TheLawyer.sh
Tilbage

RoHS-bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om begrænsning af import og salg samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige stoffer

BEK nr 284 af 24/03/2011

DanmarkBekendtgørelse2011

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Bekendtgørelsens område

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter import og salg samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, som hører under produktkategorierne i bilag 1, samt reservedele hertil.

Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter ikke:

  1. Elektrisk og elektronisk udstyr, der er importeret til eller solgt på fællesskabsmarkedet første gang før den 1. juli 2006 og på salgstidspunktet opfyldte danske krav.
  1. Reservedele til reparation af elektrisk og elektronisk udstyr, hvis dette udstyr er importeret eller solgt på fællesskabsmarkedet første gang før den 1. juli 2006.
  1. Elektrisk og elektronisk udstyr, der er fremstillet til specifikt militære formål.
  1. Elektrisk og elektronisk udstyr, der er medicinsk udstyr.
  1. Elektrisk og elektronisk udstyr, der er overvågnings- og reguleringsinstrumenter.

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Elektrisk og elektronisk udstyr: a) Udstyr, som er afhængigt af elektrisk strøm eller elektromagnetiske felter. b) Udstyr til produktion, transmission og måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter, som er bestemt til brug ved en spænding på højst 1000 volt for vekselstrøms vedkommende og højst 1500 volt for jævnstrøms vedkommende.
  1. Elektrisk og elektronisk udstyr til specifikt militære formål: Elektrisk og elektronisk udstyr, som har tilknytning til beskyttelse af statens væsentlige sikkerhedsinteresser, våben, ammunition og krigsmateriel.
  1. Bly: Grundstoffet bly, både i metallisk form og i kemisk forbindelse med andre stoffer.
  1. Kviksølv: Grundstoffet kviksølv, både i metallisk form og i kemisk forbindelse med andre stoffer.
  1. Cadmium: Grundstoffet cadmium, både i metallisk form og i kemisk forbindelse med andre stoffer.
  1. Hexavalent chrom: Grundstoffet chrom i kemisk forbindelse med andre stoffer, hvor chrom indgår med iltningstrin 6.

Begrænsninger af import og salg samt fremstilling til eksport inden for EU

§ 3

Import og salg samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder mere end 0,1 vægtprocent bly, kviksølv, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler (PBB) eller polybromerede diphenylethere (PBDE) i homogene materialer samt mere end 0,01 vægtprocent cadmium i homogene materialer, er forbudt fra den 1. juli 2006.

Stk. 2

Reservedele, der indeholder de i stk. 1 nævnte stoffer, må ikke sælges eller anvendes til reparation af elektrisk og elektronisk udstyr, der importeres eller sælges eller fremstilles til eksport inden for EU fra den 1. juli 2006.

Stk. 3

Uanset forbuddet i stk. 1 og 2 er import og salg samt fremstilling til eksport inden for EU af det i stk. 1 nævnte udstyr og salg og anvendelse af de i stk. 2 nævnte reservedele tilladt, hvis udstyret eller reservedelene opfylder de i bilag 2 anførte betingelser.

Tilsyn og kontrol

§ 4

Miljøstyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse, jf. lovens bestemmelser herom.

Straf

§ 5

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 2.

Stk. 2

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

  1. voldt skade på menneskers liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor,
  1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
  1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden m.v.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2011.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 873 af 11. august 2006 om begrænsning af import og salg samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige stoffer ophæves.


