TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om autorisation af laboratorier til håndtering af mund- og klovesygevirus

DanmarkBekendtgørelse2011

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 24 af 13/01/2011 I medfør af § 30, stk. 1, § 67 og § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, fastsættes:

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Håndtering af levende mund- og klovesygevirus må kun finde sted på laboratorier som er autoriserede hertil af Fødevarestyrelsen, med henblik på:

  1. forskning, diagnosticering eller fremstilling eller
  2. fremstilling af inaktiverede antigener til fremstilling af vacciner eller fremstilling af vacciner og dermed forbunden forskning. Stk. 2. Ansøgning om autorisation indsendes til Fødevarestyrelsen, sammen med dokumentation for hvilket arbejde der påtænkes gennemført, samt indretning, drift og beliggenhed af de faciliteter der ønskes anvendt til formålet. Stk. 3. Laboratoriet skal som minimum overholde de til enhver tid gældende minimumsstandarder for laboratorier der arbejder med mund- og klovesygevirus in vitro/in vivo (Minimum standards for laboratories working with FMDV in vitro/in vivo). Stk. 4. Ændringer i oplysninger i henhold til stk. 2 skal straks meddeles Fødevarestyrelsen.
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 1 og stk. 3-4. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og hvis der ved overtrædelsen er

  1. forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller
  2. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab
§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. januar 2011.

Fødevarestyrelsen /Esben Egede Rasmussen / Ina Elise Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
19. januar 2011