TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb

DanmarkBekendtgørelse2011

Ministeriet for Grøn Trepart

BEK nr 381 af 14/04/2011 I medfør af § 10, stk. 2, og § 11 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009, som ændret senest ved lov nr. 293 af 11. april 2011, fastsættes:

Opklassifikation af vandløb

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Vandløbsmyndigheden kan med den undtagelse, der følger af stk. 2, bestemme, at private vandløb eller vandløbsstrækninger skal optages som offentlige vandløb. Stk. 2. Højere liggende strækninger af vandløb, der gennemløber flere kommuner, må ikke opklassificeres, hvis lavere liggende strækninger er klassificeret som privat vandløb. Stk. 3. Forud for afgørelse efter stk. 1 skal vandløbsmyndigheden indhente udtalelse fra vandløbsmyndigheden i de kommuner, som vandløbet gennemløber. Stk. 4. Afgørelse efter stk. 1 skal fastsætte en dato for opklassifikationen.

Nedklassifikation af vandløb

§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Vandløbsmyndigheden kan kun bestemme, at følgende offentlige vandløb eller vandløbsstrækninger skal nedklassificeres til private vandløb:

  1. vandløb, der er anlagt til særlige, private formål,
  2. vandløb, der primært tjener til afledning af vand fra private arealer, eller
  3. vandløb, der primært tjener til afledning af spildevand fra få ejendomme. Stk. 2. Det er en betingelse for at nedklassificere efter stk. 1, at vandløbet ikke er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3. Stk. 3. Lavere liggende strækninger af vandløb, der gennemløber flere kommuner, må ikke nedklassificeres, hvis højere liggende strækninger er klassificeret som offentligt vandløb. Stk. 4. Forud for afgørelse efter stk. 1 skal vandløbsmyndigheden indhente udtalelse fra vandløbsmyndigheden i de kommuner, som vandløbet gennemløber. Stk. 5. Afgørelse efter stk. 1 skal fastsætte en dato for nedklassifikationen.
§ 3

§ 3. På datoen for nedklassifikation efter § 2 skal vandløbet være vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet for vandløbet.

Registrering af vandløb

§ 4

§ 4. Vandløbsmyndigheden foretager en registrering af de for det enkelte vandløb gældende bestemmelser. Oplysningerne er offentligt tilgængelige.

Klage og ikrafttræden

§ 5

§ 5. Vandløbsmyndighedens afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter reglerne i lovens kapitel 16.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. maj 2011. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1452 af 11. december 2007 om klassifikation og registrering af vandløb ophæves.

Miljøministeriet /Karen Ellemann / Helle Pilsgaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
3. maj 2011