Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

§ 3. Ved en gymnasial eksamen forstås i denne bekendtgørelse:

1. Studentereksamen (stx).
2. Højere forberedelseseksamen (hf).
3. Højere handelseksamen (hhx).
4. Højere teknisk eksamen (htx).
5. Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).
6. Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen), færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland og eksamen fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen.
7. Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF).
8. Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB), Option Internationale du Baccalauréat (OIB) og dansk-tysk studentereksamen (DIAP).
9. Udenlandsk eksamen m.v., som kan sidestilles med en dansk gymnasial eksamen, eller som Styrelsen for International Uddannelse har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen. Stk. 2. Adgangsgivende eksamen til bacheloruddannelserne i teknisk videnskab (civilingeniør), fødevarevidenskab og landinspektørvidenskab kan tillige opfyldes ved adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Stk. 3. Vurdering af udenlandske eksaminer, jf. stk. 1, nr. 9, foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

§ 4. Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter endvidere opfyldelse af specifikke adgangskrav, som er bestemte gymnasiale fag på henholdsvis A-, B- eller C-niveau, jf. reglerne for gymnasial uddannelse eller for erhvervsuddannelse, og eventuelt en adgangsprøve efter regler fastsat af universitetet. Stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen offentliggør ændringer af de specifikke adgangskrav på Undervisningsministeriets optagelsesportal, www.optagelse.dk. Skærpelser varsles med mindst 2 år, før de får virkning. Det samme gælder for nye specifikke adgangskrav på bacheloruddannelser, hvor der ikke tidligere har været fastsat et sådant krav. Stk. 3. Når et fag forudsættes på et bestemt niveau, jf. stk. 1, skal ansøgeren have opfyldt bestågrænsen på dette eller et højere niveau i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning i den pågældende gymnasiale uddannelse. Indgår der i faget flere karakterer, er kravet opfyldt, hvis det vægtede gennemsnit er mindst 2,0. Kravet kan ikke opfyldes ved oprunding.

§ 5. Universitetet kan kræve, at den adgangsgivende eksamen til en bacheloruddannelse skal være gennemført med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte fag er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 02, i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning i den pågældende uddannelse. Stk. 2. Universitetets beslutning om fastsættelse af karakterkrav og ændringer heraf skal meddeles Universitets- og Bygningsstyrelsen, der offentliggør kravet på Undervisningsministeriets optagelsesportal, www.optagelse.dk. Fastsættelse af karakterkrav og skærpelser heraf skal varsles med mindst 2 år, før de får virkning. Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra egne, fastsatte karakterkrav, jf. stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 6. Universitetet kan tillade betinget optagelse af ansøgere til en bacheloruddannelse, selvom de forudsatte adgangskrav ikke er opfyldt ved ansøgningsfristen, jf. dog stk. 2. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter universitetets nærmere bestemmelse, inden studiestart eller umiddelbart derefter, opfylder adgangskravene eller supplerer til et niveau, der efter universitetets vurdering kan sidestilles med adgangskravene. Stk. 2. Universitetet kan i tilfælde af forventet væsentlig adgangsbegrænsning på en bacheloruddannelse bestemme, at betinget optagelse ikke kan finde sted. Universitetets beslutning herom skal være offentliggjort på universitetets hjemmeside mindst 1 år, før beslutningen får virkning. Forinden offentliggørelsen skal Universitets- og Bygningsstyrelsen være orienteret herom.

§ 8. Universitetet kan tillade ansøgere at søge optagelse på en bacheloruddannelse på et andet grundlag end de forudsatte adgangskrav, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan betinges af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består en kvalifikationsprøve eller gennem en anden form for individuel bedømmelse dokumenterer nødvendige kvalifikationer. Stk. 3. Afgørelse efter stk. 1 og 2 omfatter kun den pågældende uddannelse ved det pågældende universitet.

Adgangskrav til kandidatuddannelser

§ 9. Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, jf. § 1, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse fremgår af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Skærpelser af adgangskrav varsles med mindst 1 år, før de får virkning, jf. dog § 10, stk. 4, og § 11, stk. 3. Stk. 3. Universitetet kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, og når universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen. Universitetet kan dog højst tilmelde studerende til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på kandidatuddannelsen. Universitetet kan ikke optage studerende på kandidatuddannelsen, før bacheloruddannelsen er gennemført og bestået. Stk. 4. Universitetet kan optage ansøgere på en kandidatuddannelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav i stk. 1, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. Stk. 5. Vurdering af udenlandske eksaminer, jf. stk. 1, foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Særlige sprogkrav m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser

§ 10. Universitetet kan på baggrund af en konkret, faglig vurdering kræve, at udenlandske ansøgere eller ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag, der er omfattet af §§ 2 og 2 a i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal have bestået Studieprøven i dansk eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk. For ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag, der efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ikke kan indstilles til Studieprøven i dansk, kan universitetet alene kræve, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk. Stk. 2. Universitetet kan kræve, at Studieprøven i dansk er bestået med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte eller alle delprøver er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 02. Stk. 3. Universitetet kan for ansøgere omfattet af stk. 1, 1. pkt., beslutte, at kravet om dansk A ved adgang til bacheloruddannelserne, jf. bilag 1, kan erstattes af Studieprøven i dansk. Stk. 4. Krav til danskkundskaber, herunder hvornår Studieprøven i dansk m.v. skal være aflagt, skal fremgå af universitetets hjemmeside. Skærpelser af krav til danskkundskaber skal varsles med 2 år, før de får virkning. Det samme gælder for uddannelser, hvor der ikke tidligere har været krav om danskkundskaber.

