Rabiesbekendtgørelsen

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. »Ejeren eller den ansvarlige«: Enhver fysisk eller juridisk person, der ejer ét eller flere pattedyr eller holder disse for andre, uanset om der er tale om en erhvervsmæssig aktivitet eller ej.

1. »Husdyr«: Pattedyr, som er i menneskelig varetægt - undtagen selskabsdyr.

1. »Selskabsdyr«: Hunde, katte, fritter og andre pattedyr, der ikke er klov eller hov dyr, der holdes som kæledyr.

1. »Vildtlevende dyr«: Pattedyr, undtagen flagermus, som ikke er omfattet af nr. 2 eller 3.

1. »Dyr«: Husdyr, selskabsdyr og vildtlevende dyr, undtagen flagermus.

1. »Besætning«: En samling på mindst et husdyr, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed og som har en ejer i form af en fysisk eller juridisk person.

1. »Bekæmpelseszone«: Et geografisk område, hvis afgrænsning fastsættes af Fødevarestyrelsen på baggrund af den epidemiologiske situation med hensyn til rabies.

1. »Godkendt laboratorium«: Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet samt laboratorier, som er godkendt af Fødevarestyrelsen til at foretage undersøgelser for rabies i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med diagnostiske laboratorier.

Et dyr anses som mistænkt for at være smittet med rabies når der forekommer ét eller flere af følgende symptomer: savlen, synkebesvær, stemmeforandring, urenlighed, uro, ændret adfærd så som snappen efter indbildte ting, skyhed, forvirret opførsel, raserianfald, afbrudt af mere eller mindre udtalte sløvhedsperioder og angrebslyst samt tiltagende lammelser især af underkæbe og bagparti.

Endvidere er dyr mistænkt for at være smittet med rabies, når de

1. er blevet bidt af et mistænkt eller smittet dyr eller en flagermus, eller

1. har været i anden fysisk kontakt med et mistænkt eller smittet dyr eller en flagermus.

Enhver, der får mistanke om, at et hus- eller selskabsdyr kan være smittet med rabies skal kontakte en dyrlæge.

Kontaktes en dyrlæge på grund af mistanke om rabies hos et hus- eller selskabsdyr, og kan mistanken ikke afvises, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om rabies hos et hus- eller selskabsdyr, skal dyrlægen straks foretage anmeldelse til fødevareregionen.

Fødevareregionen meddeler dyrlægen, i hvilket omfang der skal udtages og indsendes materiale til undersøgelse på et godkendt laboratorium.

Enhver, der får mistanke om, at et vildtlevende dyr kan være smittet med rabies, skal foretage anmeldelse til fødevareregionen.

Et vildtlevende dyr anses som mistænkt for at være smittet med rabies, når der hos vildtlevende dyr ses symptomer som beskrevet i § 2, stk. 1, samt ved en ændring af adfærden fra det normale fx ved manglende skyhed eller forvirret adfærd, kombineret med angrebslyst samt ved stemmeforandring.

En flagermus anses som mistænkt for at være smittet med rabies, hvis den udviser ændret adfærd under flyvning eller ved manglende evne til at flyve.

Enhver, der har mistanke om, at en flagermus kan være smittet med rabies og hvor flagermusen har haft eller mistænkes for at have haft fysisk kontakt til husdyr, selskabsdyr eller mennesker, skal straks foretage anmeldelse til fødevareregionen. Fødevareregionen foranlediger indsendelse af den rabiesmistænkte flagermus til nærmere undersøgelse på et godkendt laboratorium.

Ved human kontakt til dyr eller flagermus, der er mistænkt for eller smittet med rabies informerer det godkendte laboratorium de involverede parter om undersøgelsesresultatet samt Statens Seruminstitut.

Et dyr eller en flagermus anses for at være smittet med rabies, når et godkendt laboratorium har påvist rabiesvirus i materiale fra dyret eller flagermusen.

Ejeren eller den ansvarlige for et hus- eller selskabsdyr skal, hvis husdyret eller selskabsdyret er mistænkt for eller konstateret smittet med rabies, gøre alle personer, der kommer i kontakt med husdyret eller selskabsdyret opmærksom på, at husdyret eller selskabsdyret er mistænkt for at være eller er konstateret smittet med rabies og at rabies kan smitte til mennesker.

Fødevareregionen kan påbyde, at husdyr, der er mistænkt for at være smittet med rabies, jf. § 2, holdes isoleret fra andre dyr, indtil der foreligger et laboratorieresultat af undersøgelsen af flagermusen eller det andet dyr.

Findes flagermusen eller det andet dyr, jf. § 2, stk. 2, ikke tilgængelig eller uegnet for undersøgelse, skal husdyret holdes isoleret fra andre dyr med henblik på observation for rabies symptomer i 6 måneder.

Fødevareregionen kan påbyde et husdyr aflivet med henblik på at få husdyret undersøgt for rabies på et godkendt laboratorium.

Når et husdyr i en besætning mistænkes for eller konstateres smittet med rabies, pålægger fødevareregionen besætningen et offentligt tilsyn, der omfatter forbud mod flytning af dyr til eller fra besætningen.

Besætningen kan erklæres fri for mistanke om smitte med rabies, når undersøgelser foreskrevet af fødevareregionen er foretaget med et efter fødevareregionens vurdering tilfredsstillende resultat.

Husdyr fra en besætning, omfattet af § 10, stk. 1, må ikke føres direkte til slagtning, medmindre husdyret umiddelbart inden fraførelsen er blevet undersøgt af en dyrlæge og ikke har vist tegn på at være smittet med rabies. Slagteriet skal underrettes om husdyrets ankomst og husdyret skal være ledsaget af en passérseddel.

