Bekendtgørelse om forbud mod import af foderprodukter med indhold af visse frø og bønner
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 842 af 08/07/2011 I medfør af § 1, § 2, stk. 4 og 5, og § 6, stk. 2 og 3, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 3. maj 2011, og efter bemyndigelse fastsættes:
Bekendtgørelsens anvendelsesområde og overordnede krav
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter import til Danmark af visse foderprodukter, jf. § 3, som har oprindelse i Egypten.
§ 2. I denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed og i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder.
Frø og bønner fra Egypten
§ 3. Det er forbudt at importere de nedenfor nævnte produkter, med følgende toldkoder:
- Salatsennepspirer (rucolaspirer) under toldkode KN 0704 90 90
- Rødbedespirer, radisespirer, under toldkode KN 0706 90 90
- Bælgfrugter, også udbælgede, friske eller kølede, under toldkode KN 0708
- Bælgfrugter, ubælgede og tørrede, også afskallede eller flækkede, under toldkode KN 0713
- Sojaspirer, under toldkode KN 0709 90 90
- Sojabønner også knuste, under toldkode KN 1201 00
- Sukkerroefrø, under toldkode KN 1209 10 00
- Lucernefrø (alfalfa), under toldkode KN 1209 21 00
- Grøntsagsfrø, under toldkode KN 1209 91
- Sennepsfrø til udsæd, under toldkode KN 1207 50 10
- Sennepsfrø i andre tilfælde, under toldkode KN 1207 50 90
- Andre olieholdige frø og frugter, også knuste, under toldkode KN 1207 99 97
- Bukkehornsfrø, under toldkode KN 0910 99 10
- Lucernespirer, under toldkode KN 1214 90 90
Kontrol
(Stk. 3)
§ 4. Plantedirektoratet fører kontrol med, at foderstofvirksomheder overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Plantedirektoratet kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af denne bekendtgørelse, jf. § 2, stk. 4, i lov om foderstoffer. Stk. 3. Udgifterne til opfyldelse af påbud og forbud påhviler efter lovens § 2, stk. 5, den, som foranstaltningerne er rettet imod.
Straffebestemmelser
(Stk. 2)
§ 5. Med bøde straffes den, der
- overtræder § 3,
- overtræder et forbud meddelt efter § 4, stk. 2, eller
- undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4, stk. 2. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. juli 2011.
Plantedirektoratet /Ole P. Kristensen / Dorthe Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2011
- Ikrafttrædelsesdato
- 12. juli 2011