Miljøministeriet

/Karen Ellemann / Claus Torp/

Bilag 1 Produktkategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der er omfattet af denne bekendtgørelse

  1. Store husholdningsapparater
  1. Små husholdningsapparater
  1. It- og teleudstyr
  1. Forbrugerudstyr
  1. Belysningsudstyr, herunder elektriske pærer og lysarmaturer i husholdninger
  1. Elektrisk og elektronisk værktøj (undtagen stort stationært industriværktøj)
  1. Legetøj og fritids- og sportsudstyr
  1. Salgsautomater

Bilag 2 Anvendelser af bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom biphenyler (PBB) og polybromerede diphenylethere (PBDE), som er undtaget fra kravene i § 3, stk. 1 og 2

Undtaget anvendelse Udstrækning og gyldighedsdatoer 1. Kviksølv i (kompakt) lysstofrør med én sokkel, højst (pr. brænder): 1.a til almenbelysning < 30 W: 5 mg Udløber 31. december 2011. Der må anvendes 3,5 mg pr. brænder efter 31. december 2011 og indtil 31. december 2012. Der må anvendes 2,5 mg pr. brænder efter 31. december 2012. 1.b til almenbelysning ≥ 30 W, men < 50 W: 5 mg Udløber 31. december 2011. Der må anvendes 3,5 mg pr. brænder efter 31. december 2011. 1.c til almenbelysning ≥ 50 W, men < 150 W: 5 mg 1.d til almenbelysning ≥ 150 W: 15 mg 1.e til almenbelysning, af cirkulær eller kvadratisk form og med rørdiameter ≤ 17 mm Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011. Der må anvendes 7 mg pr. brænder efter 31. december 2011. 1.f til specialformål: 5 mg 2.a Kviksølv i lineære lysstofrør med to sokler til almen belysning, højst (pr. rør): 2.a.1 trepulverrør med normal levetid og rørdiameter < 9 mm (fx T2): 5 mg Udløber 31. december 2011. Der må anvendes 4 mg pr. rør efter 31. december 2011. 2.a.2 trepulverrør med normal levetid og rørdiameter ≥ 9 mm, men ≤ 17 mm (fx T5): 5 mg Udløber 31. december 2011. Der må anvendes 3 mg pr. rør efter 31. december 2011. 2.a.3 trepulverrør med normal levetid og rørdiameter > 17 mm, men ≤ 28 mm (fx T8): 5 mg Udløber 31. december 2011. Der må anvendes 3,5 mg pr. rør efter 31. december 2011. 2.a.4 trepulverrør med normal levetid og rørdiameter > 28 mm (fx T12): 5 mg Udløber 31. december 2012. Der må anvendes 3,5 mg pr. rør efter 31. december 2012. 2.a.5 trepulverrør med lang levetid (≥ 25 000 timer): 8 mg Udløber 31. december 2011. Der må anvendes 5 mg pr. rør efter 31. december 2011. 2.b Kviksølv i andre lysstofrør, højst (pr. rør): 2.b.1 lineære halofosfatrør med rørdiameter > 28 mm (fx T10 og T12): 10 mg Udløber 13. april 2012. 2.b.2 ikke-lineære halofosfatrør (alle rørdiametre): 15 mg Udløber 13. april 2016. 2.b.3 ikke-lineære trepulverrør med rørdiameter > 17 mm (fx T9) Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011. Der må anvendes 15 mg pr. rør efter 31. december 2011. 2.b.4 lyskilder til anden almenbelysning og specialformål (fx induktionslyskilder) Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011. Der må anvendes 15 mg pr. rør efter 31. december 2011. 3. Kviksølv i koldkatodelysstofrør (CCFL) eller lysstofrør med eksterne elektroder (EEFL) til specialformål, højst (pr. rør): 3.a korte (≤ 500 mm) Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011. Der må anvendes 3,5 mg pr. rør efter 31. december 2011. 3.b middel (> 500 mm og ≤ 1 500 mm) Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011. Der må anvendes 5 mg pr. rør efter 31. december 2011. 3.c lange (> 1 500 mm) Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011. Der må anvendes 13 mg pr. rør efter 31. december 2011. 4.a Kviksølv i andre lavtryksudladningsrør (pr. rør) Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011. Der må anvendes 15 mg pr. rør efter 31. december 2011. 