TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om spillekasinoer

DanmarkBekendtgørelse2011

Skatteministeriet

BEK nr 273 af 29/03/2011 I medfør af § 2, stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, § 6, stk. 6, § 7, § 9, § 12, stk. 5, § 20 a, stk. 4, § 20 d, stk. 2, og § 24, stk. 2, i spillekasinoloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994, som ændret ved lov nr. 366 af 24. maj 2005 og lov nr. 223 af 22. marts 2011, fastsættes:

Entré og åbningstider

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. For adgang til et spillekasino kan der opkræves en entré på indtil 100 kr. Der kan udstedes uge-, måneds- og årskort. Stk. 2. Lokaler med gevinstgivende spilleautomater skal sammen med det øvrige spillekasino udgøre et sammenhængende entréområde. Stk. 3. Enhver gæst skal med henblik på registrering efter spillekasinolovens kapitel 3 a forevise legitimation ved indgangen, og gæsten skal i forbindelse hermed oplyse, navn, adresse, fødselsdato og nationalitet.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Spillekasinoer kan holde åbent dagligt mellem kl. 14.00 og 04.00. Stk. 2. Der kan i den enkelte tilladelse til kasinodrift fastsættes særlige regler om åbningstid.

Spilleteknisk udstyr, spillemærker (jetons) m.v.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Tilladelse til oprettelse og drift af spillekasinoer med rouletteborde er betinget af, at indehaveren af tilladelsen, inden driften af spillekasinoet påbegyndes, sender den i stk. 2 nævnte erklæring om syn til Spillemyndigheden. Erklæringen skal være udstedt af et autoriseret laboratorium godkendt af Dansk Akkreditering (DANAK) og Spillemyndigheden og må ikke være ældre end 3 måneder. Stk. 2. Erklæringen om syn skal for hvert enkelt roulettehjul attestere:

  1. at sandsynligheden for gevinst på de enkelte numre på roulettehjulet er lige stor,
  2. at laboratoriet har plomberet roulettehjulet, og
  3. at roulettehjulet er forsynet med et skilt fra laboratoriet, der ikke må kunne fjernes, uden at det ødelægges, og hvoraf roulettehjulets navn og nummer samt afprøvningens måned og år fremgår.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Tilladelse til oprettelse og drift af spillekasinoer med gevinstgivende spilleautomater er betinget af, at indehaveren af tilladelsen, inden driften af spillekasinoet påbegyndes, sender den i stk. 2 nævnte erklæring om syn til Spillemyndigheden. Erklæringen skal være udstedt af et af de i § 3, stk. 1, nævnte laboratorier og må ikke være ældre end 3 måneder. Stk. 2. Erklæringen om syn skal for hver enkelt spilleautomat attestere:

  1. at spilleautomaten er forsynet med et tælleværk, som er synligt udefra, og som registrerer de samlede indkast og udbetalte gevinster,
  2. at tælleværket ikke kan nulstilles,
  3. at udbetalingsprocenten ikke er under 80,
  4. at gevinstudbetalingerne svarer til gevinsttabellen,
  5. at det enkelte spil varer mindst 3 sekunder,
  6. at der kun kan gøres indsats inden for de fastsatte minimums- og maksimumsindsatser, jf. § 11,
  7. at laboratoriet har plomberet tælleværket og de dele, som har betydning for spillenes afvikling, til sikring af, at der ikke kan foretages konstruktive ændringer af spilleautomaten, og at delen ikke kan fjernes fra automaten, og
  8. at spilleautomaten er forsynet med et skilt fra laboratoriet, der ikke må kunne fjernes, uden at de ødelægges, og hvoraf automatens navn og nummer samt afprøvningens måned og år fremgår.
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Et roulettehjul eller en gevinstgivende spilleautomat, hvorpå der er foretaget konstruktive ændringer, eller hvorpå plomberingen er brudt, f.eks. som følge af reparation, må ikke benyttes, før indehaveren af tilladelsen har sendt Spillemyndigheden en erklæring om syn svarende til den i § 3, stk. 2, eller § 4, stk. 2, nævnte erklæring. Stk. 2. Ved udskiftning af et roulettehjul eller en gevinstgivende spilleautomat må roulettehjul eller spilleautomat ikke benyttes, før indehaveren af tilladelsen har sendt Spillemyndigheden en erklæring om syn svarende til den i § 3, stk. 2, eller § 4, stk. 2, nævnte erklæring.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Roulettehjul og gevinstgivende spilleautomater skal mindst 1 gang årligt synes af et af de i § 3, stk. 1, nævnte laboratorier. Indehaveren af tilladelsen skal senest 4 uger efter synet til Spillemyndigheden sende en erklæring om, at syn har fundet sted. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte erklæring om syn skal attestere de i § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, nævnte forhold, samt at der ikke er sket konstruktive ændringer, og at plomberingen ikke har været brudt siden sidste syn.

