespor <1% 100 100 1-10% 70 70 10-25% 60 60 25-50% 10 10 50-100% 0 0 Afvanding Ingen 100 100 grøfter ikke fungerende 90 90 gamle grøfter 80 80 ældre vedligeholdte grøfter 60 60 nye vedligeholdte grøfter 0 0 Vandløb Naturlige 100 100 Sparsom grødeskæring 80 80 delvis regulerede, oprensede 60 60 regulerede, oprensede 30 30 Rørlagt 0 0 Vandhuller, kilder og væld naturlig hydrologi 100 100 overvejende naturlige 80 80 delvis forstyrrede 60 60 tydelig påvirkede 30 30 helt tørlagte 0 0 Græsningsdrift, omfang Nylig 100 100 ophørt, men tydelig 50 50 Græsningsdrift, andel <1% 60 60 1-10% 60 60 10-25% 70 70 25-50% 80 80 50-100% 100 100 Stævningsdrift, omfang nylig 100 100 ophørt, men tydelig 50 50 Stævningsdrift, andel <1% 60 60 1-10% 60 60 10-25% 70 70 25-50% 80 80 50-100% 100 100 Tabel A12. Skovtilstand: Betydningsfordeling af indikatorerne for sumpskove. Med fed skrift er angivet den procentvise fordeling af de overordnede elementer for strukturindekset, og for hvert overordnet niveau er angivet den procentvise fordeling for de indikatorer, der indgår i fx skovstruktur. Habitattype 91D0 91E0 Skovstruktur 20 20 Skovbryn 5 5 Lysninger 10 10 kronedække 10 10 Etagering 15 15 bar jord 10 10 selvforyngelse 0 0 invasive arter 50 50 Kontinuitet 40 40 eg, bøg, dbh>80 cm 5 5 ask, elm,gran, dbh>70 cm 15 15 skovfyr, dbh>60 cm 5 0 lind, asp o.a., dbh>40 cm 10 15 med spættehuller 5 5 med større hulheder 10 10 lav/mos bevoksning 5 5 dødt ved, stående 20 20 dødt ved, liggende 25 25 Driftspåvirkninger 40 40 plantningspræg, rækkestruktur 5 5 jordbearbejdning, intensitet 0 0 jordbearbejdning, andel 25 25 kørespor 15 15 afvanding 30 30 vandløb 5 5 vandhuller, kilder 10 10 græsningsdrift, omfang 3 3 græsningsdrift, andel 2 2 stævningsdrift, omfang 3 3 stævningsdrift, andel 2 2

Bilag 2 Særlige artsscorer for habitatskovtyperne I nedenstående tabel opført de arter, der har særlige artsscorer i habitatskovtyperne. Alle øvrige arter har samme artsscorer som angivet for de lysåbne naturtyper (Fredshavn & Ejrnæs 2007) ArtID Dansk navn Videnskabeligt navn Artsscore 22 navr Acer campestre 5 29 løn, spids- Acer platanoides 4 235 el, rød- Alnus glutinosa 4 793 birk, dun- Betula pubescens 4 1348 avnbøg Carpinus betulus 4 1746 kornel, rød Cornus sanguinea 5 1771 hassel Corylus avellana 5 1806 hvidtjørn, almindelig Crataegus laevigata 5 1810 hvidtjørn, éngriflet Crataegus monogyna 5 1814 hvidtjørn, koral- Crataegus rhipidophylla 5 1921 gyvel Cytisus scoparius 3 1922 gyvel, horisontal form Cytisus scoparius ssp. scoparius f. horizontalis 3 1923 gyvel, vertikal form Cytisus scoparius ssp. scoparius f. verticalis 3 2628 tørst Frangula alnus 5 2633 ask Fraxinus excelsior 4 3692 æble, skov- Malus sylvestris 4 4327 gran, rød- Picea abies 1 4403 fyr, skov- Pinus sylvestris 5 4573 bævreasp Populus tremula 5 4736 kræge Prunus domestica ssp. insititia 4 4739 hæg, almindelig Prunus padus 4 4743 slåen Prunus spinosa 5 4814 eg, vinter- Quercus petraea 5 4817 eg, almindelig Quercus robur 4 4943 ribs, fjeld- Ribes alpinum 4 4949 ribs, vild Ribes spicatum 4 4950 stikkelsbær Ribes uva-crispa 3 4976 rose, hunde- Rosa canina 5 4977 rose, glat hunde- Rosa canina ssp. canina 5 4978 rose, håret hunde- Rosa canina ssp. dumetorum 5 4981 blågrøn rose, håret Rosa dumalis ssp. coriifolia 5 4982 rose, blågrøn Rosa dumalis ssp. dumalis 5 4985 rose, lugtløs æble- Rosa elliptica ssp. inodora 5 5000 rose, æble- Rosa rubiginosa 5 5002 rose, kortstilket filt- Rosa sherardii 5 5005 rose, blød filt- Rosa villosa ssp. mollis 5 5018 klyngeslægten Rubus 3 5286 pil, øret Salix aurita 5 5302 pil, selje- Salix caprea 5 5314 pil, grå- Salix cinerea 5 5315 pil, grå- Salix cinerea ssp. cinerea 5 5423 hyld, almindelig Sambucus nigra 2 5798 røn, almindelig Sorbus aucuparia 5 5806 røn, finsk Sorbus hybrida 7 5808 røn, selje- Sorbus intermedia 3 6287 taks Taxus baccata 4 6366 lind, småbladet Tilia cordata 7 6518 elm, skov- Ulmus glabra 4 6521 elm, skærm- Ulmus laevis 7 6522 elm, småbladet Ulmus minor 5 6670 kvalkved Viburnum opulus 5 89 skvalderkål Aegopodium podagraria 0 203 løgkarse Alliaria petiolata 3 229 løg, rams- Allium ursinum 3 774 sideskærm Berula erecta 4 1022 klokke, nælde- Campanula trachelium 5 1500 hulsvøb Chaerophyllum temulum 3 1925 hundegræs, almindelig Dactylis glomerata 3 1926 hundegræs, almindelig Dactylis glomerata ssp. glomerata 3 2251 hundekvik, almindelig Elymus caninus 4 2311 dueurt, lådden Epilobium hirsutum 3 2331 dueurt, glat Epilobium montanum 3 2695 skovmærke Galium odoratum 4 2804 korsknap Glechoma hederacea 3 2876 vedbend Hedera helix 5 3031 høgeurt coll., skov- Hieracium sect. Hieracium 5 3354 haremad Lapsana communis 2 3766 flitteraks, enblomstret Melica uniflora 3 3809 bingelurt, almindelig Mercurialis perennis 4 4219 pileurt, vand- Persicaria amphibia 3 4494 rapgræs, almindelig Poa trivialis 3 4496 rapgræs, almindelig Poa trivialis ssp. trivialis 3 4761 ørnebregne Pteridium aquilinum 3 4762 ørnebregne, almindelig Pteridium aquilinum ssp. aquilinum 3 4763 ørnebregne, nordlig Pteridium aquilinum ssp. latiusculum 3 4854 ranunkel, uldhåret Ranunculus lanuginosus 5 5073 hindbær Rubus idaeus 1 5434 sanikel Sanicula europaea 5 5542 brunrod, knoldet Scrophularia nodosa 3 5905 galtetand, skov- Stachys sylvatica 4 5921 fladstjerne, stor Stellaria holostea 4 6567 baldrian, læge- Valeriana officinalis ssp. officinalis 4

Bilag 3

Faglig rapport fra DMU nr. 706, 2009 Beregning af naturtilstand for vandhuller og mindre søer Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper Jesper Reinholt Fredshavs, Torben Bramming Jørgensen & Bjarne Moeslund Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Afdeling for Ferskvandsøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Orbicon A/S, Århus Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 706 Titel: Beregning af naturtilstand for vandhuller og mindre søer Undertitel: Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper Forfattere: Jesper Reinholt Fredshavn 1) , Torben Bramming Jørgensen 2) & Bjarne Moeslund 3) Afdeling: 1) Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, 2) Afdeling for Ferskvandsøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 3) Orbicon A/S, Århus Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser © Aarhus Universitet URL: http://www.dmu.dk Udgivelsesår: Februar 2009 Redaktion afsluttet: Januar 2009 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Flemming Skov Finansiel støtte: By- og Landskabsstyrelsen Bedes citeret: Fredshavn, J.F., Jørgensen, T.B. & Moeslund. B. 2009: Beregning af naturtilstand for vandhuller og mindre søer. Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 38 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 706. http://www.dmu.dk/Pub/FR706.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Rapporten er en videreudvikling af systemet til beregning af naturtilstand i Habitatdirektivets naturtyper. Metoderne er afprøvet og kalibreret mod Miljøcentrenes kortlægningsdata af habitatdirektivets søtyper i udvalgte habitatområder. Dermed er der mulighed for en samlet national vurdering af de kortlagte søarealers tilstand efter ensartede og reproducerbare metoder i lighed med de metoder, der er udviklet til de lysåbne naturtyper og skovnaturtyperne. Emneord: Vandhul, sø, naturtyper, Habitatdirektiv, naturtilstand, tilstandsvurdering, beregningsmetoder. Layout: Grafisk værksted, DMU Silkeborg Forsidefoto: Sø v. Storskoven, Sjælland. Foto: Jesper Fredshavn. ISBN: 978-87-7073-084-6 ISSN (elektronisk): 1600-0048 Sideantal: 38 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside http://www.dmu.dk/Pub/FR706.pdf Indhold Forord Sammenfatning 1 Tilstandsvurdering af vandhuller og mindre søer 1.1 Indledning 1.2 Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderings- systemet 2 Indikatorer for strukturer og arter 2.1 Indikatorer for artsindhold 3 Beregning af indeks for naturtilstand 3.1 Strukturindeks 3.2 Artsindeks 3.3 Skovtilstandsindeks 4 Forvaltningsperspektiver 4.1 Natura 2000-planerne 5 Referencer Bilag 1. Habitatsøtypernes scorer og vægte Bilag 2. Vand- og sumpplanter Bilag 3. Bredplanter Bilag 4. Typedefinerende arter Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU Forord En arbejdsgruppe med deltagelse af Orbicon, Danmarks Miljøundersøgelser, By- og Landskabsstyrelsen samt repræsentanter for kommunerne har vurderet mulighederne for at udvikle et naturtilstandsvurderingssystem for danske søtyper under Habitatdirektivet (Synergi II rapporten, Goldberg m.fl. 2008). Principperne for vurdering af naturtilstand i habitatdirektivets lysåbne naturtyper og vurdering af naturtilstand i habitatdirektivets skovtyper er fremlagt i tidligere faglige rapporter fra DMU (Fredshavn & Ejrnæs 2007, Fredshavn m. fl. 2007). I denne rapport er beregningsmetoderne til vurdering af naturtilstand videreudviklet til også at omfatte vandhuller og småsøer, der lever op til habitatdirektivets sønaturtyper. Metoden er endeligt kalibreret, således at de resulterende indeks svarer til By-og Landskabsstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav om grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus.