4.b Kviksølv i højtryksnatriumlamper til almenbelysning ikke over (pr. brænder) i lyskilder med forbedret farvegengivelse Ra > 60: 4.b.I P ≤ 155 W Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011. Der må anvendes 30 mg pr. brænder efter 31. december 2011. 4.b.II 155 W < P ≤ 405 W Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011. Der må anvendes 40 mg pr. brænder efter 31. december 2011. 4.b.III P > 405 W Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011. Der må anvendes 40 mg pr. brænder efter 31. december 2011. 4.c Kviksølv i andre højtryksnatriumlamper til almenbelysning ikke over (pr. brænder): 4.c.I P ≤ 155 W Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011. Der må anvendes 25 mg pr. brænder efter 31. december 2011. 4.c.II 155 W < P ≤ 405W Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011. Der må anvendes 30 mg pr. brænder efter 31. december 2011. 4.c.III P > 405 W Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011. Der må anvendes 40 mg pr. brænder efter 31. december 2011. 4.d Kviksølv i højtrykskviksølvlamper (HPMV) Udløber 13. april 2015. 4.e Kviksølv i metalhalogenlamper (MH) 4.f Kviksølv i andre udladningslamper til specialformål, som ikke udtrykkeligt er nævnt i dette bilag. 5.a Bly i glasset til billedrør 5.b Bly i glasset til lysstofrør, højst 0,2 vægtprocent 6.a Bly som legeringselement i stål til spåntagende forarbejdning og i galvaniseret stål, højst 0,35 vægtprocent bly 6.b Bly som legeringselement i aluminium, højst 0,4 vægtprocent bly 6.c Kobberlegeringer med et blyindhold på op til 4 vægtprocent 7.a Bly i loddemateriale med højt smeltepunkt (dvs. blylegeringer med 85 vægtprocent bly eller mere) 7.b Bly i loddemateriale til servere, lagringssystemer og array-lagringssystemer, netinfrastrukturudstyr til kobling, signalering, transmission og netkontrol til telekommunikation 7.c.I Elektriske og elektroniske komponenter, der indeholder bly i glas, anden keramik end dielektrisk keramik i kondensatorer, fx piezoelektriske komponenter, eller en glas- eller keramikmatrix 7.c.II Bly i dielektrisk keramik i kondensatorer med en mærkespænding på 125 V AC eller 250 V DC og derover 7.c.III Bly i dielektrisk keramik i kondensatorer med en mærkespænding på mindre end 125 V AC eller 250 V DC Udløber 1. januar 2013 og må efter den dato anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 1. januar 2013. 8.a Cadmium og cadmiumforbindelser i termosikringer (smeltesikringer) Udløber 1. januar 2012 og må efter den dato anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 1. januar 2012. 8.b Cadmium og cadmiumforbindelser i elektriske kontakter 9. Hexavalent chrom til korrosionsbeskyttelse af kulstofstål-kølesystemet i absorptionskøleskabe, højst 0,75 vægtprocent i kølemidlet 9.b Bly i lejebøsninger og lejepander til kølemiddelkompressorer til anvendelse inden for opvarmning, ventilation, luftkonditionering og køling 11.a Bly anvendt i »C-press« konnektorsystemer med deformerbare ben (compliant pins) Må anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 24. september 2010. 11.b Bly anvendt i andre konnektorsystemer med deformerbare ben (compliant pins) end »C-press« Udløber 1. januar 2013 og må efter den dato anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 1. januar 2013. 12. Bly anvendt som belægningsmateriale til C-ring i varmeledende modul Må anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 24. september 2010. 