§ 11. Hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst B-niveau. Universitetet kan fastsætte, at ansøgere tillige skal bestå en særligt tilrettelagt prøve. Stk. 2. Universitetet kan beslutte, at en ansøger, der ikke har engelsk på B-niveau ved adgang til bacheloruddannelserne, jf. bilag 1, i stedet kan bestå en af universitetet særligt tilrettelagt prøve. Stk. 3. Krav til engelskkundskaber, herunder hvornår disse skal være dokumenteret, og hvilke krav der stilles til udenlandske prøver, skal fremgå af universitetets hjemmeside. Skærpelser af krav til engelskkundskaber skal varsles med 2 år, før de får virkning. Det samme gælder for uddannelser, hvor der ikke tidligere har været krav om engelskkundskaber.

Deltidsuddannelse

§ 14. Universitetet bestemmer selv efter reglerne om frit optag, jf. stk. 2, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte bachelor- og kandidatuddannelse, jf. dog § 15, medmindre Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling fastsætter et årligt maksimumstal for optagelseskapaciteten, jf. § 4 i universitetsloven. Stk. 2. På uddannelser med frit optag fastsætter universitetet optagelseskapaciteten under hensyntagen til muligheden for at give en forsvarlig forskningsbaseret undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. Universitetet skal i tilknytning hertil tage højde for, at optagelsestallet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for det pågældende fagområde.

§ 15. En bestået bacheloruddannelse ved et universitet giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde(-r), ved samme universitetet i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, jf. dog § 16. Stk. 2. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilken bacheloruddannelse ved universitetet der giver ret til optagelse i henhold til stk. 1. Endvidere fastsættes det i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilke bacheloruddannelser ved universitetet og ved andre universiteter der i øvrigt giver adgang til kandidatuddannelsen, jf. § 9, stk. 1. Stk. 3. Regler fastsat i medfør af stk. 2, 2. pkt., må ikke udelukke, at studerende med en bacheloruddannelse, jf. § 1, fra et andet universitet kan optages på kandidatuddannelsen. Universiteterne skal i fællesskab sikre, at studerende på bacheloruddannelserne orienteres om mulighederne for valg af relevante kandidatuddannelser ved eget og andre universiteter.

§ 17. Er der flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på den enkelte bacheloruddannelse, jf. § 14, stk. 1, opdeles pladserne i kvote 1 og kvote 2 og eventuelt 3. Kvote 1 kan opdeles i kvote 1a og 1b. Overskydende pladser fra kvote 2 og 3 overføres til kvote 1. Kvote 3 kan kun oprettes til bacheloruddannelser, der udbydes på engelsk. Stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen fastsætter hvert år kvoternes størrelse, herunder eventuel opdeling i kvote 1a og kvote 1b samt opdeling i kvote 3, efter indstilling fra universitetet. Stk. 3. Universitets- og Bygningsstyrelsen kan godkende, at universitetet på visse bacheloruddannelser anvender et andet optagelsessystem end kvotesystemet. Stk. 4. Universitetet offentliggør den fastsatte fordeling af studiepladserne efter stk. 1 og 2 og et eventuelt andet optagelsessystem efter stk. 3 på sin hjemmeside.

Kvote 1

§ 18. Studiepladserne i kvote 1a tildeles efter faldende optagelseskvotient ansøgere med adgangsgivende eksaminer, jf. § 3, stk. 1. Stk. 2. Optagelseskvotienten er

1. eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen justeret i henhold til reglerne i § 19 eller
2. eksamensgennemsnittet af en omregnet udenlandsk eksamen efter 7-trins-skalaen, jf. § 44, justeret i henhold til reglerne i § 19. Stk. 3. Ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient, kan kun søge optagelse gennem kvote 2, jf. § 22, stk. 1, nr. 4. Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 19. En ansøger med en adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-5, der er afsluttet op til 2 år før ansøgningsåret, jf. dog stk. 4, får justeret sit eksamensgennemsnit, jf. stk. 3, hvis det skal anvendes som udvælgelseskriterium, jf. § 18. Tidspunktet for afslutning af den adgangsgivende eksamen er datoen for udstedelsen af eksamensbeviset. Stk. 2. Hvis ansøgeren har bestået flere gymnasiale eksaminer, kan kun den først beståede eksamen benyttes som grundlag for justering efter stk. 1. Stk. 3. Justeringen af eksamensgennemsnittet efter stk. 1 foretages ved at multiplicere det opnåede eksamensgennemsnit, jf. § 44, med 1,08. Gennemsnittet beregnes med én decimal. Stk. 4. Universitetet forlænger 2-års-fristen efter stk. 1, jf. § 47, stk. 2, hvis ansøgeren har været forhindret i at påbegynde en uddannelse på grund af følgende forhold:

1. Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår.
2. Uddannelse med henblik på samt udsendelse som led i forsvarets internationale operationer.
3. Adoption eller barsel.
4. Længerevarende sygdom.
5. Pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende. Stk. 5. Fristforlængelse efter stk. 4 gives med hele ansøgningsår. En ansøger kan dog højst få sammenlagt 4 års fristforlængelse. Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for fristforlængelse er opfyldt. Stk. 6. En ansøger med en adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 8 og 9, får, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, justeret kvotienten, hvis den skal anvendes som udvælgelseskriterium, efter reglerne i stk. 1-5. En ansøger, der selv kan bestemme tidspunktet for afslutningen af den adgangsgivende eksamen, får kun justeret sit eksamensgennemsnit, hvis den gennemførte undervisning og de dertil knyttede prøver er afsluttet inden for en periode, der svarer til den normerede eller normale uddannelsestid for den pågældende uddannelse. Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for justering er opfyldt.

