Bekendtgørelse for kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik. Stk. 2. Kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik varetages af Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Stk. 3. Kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik udvikler på et kunstnerisk grundlag og på baggrund af et solidt håndværksmæssigt kendskab til arbejdet med teknik og materialer de studerendes kvalifikationer til på et højt kunstnerisk niveau at udforme og udvikle glas- eller keramikkunsthåndværket. Gennem en personlig indleven i håndværkets konkrete arbejde med materialer, teknik og form og gennem en teoretisk skoling gives de studerende de nødvendige tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne løse opgaver inden for glas- eller keramik og hermed beslægtede materialer.

§ 2. Uddannelsen varer 3 år. Stk. 2. Den anførte uddannelseslængde angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund ved planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Stk. 3. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 4. Den, der har gennemført kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik, jf. § 2, har ret til at betegne sig kunsthåndværker inden for glas eller keramik, alt efter hvilket fagområde den studerende er optaget på.

Optagelse

§ 3. Ansøgere til uddannelsen som kunsthåndværker inden for glas og keramik ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering skal have en gymnasial eksamen, jf. stk. 2, samt en bestået optagelsesprøve, jf. § 5. Stk. 2. Følgende gymnasiale eksaminer er adgangsgivende:

1. Studentereksamen (stx).
2. Højere forberedelseseksamen (hf).
3. Højere handelseksamen (hhx).
4. Højere teknisk eksamen (htx).
5. Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).
6. Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen), færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland og eksamen fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen.
7. Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF).
8. Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB), Option Internationale du Baccalauréat (OIB) og dansk-tysk studentereksamen (DIAP).
9. Udenlandsk eksamen m.v., som kan sidestilles med en dansk gymnasial eksamen eller som Styrelsen for Internationale Uddannelser har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen. Stk. 3. Vurderingen af udenlandske eksaminer, jf. § 3, stk. 2 nr. 9, foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Stk. 4. Institutionen kan optage ansøgere på kunsthåndværkeruddannelsen, selvom de i stk. 2 forudsatte adgangskrav ikke er opfyldt, jf. dog stk. 5. Adgangen til optagelsesprøven er betinget af, at ansøgeren efter institutionens nærmere bestemmelse kan dokumentere en egen produktion/og eller studier af særlig kvalitet samt forståelse for tekst og skriftlig fremstilling på niveau med øvrig adgangsgivende eksamen. Stk. 5. Institutionen kan i tilfælde af forventet væsentlig adgangsbegrænsning på en uddannelse bestemme, at betinget optagelse efter stk. 4 ikke kan finde sted. Institutionens beslutning herom skal være offentliggjort på dennes hjemmeside mindst 1 år før beslutningen får virkning, og forinden skal Kulturministeriet være orienteret herom. Stk. 6. Institutionen kan kræve, at udenlandske ansøgere eller ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag inden studiestart skal dokumentere kundskaber i dansk på et niveau fastsat af institutionen selv.

§ 5. Ansøgere, der opfylder adgangskravene efter § 3 eller § 4, skal bestå en optagelsesprøve, som dokumenterer de pågældendes evner og udviklingspotentiale. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter nærmere regler om optagelsesprøve i studieordningen. Reglerne skal omfatte:

1. adgangsgrundlag,
2. fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse,
3. bedømmelse og
4. dispensations- og klageadgang. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen offentliggør, hvilke relevante kvalifikationskriterier der vil blive lagt vægt på ved optagelsesprøven. Væsentlige ændringer i kvalifikationskriterierne kan kun foretages med 1 års varsel. Institutionen må ikke anvende alder eller lodtrækning som udvælgelseskriterium.