13.a Bly i hvidt glas til optiske anvendelser 13.b Cadmium og bly i filterglas og glas til brug som reflektansstandarder 14. Bly i loddemateriale, der består af mere end to grundstoffer, til etablering af forbindelse mellem benene og pakken af mikroprocessorer, og som har et blyindhold på over 80 og under 85 vægtprocent Udløb 1. januar 2011 og må efter den dato anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 1. januar 2011. 15. Bly i loddemateriale til etablering af elektrisk forbindelse mellem halvlederskive og bæresubstrat i integrerede kredsløbspakker med flip chip 16 Bly i lineære glødelamper med silicatbelagte rør Udløber 1. september 2013. 17 Blyhalogenid som strålingsmodificerende tilsætning i højtryksdamplamper til professionel anvendelse inden for reprografi 18.a Bly som aktivator i lyspulver (højst 1 vægtprocent bly) i udladningslamper til brug som speciallamper til lyskopiering, reprografi, litografi, insektfælder samt fotokemiske processer og hærdningsprocesser, når de som lysstof indeholder f.eks. indeholder SMS ((Sr,Ba)2MgSi2O7:Pb) Udløb 1. januar 2011. 18.b Bly som aktivator i lyspulver (højst 1 vægtprocent bly) i udladningslamper til brug som solarielamper, der som lysstof indeholder f.eks. BSP (BaSi 2 O 5 :Pb) 19 Bly i særlige sammensætninger som PbBiSn-Hg og PbInSn-Hg som hovedamalgam og PbSn-Hg som hjælpeamalgam i kompaktlysstofrør Udløber 1. juni 2011. 20 Blyoxid i glas, der anvendes til glaslodning af for- og bagplade i flade lysstofrør til anvendelse i flydende krystaldisplays (LCD) Udløber 1. juni 2011. 21 Bly og cadmium i printerblæk til påføring af emaljetryk på glas, fx borsilikatglas og natronkalkglas 23 Bly til overfladebelægning af andre fine-pitch komponenter end konnektorer med en pitch på højst 0,65 mm Må anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 24. september 2010. 24 Bly i loddemateriale til lodning af gennempletterede huller i skiveformede og »planar array« flerlags keramiske kondensatorer 25 Blyoxid i overfladeledende elektronemitterende displays (SED-skærme) indeholdt i komponentstrukturen, herunder især i forseglingsglasfritter og glasfritteringe 26 Blyoxid i glasindkapslinger i black-light blue lysstofrør Udløber 1. juni 2011. 27 Blylegeringer som loddemateriale til transducere til brug i højeffekthøjttalere (konstrueret til at kunne anvendes i adskillige timer ved akustiske lydtrykniveauer på 125 dB SPL eller derover) Udløb 24. september 2010. 29 Bly, der er bundet i krystalglas som defineret i bilag I (kategori 1, 2, 3 og 4) i Rådets direktiv 69/943/EØF 30 Cadmiumlegeringer som loddemetal i den elektrisk/mekaniske forbindelse til elektriske ledere direkte på spolen i transducere til højttalere, der skal præstere et lydtryk på 100 dB(A) eller højere 31 Bly i loddematerialer i kviksølvfrie flade lysstofrør (fx til brug i flydende krystaldisplays, designbelysning og industribelysning) 32 Blyoxid i forseglingsfritte til brug ved fremstilling af vinduer til argon- og kryptonlaserrør 33 Bly i loddemateriale til lodning af tynde kobbertråde med en diameter på 100 µm eller mindre i effekttransformatorer 34 Bly i cermetbaserede komponenter til trimmerpotentiometre 36 Kviksølv anvendt som katodeforstøvningsinhibitor i jævnstrømsplasmaskærme, op til 30 mg pr. skærm Udløb 1. juli 2010. 37 Bly i overfladebehandling af højspændingsdioder på en basis af zinkboratglas 38 Cadmium og cadmiumoxid i tykfilmpasta anvendt på aluminiumbundet berylliumoxid 39 Cadmium i farvekonverterende II-VI-lysdioder (< 10 µg Cd pr. mm 2 lysemitterende areal) til brug i halvlederbaserede belysnings- og displaysystemer Udløber 1. juli 2014.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
8. april 2011