Bekendtgørelse om andelsklasser i investeringsforeninger m.v.
Erhvervsministeriet
BEK nr 682 af 21/06/2011 I medfør af § 13, stk. 7, og § 172, stk. 7, i lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger, dog således at § 6 ikke finder anvendelse for hedgeforeninger, § 7 ikke finder anvendelse for professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger og § 8 alene finder anvendelse for hedgeforeninger.
Indretning af andelsklasser og andelsklassers karakteristika
(Stk. 2)
§ 2. En forening, der opretter andelsklasser i en afdeling, skal sørge for, at anvendelsen af andelsklasser er til fordel for alle investorerne. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afvikle en andelsklasse i en afdeling, hvis foreningen:
- ikke har sørget for, at anvendelsen af andelsklasser er til fordel for alle investorerne i afdelingen,
- placerer så stor en del af en afdelings formue i klassespecifikke aktiver, at en andelsklasses investeringspolitik ikke grundlæggende er den samme som afdelingens investeringspolitik, som denne er fastlagt i vedtægterne, eller
- ikke giver fyldestgørende oplysninger i henhold til § 13, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. ved oprettelsen af en andelsklasse.
(Stk. 3)
§ 3. En forening kan oprette andelsklasser i en afdeling, hvor andelsklasserne indbyrdes varierer på følgende karakteristika:
- Denominering i valuta.
- De typer af investorer andelsklasserne markedsføres overfor.
- Løbende omkostninger, der overholder reglerne i § 5.
- Emissionstillæg og indløsningsfradrag, der overholder reglerne i § 5 og bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger m.v.
- Prisberegningsmetode, jf. bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger m.v.
- Klassespecifikke aktiver, der alene kan være afledte finansielle instrumenter samt en kontantbeholdning til brug for klassens løbende likviditetsbehov.
- Udlodningsprofil (akkumulerende eller udloddende).
- Minimumsinvestering. Stk. 2. Andelsklasser kan også variere på andre karakteris- tika end de i stk. 1 nævnte, hvis foreningen kan godtgøre, at investorer i én andelsklasse ikke tilgodeses på bekostning af investorer i en anden andelsklasse. Stk. 3. En redegørelse, hvori foreningen godtgør som nævnt i stk. 2, skal indsendes til Finanstilsynet senest otte hverdage efter bestyrelsens beslutning om etablering af en andelsklasse, der varierer på andre karakteristika end de i stk. 1 nævnte.
Klassespecifikke aktiver
(Stk. 2)
§ 4. En forening kan placere en del af en afdelings formue i klassespecifikke aktiver, jf. § 3, stk. 1, nr. 6. Stk. 2. En forening må ikke placere så stor en del af en afdelings formue i klassespecifikke aktiver, at en andelsklasses investeringspolitik ikke grundlæggende er den samme som afdelingens investeringspolitik, som denne er fastlagt i vedtægterne.
Omkostninger
(Stk. 10)
§ 5. En forening må ikke lade én andelsklasse afholde en anden andelsklasses omkostninger. Stk. 2. Rådgivningsomkostninger, der vedrører fællesporteføljen skal fordeles mellem andelsklasserne i et forhold, der svarer til den del af fællesporteføljen, som andelsklasserne oppebærer afkast af. Stk. 3. Løbende handelsomkostninger, der vedrører fællesporteføljen skal fordeles mellem andelsklasserne i et forhold, der svarer til den del af fællesporteføljen, som andelsklasserne oppebærer afkast af. Stk. 4. Handelsomkostninger i forbindelse med emission og indløsning, der vedrører fællesporteføljen, skal bæres af den andelsklasse, hvor emission og indløsning finder sted. Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4 kan en forening fordele handelsomkostninger, som nævnt i stk. 4, mellem andelsklasser i samme afdeling, der:
- anvender enkeltprismetode eller variabel enkeltprismetode ved prisberegning, og
- retter henvendelse til samme type investorer. Stk. 6. Handels- og rådgivningsomkostninger, der alene vedrører klassespecifikke aktiver, skal bæres af andelsklassen alene. Stk. 7. Handels- og rådgivningsomkostninger, der vedrører aktiver som flere men ikke alle andelsklasserne i en afdeling oppebærer afkast af, skal fordeles i et forhold, der svarer til den del af aktiverne, som andelsklasserne oppebærer afkast af. Stk. 8. Markedsføringsomkostninger, der alene vedrører én andelsklasse skal bæres af andelsklassen alene. Stk. 9. Omkostninger, der ikke kan henføres direkte til en bestemt andelsklasse skal fordeles mellem andelsklasserne i et forhold, der svarer til den del af fællesporteføljen, som andelsklasserne oppebærer afkast af. Stk. 10. Bestyrelsen for en forening skal påse, at principperne i stk. 1-9 overholdes.
Risiko
§ 6. En forening må ikke bruge klassespecifikke aktiver til at eksponere en andelsklasse for en samlet risiko, der overstiger værdien af den del af afdelingens formue, som andelsklassen oppebærer afkast af.
Oplysninger
(Stk. 2)
§ 7. En forening skal på sin hjemmeside oplyse nærmere om en andelsklasses karakteristika i henhold til § 3, stk. 1, herunder oplysninger om
- hvilken valuta andelsklassen er denomineret i,
- hvilken type af investorer andelsklassen markedsføres overfor,
- emissionstillæg og indløsningsfradrag,
- administrationsomkostninger, rådgivningsomkostninger og markedsføringsomkostninger,
- den anvendte prisberegningsmetode,
- hvor stor en del af andelsklassens formue, foreningen kan anvende til klassespecifikke aktiver,
- udlodningsprofil,
- minimumsinvestering, og
- karakteristika omfattet af § 3, stk. 2. Stk. 2. Hvis en afdeling har klassespecifikke aktiver, skal det endvidere fremgå af foreningens hjemmeside, hvad formålet er, og hvilken betydning det har for den enkelte andelsklasses investeringspolitik, som beskrevet i prospektet.
Særligt for hedgeforeninger
(Stk. 2)
§ 8. Opretter en hedgeforening andelsklasser i en afdeling, og anvender afdelingen gearing, skal
- gearingsfaktoren være den samme for alle andelsklasserne i afdelingen, og
- gearingsmetoden være den samme for alle andelsklasserne i afdelingen. Stk. 2. Ved gearing forstås
- investering for lånte midler,
- forøgelse af eksponering ved afledte finansielle instrumenter, eller
- short-salg på udækket basis.
Straf
§ 9. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 1, § 3, stk. 3, § 4, stk. 2, § 5, stk. 1-4 og 6-9, § 6, § 7 og § 8, stk. 1, straffes med bøde.
Ikrafttræden
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2011.
Finanstilsynet /Ulrik Nødgaard / Anne Marie Pico/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2011
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. juni 2011