§ 7

§ 7. Spillekasinoets ledelse skal dagligt påse, at det spilletekniske udstyr fungerer fejlfrit.

§ 8

§ 8. Spillemærker skal forsynes med det enkelte spillekasinos individuelle bomærke.

De enkelte spil, herunder minimums- og maksimumsindsatser

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Spillereglementet skal indeholde spillereglerne for de enkelte spil, som skal være i overensstemmelse med de internationale spilleregler. Spillereglementet skal endvidere indeholde tabel med minimums- og maksimumssatser for de enkelte spil, jf. § 10 og § 11, samt oplysning om, hvem der afgør eventuelle tvister. Stk. 2. Spillereglementet skal indsendes til og være godkendt af Spillemyndigheden, inden driften af spillekasinoet påbegyndes.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. En spiller må ikke indsætte mindre end 5 kr. og mere end 50.000 kr. pr. chance, bortset fra spil i gevinstgivende spilleautomater, jf. § 11. Stk. 2. Det enkelte spillekasino skal inden for de i stk. 1 nævnte indsatser fastsætte minimums- og maksimumsindsatser ved hvert enkelt spil. Minimums- og maksimumsindsatserne skal være opslået ved det enkelte spillebord.

§ 11

§ 11. En spiller må ikke ved spil i gevinstgivende spilleautomater indsætte mindre end 1 kr. og mere end 20 kr. pr. chance.

Veksling af spillemærker samt opgørelse af og kontrol med kontanter ved spillebordene m.v.

§ 12

(Stk. 6)

§ 12. Spillemærker kan kun veksles til kontanter i spillekasinoets vekselkasse. Veksling af spillemærker må alene ske til kontanter, og må således ikke ske i check eller på anden måde gennem pengeinstitutterne. Stk. 2. Udbetaling af en gevinst fra gevinstgivende spilleautomater skal ske i kontanter, hvis gevinsten ikke overstiger 20.000 kr. Stk. 3. Udbetaling af en gevinst fra gevinstgivende spilleautomater kan ske i kontanter eller i check udstedt til den pågældende spiller, hvis gevinsten er mellem 20.000 kr. og 150.000 kr. Udbetalingsformen vælges af den pågældende spiller. Stk. 4. Udbetaling af en gevinst fra gevinstgivende spilleautomater skal ske i check udstedt til den pågældende spiller, hvis gevinsten overstiger 150.000 kr. Stk. 5. En af spillekasinoet uafhængig person (kontrollant), jf. § 17 skal ved sin underskrift attestere, at en gevinst, der udbetales i check, er vundet på en gevinstgivende spilleautomat i spillekasinoet, og at den spiller, der får gevinsten udbetalt i check, har forevist legitimation ved checkudstedelsen. Spillekasinoet skal opbevare en kopi af udstedte checks i 5 år. Stk. 6. Spillekasinoet skal på forlangende fra en gæst opbevare kontante beløb efter stk. 1-3. Spillekasinoet udsteder en kvittering til gæsten som dokumentation for opbevaringen.

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Veksling af kontanter til spillemærker ved spillebordene kan kun ske, såfremt kontanterne af en croupier straks lægges i en boks i spillebordet, hvorfra kontanterne kun kan fjernes ved åbning af 2 forskellige låse. Stk. 2. Kontanterne skal samtidig med, at de lægges i boksen, registreres maskinelt eller manuelt af en ansat ved det pågældende spillebord, som ikke må være identisk med den i stk. 1, nævnte croupier. Stk. 3. Ved veksling af kontanter ved spillebordene skal hele kontantbeløbet veksles til spillemærker.

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Optælling af boksens indhold skal ske dagligt. Efter et spillebords lukning skal indholdet i spillebordets boks optælles, inden spillebordet åbnes på ny. Optælling skal foretages af mindst én i spillekasinoet beskæftiget person sammen med en af spillekasinoet uafhængig person (kontrollant), jf. § 17, som til enhver tid skal have samtlige nøgler til den ene af boksens låse. Stk. 2. Der skal for hvert enkelt spillebord føres et regnskab, hvoraf det fremgår, hvor mange penge der dagligt har været i boksen, samt hvoraf den i § 13, stk. 2, anførte registrering fremgår. Regnskabet skal attesteres af den uafhængige person (kontrollant), jf. § 17.

Troncen

regnskab
§ 15

(Stk. 3)

§ 15. Spillemærker givet af gæsterne som gave bestemt for spillekasinoets personale skal lægges i særlige til dette formål indrettede beholdere (tronce). Stk. 2. Troncen kan alene placeres i det enkelte spillebord, ved spillekasinoets vekselkasse samt ved spillekasinoets udgang. Såfremt troncen er placeret i et spillebord, skal den være placeret modsat den ende af bordet, hvor den i § 13 nævnte boks er placeret. Stk. 3. Spillemærkerne må kun kunne fjernes fra troncen ved åbning af 2 forskellige låse.