§ 20. Studiepladserne i kvote 1b tildeles efter faldende optagelseskvotient ansøgere med en adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-5, der opfylder betingelserne for optagelse i kvote 1a, men som ikke har kunnet optages i denne kvote. Stk. 2. Optagelseskvotienten efter stk. 1 beregnes som gennemsnittet af fire skriftlige eksamenskarakterer i den gymnasiale eksamen beregnet med én decimal, jf. nr. 1-4, lagt sammen med eksamensgennemsnittet beregnet efter § 18, stk. 2:

1. For ansøgere med en studentereksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, indgår dansk, et yderligere fag på A-niveau, engelsk samt studieretningsprojektet.
2. For ansøgere med en højere forberedelseseksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, indgår dansk, engelsk, matematik samt den større skriftlige opgave.
3. For ansøgere med en højere handelseksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, indgår dansk, et yderligere fag på A-niveau, engelsk samt studieretningsprojektet.
4. For ansøgere med en højere teknisk eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, indgår dansk, matematik, engelsk samt teknologi.
5. For ansøgere med en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, indgår dansk, engelsk, matematik samt den større skriftlige opgave. Stk. 3. For ansøgere med flere fag på A-niveau, udover dansk og eventuelt engelsk, jf. stk. 2, nr. 1 og 3, indgår karakteren fra det A-niveau fag, hvori der er opnået den højeste karakter. For ansøgere, der har fag på et højere niveau end det krævede i den pågældende gymnasiale eksamen, indgår karakteren fra faget på det højere niveau, jf. stk. 2, nr. 1, 2 og 4. Stk. 4. En ansøger med en adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 8 og 9, får, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, korrigeret kvotienten, hvis den skal anvendes som udvælgelseskriterium, efter reglerne i stk. 2. Kravet om dansk kan erstattes af ansøgerens modersmål på A-niveau eller tilsvarende niveau. Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for korrigering er opfyldt.

§ 22. Studiepladserne i kvote 2 tildeles efter regler fastsat af universitetet til:

1. Ansøgere, der opfylder adgangskravene til uddannelsen, jf. § 3, stk. 1, og §§ 4 og 5, men som ikke har en tilstrækkelig kvotient til at kunne optages i kvote 1a og 1b.
2. Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, men som opfylder alternative adgangskrav til den pågældende uddannelse.
3. Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, men som har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, jf. § 8.
4. Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient i kvote 1, jf. § 3, stk. 3, medmindre de pågældende skal søge optagelse gennem kvote 3, jf. § 23. Stk. 2. Studiepladserne i kvote 2 tildeles efter en konkret vurdering af ansøgerne. Universitetet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke objektive kriterier der kan indgå i vurderingen af den enkelte ansøger. Hvis erhvervsarbejde indgår i vurderingen, er værnepligtstjeneste sidestillet hermed. Universitetet må ikke anvende alder eller lodtrækning som udvælgelseskriterier. I kriterierne kan erhvervsarbejde og andre aktiviteter højst vægtes med en periode på sammenlagt 12 måneder. Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles med mindst 2 år, før de får virkning. Stk. 3. Hvis erhvervsarbejde indgår i den konkrete vurdering, skal erhvervsarbejde, der optjenes ved udstationering som led i kontrakt med forsvaret, medregnes med hele kontraktperioden, jf. dog stk. 2, 5. pkt., uanset at kontraktperioden først udløber efter ansøgningsfristen, dog senest indtil studiestart. Det samme gælder for værnepligtstjeneste. Stk. 4. I universitetets vurdering af ansøgerne efter stk. 2 kan der indgå optagelsesprøver, samtaler m.v. Stk. 5. Universitetet kan give betinget garanti for en studieplads det følgende år eller ved førstkommende optagelsesrunde. Stk. 6. Universitetet kan dispensere fra egne optagelsesregler fastsat efter stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Kvote 3

§ 23. Studiepladserne i kvote 3 tildeles efter regler fastsat af universitetet til ansøgere, der har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 3, og hvor ansøgeren har behov for opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse. Stk. 2. Studiepladserne tildeles efter en konkret vurdering af ansøgerne. Universitetet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke objektive, faglige kriterier der kan indgå i vurderingen af den enkelte ansøger. Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles med mindst 1 år, før de får virkning. Stk. 3. Antallet af studiepladser, der tildeles ansøgere efter stk. 1, jf. § 14, stk. 1, fastsættes således, at der sikres studiepladser til de ansøgere, der ikke har behov for opholdstilladelse, og som er bedre kvalificeret til at blive optaget på uddannelsen end ansøgere efter stk. 1. Stk. 4. Ansøgere, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan kun søge om optagelse i kvote 3. Stk. 5. Universitetet kan dispensere fra egne optagelsesregler fastsat efter stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Ventelisteplads