§ 6. Kulturministeriet fastsætter institutionens samlede aktivitetstal efter drøftelse med institutionen. Stk. 2. Ministeriet meddeler i forbindelse med den årlige optagelse, om antallet af udenlandske statsborgere skal begrænses til en bestemt procentdel af den samlede optagelseskapacitet. Begrænsningen gælder dog ikke statsborgere fra Den Europæiske Union, ansøgere, som er omfattet af §§ 7 og 8 i udlændingeloven (flygtninge) eller ansøgere fra lande, med hvilke Danmark har indgået anden aftale. Begrænsningen gælder heller ikke statsborgere fra EFTA-lande, som er omfattet af EØS-aftalens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen optager herefter de ansøgere, den finder bedst egnet til optagelse ved anvendelse af de fastsatte kvalifikationskriterier. Stk. 2. Hvis en ansøger, der står på venteliste, jf. § 7, ikke inden for en frist fastsat af institutionen tager imod tilbud om optagelsesplads, bortfalder retten til optagelse. Hvis ansøgeren ikke har fået tilbud om optagelse ved fristens udløb, ændres ventelistepladsen til et tilsagn om optagelse senest det følgende år. Uanset at der er opnået tilsagn om optagelse det følgende år, skal ansøgeren på ny indsende ansøgning året efter, hvis vedkommende ønsker at gøre brug af tilsagnet.

Uddannelsens indhold

§ 10. Kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik er et afrundet uddannelsesforløb, der består af fællesfag samt en række specialiseringsfag. Stk. 2. Kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik skal give den studerende grundlæggende kunstneriske kundskaber og håndværksmæssigt kendskab til arbejdet med teknik og materialer. Gennem en teoretisk og praktisk skoling i de nødvendige tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger opøves den studerendes færdigheder i at løse opgaver inden for glas og keramik og hermed beslægtede materialer.

Praktik

§ 12. Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået, jf. karakterbekendtgørelsen. Afgangsprojekter bedømmes efter 7-trinsskalaen. For undervisningsdeltagelse gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. I studieordningen fastsættes regler om, i hvilket omfang den studerende skal have deltaget i undervisningen m.v. Stk. 2. Bedømmelsen bestået/ikke bestået kan højst anvendes ved prøver der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Stk. 3. Institutionen fastsætter nærmere regler for bedømmelse i studieordningerne.

§ 13. Bedømmelserne er enten interne eller eksterne. Stk. 2. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af institutionen. Stk. 3. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eksaminator og af en censor beskikket af Kulturministeriet. Stk. 4. Mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTS-point skal dokumenteres ved bedømmelser med censorer beskikket af Kulturministeriet. Disse bedømmelser skal dække uddannelsens væsentligste områder, herunder afgangsprojekt.

§ 20. Uddannelsesinstitutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive

1. den betegnelse, uddannelsen giver ret til,
2. de enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point,
3. de opnåede bedømmelser,
4. meritoverførte uddannelseselementer angivet i ECTS-point,
5. bedømmelsessproget, hvis bedømmelsesforløbet er foregået på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk, og
6. uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Stk. 2. Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk. Stk. 3. Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af EU-Kommisionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem samt uddannelsens niveau i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelsen, jf. § 15. Stk. 5. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst har studeret. Stk. 6. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og godkendte/beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point.

§ 23. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, træffer institutionen, eventuelt efter indhentet udtalelse fra den eller de for prøven ansvarlige, afgørelse om, hvordan fejlen eller manglen kan afhjælpes. Stk. 2. Ved fejl eller mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan institutionen annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær omprøve. Stk. 3. Ved andre væsentlige fejl og mangler end de i stk. 2 nævnte kan institutionen give tilbud om en ekstraordinær omprøve. Tilbuddet skal i så fald gives til alle studerende, hvis prøve lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstraordinære omprøve, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.

