Bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san.)

§ 4. En bestået suppleringsuddannelse giver adgang til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved alle universiteter, der udbyder kandidatuddannelsen. Stk. 2. En bestået suppleringsuddannelse ved et universitet giver ret til optagelse på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved samme universitetet i direkte forlængelse af afsluttet suppleringsuddannelse. Stk. 3. Universitetet kan, med baggrund i den faglige udvikling, i studieordningen for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse fastsætte regler om, hvornår den studerende senest kan søge optagelse på kandidatuddannelsen efter at have afsluttet suppleringsuddannelsen.

§ 5. Følgende videregående sundhedsuddannelser giver adgang til suppleringsuddannelsen:

1. Professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik.
2. Professionsbachelor i ergoterapi.
3. Professionsbachelor i ernæring og sundhed.
4. Professionsbachelor i fysioterapi.
5. Professionsbachelor i jordemoderkundskab.
6. Professionsbachelor i medicinsk laboratorieteknologi.
7. Professionsbachelor i radiografi.
8. Professionsbachelor i sygepleje. Stk. 2. Endvidere giver en mellemlang videregående sundhedsuddannelse med minimum et års relevant erhvervserfaring adgang til suppleringsuddannelsen. Stk. 3. Universitetet kan i særlige tilfælde give adgang til suppleringsuddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder kravene i stk. 1 eller stk. 2.

§ 6. Kan universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på suppleringsuddannelsen, skal udvælgelse ske efter kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet. Stk. 2. Universitetet må alene anvende fagligt relevante kriterier samt tilmeldingstidspunktet som udvælgelseskriterier. Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på en for ansøgerne tilgængelig måde samtidig med, at universitetet annoncerer udbuddet af suppleringsuddannelsen. Stk. 3. For optagelse til suppleringsuddannelsen fastsætter universitetet selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister.

§ 7. Suppleringsuddannelsen skal udbygge de studerendes sundhedsfaglige indsigt og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer inden for det sundhedsvidenskabelige område. Stk. 2. Suppleringsuddannelsen består af tre moduler, der hver svarer til 10 ECTS-point: Videnskabsteori og forskningsmetodologi (modul 1), sundhedsvidenskabelige discipliner (modul 2), og kliniske og sundhedsfaglige problemstillinger (modul 3). Stk. 3. Modul 1 kvalificerer til at kunne vurdere samt begrunde og vælge centrale videnskabsteoretiske problemstillinger inden for sundhedsvidenskab og til at kunne forstå, anvende og reflektere over forskellige videnskabelige forskningsmetoder. Stk. 4. Modul 2 kvalificerer til at have forskningsbaseret viden om teori, metoder og praksis inden for et eller flere fagområder, samt at kunne anvende og diskutere et eller flere fagområders centrale videnskabelige metoder og teorier i relation til det sundhedsvidenskabelige område bl.a.:

1. Årsagssøgende epidemiologi.
2. Basal biostatistik.
3. Humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsstrategier. Stk. 5. Modul 3 kvalificerer til at kunne vurdere, forstå og reflektere over kliniske og sundhedsfaglige problemstillinger inden for bl.a.:
4. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.
5. Sygdomsdiagnostik og -behandling.
6. Rehabilitering.

§ 8. For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2, samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). Stk. 2. Universitetet beslutter selv, om prøverne på suppleringsuddannelsen skal være interne eller eksterne, og om bedømmelserne Bestået/Ikke bestået eller karakterer efter 7-trins-skalaen anvendes ved prøverne. Stk. 3. Suppleringsuddannelsen er omfattet af samme censorkorps som den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

§ 9. Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer regler om suppleringsuddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

1. Tilrettelæggelse, jf. § 3, stk. 2.
2. Faglig profil, der beskriver a) uddannelsens formål ogb) uddannelsens mål for læringsudbytte.
3. Regler om modulernes mål, indhold og tidsmæssig placering, jf. § 7.
4. Undervisnings- og arbejdsformer.
5. Prøver og bedømmelse, jf. § 8, stk. 2.
6. Regler om merit, jf. § 12.
7. Eventuelle regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne.
8. Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/-ene dette forudsætter. Stk. 3. Ud over regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i medfør af eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen. Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, at universitetet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 10. Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf indhenter universitetet udtalelse fra censorformandskabet for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse om de forhold, der berører prøve- og eksamenssystemet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Stk. 2. Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, skal universitetet sikre koordinering med andre universiteter, der udbyder tilsvarende uddannelse. Stk. 3. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 4. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsregler. Stk. 5. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.

§ 13. Universitetets afgørelser efter § 12, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Stk. 2. Universitetets afgørelser efter § 12, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

§ 15. Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 2. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.