§ 24. Universitetet kan samtidig med den ordinære optagelse fastsætte et ekstra antal pladser (ventelistepladser), som søges samtidig med ansøgning om optagelse til kvote 1 og 2. Ansøgere til disse pladser opføres på en prioriteret venteliste efter samme kriterier som ved optagelse. Universitetet kan bestemme, at der kun optages til ventelister i kvote 1. Stk. 2. Retten til en studieplads bortfalder, hvis ansøgeren på ventelisten ikke har taget imod tilbud om studieplads inden for en frist fastsat af universitetet. Stk. 3. Har ansøgeren ikke fået tilbud om optagelse ved fristens udløb, ændres ventelistepladsen til et tilsagn om optagelse senest det følgende år. Det er dog en betingelse for optagelse det følgende år, at ansøgeren opfylder de specifikke adgangskrav og krav til bestemte minimumskarakterer i enkelte fag, der gælder for uddannelsen det pågældende år, jf. §§ 4 og 5. Stk. 4. Uanset at der er opnået tilsagn om optagelse, skal der indsendes ny ansøgning året efter.

§ 25. Ansøgning om optagelse gennem kvote 1 og 2 sker digitalt via Undervisningsministeriets optagelsesportal, www.optagelse.dk, eller manuelt ved brug af skemaer på papir. Stk. 2. Der kan søges om optagelse ved indtil otte af de optagelsesområder, der fremgår af ansøgningsskemaet, jf. stk. 1. Stk. 3. Ansøgeren sender ansøgningsskema og dokumentation for adgangsgrundlaget til den eller de søgte uddannelsesinstitutioner, samt prioriteringsskema til den højst prioriterede institution. Dokumentation for adgangsgrundlag skal eftersendes, hvis ansøgeren ikke har modtaget eksamensbevis el.lign. før udløbet af ansøgningsfristen, jf. § 27, og senest inden en af universitetet fastsat frist. Stk. 4. Ansøgning om optagelse gennem kvote 3 sker efter regler fastsat af universitetet og offentliggjort på universitetets hjemmeside.

§ 26. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling bemyndiger et sekretariat (tilmeldingssekretariatet) til at foretage en koordinering af ansøgernes optagelse på de uddannelser, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Andre videregående uddannelser kan omfattes af koordineringen efter aftale med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Stk. 2. Universiteter, der er omfattet af denne bekendtgørelse, skal på begæring meddele Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling de oplysninger, der er nødvendige for koordinering af ansøgning og tilmelding, herunder oplysninger om udbud af uddannelser, ansøgere til og optagne ved uddannelserne.

§ 27. Ansøgningsfristen ved optagelse på bacheloruddannelser er:

1. Den 15. marts kl. 12.00 for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 2.
2. Den 15. marts kl. 12.00 for alle ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, jf. § 3, stk. 1, nr. 8 og 9, medmindre de pågældende skal søge optagelse gennem kvote 3, jf. stk. 2.
3. Den 15. marts kl. 12.00 for ansøgere til uddannelser, hvor der som led i adgangskravene indgår en adgangs- eller optagelsesprøve. Universitetet kan beslutte, at der tillige er ansøgningsfrist den 5. juli kl. 12.00.
4. Den 5. juli kl. 12.00 for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 1. Stk. 2. For ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 3, fastsætter universitetet ansøgningsfristen, jf. § 28, stk. 3. Ansøgningsfristen offentliggøres på universitetets hjemmeside. Stk. 3. Ansøgere, der søger optagelse til ansøgningsfrister omfattet af stk. 1, nr. 1-3, vil blive bedømt efter optagelseskriterierne i både kvote 1 og kvote 2. Optagelse gennem kvote 1 forudsætter dog, at ansøgeren har en adgangsgivende eksamen, der kan omregnes til en optagelseskvotient, jf. § 18, stk. 2. Ansøgere, der søger optagelse til ansøgningsfristen den 5. juli kl. 12.00, vil alene blive bedømt efter optagelseskriterierne i kvote 1. Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 28. Universitetet skal senest den 30. juli give meddelelse til de ansøgere, der kan optages ved universitetet, med tilbud om en studieplads, jf. dog stk. 3. Ansøgeren skal bekræfte tilbuddet inden for en frist fastsat af universitetet. Bekræfter ansøgeren ikke tilbuddet inden for fristen, bortfalder retten til studiepladsen. Stk. 2. Tilmeldingssekretariatet giver senest den 30. juli på vegne af universiteterne meddelelse til de ansøgere, der ikke kan optages ved nogen af de søgte bacheloruddannelser, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Universitetet kan løbende give meddelelse til de ansøgere, der kan optages ved universitetet gennem kvote 3, med tilbud om en studieplads, dog senest den 1. juni. Ansøgeren skal bekræfte tilbuddet inden for en frist fastsat af universitetet. Bekræfter ansøgeren ikke tilbuddet inden for fristen, bortfalder retten til studiepladsen. Universitetet giver senest den 1. juni ansøgere, der ikke kan optages ved universitetet gennem kvote 3, meddelelse om afslag. Universitetet meddeler tilmeldingssekretariatet senest den 15. juni, hvem der er blevet optaget gennem kvote 3. Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 29. Ansøgere, der ikke er optaget ved nogen af de søgte bacheloruddannelser, får samtidig med meddelelsen om afslag fra tilmeldingssekretariatet en liste over uddannelser, hvor der er ledige pladser. For optagelse til ledige pladser fastsætter universitetet selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister. Hvis der er flere ansøgere til en bacheloruddannelse, end der er ledige pladser, optages ansøgere efter objektive kriterier fastsat af universitetet. Universitetet må ikke anvende alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier. Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på universitetets hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af de ledige pladser.

