Bekendtgørelse om mærkning af vare- og lastbiler på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug
Skatteministeriet
BEK nr 559 af 01/06/2011 I medfør af § 7, stk. 6, og § 20, stk. 2 og 3, i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer, som ændret ved lov nr. 1338 af 19. december 2008, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, jf. vægtafgiftslovens § 2 og § 9, skal forsynes med et mærke bag på bilen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke vare- og lastbiler, der er registreret første gang før den 3. juni 1998, eller efter den 31. december 2008. Bestemmelsen i stk. 1 gælder heller ikke for vare- eller lastbiler, der er registreret første gang i perioden fra den 3. juni 1998 og indtil den 1. januar 2009, hvis bilen efter den 31. december 2008 er registreret med den særlige nummerplade for vare- og lastbiler, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug (papegøjenummerplade). Stk. 3. Mærket er gengivet som bilag til denne bekendtgørelse.
(Stk. 4)
§ 2. Mærket udstedes af SKAT. Stk. 2. Mærket udleveres til anmelderen ved anmeldelse af bilen til registrering til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug. Stk. 3. SKAT sender mærket til den registrerede ejer af en bil, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden allerede er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug. Er der registreret flere ejere af bilen, sendes mærket til en af disse. Er der registreret en eller flere brugere af bilen, sendes mærket i stedet til en af disse. Stk. 4. Hvis et mærke er bortkommet eller beskadiget, udleverer SKAT et nyt.
(Stk. 3)
§ 3. Mærket påklæbes indvendig på bilens bagrude, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Er bilen uden bagrude, er bilens bagrude tonet (dvs. mørkere end bilens forrude), eller er bilen med åbent lad (pick up), påklæbes mærket et synligt sted bag på bilen efter ejerens eller brugerens valg. Mærket må ikke sættes et sted, hvor det kan være til fare for færdselssikkerheden. Stk. 3. Mærket skal fjernes, hvis bilen registreres til anden brug end til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug.
§ 4. Med bøde straffes den registrerede ejer eller bruger af en bil, der er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, jf. vægtafgiftslovens § 2 og § 9, hvis den pågældende forsætligt eller groft uagtsomt
- undlader at bruge mærket, eller
- anvender mærket i strid med § 3.
(Stk. 2)
§ 5. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt sætter mærket på en vare- eller lastbil med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der ikke er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, jf. vægtafgiftslovens § 2 og § 9. Stk. 2. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt fører en bil som nævnt i stk. 1 med mærket.
§ 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
(Stk. 2)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juni 2011. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 120 af 17. februar 2009 om mærkning af vare- og lastbiler på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug.
Skatteministeriet /Peter Christensen / Lene Skov Henningsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2011
- Ikrafttrædelsesdato
- 2. juni 2011