TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om styrelse af Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

DanmarkBekendtgørelse2011

Kulturministeriet

BEK nr 660 af 15/06/2011 I medfør af § 11, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. oktober 2000, fastsættes:

Rektor

§ 1

(Stk. 6)

§ 1. Institutionen ledes af rektor, som har det overordnede ansvar for institutionens virksomhed. Stk. 2. Rektor er ansvarlig for den daglige ledelse af institutionens administration og personale. Stk. 3. Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov, andre retsregler eller bestemmelser i denne bekendtgørelse er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegiale organer. Stk. 4. Rektor ansætter og afskediger institutionens personale. Stk. 5. Rektor kan pålægge de kollegiale organer og institutionens ansatte at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for institutionen. Stk. 6. Rektor påser, at de kollegiale organers beslutninger er lovlige.

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Rektor ansættes af kulturministeren. Stk. 2. Kulturministeren kan beslutte, at ansættelsen sker på tidsbegrænsede vilkår. Stk. 3. Kulturministeren nedsætter et ansættelsesudvalg, som afgiver udtalelse til ministeren om ansættelse af rektor. Ansættelsesudvalget består af 2 medlemmer udpeget af skolerådet og mindst 3 medlemmer udpeget af ministeren, heraf det ene som formand. Stk. 4. Rektors ansættelse kan forlænges. Forlængelsen skal af Kulturministeriet forelægges skolerådet til udtalelse. I dette tilfælde udtræder rektor af skolerådet, og rådet konstituerer en midlertidig formand. Ved ledighed i en funktionsperiode konstituerer kulturministeren en midlertidig rektor for maksimalt 1 år.

Prorektor

ansættelse
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Rektor udpeger en prorektor blandt institutionens fastansatte personale. Prorektor udpeges for en tidsbegrænset periode, som ikke må være længere end rektors ansættelse. Genudpegning kan finde sted. Stk. 2. Prorektor bistår rektor og er rektors stedfortræder.

Skolerådet

ansættelse
§ 4

(Stk. 8)

§ 4. Skolerådet er institutionens øverste kollegiale organ. Stk. 2. Skolerådet består af:

  1. rektor, som formand,
  2. mindst 5 repræsentanter for det kunstfaglige og videnskabelige personale,
  3. 3 repræsentanter for de studerende,
  4. 1 repræsentant for det teknisk-administrative personale,
  5. 1 eksternt medlem udpeget af Kulturministeriet. Stk. 3. Rektor kan bestemme, at andre kan deltage i rådets møder uden stemmeret. Stk. 4. Repræsentanterne for det kunstfaglige og videnskabelige personale og det teknisk-administrative personale vælges for en periode på 2 år af og blandt de respektive grupper. Stk. 5. Repræsentanterne for de studerende vælges for en periode på 1 år af og blandt de studerende. Stk. 6. Genvalg kan finde sted. For hvert medlem, bortset fra rektor, vælges en suppleant. Stk. 7. Ved behandling af udpegning af 2 medlemmer til ansættelsesudvalg til rektoransættelse, jf. § 2, stk. 3, udtræder rektor af skolerådet, og rådet konstituerer en midlertidig formand. Stk. 8. Rektor fastsætter regler for valg til skolerådet.
ansættelse
§ 5

§ 5. Skolerådet træffer afgørelse vedrørende udpegning af 2 medlemmer til ansættelsesudvalg ved rektoransættelse, jf. § 2, stk. 3.

ansættelse
§ 6

(Stk. 7)

§ 6. Skolerådet drøfter og afgiver udtalelse til rektor om:

  1. Institutionens langsigtede virksomhed og udvikling,
  2. institutionens organisation og struktur,
  3. studieordning og undervisningsplan,
  4. institutionens budget og
  5. forslag til retsregler, som har betydning for institutionen. Stk. 2. Skolerådet kan i øvrigt drøfte alle sager, som er af væsentlig betydning for institutionens organisation og virksomhed. Stk. 3. Skolerådet kan nedsætte udvalg til behandling af bestemte sager samt udpege repræsentanter fra institutionen til udvalg, råd og lignende. Stk. 4. I de tilfælde, hvor de drøftede sager endeligt skal afgøres af Kulturministeriet, forelægger rektor skolerådets vedtagne indstillinger for ministeriet. Stk. 5. Skolerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 6. Rådet afholder møder, så ofte rektor finder anledning hertil. Rådet skal dog indkaldes, såfremt mindst 4 af medlemmerne skriftligt anmoder herom. Rådets medlemmer har mødepligt til rådets møder. Lovligt forfald skal meldes til rektor. Stk. 7. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af medlemmerne, heriblandt rektor, er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er rektors stemme afgørende.

Studienævn

§ 7

(Stk. 7)

§ 7. På institutionen oprettes et studienævn. Stk. 2. Studienævnet består af et lige stort antal repræsentanter for det kunstfaglige og videnskabelige personale og studerende, dog mindst 3 repræsentanter fra hver, heraf mindst 1 fastansat repræsentant for det kunstfaglige og videnskabelige personale. Repræsentanterne for det kunstfaglige og videnskabelige personale vælges for en periode på 2 år. Repræsentanterne for de studerende vælges for en periode på 1 år. Genvalg kan finde sted. Stk. 3. Rektor og prorektor kan ikke være medlemmer af studienævnet. Stk. 4. Studienævnet vælger en formand blandt repræsentanterne for det kunstfaglige og videnskabelige personale og en næstformand blandt de studerende. Stk. 5. Studienævnet er beslutningsdygtigt, når mere end halvdelen af nævnets medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 6. Studienævnsformanden indkalder til og leder studienævnsmøderne. Der skal indkaldes til møde, når formanden eller mindst 2 af medlemmerne anmoder herom. Stk. 7. Studienævnet fastsætter selv sin forretningsorden inden for de retningslinjer, der er givet af rektor.

§ 8

(Stk. 6)

§ 8. Studienævnet er over for rektor ansvarligt for undervisningens faglige niveau, tilrettelæggelse og gennemførelse efter de gældende bestemmelser. Stk. 2. Studienævnet afgiver indstilling til rektor i sager om dispensation fra de af institutionen fastsatte studieordninger. Stk. 3. Studienævnet afgiver indstilling til skolerådet om studieordninger inden for de retningslinjer, der er givet af rektor. Stk. 4. Studienævnet afgiver udtalelse til rektor om beskikkelse af eksterne censorer. Stk. 5. Studienævnet godkender undervisningsplaner og udarbejder forslag til studieordninger. Stk. 6. Studienævnet afgiver udtalelse til rektor i sager om generelle regler for undervisning, eksamen og bedømmelse.

Særlige bestemmelser

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Kulturministeriet kan tillade, at institutionen kan fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og afrapporteringsform. Stk. 2. Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 10

(Stk. 4)

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. juni 2011. Stk. 2. Samtidig med bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1995, om styrelse af Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Stk. 3. De beføjelser, der i medfør af denne bekendtgørelse gives til skolerådet, varetages af det hidtidige skoleråd frem til valg af nyt skoleråd. Stk. 4. Valg til nyt skoleråd skal ske inden den 1. oktober 2011.

Kulturministeriet /Per Stig Møller / Frank Rechendorff Møller/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
18. juni 2011