Fødevareregionen kan i forbindelse med slagtning af et husdyr påbyde husdyret testet for rabies.

Fødevareregionen kan påbyde, at selskabsdyr, der er mistænkt for at være smittet med rabies, jf. § 2, holdes isoleret, indtil der foreligger et laboratorieresultat af undersøgelsen af flagermusen eller det andet dyr.

Findes flagermusen eller det andet dyr, jf. § 2, stk. 2, ved laboratorieundersøgelsen at være smittet med rabies, kan fødevareregionen påbyde, at selskabsdyret enten

1. vaccineres straks og igen 3 uger og 8 uger efter den første vaccination med en godkendt rabiesvaccine og isoleres i 3 måneder, eller

1. holdes isoleret fra andre dyr med henblik på observation for rabies symptomer i 6 måneder, eller

1. aflives.

Findes flagermusen eller det andet dyr uegnet til undersøgelse eller ikke er tilgængeligt gælder samme muligheder som efter stk. 2.

Når rabies konstateres hos et dyr kan fødevareregionen etablere en bekæmpelseszone, hvori følgende er gældende:

1. Alle selskabsdyr ældre end 3 måneder skal undersøges, vaccineres mod rabies af en dyrlæge inden en nærmere bestemt dato og have udleveret en rabiesvaccinationsattest. Rabiesvaccinationsattesten skal opbevares af ejer i mindst 3 år efter vaccinationen og på forlangende fremvises til personer fra fødevareregionen. Selskabsdyr, der har en gældende vaccination mod rabies og kan fremvise en gyldig rabiesvaccinationsattest, kan undtages.

1. Modsætter ejer eller den ansvarlige for selskabsdyret sig, at selskabsdyret vaccineres, jf. 1 og 2, vil selskabsdyret blive tvangsvaccineret eller aflivet for ejers eller den ansvarliges regning.

1. Løsgående selskabsdyr vil blive indfanget og er ejeren ikke fundet inden for 3 døgn, vil selskabsdyret blive aflivet. Hvis indfangning ikke er mulig, vil selskabsdyret blive skudt. Bliver selskabsdyrets ejer eller ansvarlige fundet inden for 3 døgn, men er denne ikke i stand til at fremvise rabiesvaccinationsattest på selskabsdyret, vil selskabsdyret blive rabies vaccineret eller aflivet på ejers eller den ansvarliges regning.

1. Selskabsdyr skal af ejeren eller den ansvarlige holdes indespærret. Dog kan hunde færdes ude, hvis de er vaccinerede og de er i snor.

1. Selskabsdyr må ikke føres ind i eller ud af en bekæmpelseszone, medmindre de er vaccinerede mod rabies og ledsages af en gyldig vaccinationsattest.

1. Udstillinger med selskabsdyr samt jagt- og markprøver må kun afholdes med tilladelse fra fødevareregionen.

1. Enhver form for jagt med hund er forbudt.

Vildtlevende dyr, der nedlægges, må ikke pelses eller anvendes til noget formål, men skal leveres til et godkendt forarbejdsninganlæg.

Fødevareregionen kan efter ansøgning dispensere fra de bestemmelser, der er fastsat for bekæmpelseszonen, jf. stk. 1 og 2, når regionen skønner, at det ikke vil være i strid med de hensyn, der søges varetaget med de pågældende bestemmelser.

Enhver ejer eller lejer af en ejendom i en bekæmpelseszone skal straks underrette fødevareregionen, hvis der er eller bliver bekendt med, at der er beboede ræve-, mårhunde- eller grævlingegrave på ejendommen. Hvis en ejer eller lejer er eller bliver bekendt med, at der opstår nye grave eller gamle grave bebos skal dette omgående meddeles fødevareregionen. Opretholdes bekæmpelseszonen i længere tid, skal anmeldelse af ræve-, mårhunde- eller grævlingegrave ske hvert år i december, og det gælder også tidligere anmeldte grave.

Ejeren eller den ansvarlige for en ejendom i bekæmpelseszonen, hvor der er beboede ræve-, mårhunde- eller grævlingegrave, skal tillade, at personer fra fødevareregionen og disses hjælpere får adgang til at foretage bekæmpelse af dyrene i gravene.

Udgifter i forbindelse med, § 3, stk. 3, § 5, stk. 2, § 9, stk. 3, § 12, og § 13, stk. 2, afholdes af Fødevarestyrelsen.

Alle andre udgifter, der afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

Med bøde straffes den, der

1. Overtræder § 3, stk. 1 og 2, § 4, stk. 1, § 5, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 11, stk. 1, § 13, stk. 1 nr. 1, nr. 4 – 6 og nr. 8, § 13 stk. 2 eller § 14, eller

1. undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 9, stk. 1 og 3, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, § 12 eller § 13, stk. 1 nr. 7.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1. forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller

1. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2011.

Følgende bekendtgørelser ophæves:

1. bekendtgørelse nr. 914 af 15. december 1987 om bekæmpelse af rabies,

1. bekendtgørelse nr. 397 af 1. juli 1988 om instruks for veterinærpolitiet om foranstaltninger mod rabies (hundegalskab), og

1. bekendtgørelse nr. 14 af 11. januar 1999 om rabies hos flagermus.

Samtidig bortfalder vejledning af 17. juni 1986 for dyrlæger ved mistanke om rabies.

Fødevarestyrelsen

/P.S.V. \n Per Henriksen / Birgit Hendriksen/