Bekendtgørelse om islandske advokaters etablering på Færøerne

§ 1. Advokater, der har opnået beskikkelse i Island, kan varigt udøve advokatvirksomhed som selvstændig og som lønmodtager på Færøerne under deres islandske advokattitel. Stk. 2. Ved islandsk advokat forstås i denne bekendtgørelse enhver, der er statsborger i Island, og som har ret til at udøve virksomhed under de islandske advokattitler héraðsdómslögmaður og hæstiréttarlögmaður. Stk. 3. Ved advokatfællesskab i denne bekendtgørelse forstås en enhed med eller uden status som juridisk person, der er etableret i henhold til lovgivningen i Island, og hvis advokater udøver advokatvirksomhed i fællesskab under en fælles betegnelse. Stk. 4. Udøvelse af advokatvirksomhed i denne bekendtgørelse tager ikke sigte på den udveksling af tjenesteydelser, som er omfattet af bekendtgørelse om islandske advokaters tjenesteydelser på Færøerne.

§ 2. En islandsk advokat, der ønsker varigt at udøve virksomhed på Færøerne, skal lade sig registrere hos Det Danske Advokatsamfund. Stk. 2. Til brug for registreringen vedlægges bevis for advokatens registrering hos den kompetente myndighed i Island. Beviset skal være udstedt senest 3 måneder før indsendelsen til Advokatsamfundet. Stk. 3. En advokat skal i forbindelse med registreringen oplyse, om den pågældende er medlem af et advokatfællesskab i Island, og skal give oplysninger om dette advokatfællesskab. Hvis advokaten senere indtræder som medlem af et advokatfællesskab i Island, skal dette oplyses til Advokatsamfundet. Stk. 4. Ved registreringen indtræder advokaten i Det Danske Advokatsamfund.

§ 6. En islandsk advokat har møderet for landsret og i alle sager for Sø- og Handelsretten i København, når advokaten har bestået en prøve i procedure, jf. § 133 i lov for Færøerne om rettens pleje. En islandsk advokat har møderet for Højesteret, når advokaten opfylder betingelserne i § 134 i lov for Færøerne om rettens pleje. Stk. 2. I de tilfælde, hvor der efter færøsk ret er pligt til at møde med advokat, kan en islandsk advokat kun give møde i retten, hvis den pågældende handler sammen med en advokat, der har færøsk eller dansk advokatbeskikkelse og har møderet for den ret, der skal behandle sagen.

§ 7. En islandsk advokat, der ønsker varigt at udøve advokatvirksomhed på Færøerne, har pligt til at tegne ansvarsforsikring i overensstemmelse med reglerne herom i Vedtægt for Det Danske Advokatsamfund. Denne pligt gælder dog ikke, i det omfang advokaten over for Advokatsamfundet dokumenterer, at den pågældende er omfattet af en forsikrings- eller garantiordning i overensstemmelse med de regler, der gælder i Island, hvis den pågældende forsikrings- eller garantiordning med hensyn til dækningens vilkår og omfang svarer til ordningen i Vedtægt for Det Danske Advokatsamfund. Stk. 2. Advokatsamfundet kan kræve, at der tegnes en supplerende forsikring eller stilles en supplerende garanti for at dække de områder, der ikke er omfattet af den forsikring, der er tegnet, eller den garanti, der er stillet efter reglerne i Island.

§ 16. En islandsk advokat, der udøver advokatvirksomhed på Færøerne under den islandske advokattitel, og som over for Justitsministeriet godtgør, at den pågældende i mindst 3 år faktisk og regelmæssigt har udøvet virksomhed på Færøerne, men kun i kortere tid har beskæftiget sig med det færøske retssystem, kan uden at gennemgå en prøvetid efter § 14, stk. 2, meddeles færøsk advokatbeskikkelse. Stk. 2. Ved afgørelsen af, om advokaten kan meddeles færøsk advokatbeskikkelse efter stk. 1, skal Justitsministeriet tage hensyn til, i hvilket omfang advokaten har kendskab til og faglig erfaring i det færøske retssystem, og om advokaten har deltaget i kurser og seminarer vedrørende det færøske retssystem. Stk. 3. Vurderingen af, om advokaten opfylder betingelserne for at opnå beskikkelse som færøsk advokat efter stk. 1 og 2, og vurderingen af, om advokaten vil være i stand til at fortsætte denne virksomhed på Færøerne, foretages på grundlag af en samtale med Justitsministeriet.

§ 18. Islandske advokater, som kommer fra samme advokatfællesskab, kan på Færøerne udøve virksomhed gennem en filial eller et agentur oprettet af advokatfællesskabet. Stk. 2. Hvis de grundlæggende bestemmelser, der regulerer advokatfællesskabet i Island, er uforenelige med de bestemmelser i lovgivningen eller administrative bestemmelser, der regulerer advokatfællesskaber på Færøerne, finder sidstnævnte bestemmelser anvendelse i det omfang, overholdelsen af dem er begrundet i samfundsmæssige hensyn, der tilsigter beskyttelse af klienter og tredjemand.

§ 19. Adgangen efter § 17 og § 18 til at udøve virksomhed på Færøerne gælder ikke for islandske advokater, der udøver virksomhed på Færøerne som medlem af et advokatfællesskab, hvis dette fællesskab omfatter personer, der ikke er advokater. Stk. 2. Et advokatfællesskab anses for at omfatte personer, der ikke er advokater, hvis andre end islandske advokater og personer med dansk statsborgerskab, der har opnået beskikkelse som færøsk eller dansk advokat

1. besidder hele dette advokatfællesskabs kapital eller en del af denne,
2. anvender den betegnelse, som advokatfællesskabet udøver sin virksomhed under, eller
3. har den besluttende myndighed inden for dette advokatfællesskab. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan islandske advokater udøve advokatvirksomhed på Færøerne som medlem af et advokataktie- eller anpartsselskab, der er ejet af ansatte i selskabet, der ikke er advokater. Det er dog en betingelse, at disse personer tilsammen alene ejer under en tiendedel af aktierne eller anparterne i selskabet og alene tilsammen har under en tiendedel af stemmerne i selskabet, jf. § 124 c, stk. 2, i lov for Færøerne om rettens pleje.

§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2011. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 179 af 27/02/2011 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Justitsministeriet /Lars Barfoed / Cristina Angela Gulisano/