I 2007 foretog By- og Landskabsstyrelsens miljøcentre en kortlægning af udvalgte Natura 2000-områders søarealer. Data fra ca. 1500 småsøer og vandhuller har været anvendt i kalibreringen af systemet. Systemet er udviklet af DMU i tæt samarbejde med Orbicon, By- og Landskabsstyrelsen og kommunerne. Medlemmerne i den faglige styregruppe har været: Lisbeth B. Andersen, BLST Natur (formand), Lars Dinesen, BLST Natur, Erik Buchwald, BLST Natur, Bjarne Moeslund, Orbicon Torben Bramming Jørgensen, DMU, FEVØ Jesper Fredshavn, DMU, VIBI Jonas Hansen, MC Odense Karsten Fugl, MC Nykøbing Søren Brandt, Herning Kommune Hanne Stensen Christensen, Næstved Kommune Projektet er finansieret i et samarbejde mellem DMU og By- og Landskabsstyrelsen. Sammenfatning Rapporten videreudvikler metoderne til vurdering af naturtilstand til også at kunne bruges i de af Habitatdirektivets sønaturtyper, der forekommer i Danmark. Der er udviklet særlige indikatorer og beregningsmetoder for vandhuller og mindre søer, idet der dog er sikret en grundlæggende sammenhæng med metoderne for de lysåbne og de skovklædte naturtyper. I rapporten Synergi II (Goldberg m. fl. 2008) er beskrevet mulighederne for udvikling af et tilstandsvurderingssystem for Habitatdirektivets søtyper. Her er konklusionen, at særligt for mindre søer og vandhuller er der gode muligheder for at benytte en række foreslåede strukturelle og artsmæssige indikatorer for naturtilstand. I 2007 gennemførte Miljøcentrene som et led i årets DEVANO-program en kortlægning af udvalgte Natura 2000-områders søarealer på baggrund af indikatorer og tilhørende feltskemaer udviklet af Fagdatacenter for Ferskvand. De strukturelle data og artsdata fra kortlægningen er lagt ind i Danmarks Naturdata, og disse data har dannet udgangspunkt for den endelige kalibrering af systemets beregninger. Denne rapport dokumenterer beregningsmetoderne og de endeligt kalibrerede scoreværdier og vægte for systemet, således at de resulterende indeks stemmer overens med arbejdsgruppens vurderinger af arealernes naturtilstand. Kalibreringen indebærer en tilpasning af indekset for vandhullernes naturtilstand således at det svarer til By- og Landskabsstyrelsens fortolkning af Habitatdirektivets krav til grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus. I beregningen af naturtilstanden er benyttet dels kortlægningens oplysninger om en række strukturelle indikatorer til beregning af et strukturindeks, dels oplysningerne om vandhullernes sø- og bredvegetation til beregning af et artsindeks. Strukturindekset beregnes som gennemsnittet af scorerne for de vægtede indikatorer. Til brug for vurderingen af habitatdirektivets søtypers strukturelle tilstand er i overensstemmelse med Synergi II-rapporten udvalgt fem overordnede indikatorgrupper for struktur og funktion, som er fælles for alle søtyperne:

1. Dækningsgrad af søvegetationen 2) Bredtilstand 3) Søens til- og afløb 4) Regulering og forurening 5) Andefodring. Til hver af disse indikatorgrupper er knyttet en række indikatorer, der registreres i felten. Hver indikator er opdelt i relativt grove kategorier, og registreringen er foretaget ved at afkrydse den kategori, der bedst svarer til naturtypens aktuelle tilstand. I nogle tilfælde er vurderinger i felten af fx procentuelle arealdækninger omsat til relevante kategorier. Arbejdsgruppen har tildelt point til hver af disse kategorier og vægtet de forskellige indikatorer til vurdering af naturtilstand. På baggrund heraf er resultatet sammenholdt med arbejdsgruppens vurdering af tilstanden på udvalgte, velkendte lokaliteter, og der er iterativt foretaget en justering af værdier og vægte til det endelige resultat.

Artsindekset beregnes som et vægtet gennemsnit af artsscoreindekset og artsdiversitetsindekset, idet artsscoreindekset er tillagt størst betydning. Begge indeks beregnes på grundlag af søvegetationens artssammensætning, idet der dog for søtypen Søbred med småurter (3130) også er inddraget en række af breddens arter. Arterne bidrager i beregningerne med deres artspoint, der er en score mellem 0 og 7. Høje point tildeles arter, der er meget følsomme over for negative påvirkninger af naturtypen, hvorimod arter med lave point vil være mere eller mindre begunstigede af disse påvirkninger. Indførte og ikke-hjemmehørende arter har pointværdien 0. Artsscoreindekset beregnes ud fra gennemsnittet af arternes pointværdier og er dermed uafhængig af antallet af arter, der indgår i artssammensætningen. Artsdiversitetsindekset beregnes ud fra summen af arternes pointværdier og er dermed korreleret med antallet af arter. Begge indeks er naturtypespecifikke, idet der er justeret for naturtypens gennemsnitlige middelscore og artsdiversitet. Både strukturindeks og artsindeks har værdier mellem 0 og 1 på referenceskalaen, hvor 1 er den bedste tilstand, og 0 er den dårligste. Naturtilstanden beregnes som et vægtet gennemsnit af strukturindeks og artsindeks afhængig af de forskellige sønaturtyper. 1 Tilstandsvurdering af vandhuller og mindre søer 1.1 Indledning Nationalt og internationalt er der stigende behov for, at forvaltningen af naturområder sker ud fra centrale målsætninger baseret på objektive vurderinger af naturområdernes aktuelle og forventede tilstand. Danmark har de seneste år udviklet et system til kortlægning og tilstandsvurdering af den terrestriske natur (Fredshavn & Skov 2005, Fredshavn & Ejrnæs 2007, Fredshavn m. fl. 2007), der også internationalt har vakt en del interesse, idet der for første gang med en relativ beskeden indsats er skabt et tilstrækkeligt grundlag for den videre planlægning, fx i forbindelse med forvaltningen af Natura 2000-netværket af habitatnaturtyper og –arter. Det foreslåede tilstandsvurderingssystem kan bruges til at vurdere naturtilstanden for vandhuller og mindre søer, der kan henføres til én af Habitatdirektivets fem danske sønaturtyper (Tabel 1), opstille målsætninger og danne grundlag for at prioritere forvaltningsindsatsen på geografisk afgrænsede naturområder. Brugen af tilstandsvurderingssystemet i Natura 2000-planlægningen spiller en vigtig rolle i udviklingen af systemet. Tabel 1. De 5 sønaturtyper på Habitatdirektivets Bilag I i Danmark med tilhørende koder og kort navn. Kode Kort navn Habitattype 3110 Lobeliesø Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) 3130 Søbred med småurter Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kransnålalge-sø Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrig sø Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandet sø Brunvandede søer og vandhuller Tilstandsvurderingen bygger på en kortlægning, hvor der på lokaliteterne foretages en bestemmelse og arealmæssig afgrænsning af naturtyperne. På grundlag af feltdata foretages en tilstandsvurdering, hvor lokalitetens naturtyper henføres til én af fem naturtilstandsklasser.

1.2 Overordnet beskrivelse af tilstandsvurderings-systemet Klassifikationen af sønaturtyperne tager udgangspunkt i de danske sønaturtyper i det omfang de opfylder beskrivelserne af Habitatdirektivets sønaturtyper. På den måde skabes en reel sammenhæng mellem dansk lovgivning og EU’s krav til dansk naturforvaltning. Der benyttes en fælles referenceskala for naturtilstanden af de enkelte naturtyper og levesteder. Denne referenceskala afspejler naturtyperne, som vi ser dem i dag (modificeret i større eller mindre grad af mennesket), og som bæredygtigt kan opretholdes på langt sigt. Endepunkterne på referenceskalaen svarer til hhv. de bedste og de ringeste eksempler på naturtilstand for de pågældende naturtyper i Danmark baseret på eksisterende viden om naturtyperne og deres regionale forskelle. Et givet areals placering i forhold til referencetilstanden angives på en kontinuert skala fra 0 til 1. Denne referenceskala kan oversættes til fem naturtilstandsklasser, der afspejler Habitatdirektivets krav til vandhullernes struktur og funktion: I, II, III, IV og V, svarende til vandrammedirektivets fem kvalitetsgrupper. I. høj naturtilstand; naturtilstanden er tæt på det i dag optimale II. god naturtilstand III. moderat naturtilstand IV. ringe naturtilstand V. dårlig naturtilstand. De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose, der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode naturtilstand. Skalaens fem tilstandsklasser omfatter principielt alle tilstandsformer for naturtyperne. Det betyder også, at tilstandsklasse V, dårlig naturtilstand, vil omfatte arealer, hvor naturtilstanden er så påvirket og ødelagt, at det kan være vanskeligt at erkende, om vandhullet overhovedet tilhører den pågældende naturtype. Lever søen ikke op til habitatdirektivets fem søtypebeskrivelser, eller er tilstanden så dårlig, at søen ikke er omfattet, vil den slet ikke blive kortlagt som en habitatsø og er derfor heller ikke omfattet af tilstandsvurderingen. En kortfattet beskrivelse og fortolkning af de fem naturtilstandsklasser kan ses i Tabel 2. Tabel 2. Generel definition af tilstandsklasser for naturtilstand. Generaliseret til brug for naturplanlægning med udgangspunkt i Vandrammedirektivets definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande. Naturtilstand Generel definition af tilstandsklasser Høj tilstand Der er ingen eller kun meget små menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype i forhold til, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for naturområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget små tegn på forandringer. Der forekommer typespecifikke forhold og samfund. God tilstand Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype udviser lave niveauer af forandringer som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Moderat tilstand Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype afviger i moderat grad fra, hvad der normalt gælder for denne naturtype under uberørte forhold. Værdierne viser middelstore tegn på forandringer som følge af menneskelig aktivitet og er betydeligt mere forstyrrede end under forhold med god tilstand. Ringe tilstand Naturområder der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende naturtype under uberørte forhold. Dårlig tilstand Naturområder der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende naturtype, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende naturtype under uberørte forhold, ikke forekommer.

De kriterier, der ligger til grund for udpegningen af indikatorer for naturtilstand, skal afspejle de vigtigste økologiske strukturer og funktioner for den pågældende naturtype og skal yderligere omfatte de vigtigste negative påvirkninger for naturtypen. For hver art og naturtype er udpeget en række indikatorer, der har til formål effektivt og billigt at afspejle de valgte kriterier. Valg af indikatorer er sket under hensyntagen til de enkelte naturtyper samt geografisk skala. På baggrund af de valgte indikatorer er der udarbejdet en beskrivelse af, hvordan indikatorerne kan omsættes til en vurdering på den fælles referenceskala. Valg af indikatorer tager udgangspunkt i rapporten ’Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus’ (Søgaard m.fl. 2003), efterfølgende kaldet KGB-rapporten, samt kravene til relevans og enkelhed i dataindsamlingsmetoden. Et yderligere krav til systemet er, at det foruden at give et hurtigt øjebliksbillede af vandhullernes naturtilstand i et større område skal kunne indgå i et naturplanlægningssystem, hvor der på baggrund af arealernes tilstand og de konstaterede trusler kan udarbejdes en plan for vandhullernes videre forvaltning. Indikatorer Indikatorerne repræsenterer de konkrete målbare parametre, der benyttes i vurderingen af tilstanden. Indikatorer kan bruges til at vurdere vandhullernes tilstand, advare om ændringer og bidrage til at diagnosticere årsagen til eventuelle ændringer. Danmark har udarbejdet et sæt indikatorer for hver af Habitatdirektivets naturtyper inden for hver af de tre overordnede elementer: areal, struktur/funktion og arter (Søgaard m. fl. 2003). Indikatorerne bygger på kendte påvirkninger og trusler for de enkelte naturtyper. Det konkrete input til tilstandsvurderingssystemet udgøres af indikatorer på forskellige niveauer og med forskelligt formål. Er årsagssammenhængen mellem de negative påvirkninger og naturens tilstand tilstrækkeligt fastlagt, kan man vurdere, hvilke værdier indikatoren kan antage i den enkelte naturtype inden for den enkelte naturtilstandsklasse. I mange tilfælde vil der ikke være tilstrækkelig information til endeligt at fastlægge indikatorernes kriterieværdier, og man kan da benytte sig af ekspertvurderinger, der senere kan justeres, når tilstrækkeligt datamateriale er til rådighed. 2 Indikatorer for strukturer og arter I KGB-rapporten er opstillet indikatorer for hver enkelt af Habitatdirektivets sønaturtyper. I Synenergi II-rapporten er indikatorerne behandlet og deres relevans vurderet i forhold til at indgå i kortlægningen. På baggrund heraf er udvalgt følgende indikatorgrupper: – Dækningsgrad af søvegetationen – Bredtilstand – Søens til- og afløb – Regulering og forurening – Andefodring. Til hver af disse indikatorgrupper er knyttet en række indikatorer, der gennemgås i det følgende. Hver indikator er beskrevet i en række kategorier, og vurderingen i felten foretages ved at afkrydse den kategori, der beskriver tilstanden bedst muligt. Er indikatoren ikke relevant i forhold til naturtypen eller det pågældende areal, indgår det ikke i tilstandsvurderingen.