Studieordning

§ 24. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsens indhold i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal bl.a. indeholde bestemmelser om:

1. adgangskrav og optagelsesprøve,
2. mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte opgaver, projekter, kurser og andre uddannelseselementer angivet i ECTS-point,
3. beskrivelse af uddannelsesforløbet, udarbejdelse af projekter og opgaver,
4. bedømmelsesformer for de enkelte prøver,
5. antallet af prøver og disses placering i uddannelsen,
6. undervisnings- og arbejdsformer,
7. studieaktivitet,
8. merit,
9. praktik,
10. orlov,
11. bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger og
12. overgangsordning, jf. § 33. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved undervisningsårets begyndelse. Stk. 5. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Orlov

§ 26. Uddannelsesinstitutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen beslutte, at gennemførte uddannelseselementer inden for et fag/fagområde fra andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer inden for et fag/fagområde ved kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Stk. 2. Institutionens afgørelser efter stk. 1, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

§ 29. Uddannelsesinstitutionen har med respekt af den studerendes ophavsrettigheder ejendomsretten til de resultater eller produkter, der fremkommer i forbindelse med en opgaveløsning, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis opgaveforløbet inddrager parter uden for uddannelsesinstitutionen, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det mellem uddannelsesinstitutionen, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang institutionen, den studerende og tredjeparten under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i opgaveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.

Dispensation, klageadgang m.v.

§ 31. Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Stk. 2. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Institutionen sender herefter klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 og stk. 2, er 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 4. Klager over afgørelser om studieaktivitet, den studerendes arbejder og bedømmelse af afsluttende opgave behandles efter reglerne i bilag 1.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. juni 2011 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. september 2011 eller senere, jf. dog stk. 2, og stk. 3. Stk. 2. Angivelse i ECTS-point i henhold til § 20, stk. 1, nr. 2, § 20, stk. 2, nr. 1, og § 20, stk. 6, har virkning for beviser for gennemført uddannelse samt dokumentation for godkendte/beståede dele af en uddannelse udstedt efter 1. juni 2011. Stk. 3. Udstedelse af et engelsksproget Diploma Supplement i henhold til § 20, stk. 3, har virkning for beviser udstedt efter den 1. juni 2011. Stk. 4. Reglerne i § 3 om optagelse har virkning fra optagelsen i 2013.

§ 33. Institutionen fastsætter nærmere overgangsregler for studerende, der er begyndt på kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik før den 1. september 2011 og afgør, hvornår der sidste gang foretages bedømmelser efter de hidtidige regler. Stk. 2. Institutionen kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af eksamensbevis efter denne bekendtgørelse til tidligere studerende ved institutionen, som har gennemført 3 års studier.

Kulturministeriet /Per Stig Møller / Frank Rechendorff Møller/

Bilag 1 Behandling af klager over bedømmelser, jf. § 31, stk. 4

Ved kunsthåndværkeruddannelsen på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering behandles den studerendes klager over bedømmelser efter følgende regler: I. Behandling af klager over bedømmelse

1. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives, senest 2 uger efter at resultatet af bedømmelsen er bekendtgjort. Institutionen kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrunder det. Klagen skal være skriftlig og begrundet.
2. Klagen kan bl.a. vedrøre: a) bedømmelsesgrundlaget (den/de stillede opgave(r)), b) godkendelsen af valget af eksamensprojekter, c) bedømmelsesforløbet og d) bedømmelsen. Hvis klagen vedrører bedømmelsen eller øvrige forhold, der vedrører bedømmerne, forelægger institutionen straks klagen for bedømmerne, der har en frist på 2 uger til at afgive en udtalelse om bedømmelsen m.v. i klagen. Institutionen kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. I beregningen af bedømmernes frist indgår juli måned ikke. Klageren skal have lejlighed til at kommentere bedømmernes udtalelse inden for en frist af mindst en uge. Institutionen træffer afgørelse på grundlag af bedømmernes udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Bliver institutionen i forbindelse med behandlingen af en klage opmærksom på fejl eller mangler ved en prøve, finder reglerne i § 23 anvendelse.
3. Institutionens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på

1. tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen. Stk. 2. Institutionen skal hurtigst muligt give klageren og bedømmerne, jf. pkt. 1 meddelelse om afgørelsen.

1. Foretages der en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, som er nævnt i pkt. 2, skal der gennemføres en ny bedømmelse for alle studerende, hvis bedømmelse lider af den samme mangel. Institutionen kan beslutte, at der udpeges nye bedømmere til ombedømmelsen.
2. Klageren skal, senest 2 uger efter at institutionens afgørelse er meddelt klageren, acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted hurtigst muligt. Hvis eksamensbeviset er udstedt skal institutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis.

