TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af integrationsloven og repatrieringsloven\n(Styrket kommunal vejledningspligt og indførelse af resultattilskud i forbindelse med repatriering m.v.)

DanmarkLov2011

Udlændinge- og Integrationsministeriet

LOV nr 759 af 29/06/2011 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

§ 1. I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 20. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1543 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 462 af 18. maj 2011 og § 7 i lov nr. 600 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:

  1. Efter § 20 a indsættes før overskriften før § 21: »§ 20 b. Kommunalbestyrelsen har pligt til som led i integrationsprogrammet at vejlede udlændingen om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven. Vejledningen om repatriering skal gives i forbindelse med den løbende opfølgning på integrationskontrakten efter § 20, stk. 1.«
§ 2

§ 2. I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 6. april 2010, som ændret ved § 17 i lov nr. 429 af 28. april 2010, foretages følgende ændringer:

  1. § 3, stk. 1, affattes således: »Loven gælder for flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. og andre familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 2-4. Loven omfatter endvidere udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983, eller som er født her i landet som efterkommere af disse.«
  2. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Staten yder et resultattilskud på 25.000 kr. til kommunalbestyrelsen for hver udlænding med bopæl i kommunen, som repatrierer med støtte i medfør af loven.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
  3. I § 14 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i § 13, stk. 2, er fastsat i 2011-niveau og reguleres fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 2011. Stk. 2. Loven finder anvendelse for udlændinge, som repatrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven den 1. juli 2011 eller senere.

Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Søren Pind/

Metadata

Type
Lov
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
1. november 2011