Dækningsgrad af søvegetationen Søvegetationen består af de egentlige submerse og flydende vandplanter samt rørsumpens emergente planter. Der angives dækningsgrader for forskellige artsgrupper, der hver især karakteriserer de forskellige habitatnaturtyper. Samtidig er de et udtryk for vandhullets tilstand, herunder tilgroningsgrad og næringstilstand. Dækningsgraderne af søvegetationen karakteriseres alle på samme syvdelte kategoriskala: 0. Ingen 0% 1. Spredt 1-5% 2. Ret spredt 5-25% 3. Almindelig 25-50% 4. Rigelig 50-75% 5. Dækkende 75-100% 6. Fuldstændig dækkende 100% Kategorierne 0-6 angiver hvor stor en procentdel af søfladen (inkl. rørsumpen), der dækkes af den pågældende artsgruppe. Data: Dækningsgrad af rosetplanter (lobelie, strandbo, brasenføde, sylblad) . De nævnte arter er karakteristiske for næringsfattige og klarvandede søer, der i god tilstand vil have en betydelig dækning med disse arter. Dækningsgrad af kransnålalger. Arter af Chara, Nitella, Tolypella og Nitellopsis er alle karakteristiske arter for klarvandede, relativt næringsfattige og kalkrige søer. En påvirkning med næringsstoffer vil hurtigt få kransnålalgerne til at forsvinde, og søtypen ændres i retning af de næringsrige vandhuller. Dækningsgrad af anden submers vegetation (tusindblad, vandaks, hornblad mv.). Disse arter vil være til stede i en lang række søtyper, hvor de er indikator for vandets klarhed. Omfatter vandplanter, der foretager hovedparten af deres fotosyntese under vandoverfladen og har morfologiske og anatomiske tilpasninger til livet under vand (se Moeslund m. fl. 1990). Dækningsgrad af flydeplanter (andemad, blærerod, levermos, frøbid, krebseklo ). Der vil ofte være en omvendt proportionalitet mellem dækningsgraden af andemad og de næringsrige vandhullers naturtilstand. Høj næringstilførsel fører ofte til øget dækning med andemad, men i særligt belastede, skyggede og/eller vindpåvirkede vandhuller kan selv dækningen med andemad være beskeden. Forekomsten af de øvrige nævnte arter er alle tegn på relativ god naturtilstand i de fleste mere næringsrige søer. Dækningsgrad af rodfæstede flydeplanter (fx åkande, svømmende vandaks, vandpileurt). Flydeplanter er arter, der vokser i vandet, men har hovedparten af fotosyntesen over vandoverfladen. Det gælder arter som svømmende vandaks, gul åkande og vand-pileurt. Det er naturlige arter i de fleste vandhulstyper, men udbredte forekomster kan være til gene for den submerse vegetation. Dækningsgrad af amfibiske type 3130-planter (tudsesiv, vandnavle, søpryd mv.) En lang række små amfibiske plantearter, hvoraf flere er sjældne, hører til søtypen Søbred med småurter (3130). De vokser på lavt vand eller tidvis udtørret søbund. Vegetationstypen fylder sjældent meget, så der kan selv i optimale tilfælde ikke forventes en særlig høj dækning. Dækningsgrad af trådalgeplamager. Trådalger findes naturligt i små forekomster i rene søer og vandhuller, men vil hurtigt danne større plamager i mere næringsbelastede vandhuller, for til slut helt at opbruge ilt og lys i vandet til skade for vandhullets øvrige liv.

Dækningsgrad af rørsumpvegetation (emergent vegetation, fx skeblad, kogleaks, tagrør, dunhammer). Rørsumpen udgøres af små og store planter, der vokser op over vandoverfladen (emergente planter). Rørsumpen kan dække en stor del af søens samlede areal. Arter fra den submerse vegetation, som periodevist tørlægges, når der er lav vandstand i vandhullet, hører ikke til sumpvegetationen. De lavtvoksende sumpplanter kan omfatte en lang række arter knyttet til ferske enge og moser. Bredtilstand Omgivelserne har stor betydning for vandhullets tilstand, og særligt små vandhullers tilstand er meget afhængig af omgivelsernes påvirkninger. Indikatorerne vurderes alle efter samme femtrinsskala:

1. 0% 2. 1-9% 3. 10-29% 4. 30-74% 5. 75-100%. Kategorierne 1-5 angiver procentdelen af den samlede bredlængde med den pågældende indikator. Data: Andel af bredlængde med græsning eller rørskær/slæt. De mere næringsrige og lavvandede vandhulstyper er afhængige af pleje i form af græsning eller rørskær/slæt for at hindre tilgroning med høje stauder og vedplanter. Omvendt vil de mest næringsfattige typer som fx lobeliesøerne naturligt være lysåbne, og her vil gødningspåvirkningen mv. fra græssende kreaturer være skadelig for opretholdelsen af en god naturtilstand. Afgræsning vil typisk være synlig i form af indhegning, gødningsklatter, nedbidt vegetation og optrådt bund. Høslæt og rørskær vil ofte være synlig i form af en lav, ensartet vegetationshøjde uden opvækst af vedplanter og evt. forekomst af tydelige kørespor. Øvrig pleje kan være busk- og kratrydning eller anden indsats for at holde vandhullet lys-åbent. Andel af bredlængde med tydelig påvirkning af jordbrugsdrift. Intensiv jordbrugsdrift både i form af dyrkede omdriftsmarker, gødskede græsmarker og fx juletræsplantager vil kunne tilføre vandhullet betydelige næringsmængder, der i de fleste tilfælde vil være skadelig for naturtilstanden. Påvirkningen kan ske som følge af en direkte kontakt med de dyrkede arealer, men også ved luftbåren eller vandbåren påvirkning, fx i form af næringspåvirkede tilløb. Andel af bredlængde med bræmme på mindst 10 m til dyrket jord. En direkte kontakt med under 10 m bræmme til intensivt dyrkede arealer vil i de fleste tilfælde sætte sig spor i vandhullets økologi og biologiske indhold. Bræmmens bredde er afgørende for, hvor godt påvirkningerne kan forhindres, og for de mere næringsfattige vandhuller vil en bræmme på 10 m sjældent være tilstrækkelig til at hindre påvirkningerne, men vil formodentlig bidrage til at mindske dem. Andel af bredlængde med væsentlig skyggevirkning. Træer og buske, der står direkte i vandkanten af mindre vandhuller kan ændre mikroklimaet og hindre egnede levesteder for mange af de arter, der ellers ville kunne benytte vandhullet som levested. Alene bladfaldet fra store træer vil give en negativ påvirkning på de mest næringsfattige vandhuller. I felten vurderes, hvor stor en procentdel af bredlængden, der har store træer eller buske, der giver en væsentlig skyggevirkning på vandhullet.

Søens til- og afløb Tilløb til søen kan være naturlige eller kunstige i form af grøfter eller dræntilledninger. Afløb kan være naturlige, terrænbetingede afløb eller kunstige i form af opdæmninger eller andre vandstandsregulerende foranstaltninger. Naturlige til- og afløbsforhold betragtes som idealsituationen. På feltskemaet spørges, om der er tilløb via dræn/grøfter, altså kunstige foranstaltninger. Oplysningerne om afløbet kan ikke skelne mellem ideelle og mindre ideelle tilstande, og udelades derfor af tilstandsvurderingen. Kunstige reguleringer af afløbet er i øvrigt indeholdt i den følgende indikatorgruppe ”Regulering og forurening”. Data: Tilløb via dræn/grøfter. Det noteres, om der forekommer tilløb via dræn og/eller grøfter. Forekommer disse, kan der være en risiko for, at næringsrigt overfladevand tilledes søvandet. Tilløb via naturlige vandløb. På feltskemaet noteres, om der er naturlige tilløb, men da mange søer og vandhuller naturligt helt kan mangle tilløb, bruges oplysningen ikke i tilstandsberegningen. Regulering og forurening Regulering omfatter foranstaltninger, der påvirker den naturlige hydrologi generelt, fx opgravninger og ændringer i bredzonen og søbunden. Desuden omfatter det egentlige reguleringer af afløbet, der påvirker vandstanden. Uanset reguleringens omfang eller hensigt vil en øget regulering medføre en stigende negativ betydning for naturtilstanden. Forureningstilstanden er et udtryk for omfanget af tilførte næringsstoffer, hvad enten de er tilført via luften, drænrør eller tilført spildevand/overfladevand. Selv små mængder næringsstoffer kan have stor betydning for naturtilstanden i de naturligt næringsfattige søer, men også i de naturligt næringsrige søer kan yderligere tilførsel tippe balancen og ændre vandhullets biologiske artsindhold. Næringsstofbelastningen vil ofte vise sig ved forekomster af trådalgeplamager, uklart vand med øgede mængder af plankton, udbredte forekomster af liden andemad eller øgede forekomster af næringskrævende arter blandt både vandplanterne og sumpplanterne. Data: Regulering. Alle former for regulering af vandhullets bund eller bredzone samt afløb noteres på en tredelt skala: 1. Ingen tegn på regulering (naturlige sæsonsvingninger, naturlige bred- og bundforhold). 2. Tydelige tegn på regulering (bredder reguleret el. afløb reguleret uden bygværk). 3. Stærk regulering (> 50% af bredder reguleret el. afløb reguleret med bygværk). Forurening. Vandhullets næringstilstand angives på en tredelt skala, afhængig af om den er relativt upåvirket, tydeligt påvirket eller stærkt påvirket af tilførte næringsstoffer: – Næringsfattig og upåvirket (klarvandet og ingen tegn på forurening med næringsstoffer). – Påvirket af næringsstoffer (præcise forureningstilstand ukendt) – Hypertrof (meget væsentligt forurenet, overgødet og ude af balance). Andefodring En del vandhuller etableres og vedligeholdes med henblik på at øge jagtmulighederne på ænder. Det forekommer således hyppigt, at der i både nyetablerede og naturlige vandhuller foretages en fodring af ænder. Hensigten kan både være at fastholde evt. udsatte ænder eller at tiltrække flere ænder end vandhullet under normale omstændigheder ville kunne føde. Udsætning og fodring af ænder vil alt andet lige føre til en højere belastning af vandhullet og omgivelserne med næringsstoffer og organiske stoffer. På feltskemaet, hvor der også udbedes oplysninger om andeudsætning og –fodring, skal man dels angive det anslåede antal udsatte ænder og dels angive tegn på effekten af fodring/udsætning. Et estimat på antal udsatte ænder er yderst vanskeligt at vurdere udfra et enkelt feltbesøg, da det afhænger af tidspunktet på dagen og året, og da det ydermere er vanskeligt at skelne mellem den naturlige og den udsatte bestand, tillægges oplysningen om antal udsatte ænder ingen betydning i tilstandsvurderingen.

