TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsmidler

DanmarkBekendtgørelse2011

Erhvervsministeriet

BEK nr 814 af 30/06/2011 I medfør af § 80, stk. 10, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011, fastsættes:

§ 1

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. et debetkort; et betalingskort, der direkte er tilknyttet kortindehavers konto og hvor beløbet trækkes på kortindehavers konto straks efter, at kortudsteder har modtaget transaktionen,
  2. et kreditkort; et betalingskort, hvor kortindehaver har ret til en vis kredittid, inden beløbet trækkes på kortindehavers konto,
  3. et internationalt betalingskort; et betalingskort, der kan benyttes til kontanthævning eller som betalingsmiddel i flere lande,
  4. et dansk udstedt internationalt betalingskort; et internationalt betalingskort udstedt af en kortudsteder beliggende i Danmark,
  5. et udenlandsk udstedt internationalt betalingskort; et internationalt betalingskort udstedt af en kortudsteder beliggende udenfor Danmark og
  6. en indløser; en udbyder af betalingstjenester, der indgår aftale med betalingsmodtager om tilslutning til et betalingssystem.

Fællesbestemmelse for dansk og udenlandsk udstedte internationale betalingskort

§ 2

§ 2. Betalingstjenestelovens § 80, stk. 2 til 4, gælder ikke for anvendelsen af internationale betalingskort.

Dansk udstedte internationale betalingskort

§ 3

§ 3. Indløsere af dansk udstedte internationale debetkort må højst opkræve et gebyr på 0,4 pct. af transaktionsbeløbet hos betalingsmodtager, dog højst 4 kr. pr. transaktion, i forbindelse med kortindehavers brug af et sådant debetkort i den fysiske handel i Danmark, jf. betalingstjenestelovens § 6, nr. 13.

§ 4

§ 4. Indløsere af dansk udstedte internationale kreditkort må højst opkræve et gebyr på 0,75 pct. af transaktionsbeløbet hos betalingsmodtager i forbindelse med kortindehavers brug af et sådant kreditkort i den fysiske handel i Danmark, jf. betalingstjenestelovens § 6, nr. 13.

§ 5

§ 5. Betalingsmodtager må ikke hos bruger opkræve gebyr for en betalingstransaktion i den fysiske handel, når bruger betaler med et dansk udstedt internationalt betalingskort, jf. betalingstjenestelovens § 80, stk. 6.

Udenlandsk udstedte internationale betalingskort

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Omkostningerne ved driften af et udenlandsk udstedt betalingskort kan pålægges betalingsmodtager. Omkostningerne fastsættes efter betalingstjenestelovens § 79. Stk. 2. Forbudet mod at opkræve gebyr hos bruger i den fysiske handel, jf. betalingstjenestelovens § 80, stk. 6, gælder ikke for udenlandsk udstedte internationale betalingskort. Opkræver betalingsmodtager gebyr hos brugeren for anvendelse af et udenlandsk udstedt internationalt betalingskort i den fysiske handel, må gebyrets størrelse ikke overstige betalingsmodtagers gebyr for betalingstransaktionen til indløser. Betalingsmodtager skal forud for en aftales indgåelse på tydelig måde oplyse bruger om, hvilke gebyrer der opkræves.

Øvrige bestemmelser

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter konkret ansøgning bestemme, at udenlandske indløsere af dansk udstedte internationale debetkort og dansk udstedte internationale kreditkort, der kan dokumentere, at de har særlige ekstraomkostninger, kan få forhøjet gebyret. Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i forbindelse med behandling af en ansøgning om forhøjelse af et gebyr kræve alle oplysninger, der er relevante for behandlingen af ansøgningen, jf. betalingstjenestelovens § 98, stk. 2. Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse efter stk. 1, kan indbringes for Konkurrenceankenævnet, jf. betalingsmiddellovens § 98, stk. 3.

§ 8

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2011, og ophæves automatisk den 30. september 2011, medmindre andet bestemmes inden denne dato.

Økonomi- og Erhvervsministeriet /Brian Mikkelsen / Christian Ølgaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
17. maj 2012
Bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsmidler | TheLawyer.sh