TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ansøgninger om tilskud og lån til aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig

DanmarkBekendtgørelse2011

Kulturministeriet

BEK nr 308 af 12/04/2011 I medfør af § 5, stk. 4, i lov nr. 287 af 29. marts 2010 om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig, fastsættes:

Ansøgninger om resultataftaler og driftstilskud

Dokumentationskrav

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Ansøgning om indgåelse af en resultataftale indsendes af en forening, organisation mv. med elektronisk post i word eller pdf. format og på papir i underskreven stand til Sydslesvigudvalget. Ansøgningen skal indeholde et udfyldt ansøgningsskema. Stk. 2. Skemaet, der er nævnt i stk. 1, udfærdiges af Sydslesvigudvalget og offentliggøres på udvalgets hjemmeside, www.sydslesvigudvalget.dk, senest 1. marts i året forud for det finansår, som de påtænkte resultataftaler vedrører, jf. dog § 7, stk. 2.

Ansøgningens indgivelse

§ 2

§ 2. Ansøgning om indgåelse af en resultataftale skal være Sydslesvigudvalget i hænde senest den 1. april i året forud for det finansår, for hvilket der ønskes driftstilskud i henhold til en resultataftale, jf. dog § 7, stk. 3. Er ansøgningen mangelfuld, kan den afvises, eller der kan fastsættes en frist for indsendelse af korrekt udfyldt ansøgningsskema eller supplerende oplysninger. Ansøgningen afvises, hvis de ønskede oplysninger ikke er modtaget inden udløbet af den fastsatte frist.

Ansøgninger om tilskud og lån til bygge- og anlægsprojekter

Dokumentationskrav

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Ansøgning om anlægsstøtte indsendes af foreninger, organisationer mv. med elektronisk post i word eller pdf. format og på papir i underskreven stand til Sydslesvigudvalget. Ansøgningen skal indeholde et udfyldt ansøgningsskema. Stk. 2. Skemaet, der er nævnt i stk. 1, udfærdiges af Sydslesvigudvalget og offentliggøres på hjemmesiden www.sydslesvigudvalget.dk senest den 1. august i året forud for det finansår, som tilskudspolitikken vedrører.

Ansøgningens indgivelse

§ 4

§ 4. Ansøgning om tilskud og lån til bygge- og anlægsprojekter skal være Sydslesvigudvalget i hænde senest den 1. september i året forud for det finansår, for hvilket der ønskes bygge- og anlægsstøtte. Er ansøgningen mangelfuld, kan den afvises, eller der kan fastsættes en frist for indsendelse af korrekt udfyldt ansøgningsskema eller supplerende oplysninger. Ansøgningen afvises, hvis de ønskede oplysninger ikke er modtaget inden udløbet af den fastsatte frist.

Ansøgninger om projekttilskud

Dokumentationskrav

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Ansøgning om projekttilskud indsendes af en forening, organisation mv. med elektronisk post i word eller pdf format og på papir i underskreven stand til Sydslesvigudvalget. Ansøgningen skal indeholde et udfyldt ansøgningsskema. Stk. 2. Skemaet, der er nævnt i stk. 1, udfærdiges af Sydslesvigudvalget og offentliggøres sammen med udvalgets tilskudspolitik på hjemmesiden www.sydslesvigudvalget.dk senest den 1. november i året forud for det finansår, som tilskudspolitikken vedrører.

Ansøgningens indgivelse

§ 6

§ 6. Ansøgninger om projekttilskud skal være Sydslesvigudvalget i hænde senest den 1. december i året forud for det finansår, for hvilket der ønskes projekttilskud. Er ansøgningen mangelfuld, kan den afvises, eller der kan fastsættes en fristfor indsendelse af korrekt udfyldt ansøgningsskema eller supplerende oplysninger. Ansøgningen afvises, hvis de ønskede oplysninger ikke er modtaget inden udløbet af den fastsatte frist.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2011, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Fristen for offentliggørelse af ansøgningsskemaet i § 1, stk. 2, forlænges i finansåret 2011 til den 15. april. Stk. 3. Fristen for indgivelse af ansøgning om indgåelse af resultataftale i § 2 forlænges i finansåret 2011 til den 27. april.

Sydslesvigudvalget /Kim Andersen / Maiken Friche/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
14. april 2011
Bekendtgørelse om ansøgninger om tilskud og lån til aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig | TheLawyer.sh