Data: Udsætning af ænder: Her angives antallet af udsatte ænder. Oplysningen benyttes ikke i tilstandsvurderingen. Tegn på fodring/udsætning. Her angives på en tredelt skala, hvor tydelige tegn på fodring og/eller udsætning af ænder er:

1. Ingen tegn på fodring og/eller udsætning 2. Tegn på fodring og/eller udsætning 3. Tydelig påvirkning af fodring og/eller udsætning 2.1 Indikatorer for artsindhold Artssammensætningen udgør et vigtigt grundlag for at kunne identificere de forskellige naturtyper, og er samtidig en værdifuld indikator for naturtilstanden i det enkelte vandhul. De eventuelle negative ydre påvirkninger, der kan være på vandhullerne, afspejler sig i vegetationens artssammensætning og de enkelte arters udbredelse. Kun egentlige vandplanter og sumpplanter indgår i beregningerne af vandhullernes naturtilstand (Bilag 2). Dog benyttes en artsliste af særlige bredplanter til beskrivelsen af den særlige næringsfattige søtype med amfibiske bredarter, type 3130, søbred med småurter (Bilag 3). De egentlige vandplanter er undervandsplanter, flydeplanter og de emergente sumpplanter. Sidstnævnte udgør rørsumpen, der også er en del af søens areal. På selve bredden og den tørre bræmme opefter vokser mange fugtigbundsarter, der normalt ikke indgår i vurderingen af søens naturtilstand. Eneste undtagelse er arterne i Bilag 3 for habitattype 3130, der netop karakteriseres af disse særlige bredarter. Data: Artsliste: Ifølge den tekniske anvisning indsamles artslisten ved at registrere vegetationen i et antal observationspunkter fordelt på områder, hvor der må formodes at vokse undervandsvegetation. Antallet af observationspunkter fastsættes på grundlag af søstørrelsen. Hvis en sø er morfologisk eller bundmæssigt meget varierende, er det nødvendigt med et forholdsvist stort antal observationspunkter. Observationerne foretages ved at gå/vade rundt om søen/vandhullet. Der anvendes vandkikkert og planterive. Observationerne skal foretages, så hele søens omkreds dækkes, og således at de potentielle voksesteder er omfattet af observationerne. I søer/vandhuller mindre end 1 ha skal der laves en observation for hver 10 meter søbred. I søer større end 1 ha skal der maksimalt foretages 40 observationer. På grundlag af observationerne udarbejdes en fuldstændig artsliste. 3 Beregning af indeks for naturtilstand Det samlede indeks for naturtilstand beregnes ved at kombinere et vægtet strukturindeks og et vægtet artsindeks, som hver især baseres på indikatorerne beskrevet i kapitel 2. 3.1 Strukturindeks Ved feltobservationerne karakteriseres indikatorerne i en række kategorier. Under udarbejdelsen af indekset tildeles de forskellige kategorier point afhængig af, hvor forenelig netop denne tilstand er med naturtypen i gunstig bevaringstilstand (Søgaard m.fl. 2003, Goldberg m.fl. 2008). Desuden vægtes hver indikator i forhold til dens betydning for det samlede indeks ud fra en vurdering af, hvor vigtigt dette forhold er for den aktuelle naturtype. Pointtildeling til indikatorkategorierne

Med udgangspunkt i de strukturelle indikatorer tildeles point mellem 0 og 1 til hver af de kategorier, indikatoren kan karakteriseres ved. Den maksimale pointværdi, en indikator kan antage, er 1, som tildeles den kategori, der beskriver indikatoren i sin mest optimale tilstand. Denne kategori kan variere mellem de forskellige naturtyper. De øvrige kategorier for indikatorerne tildeles lavere point mellem 0 og 1 afhængig af, hvor langt fra den optimale tilstand kategorien befinder sig. Ved pointtildelingen er værdierne justeret i forhold til kårgradienternes og de strukturelle indikatorers optimum; fx kan der i forhold til invasive arter blot være tale om én gunstig kategori (arealandel med invasive arter er 0 procent) mens de øvrige kategorier er mere eller mindre ugunstige. For mange af vores naturtyper er vidensgrundlaget for at kunne tildele scorer i de forskellige kategorier endnu beskedent, og her har processen taget udgangspunkt i ekspertvurderinger og habitatdirektivets krav til en stabil eller forbedret tilstand. De tildelte scorer er testet ved en efterfølgende kalibrering, hvor kendte lokaliteter med alment accepteret naturtilstand har dannet udgangspunkt for en iterativ tilpasning af scoreværdierne. Vægtning af indikatorernes betydning Næste trin er at vurdere, hvilken betydning de enkelte indikatorer har for det samlede billede af naturtypens tilstand. Dækningsgraden af de forskellige artsgrupper er fx karakteristisk for de enkelte sønaturtyper, og deres betydning varierer derfor mellem typerne. Indikatorerne vægtes efter deres betydning, og da de er opbygget i et niveaudelt system, foretages vægtningen på hvert hierarkisk niveau. Vægtene normaliseres, så summen af vægtene er 1. Vægten 0 betyder, at indikatoren ingen betydning får for det samlede indeks, mens vægten 1 betyder, at indikatoren udgør hele det pågældende hierarkiske niveaus bidrag til strukturindekset. De overordnede indikatorgrupper for struktur og funktion er:

1. Dækningsgrad af søvegetationen 2. Bredtilstand 3. Søens til- og afløb 4. Regulering og forurening 5. Andefodring Som nævnt tildeles grupperne vægte, der tilsammen giver 1. Hvis de fem grupper indgår med lige stor vægt i strukturindekset, har de altså hver værdien 0,20. På tilsvarende vis vægtes indikatorerne inden for hver af indikatorgrupperne. I indikatorgruppen ”Bredtilstand” er det:
2. Andel af bredlængde med græsning eller rørskær/slæt. 2. Andel af bredlængde med tydelig påvirkning af jordbrugsdrift. 3. Andel af bredlængde med bræmme på mindst 10 m til dyrket jord. 4. Andel af bredlængde med væsentlig skyggevirkning. Hvis det eksempelvis vurderes, at indikatoren for græsning eller rørskær/slæt betyder lige så meget for bredtilstanden som de tre øvrige indikatorer tilsammen, tildeles andelen af bredlængden med græsning værdien 0,5, og de resterende 0,5 fordeles på de tilbageværende tre indikatorer. Vægtene tildeles ligesom pointene udfra data eller, i de tilfælde data er utilstrækkelige, det bedste ekspertskøn. Efterfølgende er værdierne kalibreret i forhold til enighed om udvalgte, kendte sølokaliteters placering i tilstandsklasse.

Beregning af strukturindeks Strukturindekset S for naturtilstanden fremkommer som den korrigerede sum af de vægtede pointværdier, idet den enkelte indikator vægtes dels med vægten på eget niveau og dels med vægten af de højereliggende niveauers andel af det samlede strukturindeks for naturtilstand: S = (∑ ijk w k w j x ij )/ ∑ jk w k w j hvor x ij er pointene af den i’te kategori for den j’te indikator og w j er vægten af den j’te indikator. Den j’te indikator er del af den k’te indikatorgruppe, og w k er vægten af denne gruppe i det samlede indeks. Hvis alle indikatorerne indgår i beregningen vil den samlede sum af vægtene w k w j være 1. Indgår ikke alle indikatorer, vil summen være lavere end 1, og nævneren korrigerer således strukturindekset, så kun de indikatorer, der tildeles en værdi, påvirker formlen. 3.2 Artsindeks Datagrundlaget for artsindekset er artsoplysninger om vandhullets vandplanter og sumpplanter, og for søbredder med småurter (3130) suppleret med bredplanter (Bilag 2 og 3). Artssammensætningen er ofte en god afspejling af både den aktuelle, men også den tidligere tilstand. Nogle arter kan nemlig overleve i flere år under omstændigheder, der ikke længere lever fuldt op til deres krav til voksested. Arterne kan opfattes som relikter fra tidligere naturtilstande (økologisk inerti). Værdifulde arters tilstedeværelse i et næringsbelastet eller tilgroet vandhul må derfor ikke tages som udtryk for en tilfredsstillende naturtilstand, men kan tolkes som en mulighed for fortsat at bevare et værdifuldt artsindhold, hvis der gribes rettidigt ind og rettes op på forringelserne. I det følgende er beskrevet principperne i beregningen af et floristisk artsindeks, der bygger på den fulde planteliste fra vandhullet, indsamlet i overensstemmelse med metoden beskrevet i den tekniske anvisning. Tildeling af artspoint Alle arter tildeles artspoint, også kaldet en artsscore, på en skala fra 0 til 7. Høje point tildeles arter, der indikerer en høj grad af upåvirkethed, og som dermed er sårbare over for negative påvirkninger, medens lave point tildeles arter, der er mere upåvirkede af eller direkte begunstigede af negative påvirkninger: 7 point: ekstrem følsom over for påvirkninger, der forringer naturtilstanden 6 point: meget følsom 5 point: følsom 4 point: lidt følsom 3 point: hverken følsom eller tolerant 2 point: noget tolerant 1 point: tolerant eller svagt begunstiget 0 point: ikke hjemmehørende i Danmark Arternes pointtildeling er givet på grundlag af ekspertviden. Scoreværdierne er efterfølgende justeret i forhold til udvalgte lokaliteter, hvor der var enighed om søernes placering i tilstandsklasserne. Ny, konkret viden om sammenhængen mellem artsforekomster og naturtypernes fordeling på kvalitetsklasser kunne give anledning til yderligere justeringer. For alle naturtyperne gælder, at en række arter er nularter (0 point), dvs. arter der ikke naturligt hører til i Danmark. I de terrestriske naturtyper (Fredshavn & Ejrnæs 2007) er udpeget problemarter, der enten er udtryk for en særlig omfattende negativ påvirkning af naturtypen eller invasive arter, der optræder som aggressive arter i naturtypen. Det er vurderet, at de ikke-hjemmehørende arter, der optræder i vandhullerne, ikke optræder aggressivt og fortrænger naturlig vegetation og dermed ikke kan betragtes som hverken problemarter eller invasive arter. Alle arter, der indgår i beregningerne, er opført på enten listen over søplanter, dvs vand- og sumpplanter eller listen over bredarter, dvs. arter, der alene benyttes for naturtypen 3130, søbred med småurter.