Ved ombedømmelse og omprøve udpeges nye eksaminatorer af institutionen og censorer. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelse, klagerens kommentarer og institutionens afgørelse. Bedømmelsen ved ombedømmelse og omprøve, som kan resultere i en lavere karakter, meddeles til institutionen af bedømmerne. Ved ombedømmelse af skriftlige prøver vedlægger bedømmerne en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Bedømmelsen efter ombedømmelse og omprøve kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Anke 6. Bedømmernes afgørelse efter pkt. 3, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan af klageren indbringes for et ankenævn. Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet og være indgivet, senest 2 uger efter at klageren er blevet gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Institutionen kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrunder det. 7. Ankenævnet nedsættes, når der er behov for det og i øvrigt hurtigst mulig efter indgivelsen af anke. Der kan nedsættes et permanent ankenævn. Nævnet består af 2 censorer, som er beskikket af Kulturministeriet, 1 underviser og 1 studerende inden for den pågældende studieenhed. Kulturministeriet udpeger den ene censor som formand for nævnet. Formanden udpeger den anden censor samt suppleant for denne. Institutionen udpeger underviseren og den studerende samt suppleanter for disse. 8. Ankenævnet er kun beslutningsdygtigt, hvis alle nævnets medlemmer deltager i afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes der afgørelse ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 9. Ankenævnets afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan indeholde

1. tilbud om, at ankenævnet bedømmer prøven, herunder forhøjer eller nedsætter karakteren eller ændrer bedømmelsen Ikke bestået/Bestået og Ikke godkendt/Godkendt til en anden bedømmelse, dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) ved nye bedømmere, dog ikke ved mundtlige prøver, 3) tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller 4) at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og omprøve følger reglerne i pkt. 5, og bedømmelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankenævnet udpeger nye bedømmere, hvoraf mindst 1 skal være en censor beskikket af Kulturministeriet.

1. Vedtager ankenævnet, at der skal foretages en ny bedømmelse ved nye bedømmere på grund af mangler ved et eller flere af de forhold, der er nævnt i pkt. 1, har afgørelsen virkning for alle studerende, der har fået stillet den samme opgave med samme mangel.
2. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog bekendtgørelsens § 31 om klager over retlige spørgsmål.
3. Ankenævnets afgørelse meddeles institutionen, senest 2 måneder efter at anken er indgivet. I de to måneder indgår juli måned ikke. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelse herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet.

1. Institutionen giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen. Ny bedømmelse skal finde sted hurtigst muligt.
2. Studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling, medmindre andet er fastsat i studieordningen. II. Klager over bedømmelse af studieaktivitet, jf. § 17
3. Klage over bedømmelse af den studerendes studieaktivitet indgives til institutionen, senest 2 uger efter at aktivitetserklæringen er bekendtgjort. Institutionen kan dispensere fra tidsfristen, hvis usædvanlige forhold begrunder det. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Institutionen forelægger hurtigst muligt klagen for den relevante studieenhed.
4. Studieenhedens undervisere kan a) ændre en negativ aktivitetserklæring til en positiv eller b) afvise klagen.
5. Senest 2 uger efter at studieenheden har modtaget klagen, skal denne være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt institutionen, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet. Foreligger der omstændigheder, som umuliggør klagens behandling inden for de 2 uger, skal klageren hurtigst muligt underrettes herom, med angivelse af hvornår klagen kan forventes færdigbehandlet.
6. I tilfælde af uenighed blandt studieenhedens undervisere træffes afgørelse af et internt klagenævn bestående af rektor eller en af rektor udpeget stedfortræder, studielederen for den pågældende studieenhed og en studenterrepræsentant inden for studieenheden.
7. Klagenævnet er kun beslutningsdygtigt, hvis alle nævnets medlemmer deltager i afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed i klagenævnet, træffes der afgørelse ved afstemning. Nævnets afgørelse er endelig.