§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Optælling af troncens indhold skal ske dagligt. Efter et spillebords lukning skal indholdet i spillebordets tronc optælles, inden spillebordet åbnes på ny. Efter spillekasinoets lukning skal indholdet af troncen ved vekselkassen og ved spillekasinoets udgang optælles, inden spillekasinoet åbner på ny. Optælling skal foretages af mindst én i spillekasinoet beskæftiget person sammen med en af spillekasinoet uafhængig person (kontrollant), jf. § 17, som til enhver tid skal have samtlige nøgler til den ene af troncens låse. Stk. 2. Der skal for hver enkelt tronc føres et regnskab, hvoraf fremgår den samlede værdi af de spillemærker, der dagligt har været i troncen. Regnskabet skal attesteres af den uafhængige kontrollant. En repræsentant for det personale, der er omfattet af troncordningen, har ret til at overvære den daglige optælling af troncen, jf. spillekasinolovens § 12, stk. 5. Stk. 3. Det personale, der er omfattet af troncordningen, skal have adgang til at gøre sig bekendt med regnskabet for troncen.

Den uafhængige kontrollant

regnskab
§ 17

(Stk. 9)

§ 17. Den uafhængige kontrollant, jf. spillekasinolovens § 20 a, stk. 1 og 2, skal foretage indberetning til politiet, såfremt han får mistanke om, at en veksling har tilknytning til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Stk. 2. Kontrollanten skal inden spillekasinoets daglige åbning overvære optælling af kontanter og spillemærker i spillekasinoets vekselkasse og ved sin underskrift attestere optællingen. Stk. 3. Inden det enkelte spillebords åbning skal kontrollanten foretage følgende:

  1. overvære optælling af spillemærker ved spillebordet og ved sin underskrift attestere optællingen.
  2. påse, at den for spillebordet fastsatte beholdning af spillemærker er til stede.
  3. påse, at boksene til kontanter ved spillebordene og troncen er forsvarligt aflåst.
  4. dagligt før åbning af de enkelte spilleborde med kortspil kontrollere, at alle kort er tilstede. Stk. 4. Ved lukningen af det enkelte spillebord skal kontrollanten påse, at spillebordets beholdning af spillemærker opbevares i en boks, hvorfra spillemærkerne kun kan fjernes ved åbning af 2 forskellige låse. Kontrollanten skal have samtlige nøgler til den ene af boksens låse. Stk. 5. Kontrollanten skal overvære optælling af det enkelte spillebords kontanter og spillemærker samt optælling af troncens indhold og ved sin underskrift attestere optællingen, jf. § 16, stk. 2. I forbindelse med optælling skal kontrollanten endvidere påse, at det enkelte spillebords beholdning af spillemærker bringes i overensstemmelse med den for spillebordet fastsatte beholdning af spillemærker og ved sin underskrift attestere beholdningen. Stk. 6. Ved spillekasinoets lukning skal kontrollanten overvære optællingen af vekselkassens beholdning af såvel kontanter som spillemærker og ved sin underskrift attestere optællingen. Kontrollanten skal i forbindelse med optællingen af spillemærker påse, at spillekasinoets samlede beholdning afspillemærker ikke ændres, med mindre det af kasinoets daglige regnskab fremgår, at der er sket ændring i beholdningen af spillemærker. Stk. 7. Kontrollanten skal overvære og attestere optællingen ved overførsler og vekslinger mellem de enkelte spilleborde og vekselkassen. Attestationen gives på en formular, hvoraf der lægges et eksemplar i henholdsvis spillebordets boks til kontanter og i vekselkassen. Stk. 8. Kontrollanten skal mindst en gang ugentlig ved sin underskrift attestere, at spillekasinoets opgørelse af den enkelte spilleautomats bruttospilleindtægt er i overensstemmelse med spilleautomatens tælleværk. Stk. 9. Kontrollanterne i et spillekasino er under udøvelsen af deres arbejde alene underlagte Spillemyndighedens instruktion. Kasinoindehaveren må således ikke pålægge kontrollanten arbejdsopgaver af nogen art, eller i øvrigt påvirke kontrollanterne under udførelsen af deres arbejde.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

regnskab
§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Med bøde straffes den, der overtræder § 1, § 2, § 3, stk. 1, § 4, stk. l, § 5, § 6, stk. l, og §§ 7-l7. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab
§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. april 2011. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 496 af 13. juni 1994 om spillekasinoer.

Skatteministeriet /Peter Christensen / Birgitte Sand/

skat

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
5. april 2011