Arterne har som udgangspunkt samme artsscore i alle Habitatdirektivets fem sønaturtyper. Samme artsscore vil dog have forskellig betydning i de forskellige naturtyper, da de beregninger, artsscorerne indgår i, er justeret i forhold til de enkelte søtyper. For hvert vandhul udregnes en middelscore og en artssum for de arter, der bidrager til den pågældende naturtype, og på basis heraf udregnes hhv. et artsscoreindeks og et artsdiversitetsindeks. Det endelige artsindeks er en vægtet sum af disse to indeks. Alle indeks angives ved en værdi på referenceskalaen mellem 0 og 1. Middelscore Middelscoren er den gennemsnitlige pointværdi af de arter, der bidrager til indeks. En lav middelscore er udtryk for, at arealet er relativt kraftigt negativt påvirket, og en høj middelscore er udtryk for, at arealet ikke eller kun i meget ringe grad er påvirket. Middelscoren er ikke afhængig af diversiteten eller antallet af arter i vandhullet, men afspejler alene arternes respons på naturtilstanden og dermed påvirkningsgraden på vandhullet. Artssummen Artssummen er summen af artsscorerne for alle arter, der bidrager til indeks. Da en given artssum både kan opnås med få arter med høj pointværdi og med flere arter med en lavere pointværdi, er artssummen ikke et lige så entydigt udtryk som middelscoren for påvirkningsgraden på vandhullet. Informationen om vandhullets artsdiversitet kombineres med informationen om arealets påvirkninger i ét indeks, artsdiversitetsindekset. Artssummen vurderes ikke at have så stor betydning som middelscoren for beregningen af vandhullernes artsindeks. Tabel 3. For hver af Habitatdirektivets fem sønaturtyper er angivet det gennemsnitlige antal arter pr. vandhul, der bidrager til artsindeksberegningerne, den gennemsnitlige middelscore (ma) og den deraf beregnede artsparameter (a) og diversitetsparameter (d). Værdierne er beregnet på grundlag af kortlægningens resultater fra ca. 1500 vandhuller og mindre søer. Kode Habitattype antal arter ma a d 3110 Lobeliesø 6,3 4,08 59,6 16,9 3130 Søbred med småurter 7,6 3,81 45,0 18,9 3140 Kransnålalge-sø 8,5 3,48 32,6 19,5 3150 Næringsrig sø 7,2 2,75 15,7 12,7 3160 Brunvandet sø 5,9 3,03 20,7 11,5 Beregning af artsscoreindeks Artsscoreindekset omsætter middelscoren, der kan antage alle værdier mellem 0 og 7, til en værdi mellem 0 og 1 på referenceskalaen. Middelscoren på de enkelte arealer er nogenlunde normalfordelt omkring naturtypens gennemsnitlige værdi, og der er derfor benyttet en sigmoid omsætningsfunktion, der resulterer i en udjævnet fordeling af arealerne i de fem tilstandsklasser. Som omsætningsfunktion er benyttet en funktion af typen: A s = 1/(1+aexp e (1,80(1-m))) hvor A s er artsscoreindekset, m er middelscoren for det konkrete areal, og a er en naturtypeafhængig artsparameter beregnet på grundlag af den gennemsnitlige middelscore, m a , for hele naturtypen: a = exp e (m a ) exp e er den naturlige exponentialfunktion. Figur 1. Den sigmoide omsætningsfunktion, der omregner den justerede middelscore med værdier mellem 0 og 7 til et artsscoreindeks med værdier mellem 0 og 1. Funktionens forløb afhænger af naturtypens gennemsnitlige middelscore (her vist for m a = 2,5)

For en naturtype med en gennemsnitlig middelscore på 2,5 er omsætningsfunktionens forløb vist i Figur 1. Beregning af artsdiversitetsindeks Artsdiversitetsindekset omsætter artssummen til et indeks mellem 0 og 1 på referenceskalaen. Artssummen antager værdier mellem 0 og typisk op til 200-500 for de mest artsrige naturtyper. Fordelingen er meget skæv svarende til en Poisson-lignende fordelingskurve med en koncentration af mange relativt lave værdier og kun få høje værdier. En direkte og lineær transformation ville derfor medføre en koncentration i de allerlaveste tilstandsklasser og kun meget få i de bedre tilstandsklasser. Der er derfor valgt en exponentielt aftagende og asymptotisk omsætningsfunktion: A d = (a b /a t )(1-(1/exp e (s/d))) hvor A d er artsdiversitetsindekset, s er artssummen for det konkrete areal, og d er en naturtypeafhængig diversitetsparameter beregnet ud fra naturtypens gennemsnitlige artsindhold. a b /a t er den relative andel af de arter, der bidrager med 1-7 point ( a b ) i forhold til det totale antal arter ( a t ), dvs. inklusive nularter. d -parameteren beregnes som en funktion af naturtypens gennemsnitlige middelscore ( m a ) multipliceret med det gennemsnitlige antal arter for naturtypen ( n a ) d = 0,8m a n a Artssummen afspejler dels arternes følsomhed over for påvirkninger, men selvfølgelig også antallet af arter, der bidrager til summen. Derfor vil artsfattige naturtyper opnå mindre artssum end artsrige naturtyper, uden at det dermed er udtryk for, at de artsrige naturtyper har højere naturkvalitet. d -parameteren kompenserer for den naturlige forskel i artsdiversitet mellem naturtyperne, idet d -parameteren er en funktion af naturtypens gennemsnitlige artsantal. Omsætningsfunktionen fra artssum til artsdiversitetsindeks er vist i Figur 2. De to kurver svarer til to naturtyper, begge med en gennemsnitlig justeret middelscore på 2,5 og et gennemsnitligt antal bidragsarter på hhv. 10 og 25 og dermed d -værdier på hhv. 20 og 50. d -parameteren angiver med andre ord den artssum, der svarer til grænsen mellem moderat og god naturtilstand, idet en artssum, der antager værdien lig d , medfører, at artsdiversitetsindekset bliver ca. 0,6, svarende til grænsen mellem naturtilstandsklasse 2 og 3. Figur 2. Omsætningsfunktionen, der omregner artssummen med værdier mellem 0 og typisk 20-100 til et artsdiversitetsindeks med værdier mellem 0 og 1. Omsætningsfunktionen er vist for to naturtyper med gennemsnitligt artsantal på hhv. 10 (øverst) og 25 (nederst). Beregning af artsindeks Artsindekset A defineres som den vægtede middelværdi af artsscoreindeks og artsdiversitetsindeks. Artsscoreindekset vægtes højt med 0,9 og artsdiversitetsindekset vægtes lavt med 0,1 i beregningen. A = 0,9A s + 0,1A d Principielt er der ingen hindring for i fremtiden at inddrage andre artsgrupper, herunder fugle, padder, sommerfugle, libeller osv. i beregningen af et artsindeks. Planterne er som udgangspunkt valgt, fordi de både definerer naturtyperne og er stedfaste, så de med sikkerhed afspejler vilkårene på lokaliteten. Desuden foreligger der allerede systematisk indsamlede og sammenlignelige data. Ønsker man at inddrage andre arter, kræver det en pointtildeling til hver enkelt art. Alle arter, både flora- og faunaarter, der på denne måde er tildelt artspoint, kan indgå i beregningen af et artsindeks for det kortlagte areal. Oplysninger om arter, der ikke indgår i naturtilstandsberegningen, kan være værdifuld information fx i forbindelse med en vurdering af vandhullets forvaltningsbehov, der tager udgangspunkt i disse arters behov og ikke nødvendigvis habitatsøtypens behov. Det kan fx være Bilag IV-arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet.

3.3 Naturtilstandsindeks Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for naturtilstanden på arealet, N . Det varierer imidlertid mellem sønaturtyperne, hvor væsentlig informationen om vandplanterne er for vurdering af vandhullets naturtilstand. Særligt de brunvandede søer (type 3160) kan jf. Habitatdirektivets definition af typen være næsten uden indhold af vandplanter og stadig være i en gunstig tilstand. Her vægtes artsindeks altså særligt lavt. Men også de næringsrige søer (type 3150) kan have et ganske bredt spektrum af artsindhold, og der kan være eksempler på både ganske artsrige og ganske artsfattige vandhuller i relativ gunstig tilstand. For denne type er derfor også valgt en lav vægt til artsindekset, men dog noget højere end for de brunvandede søers vedkommende. For de øvrige tre søhabitatnaturtyper er valgt en ligelig vægtning mellem struktur og artsindeks. Formlen for naturtilstandsindeks ser derfor således ud, idet værdien af parametrene a og b fremgår af Tabel 4: N = aS + bA Tabel 4. Vægtningen mellem strukturindeks og artsindeks for vandhuller og mindre søer af Habitatdirektivets 5 sønaturtyper. Kode Sønaturtype a (Strukturindeks) b (Artsindeks) 3110 Lobeliesø 0,50 0,50 3130 Søbred med småurter 0,50 0,50 3140 Kransnålalge-sø 0,50 0,50 3150 Næringsrig sø 0,75 0,25 3160 Brunvandet sø 0,90 0,10 4 Forvaltningsperspektiver 4.1 Natura 2000-planerne Lov om Miljømål (nr. 1756 af 22. december 2006) stiller krav om udarbejdelse af en Natura 2000-plan for Natura 2000-områderne. Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse, en målsætning og en indsatsplanlægning for hvert Natura 2000-område, herunder også for søer og vandhuller, som er på udpegningsgrundlaget for et givet område. Basisanalysen består af en kortlægning af naturtyper og levesteder for arter på Habitatdirektivets bilagslister (Anon. 1992), og på baggrund heraf udarbejdes en tilstandsvurdering og en vurdering af trusler. Den her beskrevne metode til vurdering af naturtilstand vil danne et ensartet grundlag for tilstandsvurderingen af områdernes vandhuller og småsøer. Samtidig med et overblik over tilstanden i de enkelte områder vil der ud fra en vurdering af indikatorernes tilstand kunne foretages en vurdering af områdernes forvaltningsmæssige indsatsbehov. Ud fra basisanalysen skal der opstilles mål for opnåelse af gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områderne for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. I henhold til Bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2007 om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder (med senere ændringer) fastsættes mål for ønsket fremtidig naturtilstand. På det grundlag udarbejdes indsatsplaner, der for en 6 års periode beskriver, hvorledes målene på sigt opnås. 5 Referencer Anon. (1992): Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats and of wild fauna and flora. - European Commision. Brussels. Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. (2007): Beregning af naturtilstand - ved brug af simple indikatorer. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 599. 90 s.