§ 32. Kan universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på en kandidatuddannelse, skal udvælgelse ske efter kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet, jf. dog § 15, stk. 1, og § 33. Stk. 2. Universitetet må alene anvende faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Universitetet må ikke anvende alder og lodtrækning som udvælgelseskriterier. Stk. 3. Adgangsbegrænsningen og udvælgelseskriterierne skal offentliggøres på universitetets hjemmeside mindst 1 år, før de får virkning. Stk. 4. I universitetets vurdering af ansøgerne efter stk. 2 kan der indgå optagelsesprøver, samtaler m.v.

§ 33. På kandidatuddannelser, der udbydes på engelsk, kan universitetet reservere et antal studiepladser til højt kvalificerede ansøgere, der har en udenlandsk bacheloreksamen, som vurderes at opfylde adgangskravene, og hvor ansøgeren har behov for opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse. Ansøgningsfrist og tidspunkt for tilbud om en studieplads kan for disse ansøgere ligge tidligere end for øvrige ansøgere. Stk. 2. Antallet af studiepladser, der tildeles ansøgere efter stk. 1, jf. § 14, stk. 1, fastsættes således, at der sikres studiepladser til de ansøgere,

1. der ikke har behov for opholdstilladelse, og som enten har ret til at blive optaget på uddannelsen, jf. § 15, stk. 1, eller er bedre kvalificeret til at blive optaget på uddannelsen end øvrige ansøgere efter stk. 1, eller
2. der har behov for opholdstilladelse, og som enten har ret til at blive optaget på uddannelsen, jf. § 15, stk. 1, eller er tildelt friplads eller friplads med stipendium. Stk. 3. Universitetet offentliggør på sin hjemmeside ansøgningsfrist, optagelsesprocedure samt tidspunkt for tilbud om og afslag på en studieplads efter stk. 1 samt eventuelt krav om bekræftelse af tilbuddet.

§ 34. Universitetet indskriver den studerende administrativt på det relevante studietrin på uddannelsen til en af følgende kategorier:

1. Bacheloruddannelse.
2. Kandidatuddannelse.
3. Modul eller dele heraf med henblik på merit i anden uddannelse.
4. Gæstestuderende i øvrigt. Stk. 2. Hvis de optagne fordeles på flere studiestartstidspunkter, indskrives ældre optagne før yngre, medmindre en ældre ansøger har ansøgt om udskudt studiestart. Stk. 3. Er der flere studiestartstidspunkter på en bachelor- eller kandidatuddannelse, skal universitetet informere ansøgerne herom samt oplyse om kriteriet for fordeling fra det tidspunkt, hvor der kan søges om optagelse på uddannelsen. Stk. 4. Efter indskrivning er den studerende omfattet af de rettigheder og pligter, der følger af de regler, der gælder for studerende på den pågældende uddannelse ved det pågældende universitet. Stk. 5. Universitetet kan fastsætte nærmere regler om indskrivningen.

§ 36. Universitetet udskriver den studerende, der har gennemført uddannelsen. Den pågældende kan herefter ikke på ny søge optagelse eller indskrivning på samme uddannelse. Stk. 2. Universitetet udskriver den studerende, der er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af reglerne for den pågældende uddannelse eller som følge af, at den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg. Universitetet kan herefter tillade den pågældende at søge optagelse eller indskrivning på samme uddannelse på ny, jf. dog § 16. Stk. 3. Universitetet udskriver den studerende, der er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at den pågældende ikke har opfyldt reglerne om deltagelse i eller beståelse af førsteårsprøven på bacheloruddannelsen, jf. bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Universitetet kan herefter tillade den pågældende at søge optagelse på ny, jf. dog § 16. Tilladelse gives,

1. hvor universitetet på grundlag af en konkret, faglig vurdering skønner, at den pågældendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, eller
2. hvor uddannelsens indhold er væsentligt ændret. Stk. 4. Universitetet udskriver den studerende, der melder sig ud af uddannelsen. Den pågældende kan herefter søge optagelse eller indskrivning på ny, jf. dog stk. 1-3 og § 16. Optagelse kan dog tidligst finde sted 5 måneder efter udskrivningen. Stk. 5. Universitetet udskriver den studerende, der er varigt bortvist fra universitetet efter regler udstedt i medfør af universitetslovens § 14, stk. 7. Stk. 6. Hvor den pågældende optages eller indskrives på ny, jf. stk. 2-4 og §§ 42 og 43, kan beståede prøver ikke tages om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen. Hvor eksamensforsøg er opbrugt, kan universitetet give den studerende tilladelse til nye eksamensforsøg efter reglerne for den pågældende uddannelse.

§ 38. Universitetet kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Det skal af reglerne fremgå, hvad der forstås ved studieaktivitet for uddannelsen. Stk. 2. Regler om de prøver, som den studerende i henhold til bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) skal have bestået inden udgangen af andet studieår, gælder uafhængig af regler fastsat i medfør af stk. 1. Stk. 3. Det skal af universitetets regler fremgå, at universitetet, hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan dispensere fra studieaktivitetskravet.

