Tilbage
Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse\n(Aflæggelse af halvårsregnskab)
DanmarkLov2011
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
LOV nr 156 af 26/02/2011 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
(Stk. 3)
§ 1. I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1440 af 1. november 2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 510 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
- I § 36 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Kommunens halvårsregnskab omfatter perioden fra den 1. januar til den 30. juni.«
- Efter § 45 indsættes: »§ 45 a. Kommunens halvårsregnskab aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen inden en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist. Halvårsregnskabet skal være ledsaget af bemærkninger om kommunens forventede årsregnskab for det pågældende år. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer i et møde afgørelse med hensyn til halvårsregnskabets godkendelse. Stk. 3. Det endeligt godkendte halvårsregnskab offentliggøres.«
- I § 46, stk. 1, ændres »årsregnskabet« til: »årsregnskabet og halvårsregnskabet«.
- I § 57, stk. 1, ændres »og regnskab« til: », årsregnskab og halvårsregnskab«.
regnskab
§ 2
(Stk. 2)
§ 2. Loven træder i kraft den 1. marts 2011. Stk. 2. Halvårsregnskab aflægges første gang for 2011.
regnskab
§ 3
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Bertel Haarder/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2011
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. august 2011