Fredshavn, J.R. & Skov, F. (2005): Vurdering af naturtilstand. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU nr. 548. 85 s. Fredshavn, J.R., Johannsen, V.K., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E. & Rune, F. (2007): Skovenes naturtilstand - beregningsmetoder for Habitatdirektivets skovtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. - Faglig rapport fra DMU nr. 634. 52 s. Goldberg, C., Moeslund, B., Fredshavn, J., Ejrnæs, R., Jørgensen, T.B. (2008): Synergi mellem Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet II: Vurdering af naturtilstandssystemer for udvalgte terrestriske og 5 sønaturtyper. – Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, København. 55 s. Moeslund, B., Løjtnant, B., Mathiesen, H., Pedersen, A., Niels Thyssen (red.) og Schou, J.C. (1990): Danske vandplanter – Vejledning i bestemmelse af planter i søer og vandløb. Miljønyt 2. - Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. 192 s. Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. (2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU, nr. 457. 462 s. Bilag 1. Habitatsøtypernes scorer og vægte Scoreværdier og betydningsvægte af de enkelte indikatorer i tilstandsvurderingen af småsøer og vandhuller under Habitatdirektivet. Med fed (blå) skrifttype er angivet betydningsvægtene af de overordnede indikatorgrupper. Med fed kursiv skrifttype er angivet betydningsvægtene for de enkelte indikatorer inden for hver indikatorgruppe. Med almindelig skrifttype er angivet scoreværdierne for de enkelte indikatorers kategorier fordelt på habitattyper. Værdierne er angivet i procent og dermed i intervallet 0 til 100. Indikator Habitattype ID 3110 3130 3140 3150 3160 Dækningsgrad af vegetation 50 50 50 50 25 Dækningsgrad – Undervandsvegetation 0 0 0 0 50 0: 0% 0 0 0 0 60 1: 0-5% 10 10 10 10 60 2: 5-25% 30 30 30 30 70 3: 25-50% 60 60 60 60 80 4: 50-75% 100 100 100 100 100 5: 75-100% 80 80 80 90 100 6: 100% 60 60 60 80 100 Dækningsgrad – Rosetplanter 40 5 0 0 0 0: 0% 0 60 0 0 60 1: 0-5% 60 60 10 10 60 2: 5-25% 70 70 20 20 70 3: 25-50% 80 80 40 40 80 4: 50-75% 100 100 60 60 100 5: 75-100% 100 100 80 80 100 6: 100% 100 100 100 100 100 Dækningsgrad – Kransnålsalger 10 0 50 5 0 0: 0% 100 100 0 60 0 1: 0-5% 100 100 40 60 10 2: 5-25% 100 100 60 70 20 3: 25-50% 60 60 70 80 40 4: 50-75% 40 40 80 100 60 5: 75-100% 20 20 90 100 80 6: 100% 0 0 100 100 100 Dækningsgrad - Submers vegetation i øvrigt 5 5 15 20 0 0: 0% 100 100 60 60 100 1: 0-5% 80 80 80 60 90 2: 5-25% 60 60 100 70 80 3: 25-50% 40 40 60 80 60 4: 50-75% 20 20 40 100 40 5: 75-100% 10 10 10 100 10 6: 100% 0 0 0 100 0 Dækningsgrad – Flydeplanter 5 5 5 0 0 0: 0% 100 100 100 0 0 1: 0-5% 60 80 80 10 10 2: 5-25% 40 60 60 20 20 3: 25-50% 30 30 30 40 40 4: 50-75% 20 20 20 60 60 5: 75-100% 10 10 10 80 80 6: 100% 0 0 0 100 100 Dækningsgrad - Rodfæstede flydebladsplanter 5 5 5 5 0 0: 0% 100 100 100 100 100 1: 0-5% 60 80 80 80 80 2: 5-25% 40 60 60 60 60 3: 25-50% 30 30 40 40 40 4: 50-75% 20 20 20 20 20 5: 75-100% 10 10 10 10 10 6: 100% 0 0 0 0 0 Dækningsgrad - Amfibiske type 3130-planter 10 50 5 5 0 0: 0% 100 0 60 60 0 1: 0-5% 100 40 60 60 10 2: 5-25% 100 60 70 70 20 3: 25-50% 60 70 80 80 40 4: 50-75% 40 80 100 100 60 5: 75-100% 20 90 100 100 80 6: 100% 0 100 100 100 100 Dækningsgrad – Trådalger 15 15 10 50 35 0: 0% 100 100 100 100 100 1: 0-5% 30 30 30 30 30 2: 5-25% 20 20 20 20 20 3: 25-50% 10 10 10 10 10 4: 50-75% 0 0 0 0 0 5: 75-100% 0 0 0 0 0 6: 100% 0 0 0 0 0 Dækningsgrad – Rørsump 10 15 10 15 15 0: 0% 100 100 100 100 100 1: 0-5% 60 60 80 80 80 2: 5-25% 40 40 60 60 60 3: 25-50% 20 20 40 40 40 4: 50-75% 10 10 20 20 20 5: 75-100% 0 0 10 10 10 6: 100% 0 0 0 0 0 Bredtilstand 25 25 25 25 25 Andel af bredlængde med græsning eller rørskær/slet 20 20 20 20 20 1: 0% 100 0 0 0 100 2: 1-10% 60 30 30 30 60 3: 10-30% 40 40 40 40 40 4: 30-75% 20 60 60 60 20 5: 75-100% 0 100 100 100 0 Andel af bredlængde med tydelig påvirkning fra jordbrugsdrift 50 50 50 50 50 1: 0% 100 100 100 100 100 2: 1-10% 30 30 30 30 30 3: 10-30% 20 20 20 20 20 4: 30-75% 10 10 10 10 10 5: 75-100% 0 0 0 0 0 Andel af bredlængde med bræmme på mindst 10 meter til dyrket jord 25 25 25 25 25 1: 0% 0 0 0 0 0 2: 1-10% 10 10 10 10 10 3: 10-30% 20 20 20 20 20 4: 30-75% 30 30 30 30 30 5: 75-100% 100 100 100 100 100 Andel af bredlængde med væsentlig skyggepåvirkning fra store træer 5 5 5 5 5 1: 0% 100 100 100 100 100 2: 1-10% 40 60 60 80 80 3: 10-30% 30 30 30 60 60 4: 30-75% 20 20 20 40 40 5: 75-100% 0 0 0 0 0 Til- og afløb 5 5 5 5 10 Tilløb via dræn/grøfter 100 100 100 100 100 Ja 0 0 0 0 0 Nej 100 100 100 100 100 Afløb 0 0 0 0 0 Overfladisk afløb 100 100 100 100 100 Regulering og forurening 15 15 15 15 25 Regulering 25 25 25 25 25 Ingen tegn på regulering 100 100 100 100 100 Tydelige tegn på regulering 30 30 30 30 30 Stærk regulering 0 0 0 0 0 Forureningstilstand 75 75 75 75 75 Næringsfattig og upåvirket 100 100 100 100 100 Påvirket af næringsstoffer 50 50 50 50 50 Hypertrof 0 0 0 0 0 Andesøer 5 5 5 5 5 Andeudsætning 0 0 0 0 0 0 udsat 100 100 100 100 100 1-5 udsat 50 50 50 50 50 6-25 udsat 20 20 20 20 20 >25 udsat 0 0 0 0 0 Andefodring 100 100 100 100 100 Ingen tegn på fodring og/eller udsætning 100 100 100 100 100 Tegn på fodring og/eller udsætning 50 50 50 50 50 Tydelig påvirkning af fodring og/eller udsætning 0 0 0 0 0