§ 39. En frafaldstruet studerende, der er mere end 6 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, har ret til fra universitetet at modtage særlig vejledning, som skal understøtte den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen, herunder at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt. Som frafaldstruet betragtes studerende, som har risiko for at afbryde uddannelsen som følge af, at den pågældende er forsinket i forhold til den normerede studietid. Stk. 2. Hvis en frafaldstruet studerende, jf. stk. 1, er mere end 12 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, skal universitetet rette henvendelse til den studerende og tilbyde særlig vejledning i form af en individuel samtale. Samtalens indhold og tidsmæssige placering tilrettelægges af universitetet efter den enkelte studerendes behov, jf. stk. 4. Stk. 3. Ved beregningen af den periode, som en studerende er forsinket i forhold til den normerede studietid, indgår ikke perioder med forsinkelse eller orlov som følge af barsel og adoption, samt perioder med orlov som følge af indkaldelse til værnepligtstjeneste, udsendelse som led i forsvarets internationale operationer, længerevarende sygdom, pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende eller tilsvarende forhold. Stk. 4. Universitetet fastsætter interne regler om særlig vejledning, herunder hvilke studerende der har ret til at modtage vejledningen. Den særlige vejledning kan tilrettelægges med individuelle eller kollektive samtaler, med udarbejdelse af uddannelsesplaner og med inddragelse af præsentationskurser, informationsmøder, åbent hus-arrangementer m.v., jf. dog stk. 2.

§ 40. Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet, jf. dog § 41. Stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov. Stk. 3. Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd.

§ 41. Et universitet kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på bacheloruddannelsen eller første halve studieår på kandidatuddannelsen og har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på henholdsvis første studieår og første halve studieår, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ansøgt orlov skal dog meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. lov om forsvarets personel. Stk. 3. Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet, eller der tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i § 13 b i lov om forsvarets personel. Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 42. En studerende, der anmoder om at skifte til en ny bachelor- eller kandidatuddannelse på samme universitet eller på andet universitet, eller som anmoder om overflytning til samme bacheloruddannelse ved et andet universitet, skal ansøge om optagelse efter reglerne om adgang og optagelse i denne bekendtgørelse bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 2. Stk. 2. Hvis ansøgeren har bestået studieelementer, der ækvivalerer første år af den uddannelse, som ansøgeren ønsker at skifte eller overflyttes til, skal ansøgeren søge om indskrivning på det pågældende studietrin på uddannelsen. Indskrivning forudsætter, at der er ledige pladser på uddannelsen. Indskrivning sker i øvrigt, inden for rammerne af denne bekendtgørelse, efter det modtagende universitets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser. Stk. 3. Universitetet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, tillade, at overflytning på samme bacheloruddannelse sker ved indskrivning, selvom ansøgeren ikke har bestået studieelementer, der ækvivalerer første år.

§ 44. Karakterer og karaktergennemsnit efter § 4, stk. 3, § 5, stk. 1, og § 10, stk. 2, er angivet efter 7-trins-skalaen, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Stk. 2. Når eksamensgennemsnittet fra den adgangsgivende eksamen, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-5 og 7, anvendes som udvælgelseskriterium eller udgør en del af adgangskravet, anvendes 7-trins-skalaen. Stk. 3. Omregning af gennemsnit fra 13-skalaen til 7-trins-skalaen sker efter omregningstabeller, som offentliggøres på Undervisningsministeriets optagelsesportal, www.optagelse.dk. Stk. 4. Omregning efter stk. 1 og 2 for ansøgere med adgangsgivende eksaminer, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 8 og 9, sker, når resultatet kan omregnes til 7-trins-skalaen, efter omregningstabeller, som offentliggøres på Styrelsen for International Uddannelses hjemmeside, www.iu.dk. Stk. 5. Eventuel justering af eksamensgennemsnittet, jf. § 19, foretages efter omregningen til 7-trins-skalaen.

§ 46. Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen af den afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 2. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 48. Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) ophæves.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling /Charlotte Sahl-Madsen / Thomas Voigt Lund/

Bilag 1 Specifikke adgangskrav ved de enkelte bacheloruddannelser fra 2011:

Uddannelserne er placeret inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab.

1. Humaniora Uddannelserne underopdeles i 1.1. Humanistiske bacheloruddannelser og 1.2. Erhvervssproglige bacheloruddannelser. 1.1. Humanistiske bacheloruddannelser Alle humanistiske bacheloruddannelser Områdespecifikke adgangskrav Der kræves: – Dansk A – Engelsk B – Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B – Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser De enkelte humanistiske bacheloruddannelser Uddannelsesspecifikke adgangskrav Ved de enkelte humanistiske bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Engelsk Engelsk sprog og internationale studier Engelsk A Fransk Fransk sprog, litteratur og kultur Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B Tysk Tysk sprog, litteratur og kultur Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Spanske og spanskamerikanske studier Spansk sprog og internationale studier Spansk sprog og kultur Spansk A Indianske sprog og kulturer Spansk B Historie Historie A eller Samfundsfag B og Historie B eller Samfundsfag B og Idehistorie B eller Samfundsfag B og Samtidshistorie B eller Historie B, Samfundsfag C og Religion C Kommunikation og it Art and Technology (engelsksproget) Matematik B Anvendt filosofi Asienstudier (indologi) Asienstudier (indonesisk/sydøstasienstudier) Asienstudier (koreastudier) Asienstudier (thai/sydøstasienstudier) Asienstudier (tibetologi) Audiologopædi Bibliotekskundskab og videnskommunikation Bosnisk-kroatisk-serbisk/Østeuropastudier Brasilianske studier Dansk, Dansk/nordisk, Nordisk sprog og litteratur Designkultur og økonomi Digital design it, æstetik og interaktion Dramaturgi Eskimologi Europæisk etnologi Film- og medievidenskab Filosofi, Filosofi og videnskabsteori Finsk Forhistorisk arkæologi Humanistisk informatik Humanistiske basisstudier (Roskilde Universitet) Humanistiske internationale basisstudier (Roskilde Universitet) (engelsksproget) Idéhistorie Indoeuropæisk Informations- og kommunikationsvidenskab Informationsvidenskab Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog Journalistik (Roskilde Universitet) Kultur- og sprogmødestudier Kunsthistorie Lingvistik Litteraturvidenskab, Litteraturhistorie Logopædi Kommunikation Medievidenskab Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk) Mellemøstens sprog og samfund (persisk) Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) Middelalder- og renæssancearkæologi Nederlandsk Nærorientalsk Performance-design Portugisisk Pædagogik Pædagogik og uddannelsesstudier Pædagogisk audiologi Religion, Religionsvidenskab Retorik Sydasienstudier Teatervidenskab Tjekkisk/Østeuropastudier Ungarsk/Østeuropastudier Æstetik og kultur Øst- og sydøsteuropastudier (balkanstudier) Øst- og sydøsteuropastudier (grækenlandsstudier) Øst- og sydøsteuropastudier (polsk) Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for humanistiske bacheloruddannelser Arabisk- og islamstudier Interkulturel pædagogik og arabisk Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) Arabisk A 1) Græsk klassisk Græsk-romersk sprog og kultur Klassisk arkæologi Klassisk filologi Latin Græsk A 1) og Latin A 1) Italiensk Italiensk sprog, litteratur og kultur Italiensk A 1) Asienstudier (japanstudier) Japanstudier Japansk A 1) Asienstudier (kinastudier) Kinastudier Kinesisk A 1) Oldtidskundskab Græsk A 1) Russisk/Østeuropastudier Øst- og sydøsteuropastudier (russisk) Russisk A 1) Journalistik (Syddansk Universitet) Bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet Musik, Musikvidenskab Musikterapi Bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet 1) Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen, og det områdespecifikke adgangskrav om yderligere et fremmedsprog kan erstattes af denne undervisning.

1.2. Erhvervssproglige bacheloruddannelser Alle erhvervssproglige bacheloruddannelser Områdespecifikke adgangskrav Der kræves: – Dansk A – Engelsk B – Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B – Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser De enkelte erhvervssproglige bacheloruddannelser Uddannelsesspecifikke adgangskrav Ved de enkelte erhvervssproglige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Erhvervssprog engelsk Information Management (engelsksproget) Marketing and Management Communication (engelsksproget) Engelsk A Erhvervssprog fransk Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B Erhvervssprog tysk Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B Erhvervssprog spansk Spansk A Erhvervssprog arabisk Arabisk A 1) Erhvervssprog dansk Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for erhvervssproglige bacheloruddannelser 1) Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen, og det områdespecifikke adgangskrav om yderligere et fremmedsprog kan erstattes af denne undervisning. 2. Teologi Bacheloruddannelse Uddannelsesspecifikke adgangskrav Teologi Dansk A, Engelsk B, Græsk A og Latin A. Bacheloruddannelsen er tilrettelagt, så studerende uden Græsk A og/eller Latin A opnår dette niveau undervejs i uddannelsen (propædeutik). 3. Samfundsvidenskab Uddannelserne underopdeles i 3.1. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser og 3.2. Erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser. 3.1. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser Alle samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser Områdespecifikke adgangskrav Der kræves: – Dansk A – Engelsk B – Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser De enkelte samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser Uddannelsesspecifikke adgangskrav Ved de enkelte samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Økonomi Matematik A Administration/Samfundsfag Erhvervsøkonomi European Studies (engelsksproget) Forvaltning Internationale udviklingsstudier Miljø og ressource management Politik og administration Psykologi Samfundsfag Socialvidenskab Sociologi Sociologi og kulturanalyse Statskundskab/Samfundsfag Samfundsvidenskabelige basisstudier (Roskilde Universitet) Samfundsvidenskabelige internationale basisstudier (Roskilde Universitet) (engelsksproget) Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Virksomhedsstudier Matematik B Antropologi Arbejdslivsstudier Globale Studier (engelsksproget) Jura Uddannelsesvidenskab Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser 3.2. Erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser Alle erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser Områdespecifikke adgangskrav Der kræves: – Dansk A – Engelsk B – Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B – Matematik B Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser De enkelte erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser Uddannelsesspecifikke adgangskrav Ved de enkelte erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Business Administration and Service Management (engelsksproget) Business Administration and Sociology (engelsksproget) International Business (engelsksproget) International Business and Politics (engelsksproget) Engelsk A Erhvervsøkonomi-matematik Matematik A Business Language and Culture (SPRØK) (engelsksproget) Engelsk A, og afhængig af det valgte 2. fremmedsprog: fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (SPRØK) Afhængig af det valgte 2. fremmedsprog: fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A Asian Studies Programme (engelsksproget) Engelsk A, og afhængig af det valgte sprog: japansk A 2) eller kinesisk A 2) Erhvervsøkonomi med erhvervssprog (HA-1 fremmedsprog) Afhængig af det valgte fremmedsprog: fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (NEGOT) Afhængig af de(t) valgte fremmedsprog: arabisk A 2) , fransk begyndersprog A/fortsættersprog B, tysk begyndersprog A/fortsættersprog B eller spansk A Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (NEGOT) i kinesisk (engelsksproget) Kinesisk A 2) Business Administration (engelsksproget) Erhvervsøkonomi, almen Erhvervsøkonomi-erhvervsret Erhvervsøkonomi-erhvervsret i skat Erhvervsøkonomi-filosofi Erhvervsøkonomi-informationsteknologi Erhvervsøkonomi-psykologi Erhvervsøkonomi-virksomhedskommunikation Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser 2) Niveauet kan også opnås ved propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen.