Bilag 2. Vand- og sumpplanter Denne gruppe af arter bidrager til beregningen af artsindeks for alle Habitatdirektivets sønaturtyper. Arterne bidrager til beregningen af hhv. en middelscore og en artssum med deres artsscore, der er værdier mellem 0 og 7. For naturtypen 3130, søbred med småurter, indgår endvidere de arter, der er anført på Bilag 3. Arter, der hverken er på Bilag 2 eller 3, indgår ikke i beregningerne. ArtID Taxonkode Dansk navn Videnskabeligt navn Arts-score 70 2901000030030 Kalmus Acorus calamus 0 191 2900050120000 skebladslægten Alisma 4 192 2900050120120 skeblad, kortskaftet Alisma gramineum 6 194 2900050120060 skeblad, lancet- Alisma lanceolatum 6 197 2900050120030 skeblad, vejbred- Alisma plantago-aquatica 4 350 2751200240060 liden arve Anagallis tenella 0 461 2706450840120 sumpskærm, svømmende Apium inundatum 5 736 2900050060000 søprydslægten Baldellia 6 737 2900050060030 søpryd, almindelig Baldellia ranunculoides 6 738 2900050060060 søpryd, krybende Baldellia repens 6 760 2502600460000 vandranunkelslægten Batrachium 4 774 2706450480030 sideskærm Berula erecta 3 922 2900100030030 brudelys Butomus umbellatus 4 960 2907150060030 kærmysse Calla palustris 4 963 2851500000000 vandstjernefamilien Callitrichaceae 4 964 2851500030000 vandstjerneslægten Callitriche 4 965 2851500030240 vandstjerne, stilkfrugtet Callitriche brutia 6 966 2851500030090 vandstjerne, roset- Callitriche cophocarpa 4 968 2851500030210 vandstjerne, smalbladet Callitriche hamulata 5 969 2851500030030 vandstjerne, høst- Callitriche hermaphroditica 5 970 2851500030180 vandstjerne, småfrugtet Callitriche palustris 6 971 2851500030150 vandstjerne, fladfrugtet Callitriche platycarpa 4 972 2851500030060 vandstjerne, storfrugtet Callitriche stagnalis 4 1226 2907800320550 star, tråd- Carex lasiocarpa 5 1236 2907800340860 star, dynd- Carex limosa 6 1367 2904850450030 tæppegræs Catabrosa aquatica 4 1483 2503550030030 hornblad, tornfrøet Ceratophyllum demersum 3 1484 2503550030060 hornblad, tornløs Ceratophyllum submersum 2 7785 1601010100000 kransnålealgeslægten Chara 5 7787 1601010100101 Chara aspera var. aspera 6 7788 1601010100200 Chara baltica 5 7789 1601010101400 Chara canescens 5 7791 1601010100800 skør kransnål Chara globularis 5 7792 1601010100803 Chara globularis var. globularis 5 7793 1601010100600 Chara hispida 6 7794 1601010100601 Chara hispida var. hispida 6 7795 1601010100603 Chara hispida var. major 6 7796 1601010101000 Chara rudis 6 7798 1601010100801 Chara virgata 5 7799 1601010100802 Chara virgata var. annulata 5 7802 1601010101300 Chara vulgaris 5 7803 1601010101303 Chara vulgaris var. contraria 5 7805 1601010101305 Chara vulgaris var. hispidula 5 7806 1601010101301 Chara vulgaris var. longibracteata 5 7807 1601010101302 Chara vulgaris var. papillata 5 7808 1601010101306 Chara vulgaris var. vulgaris 5 1611 2706450900030 gifttyde Cicuta virosa 3 1647 2907800180030 avneknippe, hvas Cladium mariscus 5 7811 1510010200000 vandhårslægten Cladophora 1 7814 1510010200500 dusk-vandhår Cladophora glomerata 1 1699 2603050420120 kragefod Comarum palustre 4 7818 0200000000000 blågrønne trådalger Cyanophycera indet. 1 2021 2904860260180 bunke, fin Deschampsia setacea 7 2206 2703400030150 bækarve, sekshannet Elatine hexandra 6 2207 2703400030060 bækarve, vendpeber- Elatine hydropiper 6 2211 2907800120090 sumpstrå, nåle- Eleocharis acicularis 5 2215 2907800120300 sumpstrå, mangestænglet Eleocharis multicaulis 6 2217 2907800120121 sumpstrå, sydlig Eleocharis palustris ssp. palustris 4 2220 2907800120124 sumpstrå, almindelig Eleocharis palustris ssp. vulgaris 4 2223 2907800120060 kogleaks, lav Eleocharis parvula 6 2225 2907800120270 sumpstrå, enskællet Eleocharis uniglumis 4 2238 2900200090000 vandpestslægten Elodea 0 2239 2900200090030 vandpest Elodea canadensis 0 2240 2900200090060 vandpest, smalbladet Elodea nuttallii 0 7824 1505010100000 rørhindeslægten Enteromorpha 1 7826 1505010100800 tarm-rørhinde Enteromorpha intestinalis 1 2373 2320650030150 padderok, dynd- Equisetum fluviatile 3 7362 2015010100000 kildemosslægten Fontinalis 5 7363 2015010100100 almindelig kildemos Fontinalis antipyretica 5 7364 2015010100200 smal kildemos Fontinalis dalecarlica 5 2698 2754000090212 snerre, vand- Galium palustre ssp. elongatum 3 2699 2754000090211 snerre, kær- Galium palustre ssp. palustre 3 2808 2904850630000 sødgræsslægten Glyceria 3 2809 2904850630150 sødgræs, tandet Glyceria declinata 3 2811 2904850630210 sødgræs, manna- Glyceria fluitans 3 2815 2904850630060 sødgræs, høj Glyceria maxima 2 2816 2904850630270 sødgræs, butblomstret Glyceria plicata 3 2835 2900500070030 vandaks, tæt Groenlandia densa 5 3085 2705700030030 hestehale Hippuris vulgaris 4 3123 2751200120030 vandrøllike Hottonia palustris 4 3139 2900200030030 frøbid Hydrocharis morsus-ranae 4 3141 2706450030000 vandnavleslægten Hydrocotyle 4 3143 2706450030030 vandnavle Hydrocotyle vulgaris 4 3214 2311050030060 brasenføde, gulgrøn Isoetes echinospora 7 3217 2311050030030 brasenføde, sortgrøn Isoetes lacustris 7 3219 2907800030210 kogleaks, flydende Isolepis fluitans 6 3220 2907800030180 kogleaks, børste- Isolepis setacea 5 3260 2903400030781 siv, liden Juncus bulbosus ssp. bulbosus 5 3412 2907500030060 andemad, tyk Lemna gibba 1 3413 2907500030090 andemad, liden Lemna minor 2 3414 2907500030030 andemad, kors- Lemna trisulca 4 3498 2853100060030 dyndurt Limosella aquatica 6 3535 2857750150000 lobelieslægten Lobelia 7 3536 2857750150030 lobelie, tvepibet Lobelia dortmanna 7 3600 2900050090000 vandrankeslægten Luronium 6 3601 2900050090030 vandranke Luronium natans 6 3640 2310050030060 ulvefod, liden Lycopodiella inundata 6 3668 2704100060030 vandportulak Lythrum portula 5 3806 2752950030030 bukkeblad Menyanthes trifoliata 4 3867 2422550060031 vandarve, stor Montia fontana ssp. fontana 4 3868 2422550060033 vandarve, vortet Montia fontana ssp. variabilis 4 3869 2422550060060 vandarve, liden Montia minor 4 3917 2705550030000 tusindbladslægten Myriophyllum 4 3918 2705550030120 tusindblad, hår- Myriophyllum alterniflorum 5 3920 2705550030060 tusindblad, aks- Myriophyllum spicatum 4 3921 2705550030030 tusindblad, krans- Myriophyllum verticillatum 5 3926 2900700030060 najade, liden Najas flexilis 7 3927 2900700030030 najade, stor Najas marina 7 3929 2900700030090 najade, spæd Najas tenuissima 7 7839 1601010400000 glanstrådslægten Nitella 5 7840 1601010400100 bugtet glanstråd Nitella flexilis 5 7842 1601010500000 stjernetrådslægten Nitellopsis 6 7843 1601010500100 stjernetråd Nitellopsis obtusa 6 3987 2503500060030 åkande, gul Nuphar lutea 4 3990 2503500060090 åkande, liden Nuphar pumila 5 3993 2503500030030 åkande, hvid Nymphaea alba 2 3994 2503500030031 nøkkerose, hvid Nymphaea alba ssp. alba 2 3995 2503500030032 nøkkerose, liden Nymphaea alba ssp. candida 5 4002 2752950060030 søblad Nymphoides peltata 0 4013 2706450540120 klaseskærm, billebo- Oenanthe aquatica 3 4015 2706450540030 klaseskærm, vand- Oenanthe fistulosa 4 4016 2706450540090 klaseskærm, flod- Oenanthe fluviatilis 5 4219 2420350060480 pileurt, vand- Persicaria amphibia 2 4299 2904860950030 tagrør Phragmites australis 2 4363 2333550030030 pilledrager Pilularia globulifera 6 4437 2857400060030 strandbo Plantago uniflora 6 4595 2900500040080 vandaks, spidsbladet Potamogeton acutifolius 6 4598 2900500030480 vandaks, rust- Potamogeton alpinus 5 4605 2900500030840 vandaks, liden Potamogeton berchtoldii 4 4610 2900500030090 vandaks, vejbred- Potamogeton coloratus 7 4613 2900500040050 vandaks, bændel- Potamogeton compressus 5 4615 2900500040170 vandaks, kruset Potamogeton crispus 2 4618 2900500040260 vandaks, tråd- Potamogeton filiformis 6 4621 2900500030690 vandaks, brodbladet Potamogeton friesii 6 4625 2900500030240 vandaks, græsbladet Potamogeton gramineus 5 4631 2900500030390 vandaks, kortstilket Potamogeton gramineus x perfoli. 5 4634 2900500030150 vandaks, glinsende Potamogeton lucens 6 4638 2900500030030 vandaks, svømmende Potamogeton natans 2 4640 2900500030990 vandaks, butbladet Potamogeton obtusifolius 5 4641 2900500040380 vandaks, børstebladet Potamogeton pectinatus 3 4644 2900500030630 vandaks, hjertebladet Potamogeton perfoliatus 4 4646 2900500030060 vandaks, aflangbladet Potamogeton polygonifolius 6 4648 2900500030600 vandaks, langbladet Potamogeton praelongus 6 4649 2900500030810 vandaks, spinkel Potamogeton pusillus 5 4651 2900500030780 vandaks, rødlig Potamogeton rutilus 6 4652 2900500040020 vandaks, hårfin Potamogeton trichoides 6 4828 2502600460110 vandranunkel, almindelig Ranunculus aquatilis var. aquatilis 5 4829 2502600460140 vandranunkel, hårfliget Ranunculus aquatilis var. diffusus 5 4830 2502600460232 Ranunculus aquatilis x peltatus 5 4837 2502600460170 vandranunkel, kredsbladet Ranunculus circinatus 4 4867 2502600460020 vandranunkel, strand- Ranunculus peltatus ssp. baudotii 5 4869 2502600460050 vandranunkel, storblomstret Ranunculus peltatus ssp. peltatus 5 4870 2502600460080 vandranunkel, pensel- Ranunculus penicillatus 6 4881 2502600450900 ranunkel, krybende Ranunculus reptans 6 7028 1903020300100 Riccardia chamedryfolia 5 7033 1902110200000 stjerneløvslægten Riccia 5 7037 1902110200600 stjerneløv, flydende Riccia fluitans 5 7043 1902110100100 skælløv, flydende Ricciocarpos natans 3 4961 2507600480240 vandpeberrod Rorippa amphibia 4 5253 2900050030031 pilblad, submers Sagittaria f. submersa 5 5254 2900050030100 bredbladet pilblad Sagittaria latifolia 0 5256 2900050030030 pilblad Sagittaria sagittifolia 5 5493 2900300030030 blomstersiv Scheuchzeria palustris 7 5503 2907800030120 kogleaks, sø- Schoenoplectus lacustris 3 5735 2706450450030 mærke, bredbladet Sium latifolium 3 5749 2852100300120 natskygge, bittersød Solanum dulcamara 3 5826 2907650030270 pindsvineknop, smalbladet Sparganium angustifolium 5 5833 2907650030090 pindsvineknop, enkelt Sparganium emersum 2 5840 2907650030030 pindsvineknop, grenet Sparganium erectum 2 5841 2907650030031 pindsvineknop, grenet Sparganium erectum ssp. erectum 2 5842 2907650030032 pindsvineknop, småfrugtet Sparganium erectum ssp. microca. 2 5843 2907650030033 pindsvineknop, ten- Sparganium erectum ssp. neglectum 2 5844 2907650030034 pindsvineknop, kugle- Sparganium erectum ssp. oocarpum 2 5849 2907650030480 pindsvineknop, spæd Sparganium natans 6 5893 2907500060030 andemad, stor Spirodela polyrhiza 4 5937 2900200060000 krebsekloslægten Stratiotes 5 5938 2900200060030 krebseklo Stratiotes aloides 5 5944 2507610110030 sylblad Subularia aquatica 7 7857 1601010600000 redetrådslægten Tolypella sp. 6 7858 1601010600100 redetråd Tolypella nidifica 6 7859 1601010600200 redetråd Tolypella nidifica var. glomerata 6 7862 0300000900000 trådalger Tråd alger 1 6509 2907700030000 dunhammerslægten Typha 2 6510 2907700030030 dunhammer, smalbladet Typha angustifolia 2 6512 2907700030090 dunhammer, bredbladet Typha latifolia 2 6538 2857100060000 blærerodslægten Utricularia 5 6539 2857100060150 blærerod, slank Utricularia australis 5 6542 2857100060060 blærerod, storlæbet Utricularia intermedia 6 6543 2857100060030 blærerod, liden Utricularia minor 6 6544 2857100060090 blærerod, kortsporet Utricularia ochroleuca 6 6545 2857100060210 blærerod, thors Utricularia stygia 6 6546 2857100060120 blærerod, almindelig Utricularia vulgaris 5 6621 2853100390330 ærenpris, lancetbladet Veronica anagallis-aquatica 4 6630 2853100390270 ærenpris, tykbladet Veronica beccabunga 3 6632 2853100390420 ærenpris, vand- Veronica catenata 4 6658 2853100390240 ærenpris, smalbladet Veronica scutellata 5 6818 2900650030000 vandkransslægten Zannichellia 5 6819 2900650030030 vandkrans Zannichellia palustris 5 6821 2900650030033 vandkrans, stilket Zannichellia palustris var. peduncul. 5 6822 2900650030031 vandkrans, krybende Zannichellia palustris var. repens 5

Bilag 3. Bredplanter Denne gruppe af arter bidrager alene til beregningen af artsindeks for naturtypen 3130, søbred med småurter. Arterne bidrager til beregningen af hhv. en middelscore og en artssum med deres artsscore, der er værdier mellem 0 og 7. Arter, der hverken er på Bilag 2 eller 3, indgår ikke i beregningerne. ArtID Taxonkode Dansk navn Videnskabeligt navn Arts-score 112 2904860470030 hvene, hunde- Agrostis canina 3 130 2904860470570 hvene, kryb- Agrostis stolonifera 3 235 2410650060060 el, rød- Alnus glutinosa 1 247 2904860650210 rævehale, gul Alopecurus aequalis 4 255 2904860650150 rævehale, knæbøjet Alopecurus geniculatus 2 348 2751200240030 knudearve Anagallis minima 6 465 2706450840090 sumpskærm, krybende Apium repens 7 537 2603050420150 gåsepotentil Argentina anserina 3 748 2507600450060 vinterkarse, rank Barbarea stricta 5 800 2858500510120 brøndsel, nikkende Bidens cernua 4 806 2858500510060 brøndsel, fladhoved Bidens radiata 7 808 2858500510030 brøndsel, fliget Bidens tripartita 3 976 2502600180030 kabbeleje Caltha palustris 3 977 2502600180031 kabbeleje, eng- Caltha palustris var. palustris 3 1038 2507600540060 vandkarse Cardamine amara 3 1041 2507600540210 springklap, skov- Cardamine flexuosa 4 1046 2507600540090 engkarse coll. Cardamine pratensis coll. 4 1047 2507600540093 sumpkarse Cardamine pratensis ssp. paludosa 4 1049 2507600540091 engkarse Cardamine pratensis ssp. pratensis 4 1068 2907800360690 star, nikkende Carex acuta 3 1075 2907800320670 star, kær- Carex acutiformis 3 1124 2907800310650 star, grå Carex canescens 5 1142 2907800360360 star, tue- Carex cespitosa 4 1150 2907800340290 star, grøn Carex demissa 4 1154 2907800300240 star, trindstænglet Carex diandra 5 1163 2907800300960 star, tvebo Carex dioica 6 1178 2907800300600 star, toradet Carex disticha 3 1181 2907800300930 star, stjerne- Carex echinata 4 1182 2907800360270 star, stiv Carex elata 3 1191 2907800330960 star, gul Carex flava 6 1192 2907800330961 star s.l., gul Carex flava s.l. 6 1213 2907800330840 star, skede- Carex hostiana 6 1231 2907800340170 star, krognæb- Carex lepidocarpa 6 1257 2907800360511 star, almindelig Carex nigra var. nigra 3 1258 2907800360512 star, knold- Carex nigra var. recta 3 1283 2907800300030 star, top- Carex paniculata 4 1292 2907800320790 star, knippe- Carex pseudocyperus 3 1302 2907800320700 star, tykakset Carex riparia 3 1305 2907800320880 star, næb- Carex rostrata 3 1335 2907800330090 star, blære- Carex vesicaria 3 1336 2907800340413 star coll., dværg- Carex viridula 5 1337 2907800340412 star, høst- Carex viridula var. pulchella 5 1338 2907800340411 star, dværg- Carex viridula var. viridula 5 1339 2907800300330 star, ræve- Carex vulpina 5 1420 2752450060000 tusindgyldenslægten Centaurium 5 1421 2752450060030 tusindgylden, mark- Centaurium erythraea 5 1422 2752450060032 tusindgylden, hoved- Centaurium erythraea var. capit. 5 1423 2752450060031 tusindgylden, mark- Centaurium erythraea var. erythraea 5 1425 2752450060060 tusindgylden, strand- Centaurium littorale 5 1426 2752450060062 tusindgylden, nøgleblom Centaurium littorale var. glomer. 5 1427 2752450060061 tusindgylden, strand- Centaurium littorale var. littorale 5 1428 2752450060090 tusindgylden, liden Centaurium pulchellum 5 1546 2420550120300 gåsefod, drue- Chenopodium chenopodioides 5 1566 2420550120270 gåsefod, rød Chenopodium rubrum 4 1600 2752450030030 bitterblad Cicendia filiformis 7 1755 2422700330030 skorem Corrigiola litoralis 7 1797 2600350030030 korsarve Crassula aquatica 7 1907 2907800150030 fladaks, brun Cyperus fuscus 7 1934 2908750480060 gøgeurt, kødfarvet Dactylorhiza incarnata 5 2016 2904860260030 bunke, mose- Deschampsia cespitosa 3 2145 2506850030000 soldugslægten Drosera 6 2141 2506850030060 soldug, langbladet Drosera anglica 7 2143 2506850030120 soldug, liden Drosera intermedia 6 2144 2506850030030 soldug, rundbladet Drosera rotundifolia 6 2224 2907800120030 kogleaks, fåblomstret Eleocharis quinqueflora 6 2311 2705100090090 dueurt, lodden Epilobium hirsutum 1 2337 2705100090900 dueurt, ris- Epilobium obscurum 3 2341 2705100100080 dueurt, kær- Epilobium palustre 4 2345 2705100090270 dueurt, dunet Epilobium parviflorum 3 2376 2320650030180 padderok, kær- Equisetum palustre 3 2379 2320650030120 padderok, tråd- Equisetum scirpoides 6 2382 2320650030090 padderok, liden Equisetum variegatum 6 2425 2907800090000 kæruldslægten Eriophorum 4 2426 2907800090030 kæruld, smalbladet Eriophorum angustifolium 4 2431 2907800090090 kæruld, fin Eriophorum gracile 7 2437 2907800090120 kæruld, tue- Eriophorum vaginatum 5 2735 2752450090060 ensian, klokke- Gentiana pneumonanthe 6 2750 2752450120240 ensian, eng- Gentianella uliginosa 7 2824 2858500240120 evighedsblomst, sump- Gnaphalium uliginosum 3 3181 2422700390030 bruskbæger Illecebrum verticillatum 7 3206 2902350060060 iris, gul Iris pseudacorus 3 3252 2903400030930 siv, glanskapslet Juncus articulatus 3 3256 2903400030570 siv, tudse- Juncus bufonius 2 3262 2903400030660 siv, fin Juncus capitatus 6 3264 2903400030420 siv, fladstrået Juncus compressus 3 3266 2903400030300 siv, knop- Juncus conglomeratus 3 3268 2903400030240 siv, lyse- Juncus effusus 2 3271 2903400030060 siv, tråd- Juncus filiformis 4 3275 2903400030210 siv, blågrå Juncus inflexus 3 3277 2903400030600 siv, småblomstret Juncus minutulus 4 3278 2903400030750 siv, dværg- Juncus pygmaeus 5 3279 2903400030630 siv, klæg- Juncus ranarius 4 3282 2903400030720 siv, butblomstret Juncus subnodulosus 4 3652 2851550600030 sværtevæld Lycopus europaeus 3 3661 2751200150180 fredløs, dusk- Lysimachia thyrsiflora 4 3855 2904870010030 blåtop Molinia caerulea 3 3864 2422550060000 vandarveslægten Montia 4 3897 2850600420242 forglemmigej, sump- Myosotis laxa ssp. caespitosa 4 3899 2850600420300 forglemmigej, eng- Myosotis scorpioides 3 3909 2422700240030 kløvkrone Myosoton aquaticum 4 3943 2507610680000 brøndkarseslægten Nasturtium 4 3944 2507600480060 brøndkarse, tyndskulpet Nasturtium microphyllum 4 3945 2507600480030 brøndkarse, tykskulpet Nasturtium officinale 4 4179 2600750030030 leverurt Parnassia palustris 6 4208 2853100570210 troldurt, mose- Pedicularis sylvatica 6 4221 2420350060300 pileurt, bidende Persicaria hydropiper 3 4224 2420350060421 pileurt, knudet Persicaria lapathifolia ssp. lapathif. 4 4227 2420350060390 pileurt, fersken- Persicaria maculosa ssp. maculosa 2 4228 2420350060210 pileurt, liden Persicaria minor 4 4689 2603050420451 norsk potentil, ægte Potentilla norvegica ssp. norvegica 7 4820 2607000060030 tusindfrø Radiola linoides 6 4844 2502600450870 ranunkel, kær- Ranunculus flammula 4 4851 2502600450990 vandranunkel, vedbend- Ranunculus hederaceus 6 4856 2502600450930 ranunkel, langbladet Ranunculus lingua 3 4884 2502600450630 ranunkel, tigger- Ranunculus sceleratus 3 4940 2907800210030 næbfrø, hvid Rhynchospora alba 6 4941 2907800210060 næbfrø, brun Rhynchospora fusca 6 4969 2507600480150 guldkarse, kær- Rorippa palustris 3 5193 2420350240720 skræppe, vand- Rumex hydrolapathum 3 5199 2420350250410 skræppe, strand- Rumex maritimus 4 5211 2420350250380 skræppe, sump- Rumex palustris 4 5246 2422700270210 firling, almindelig Sagina procumbens 3 5426 2751200270030 samel Samolus valerandi 6 5506 2907800030090 kogleaks, strand- Schoenoplectus maritimus 3 5507 2907800030150 kogleaks, blågrøn Schoenoplectus tabernaemontani 3 5552 2851550090060 skjolddrager, almindelig Scutellaria galericulata 3 5910 2422700150180 fladstjerne, sump- Stellaria alsine 4 6298 2858510320150 fnokurt, kær- Tephroseris palustris 6 6308 2851550060060 løgurt Teucrium scordium 6 6324 2332750030060 kærbregne Thelypteris palustris 4 6406 2907800030240 tuekogleaks, liden Trichophorum alpinum 7 6407 2907800030270 kogleaks, tue- Trichophorum cespitosum 5 6408 2907800030271 tuekogleaks, østlig Trichophorum cesp. ssp. cespit. 5 6409 2907800030272 tuekogleaks, vestlig Trichophorum cespi. ssp. german. 5 6458 2900450030060 trehage, kær- Triglochin palustris 5

Bilag 4. Typedefinerende arter For hver sønaturtype på nær type 3160, brunvandede søer, er vist en række arter. Mindst én af arterne på listen skal være til stede i vandhullet, for at vandhullet opfylder definitionen på habitatnaturtypen jf. nøgle og beskrivelser i de tekniske anvisninger for kortlægning af Habitatdirektivets naturtyper. Kode Habitattype Dansk navn Videnskabeligt navn Artsscore 3110 Lobeliesø bunke, fin Deschampsia setacea 7 3110 Lobeliesø brasenføde, gulgrøn Isoetes echinospora 7 3110 Lobeliesø brasenføde, sortgrøn Isoetes lacustris 7 3110 Lobeliesø lobelieslægten Lobelia 7 3110 Lobeliesø lobelie, tvepibet Lobelia dortmanna 7 3110 Lobeliesø sylblad Subularia aquatica 7 3130 Søbred med småurter sumpskærm, svømmende Apium inundatum 5 3130 Søbred med småurter søprydslægten Baldellia 6 3130 Søbred med småurter søpryd, submers Baldellia f. submersus 6 3130 Søbred med småurter søpryd, almindelig Baldellia ranunculoides 6 3130 Søbred med småurter søpryd, krybende Baldellia repens 6 3130 Søbred med småurter tusindgylden, liden Centaurium pulchellum 5 3130 Søbred med småurter fladaks, brun Cyperus fuscus 7 3130 Søbred med småurter bækarve, sekshannet Elatine hexandra 6 3130 Søbred med småurter bækarve, vandpeber- Elatine hydropiper 6 3130 Søbred med småurter sumpstrå, nåle- Eleocharis acicularis 5 3130 Søbred med småurter sumpstrå, mangestænglet Eleocharis multicaulis 6 3130 Søbred med småurter vandnavle Hydrocotyle vulgaris 4 3130 Søbred med småurter bruskbæger Illecebrum verticillatum 7 3130 Søbred med småurter kogleaks, flydende Isolepis fluitans 6 3130 Søbred med småurter kogleaks, børste- Isolepis setacea 5 3130 Søbred med småurter siv, tudse- Juncus bufonius 2 3130 Søbred med småurter siv, liden Juncus bulbosus 5 3130 Søbred med småurter siv, liden Juncus bulbosus ssp. bulb. 5 3130 Søbred med småurter dyndurt Limosella aquatica 6 3130 Søbred med småurter vandrankeslægten Luronium 6 3130 Søbred med småurter vandranke Luronium natans 6 3130 Søbred med småurter vandportulak Lythrum portula 5 3130 Søbred med småurter pilledrager Pilularia globulifera 6 3130 Søbred med småurter strandbo Plantago uniflora 6 3130 Søbred med småurter vandaks, aflangbladet Potamogeton polygonifolius 6 3130 Søbred med småurter tusindfrø Radiola linoides 6 3130 Søbred med småurter samel Samolus valerandi 6 3130 Søbred med småurter pindsvineknop, spæd Sparganium natans 6 3140 Kransnålalge-sø kransnålealgeslægten Chara 5 3140 Kransnålalge-sø Chara aspera var. aspera 6 3140 Kransnålalge-sø Chara baltica 5 3140 Kransnålalge-sø Chara canescens 5 3140 Kransnålalge-sø skør kransnål Chara globularis 5 3140 Kransnålalge-sø Chara globularis var. glob. 5 3140 Kransnålalge-sø Chara hispida 6 3140 Kransnålalge-sø Chara hispida var. hispida 6 3140 Kransnålalge-sø Chara hispida var. major 6 3140 Kransnålalge-sø Chara rudis 6 3140 Kransnålalge-sø Chara virgata 5 3140 Kransnålalge-sø Chara virgata var. annulata 5 3140 Kransnålalge-sø Chara vulgaris 5 3140 Kransnålalge-sø Chara vulgaris var. contraria 5 3140 Kransnålalge-sø Chara vulgaris var. hispidula 5 3140 Kransnålalge-sø Chara vulgaris var. longibra. 5 3140 Kransnålalge-sø Chara vulgaris var. papillata 5 3140 Kransnålalge-sø Chara vulgaris var. vulgaris 5 3140 Kransnålalge-sø glanstrådslægten Nitella 5 3140 Kransnålalge-sø bugtet glanstråd Nitella flexilis 5 3140 Kransnålalge-sø stjernetråd Nitellopsis obtusa 5 3140 Kransnålalge-sø redetråd Tolypella nidifica 5 3140 Kransnålalge-sø redetråd Tolypella nidifica var. glom. 5 3150 Næringsrig sø frøbid Hydrocharis morsus-ranae 4 3150 Næringsrig sø andemad, tyk Lemna gibba 1 3150 Næringsrig sø andemad, liden Lemna minor 2 3150 Næringsrig sø andemad, kors- Lemna trisulca 4 3150 Næringsrig sø vandaks, glinsende Potamogeton lucens 6 3150 Næringsrig sø vandaks, hjertebladet Potamogeton perfoliatus 4 3150 Næringsrig sø vandaks, langbladet Potamogeton praelongus 6 3150 Næringsrig sø stjerneløvslægten Riccia 5 3150 Næringsrig sø stjerneløv, flydende Riccia fluitans 5 3150 Næringsrig sø skælløv, flydende Ricciocarpos natans 3 3150 Næringsrig sø andemad, stor Spirodela polyrhiza 4 3150 Næringsrig sø krebsekloslægten Stratiotes 5 3150 Næringsrig sø krebseklo Stratiotes aloides 5 3150 Næringsrig sø blærerod, slank Utricularia australis 5 3150 Næringsrig sø blærerod, almindelig Utricularia vulgaris 5