1. Naturvidenskab Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Alle naturvidenskabelige bacheloruddannelser Områdespecifikke adgangskrav Der kræves: – Dansk A – Engelsk B – Matematik A Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser De enkelte naturvidenskabelige bacheloruddannelser Uddannelsesspecifikke adgangskrav Ved de enkelte naturvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Fysiske fag (Astronomi, Biofysik, Fysik, Geofysik, Meteorologi) Kemiske fag (Kemi, Medicinalkemi, Miljøkemi) Fysik A og Kemi B eller Fysik A og Bioteknologi A eller Fysik B og Kemi A Bioinformatik Biokemi Biologi-bioteknologi Biologiske fag (Biologi, Medicinalbiologi, Miljøbiologi, Molekylærbiologi, Molekylær medicin) Biomedicin Farmaceutisk kemi Fødevarevidenskab Geologi Geologi-geoscience Husdyrvidenskab It og sundhed Jordbrug, fødevarer og miljø Lægemiddelvidenskab Molekylær biomedicin Nanobioscience Nanoscience Naturressourcer Naturvidenskab (Syddansk Universitet) Naturvidenskab og it Naturvidenskabelige basisstudier (Roskilde Universitet) Naturvidenskabelige internationale basisstudier (Roskilde Universitet) (engelsksproget) Veterinærmedicin Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A Landskabsarkitektur Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A Idræt Idræt og sundhed Audiologi Matematik B i stedet for Matematik A. Fysik B Ved Idræt (Aarhus Universitet og Aalborg Universitet) tillige bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet Digitale medier og design Global Business Informatics (engelsksproget) Informatik Informationsteknologi Medialogy (engelsksproget) Matematik B i stedet for Matematik A. Datalogi Geografi Geografi & geoinformatik IT It og datamanagement Matematiske fag (Forsikringsmatematik/ Aktuar, Jordbrugsøkonomi, Matematik, Matematik-økonomi, Statistik, Matematik og Statistik) Softwareudvikling Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for naturvidenskabelige uddannelser
2. Sundhedsvidenskab Sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser Alle sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser Områdespecifikke adgangskrav Der kræves: – Dansk A – Engelsk B – Matematik A De enkelte sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser Uddannelsesspecifikke adgangskrav Ved de enkelte sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Farmaceut (fra og med optaget 2012 betegnes uddannelsen Farmaci) Klinisk biomekanik Lægevidenskab (fra og med optaget 2012 betegnes uddannelsen Medicin) Medicin med industriel specialisering Odontologi Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A Folkesundhedsvidenskab Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser
3. Teknisk videnskab Teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser Alle teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser Områdespecifikke adgangskrav Der kræves: – Dansk A – Engelsk B – Matematik A Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser De enkelte teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser Uddannelsesspecifikke adgangskrav Ved de enkelte teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser, herunder centrale fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Fysik og nanoteknologi Fysik A og Kemi B eller Fysik A og Bioteknologi A Bioteknologi Bæredygtig bioteknologi Fysik og teknologi Geoteknologi Kemiteknologi Kemi og teknologi Miljøteknologi Nanoteknologi Teknisk biomedicin Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A Arkitektur og design By-, energi- og miljøplanlægning Byggeri og anlæg Byggeteknologi Bygningsdesign Design og innovation Elektronik og it Elektroteknologi Energi Energiteknologi Infrastruktur Internetteknologier og computersystemer IT og kommunikationsteknologi IT, Communication and New Media (engelsksproget) Maskin og produktion Matematik og teknologi Medicin og teknologi Mechatronics (engelsksproget) Mekatronik Product Development and Innovation (engelsksproget) Produkt- og designpsykologi Produktion og konstruktion Robotteknologi Softwareteknologi Sundhedsteknologi Teknisk videnskab i øvrigt Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A Innovation and Business (engelsksproget) Lærings- og oplevelsesteknologi Velfærdsteknologi Fysik B Humanistisk-teknologiske basisstudier (Roskilde Universitet) Plan, by og proces Teknoantropologi Matematik B i stedet for Matematik A Teknisk-samfundsvidenskabelig planlægning Matematik B i stedet for Matematik A. Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A Globale forretningssystemer Landinspektør Software Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser