Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække

BEK nr 845 af 12/07/2011 I medfør af § 2, stk. 2, 3, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 9, § 11, stk. 2, 4, 5, 6 og 7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 10. maj 2011, og i medfør af § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007, § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven), som ændret ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:

§ 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, stk. 3, hvis aktiviteterne medfører en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 20.000 kr. Stk. 2. Virksomheder med de i stk. 1 nævnte aktiviteter, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr., skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, stk. 2, hvis virksomheden:

1. har en samlet husdyrbesætning der overstiger 10 dyreenheder, eller
2. husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller
3. modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden 2011/2012. Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 2. Anmeldelse til Plantedirektoratets register kan ske via www.virk.dk, www.pdir.fvm.dk eller på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder, jf. § 1, stk. 2, og lovens § 2, stk. 2, skal anmeldes til registret i løbet af den planperiode, hvori registreringspligten indtræder. Anmeldelse får virkning for planperioden 2011/2012. Stk. 3. Anmeldelse til registret for virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, og lovens § 2, stk. 3, skal ske senest 31. juli 2012. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden 2011/2012. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder. Stk. 4. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret, eller virksomheden afmeldes registret.

§ 3. Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer. Stk. 2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterfølgende forarbejdning. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.

§ 6. Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. Stk. 2. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, samt den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Oversigten skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Oversigten skal opbevares på virksomheden i 5 år. Stk. 3. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 gram aske og være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Plantedirektoratet på anmodning.

§ 7. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3. Stk. 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 3. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg. kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Efterafgrøder, jf. kapitel 6, har en kvælstofnorm på 0 kg kvælsstof pr. ha. Stk. 3. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha. Stk. 4. For afgrøder i bilag 1, tabel 3, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan Plantedirektoratet efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 3. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Kvælstofkvoter

§ 8. Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl. Stk. 2. Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst én decimal ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi. Stk. 3. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.

§ 11. Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 10, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 41.670 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,

1. at jordbruger i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2010 og 2011) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en hvedesort som angivet i bilag 1, tabel 2, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg,
2. at jordbruger for den aktuelle planperiode (høst 2012) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og
3. at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 41.670 ha. Stk. 2. Jordbruger skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Stk. 3. Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om:
4. navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
5. navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
6. kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,
7. den planperiode kontrakten omfatter, og
8. kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter. Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 13. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Videncentret for Landbrug, eller hos Plantedirektoratet fra den 1. august 2011. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 11, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren. Stk. 2. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2011/2012 modtages på hverdage fra den 17. august 2011 til den 24. april 2012. Ansøgninger modtaget inden den 17. august 2011 betragtes som modtaget den 17. august 2011. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag. Stk. 3. Såfremt der allerede den 17. august 2011 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 41.670 ha og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 11, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal. Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.

Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

§ 14. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold. Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 24. april i planperiode 2011/2012. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

Særligt om randzoneaftaler

§ 15. En virksomhed, der i perioden 20. oktober 2011 til og med 19. oktober 2012 har udlagt mindst 50 meter randzoner, kan korrigere kvælstofnormen til de marker, der indgår i virksomhedens efterafgrødegrundareal, jf. § 30, stk. 3, hvis mindst 90 pct. af den jord, langs virksomhedens naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer, der grænser op til ejede eller forpagtede arealer, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 (EUT 2009, L 30, s. 16), er udlagt til randzone, og hvis følgende vilkår er opfyldt:

1. Bredden af randzonen skal i hele perioden være mindst 10 meter målt fra vandløbets eller søens øverste kant.
2. Randzonearealet skal udgøre mindst 0,1 ha. Randzonebredder på over 20 meter indgår ikke i beregningen af randzonearealet.
3. Randzonearealet skal i hele perioden opretholdes som græs- eller naturareal. Er arealet ikke i forvejen udlagt som græs- eller naturareal, etableres der tæt og lavt plantedække udsået med højst 25 pct. kvælstoffikserende planter senest 20. oktober 2011. Randzonearealet må ikke tilføres pesticider, jordforbedringsmidler eller gødning ud over den gødning, som afgræssende dyr afgiver. Arealet må ikke jordbearbejdes.
4. Udover de krav til efterafgrøder der følger af §§ 30 og 31, etablerer jordbrugsvirksomheden yderligere efterafgrøder i overensstemmelse med de angivelser, der fremgår af bilag 3, tabel 3. Stk. 2. Virksomheden kan supplere de i stk. 1 omhandlede randzonearealer med udlægning af randzoner langs andre vandområder, som ikke er omfattet af krav om 2-meter bræmme efter lov om vandløb, samt op ad kortlagte naturtyper i Natura 2000-områder. Vilkårene i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på disse randzoner, idet dog randzoner langs Natura 2000-naturtyper, der ligger 10-30 meter fra området godt kan indgå i randzonearealet, hvis der ikke er befæstet areal inkl. veje mellem den kortlagte naturtype i Natura 2000-området og randzonen, og afstanden skyldes hegn, skel og lignende. Stk. 3. Tilmelding til deltagelse i randzoneordningen skal ske elektronisk senest den 24. april 2012 i forbindelse med indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk. Ansøgningen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der siden 20. oktober 2011 har været udlagt som randzone samt beliggenheden heraf.

Korrektion af kvælstofkvote i ekstreme vejrligstilfælde

§ 16. Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet. Stk. 2. Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen indgives til Plantedirektoratet via www.pdir.fvm.dk eller afgives på en af direktoratet godkendt blanket, der fremsendes til direktoratet. Erklæringen skal indgives eller fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet har godkendt erklæringen.

Forøgelse af kvælstofkvote ved udlæg af yderligere efterafgrøder

§ 17. En virksomheds samlede kvælstofkvote kan forøges, hvis virksomheden udlægger efterafgrøder udover det krav til udlæg af efterafgrøder, der følger af § 30, samt de krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden i henhold til anden lovgivning skal opfylde. Stk. 2. Kvoteforøgelsen beregnes på grundlag at den i bilag 4, tabel 1, anførte korrektionsfaktor pr. ha yderligere udlagt efterafgrøde. Stk. 3. Tilmelding til ordningen om forøgelse af kvælstofkvoten på basis af udlæg af ekstra efterafgrøder skal ske elektronisk senest den 24. april 2012 i forbindelse med indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk. Tilmeldingen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der udlægges ud over de ha, der følger af denne eller anden lovgivning, samt beliggenheden heraf. Stk. 4. Framelding fra ordningerne kan ske senest den 20. august 2012. Frameldingen skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.

§ 18. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen

§ 19. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden. Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 20. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Stk. 2. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol eller ajourførte foderplaner, der er baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september i forrige planperiode til 15. februar i indeværende planperiode. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode. Stk. 3. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 5. Stk. 4. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne. Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

Opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning m.v.

§ 21. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2012. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2012 til 30. september 2012 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2012. Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof. Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. Stk. 5. Plantedirektoratet kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.

Særligt om afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning

§ 22. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 25, stk. 6. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 23. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 24, stk. 1, og § 25, stk. 4 og 5. Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes. Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten. Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet. Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 24, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

Beregning af forbrug af kvælstof

§ 24. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) svinegylle: 75 pct. 2) kvæggylle: 70 pct. 3) minkgylle: 70 pct. 4) fjerkrægylle: 70 pct. 5) ajle: 65 pct. 6) fast gødning: 65 pct. 7) dybstrøelse: 45 pct. 8) anden husdyrgødning: 65 pct 9) væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct. Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 23. Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3. Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at det nedsætter gødningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 25. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 22, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 26, stk. 1 og stk. 2. Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) spildevandsslam: 45 pct. 2) komposteret husholdningsaffald: 20 pct. 3) kartoffelfrugtsaft: 50 pct. 4) pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct. 5) have- og parkaffald: 0 pct. 6) andre typer af anden organisk gødning: 40 pct. Stk. 5. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4. Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning

§ 26. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2012. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2012 til 30. september 2012 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2012. Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted. Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 27. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning. Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 39. Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør. Der henvises i øvrigt til § 40, stk. 4. Stk. 4. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.

§ 28. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet. Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:

1. virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2. produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3. mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 19, stk. 2. Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:
5. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
6. mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
7. virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 30. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som dyrker et areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret 2012 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Stk. 2. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1, skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet. Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne i bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed. Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2010/2011. Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter. Stk. 3. Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2011/2012 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 (EUT 2009, L 30, s. 16). Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3, er virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet udgør mindre end 10 ha, ikke forpligtet til at udlægge efterafgrøder.

§ 32. Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af de i § 30, stk. 2, nævnte mindstekrav til arealer med efterafgrøder. Det udlagte efterafgrødeareal skal i hver af de fire forudgående planperioder opfylde det krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden jf. § 30, stk. 2, har pligt til at udlægge. Stk. 2. Virksomheder, der ønsker at anvende muligheden for at overføre overskud af udlagte efterafgrøder til en senere planperiode, skal indberette dette senest den 24. april 2012 i forbindelse med elektronisk indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk. Indberetningen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der ønskes overført til senere planperiode. Ændringer i indberetningen kan ske senest den 20. august 2012. Dog kan ændringer som følge af framelding i medfør af § 34, stk. 3, 2. pkt., fra ordningen nævnt i § 35, stk. 1, nr. 2, ske frem til 10. oktober 2012. Ændringerne skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk. Stk. 3. Arealer, der anvendes til overførsel af overskud af udlagte efterafgrøder, kan ikke anvendes til at forhøje virksomhedens kvælstofkvote efter § 17.

§ 34. Virksomheder kan helt eller delvist opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder efter § 30, ved anvendelse af de i § 35 anførte alternativer. Stk. 2. Tilmelding til deltagelse i en eller flere af ordningerne om alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet skal ske senest den 24. april 2012 i forbindelse med elektronisk indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk. Tilmeldingen skal indeholde oplysning om antallet af ha efterafgrøder der skal erstattes, og hvilke alternativer der bringes i anvendelse. Stk. 3. Framelding fra en eller flere af ordningerne kan ske senest den 20. august 2012. Dog kan framelding fra ordningen nævnt i § 35, stk. 1, nr. 2 ske frem til 10. oktober 2012. Frameldingen skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.

§ 35. Virksomheder kan anvende følgende alternativer til opfyldelse af det i § 30 omhandlede krav til udlægning af efterafgrøder:

1. Reduktion af virksomhedens kvælstofkvote. Ved beregningen af reduktionen anvendes de i bilag 4, tabel 2, fastsatte omregningsfaktorer.
2. Udlægning af mellemafgrøder. Mellemafgrøderne skal udlægges før vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs, der efter høst fortsætter som mellemafgrøde. Mellemafgrøden skal være sået senest den 20. juli 2012, og må tidligst nedvisnes eller nedmuldes den 20. september 2012. Der anvendes de i bilag 4, tabel 2, fastsatte omregningsfaktorer.
3. Udlægning af efterafgrøder hos en anden virksomhed der er registreret efter lovens § 2. Parterne skal indgå en aftale, der skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Overtrædelse af aftalen er underlagt privat påtale. Aftalen skal indeholde oplysninger om parternes navn og CVR-nr., størrelsen af arealet med efterafgrøder, og være underskrevet af begge parter. Der anvendes de i bilag 4, tabel 4, fastsatte omregningsfaktorer.
4. Etablering af flerårige energiafgrøder jf. bilag 4, tabel 5. Energiafgrøderne må tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 på et areal, der forud for etablering har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift. Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009. Det er alene den del af det samlede areal med energiafgrøder, der overstiger det samlede arealet med energiafgrøder i planperioden 2008/2009, som kan benyttes som alternativ til efterafgrøder. Der anvendes den i bilag 4, tabel 5, fastsatte omregningsfaktor.
5. Forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning. Fiberfraktion skal afsættes i planperioden 2011/2012 til et godkendt forbrændingsanlæg, jf. § 5. Forbrænding af fiberfraktion, som er et krav i henhold til anden lovgivning, kan ikke opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder i henhold til § 30. Dokumentation for afsætningen skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Der anvendes den i bilag 4, tabel 5, fastsatte omregningsfaktor.

§ 36. Der må ikke foretages jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt til den 1. november 2012 på lerjord og humusjord (JB 5-11) og den 1. februar 2013 (JB 1-4) på sandjord. Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober 2012. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende:

1. Arealer udlagt med efterafgrøder.
2. Arealer, hvor på der har været dyrket roer.
3. Virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion. Stk. 3. Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1, fra 1. november 2012 fortage jordbearbejdning af det areal, hvor på der har været dyrket kartofler. Stk. 4. Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffelavlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere foretage jordbearbejdning fra den 1. november 2012 af det areal, hvor på der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.

Omlægning af fodergræs

§ 37. Omlægning af fodergræsmarker må ikke finde sted i perioden fra den 1. juni 2012 til den 1. februar 2013. Fodergræs omfatter de afgrødetyper, der fremgår af bilag 5. Stk. 2. Fodergræsmarker på JB 7-9 må dog ompløjes fra den 1. november 2012, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan der indtil den 15. august 2012 foretages følgende omlægning af fodergræsmarker:

1. Omlægning til fodergræs.
2. Omlægning til grønkorn med græsudlæg. Stk. 4. Det i stk. 1 nævnte forbud mod omlægning af fodergræs gælder ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.

§ 38. Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet. Plantedirektoratet kan godkende andre skemaer. Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, skal indeholde oplysninger om:

1. modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2. det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3. det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 24, stk. 1,
4. andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 24, stk. 2 og 3, og
5. hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers arealer, eller ved levering af gødning. Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal ligeledes indeholde de i stk. 2 anførte oplysninger, jf. dog stk. 6. Stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i miljøgodkendt anlæg, jf. §§ 5-6, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 5. Stk. 5. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og eventuelt virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt jordbrugerens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 24, stk. 1 og 3. Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke for leverancer til forarbejdnings- eller biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 7. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om:
6. det totale indhold af kvælstof,
7. det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
8. oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 40. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til Plantedirektoratet senest den 31. marts 2013. Stk. 2. Ved afmeldelse fra det i lovens § 2 nævnte register, skal virksomheden senest den 31. marts 2013 indberette oplysningerne for planperioden til Plantedirektoratet. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Plantedirektoratet fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse. Stk. 3. Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode skal senest den 31. marts 2013 indberettes til Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen. Stk. 4. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til Plantedirektoratet. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2013.

§ 41. Indberetning af de i § 40, stk. 1 og 4, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet. Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 indsende gødningsregnskabet i papirform til Plantedirektoratet. Stk. 3. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fravige kravet om, at indberetning af gødningsregnskabet sker ved elektronisk overførsel af data.

§ 42. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2012 indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2012 indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden fra 1. august 2011 til 31. juli 2012. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke virksomheder, registreret efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er afsat til denne gruppe. Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 27, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2011/2012 af den, der overdrog arealerne. Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 43. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2012 indberette til Plantedirektoratet, hvem de har afsat gødning til i planperioden 2011/2012:

1. offentlige myndigheder, der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning,
2. biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter afgasset biomasse,
3. forbrændingsanlæg, der afsætter husdyrgødning,
4. forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter forarbejdet husdyrgødning, samt
5. andre virksomheder, der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den afsatte gødning. Biogas- og forarbejdningsanlæg skal endvidere oplyse om antallet af dyreenheder i den afsatte gødning. Stk. 3. Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. Stk. 4. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2012 indberette til Plantedirektoratet, hvem de har modtaget husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra i planperioden 2011/2012:
6. biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, samt
7. forbrændingsanlæg, som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Stk. 5. Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget husdyrgødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, antallet af dyreenheder, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning. Biogas- og forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal endvidere oplyse om, hvem gødningen er modtaget fra, samt oplyse om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning. Stk. 6. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre end virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.

§ 45. For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække gælder:

1. at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2011 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2011 til 30. september 2011 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2011. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2011/2012,
2. at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2011, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2011 til 30. september 2011 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2011. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden, og
3. at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Stk. 2. For virksomheder, der registreres i planperioden 2011/2012, stilles der krav om 10 procent efterafgrøder. Der stilles dog krav om etablering af 14 pct. efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 30, stk. 2. Stk. 3. Når flere virksomheder lægges sammen og nyregistreres, eller når arealer overdrages, opgøres kravet til efterafgrøder på grundlag af den virksomhed, der råder over arealet den 20. august 2012.

§ 48. En afgørelse truffet af Videncentret for Landbrug, jf. §§ 10-13, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Videncentret for Landbrugs afgørelser skal indsendes til Videncentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Videncentret fortsat finder, at betingelserne i § 11 ikke er til stede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse. Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. Plantedirektoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Offentliggørelse

§ 51. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011.

Plantedirektoratet /P.D.V.\nMarie Louise Klenow / Camilla Riesbeck/

Bilag 1 Kvælstofnormer m.v.

Tabel 1. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Afgrøde For- Frugts- værdi Indreg-ning af for- frugts- værdi Uvandet grov sand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 ¹ Vandet sandjord JB 1-4 20 Sandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Korrek- tion for udbytte i afgrød-ens kvæl-stof-norm Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte-norm Kvæl-stofnorm Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte-norm Kvælstof-norm kg N/ha Ja/nej hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha kg N/hkg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Vårsæd til modenhed Vårbyg 2 0 Ja 38 (42) 104 45 (50) 101 50 (55) 119 57 (63) 107 61 (67) 121 1,5 Vårhvede 2 0 Ja 35 (39) 107 41 (45) 101 46 (51) 119 52 (57) 104 56 (62) 117 1,3 Vårhvede, brødhvede 2 0 Ja 35 (39) 163 41 (45) 158 46 (51) 182 52 (57) 167 56 (62) 184 1,7 Havre 0 Ja 39 85 46 81 51 100 52 80 55 92 1,5 Andre kornarter, vårsået 0 Ja 40 86 47 82 52 101 52 80 56 93 1,5 Majs til høst ved modenhed 0 Ja 66 146 66 133 73 158 72 136 76 151 1,5 Korn + bælgsæd, vårsået, maks. 50 pct. bælgsæd 5 Ja 39 63 42 52 45 66 48 46 50 55 0,5 Vintersæd til modenhed Vinterbyg 2 0 Ja 48 (53) 142 52 (57) 132 56 (62) 149 71 (78) 143 76 (84) 157 1,2 Vinterhvede 2 0 Ja 50 (55) 145 64 (70) 147 68 (75) 164 82 (90) 158 87 (96) 172 1,3 Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 50 (55) 215 64 (70) 224 68 (75) 246 82 (90) 245 87 (96) 263 1,7 Vinterrug 2 0 Ja 40 (44) 108 53 (58) 109 52 (57) 120 65 (72) 112 69 (76) 125 1,2 Hybridrug 2 0 Ja 50 (55) 119 65 (72) 122 65 (72) 134 76 (84) 124 81 (89) 137 1,2 Triticale 2 0 Ja 40 (44) 134 52 (57) 133 52 (57) 146 60 (66) 133 64 (70) 146 1,2 Andre kornarter, efterårssået 2 0 Ja 39 (43) 108 51 (56) 107 48 (53) 117 61 (67) 109 65 (72) 122 1,2 Oliefrø Vårraps 22 Ja 18 113 21 104 23 119 24 100 25 109 1,5 Vinterraps 22 Ja 26 171 34 181 34 181 39 187 41 189 1,5 Rybs 22 Ja 18 113 20 103 22 118 23 98 24 108 1,5 Solsikke 22 Ja 18 154 20 142 22 154 23 133 24 142 0 Sojabønner 22 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Gul sennep 22 Ja 19 114 21 104 23 119 23 98 24 108 1,5 Anden oliefrøart 22 Ja 19 114 21 104 22 118 23 98 24 108 1,5 Bælgsæd Ærter 10 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Hestebønner 10 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Sødlupin 10 Nej 30 0 30 0 30 0 30 0 30 0 0 Flerårig bælgsæd 10 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Anden bælgsæd til modenhed 10 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Hør og hamp Oliehør 22 Ja 15 84 15 72 15 84 15 63 15 72 0 Spindhør 22 Ja 90 52 90 40 90 52 90 32 90 40 0 Hamp 22 Ja 120 129 120 117 120 129 120 108 120 117 0 Anden bredbladet afgrøde Anden bredbladet afgrøde 22 Ja 19 113 22 104 24 119 25 100 26 109 0 Frøgræs Rajgræs, alm. 10 Nej 12 133 12 133 12 133 12 133 12 133 0 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 10 Nej 12 167 12 167 12 167 12 167 12 167 0 Rajgræs, italiensk 10 Nej 12 104 12 104 12 104 12 104 12 104 0 Rajgræs, italiensk, 1. år, efterårsudlagt 10 Nej 12 137 12 137 12 137 12 137 12 137 0 Rajgræs, hybrid 10 Nej 12 117 12 117 12 117 12 117 12 117 0 Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt 10 Nej 12 150 12 150 12 150 12 150 12 150 0 Timothe, knoldrottehale 10 Nej 5 92 5 92 5 92 5 92 5 92 0 Hundegræs 10 Nej 9 167 9 167 9 167 9 167 9 167 0 Engsvingel 10 Nej 8 100 8 100 8 100 8 100 8 100 0 Rødsvingel , fåresvingel 10 Nej 8 117 8 117 8 117 8 117 8 117 0 Rajsvingel 10 Nej 10 133 10 133 10 133 10 133 10 133 0 Stivbladet svingel 10 Nej 8 117 8 117 8 117 8 117 8 117 0 Strandsvingel 10 Nej 8 158 8 158 8 158 8 158 8 158 0 Engrapgræs (marktype) 10 Nej 11 125 11 125 11 125 11 125 11 125 0 Engrapgræs (plænetype) 10 Nej 8 133 8 133 8 133 8 133 8 133 0 Alm. rapgræs 10 Nej 8 108 8 108 8 108 8 108 8 108 0 Hvene, alm. og krybende 10 Nej 6 100 6 100 6 100 6 100 6 100 0 Andet markfrø Kløver, hvid, rød, alsikke 85 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Græsmarksbælg- planter 22 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Kommen 22 Nej 11 108 11 108 11 108 11 108 11 108 4,0 Valmue 22 Ja 5 112 8 109 9 125 9 104 9 112 4,0 Spinat 22 Ja 12 121 15 131 17 137 17 137 17 137 4,0 Bederoer 22 Ja 20 175 20 175 20 175 20 175 20 175 0 Andet markfrø til udsæd 22 Nej - 100 - 100 - 100 - 100 - 100 0 Kartofler 13 Læggekartofler 0 Ja 290 109 316 102 341 118 341 97 341 106 0,2 Stivelseskartofler 0 Ja 427 182 478 179 529 200 529 179 529 187 0,2 Spisekartofler 0 Ja 298 137 375 137 400 153 400 132 400 141 0,2 Bagekartofler, andre kartofler 0 Ja 441 185 492 181 543 202 543 182 543 190 0,2 Rodfrugter til fabrik Roer til fabrik 14 Ja 416 109 466 101 466 113 586 102 646 116 0,1 Cikorierødder 14 Ja 198 125 249 117 314 135 314 114 333 124 0 Andre industriafgrøder/ rodfrugter 14 Ja - 100 - 100 - 100 - 100 - 100 0 Helsæd, vår 19 Vårbyg, helsæd 0 Ja 4800 104 5600 101 6200 119 7000 107 7500 121 0 Vårhvede, helsæd 0 Ja 4400 107 5100 101 5700 119 6400 104 6900 117 0 Havre, helsæd 0 Ja 4900 85 5700 81 6300 100 6400 80 6800 92 0 Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja 5000 85 5800 81 6400 100 6400 80 6900 92 0 Korn + bælgsæd, helsæd (maks. 50 pct. bælgsæd) 5 Ja 5000 63 5800 52 6400 66 6400 46 6900 55 0 Ærtehelsæd 10 Nej 5400 0 5400 0 5400 0 5400 0 5400 0 0 Silomajs 0 Ja 9500 146 9500 133 10500 158 10400 136 10900 151 0 Helsæd, vinter 19 Vinterbyg, helsæd 0 Ja 6200 142 6700 132 7200 149 8900 143 9500 157 0 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6500 145 8200 147 8600 164 10300 158 10900 172 0 Vinterrug, helsæd 0 Ja 5200 108 6700 109 6600 120 8100 112 8600 125 0 Triticale, helsæd 0 Ja 5200 134 6700 133 6700 146 7600 133 8100 146 0 Blandkorn, efterårssået, helsæd 0 Ja 5100 108 6600 109 6200 120 7700 112 8200 125 0 Korn, grønkorn 19 Vårkorn, grønkorn 14 0 Ja 2700 99 3400 98 3400 111 3700 95 3700 103 0 Korn + bælgsæd, grønkorn, (maks. 50 pct. bælgsæd) 9 Ja 2700 62 3400 61 3400 73 3700 57 3700 66 0 Vinterkorn, grønkorn 15 0 Ja 3600 122 4700 127 4700 140 5700 136 5700 144 0 Græs, permanent 19 Permanent græs med meget lavt udbytte 4 18 Nej 800 25 800 25 800 25 800 25 800 25 0 Permanent græs med lavt udbytte 4 18 Nej 1800 67 1800 67 1800 67 1800 67 1800 67 0 Permanent græs med normalt udbytte 4 18 Nej 3000 129 3000 129 3000 129 3000 129 3000 129 0 Permanent græs under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år 4+7+17 85 Nej 6200 227 6400 229 7700 240 6700 231 6700 231 0 Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år 4+7+17 85 Nej 5300 62 5800 62 6900 62 6900 62 6900 62 0 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 4+17 18 Nej 6700 304 7200 312 8700 337 7700 321 7700 321 0 Permanent græs til fabrik, min. 6 tons udbytte 3 18 Nej 6 177 6 177 6 177 6 177 6 177 30 Permanent græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 18 Nej 11 264 12 285 14 346 13 306 13 306 30 Permanent kløver græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 85 Nej 10 192 11 197 13 223 11 202 11 202 15 Permanent lucerne til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 85 Nej 12 0 14 0 16 0 15 0 15 0 0 Permanent lucerne med min. 25 pct. græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 85 Nej 12 62 14 62 16 62 15 62 15 62 0 Permanent kløver til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3 85 Nej 12 0 14 0 16 0 15 0 15 0 0 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 4+17 85 Nej 5300 62 5800 62 6900 62 6900 62 6900 62 0 Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert 5. år 0 Nej - 175 - 175 - 175 - 175 - 175 0 Permanent græs og kløvergræs uden norm 6 18 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Græsmarks- planter i omdrift 19 Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbytte 4+7 18 Nej 600 25 600 25 600 25 600 25 600 25 0 Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med meget lavt udbytte 4+7 18 Nej 1500 67 1500 67 1500 67 1500 67 1500 67 0 Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med lavt udbytte 4+7 18 Nej 2600 129 2600 129 2600 129 2600 129 2600 129 0 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 4+7 85 Nej 6200 227 6400 229 7700 240 6700 231 6700 231 0 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 4+7 85 Nej 5300 62 5800 62 6900 62 6900 62 6900 62 0 Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift) 4 85 Nej 5400 62 5900 62 6900 62 6900 62 6900 62 0 Græs uden kløver (omdrift) 4 18 Nej 6700 304 7200 312 8700 337 7700 321 7700 321 0 Græs/kløvergræs slæt før vårsået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 4+8 0 Nej 2300 88 2300 88 2300 88 2300 88 2300 88 0 Rullegræs (omdrift) 0 Nej - 210 - 210 - 210 - 210 - 210 0 Græs til udegrise 82 Nej - 180 - 180 - 180 - 180 - 180 0 Græs og kløvergræs uden norm 6 18 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Græs til fabrik 3 18 Nej 11 264 12 285 14 346 13 306 13 306 30 Kløvergræs til fabrik 3 85 Nej 10 192 11 197 13 223 11 202 11 202 15 Lucerne til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 85 Nej 11 0 12 0 14 0 13 0 13 0 0 Lucerne med min. 25 pct. græs til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 85 Nej 11 62 12 62 14 62 13 62 13 62 0 Kløver til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 85 Nej 11 0 11 0 13 0 11 0 11 0 0 Andre foderafgrøder 19 Fodersukkerroer 14 Ja 8900 153 12000 167 12000 179 13000 167 13000 175 0 Kålroer 14 Ja 7000 150 8500 150 8500 162 8500 142 8500 150 0 Fodermarvkål 14 Ja 7000 107 7500 100 8500 125 8500 104 8500 112 0 Fodergulerødder 14 Ja 7000 137 8500 137 8500 150 8500 129 8500 137 0 Udlæg og efterafgrøder 19 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4+9 0 Nej 4100 159 4400 164 5600 184 4000 157 4000 157 0 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4+9 0 Nej 2400 108 2600 112 2700 113 2300 107 2300 107 0 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4+9 0 Nej 1100 52 1100 52 1200 53 1100 52 1100 52 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun 4+10 0 Nej 3700 119 4000 122 5200 132 3600 118 3600 118 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4+10 0 Nej 1800 74 2000 76 2100 77 1700 73 1700 73 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 4+10 0 Nej 1100 32 1100 32 1200 32 1100 32 1100 32 0 Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej 6 202 7 226 7 226 6 202 6 202 30 Pligtige efterafgrøder 11 17/25 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Frivillige efterafgrøder 12 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Efterafgrøde til randzoneordningen 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Mellemafgrøder 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Grønsager, friland 20 Asier 25 Ja - 135 - 120 - 135 - 110 - 120 0 Asparges 25 Nej - 150 - 150 - 150 - 150 - 150 0 Bladselleri 25 Ja - 215 - 200 - 215 - 190 - 200 0 Blomkål 25 Ja - 255 - 240 - 255 - 230 - 240 0 Broccoli 25 Ja - 215 - 200 - 215 - 190 - 200 0 Courgette, squash 25 Ja - 150 - 135 - 150 - 125 - 135 0 Grønkål 50 Ja - 185 - 170 - 185 - 160 - 170 0 Gulerod 25 Ja 400 125 400 110 400 125 400 100 400 110 0,1 Hvidkål 50 Ja - 285 - 270 - 285 - 260 - 270 0 Kinakål 25 Ja - 195 - 180 - 195 - 170 - 180 0 Knoldselleri 50 Ja - 235 - 220 - 235 - 210 - 220 0 Løg 0 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 Pastinak 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 Rodpersille 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 Porre 25 Ja - 225 - 210 - 225 - 200 - 210 0 Rosenkål 50 Ja - 240 - 225 - 240 - 215 - 225 0 Rødbede 25 Ja - 180 - 165 - 180 - 155 - 165 0 Rødkål 50 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 0 Salat 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 150 0 Savoykål, spidskål 25 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 0 Spinat 25 Ja - 120 - 105 - 120 - 95 - 105 0 Sukkermajs 25 Ja - 155 - 140 - 155 - 130 - 140 0 Ærter, konsum 25 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Jordskok, konsum 25 Nej - 150 - 150 - 150 - 150 - 150 0 Grønsager, andre 25 Ja - 265 - 250 - 265 - 240 - 250 0 Krydderurter Bladpersille 25 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 190 - Purløg 50 Ja - 300 - 285 - 300 - 275 - 285 - Krydderurter, støtteberettigede 25 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 190 - Krydderurter, andre 25 Ja - 205 - 190 - 205 - 180 - 190 - Udyrkede arealer, vildtagre o.l. Udyrket mark 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Arealer til rekreative formål 16 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Randzoneordningen Randzoneordningen 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Randzoneordningen, i kombination med et miljøtilsagn med udtagningsforpligtigelse 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Særlige afgrødekoder i forbindelse med diverse miljøordninger Miljøgræs med N-kvote 5 18 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 4+5+19 22 Nej 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 - Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N) 4+5+18+19 22 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 - Permanent græs, Ø-støtte 19 18 Nej 800 18 800 18 800 18 800 18 800 18 - Skovtilplantning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 20-årig udtagning med skov 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 20-årig udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Miljøgræs brugt som udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Vådområder brugt som udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Miljøtilsagn uden udtagningsforpligtigelse, ikke er landarealer 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Miljøtilsagn med udtagningsforpligtigelse, ikke landbrugsareal 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Miljøtilsagn, ej landbrugsarealer 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - Braklagte randzoner 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 - 1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm. 3) Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. For "græs til fabrik (omdrift)" og "permanent græs til fabrik, omlagt mindst hver 5. år" og "permanent græs til fabrik, min 6 tons udbytte" og "Græs/kl. græs udlæg til fabrik, efterslæt til grønkorn o.l. høstet i maj/juni" foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare. For ”kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”kløvergræs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år” foretages udbyttekorrektion med 15 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5) Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet, samt udfylde et Skema B1 ned den afsatte mængde kg N og DE. 6) Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen. 7) Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter. 8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9) Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes I oversigtstabellen nedenfor. 10) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes I oversigtstabellen nedenfor. 11) Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2010 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2010/2011. »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 30, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 30, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). 12) Anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«. 13) For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. 14) Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn. 15) Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn. 16) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2. 17) For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne for permanent græs, der ikke er omlagt. 18) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 19) Udbytte i foderenheder pr. ha. 20) For grønsager på friland og krydderurter gælder det alle jordtyper af vandet jord.

Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 5, 7, 9, 11 og 13) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 3) af forfrugten (hovedafgrøden i sidste planperiode). Forfrugtsværdien skal kun fratrækkes, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 4. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang. Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodringen, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Normer for grovfoderafgrøder: Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Desuden skal modtager af slætgræs dokumentere, at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner m.m. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning (Skema B1). Ved anvendelse af eget gårdbiogasanlæg skal afgrøden indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE ved opfodring på egen bedrift. Normer for græs i omdrift: Tildeling af norm for græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Desuden skal tildelingen overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen samt normudbytte, jf. tabel 1, kolonne 4, 6, 8, 10 eller 12 afhængig af jordtype. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Normer for permanent græs: Tildeling af norm for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slet angivet i oversigtstabellen samt normudbytte, jf. tabel 1, kolonne 4, 6, 8 10 eller 12. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Forfrugtsværdi ved randzoneordningen: Efterafgrøder udlagt i forbindelse med randzoneordningen oppebærer ingen eftervirkning. Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder. Oversigtstabel-Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes 5) Græskategori 5) Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2) Permanent græs med meget lavt udbytteniveau 3) 1,00 0,2 Permanent græs med lavt udbytteniveau 1,00 0,5 Permanent græs med normalt udbytteniveau 4) 0,50 0,9 Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 0,50 0,7 Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3) 1,00 0,2 Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,9 Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,7 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 2,1 Permanent græs, ø-støtte 1,00 0,2 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 0,33 1,7 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,9 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,7 Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne 0,33 1,7 Græs uden kløver 0,33 2,1 Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 1,00 - Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 1,00 0,2 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 1,00 0,5 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift) 3) 0,50 0,9 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni 0,33 1,3 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1,00 0,8 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1,00 0,3 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1,00 0,6 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 1,00 0,3 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, skal gødningsanførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på skema B1. Det antal DE, der fremgår af skema B1, skal multipliceres med 2 for at beregne de aktuelle græsningstryk i græssende DE. 3) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal dette antal benyttes. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 procent kløver, omlagt mindst hvert 5. år, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. 5) Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE.

Tabel 2: Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes Vinterhvede: Asano Paroli Cardos Skagen Ellvis Tommi Genius Torrild Hereward Tuareg Heroldo Ure Opus Vårhvede: De vårhvedesorter, der i planperioden 2011/2012, fremgår af EU's fælles sortsliste. Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper 1 2 3 4 Kg N/ha Ja/nej Kvælstofnorm Kg N/ha Medicinplanter Solhat 0 Nej 75 Medicinplanter, et- og toårige 0 Nej 80 Medicinplanter, stauder og vedplanter 0 Nej 80 Havefrø Chrysanthemum Garland 27 Ja 60 Dild 27 Ja 90 Kinesisk kål 27 Ja 140 Karse 27 Ja 120 Roquette 27 Ja 110 Radis 27 Ja 120 Bladbede, rødbede 27 Ja 210 Grønkål 27 Ja 160 Gulerødder 27 Ja 160 Kål (hvid- og rødkål) 27 Ja 200 Persille 27 Ja 210 Kørvel 27 Ja 180 Majroe 27 Ja 160 Pastinak 27 Ja 120 Skorzonerrod 27 Nej 150 Havrerod 27 Ja 150 Purløg 27 Nej 120 Timian 27 Nej 120 Blomsterfrø 27 Ja 60 Andet havefrø 27 Ja 100 Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland ) Buske og træer 0 Nej 150 Stauder 0 Nej 300 Blomsterløg 0 Nej 300 En- og toårige planter 0 Nej 300 Frugt og bær Melon 25 Ja 135 Græskar 25 Ja 135 Rabarber 50 Nej 100 Jordbær 0 Nej 80 Solbær 0 Nej 160 Ribs 0 Nej 160 Stikkelsbær 0 Nej 100 Brombær 0 Nej 100 Hindbær 0 Nej 100 Blåbær 0 Nej 160 Anden buskfrugt 0 Nej 85 Træfrugt Kirsebær, uden undervækst 0 Nej 150 Kirsebær, med undervækst af græs, der udnyttes 1) 0 Nej 200 Blomme, uden undervækst af græs 0 Nej 150 Blomme, med undervækst af græs, der udnyttes 1) 0 Nej 200 Hyld 0 Nej 200 Hassel og valnød 0 Nej 85 Æble 0 Nej 140 Pærer 0 Nej 140 Vindruer 0 Nej 140 Spisedruer 0 Nej 140 Rønnebær 0 Nej 100 Hyben 0 Nej 100 Mispel 0 Nej 100 Blandet støtteberettiget frugt 0 Nej 85 Anden træfrugt 0 Nej 100 Væksthuskulturer Tomat 2) 0 Nej 2350 Agurk 2) 0 Nej 2100 Salat 2) 0 Nej 900 Andre grønsager 2) 0 Nej 800 Snitblomster og snitgrønt 2) 0 Nej 1100 Potteplanter 2) 0 Nej 950 Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 2) 0 Nej 300 Småplanter (en-årige) 2) 0 Nej 300 Lukket system 1 (en-årige) 3) 0 Nej Udbragt mængde Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3) 0 Nej Udbragt mængde Andre specialafgrøder Containerplads 1 (frugtbuske) 4) 0 Nej 550 Containerplads 2 (en-årige) 4) 0 Nej 550 Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 4) 0 Nej 550 Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde Humle 0 Nej 175 Tagetes, sygdomssanerende plante 0 Nej 0 Trækulturer Skovdrift, alm. 0 Nej 0 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 0 Nej 15 Pyntegrønt, økologisk produktion, JB 2+4 - 12 0 Nej 75 Pyntegrønt, økologisk produktion, JB 1+3 0 Nej 100 Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4 - 12 0 Nej 75 Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3 0 Nej 100 Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 2+4 - 12 0 Nej 75 Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 1+3 0 Nej 100 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 1 0 Nej 15 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 2 0 Nej 15 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 3 0 Nej 15 Statslig skovrejsning 0 Nej 15 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 Energiafgrøde og anden særlig produktion Lavskov 6 0 Nej 100 Pil 5 0 Nej 120 Poppel 6 0 Nej 120 El 6 0 Nej 75 Elefantgræs 0 Nej 75 Rørgræs 0 Nej 75 Sorrel 0 Nej 150 Øvrige afgrøder Øvrige afgrøder 0 Nej 60 Naturarealer 0 Nej 0 Naturlignende arealer 0 Nej 0 Åbne arealer i skov 0 Nej 0 Fredskovspligtige lysåbne arealer i skov 0 Nej 0 Fragået og sammenlagte marker Fragået mark 0 Nej 0 Mark sammenlagt med anden mark 0 Nej 0 Producentskiftemark 0 Nej 0 1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3) Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter plantning eller afhugning. 6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.

Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten (hovedafgrøden i sidste planperiode). Der skal kun fratrækkes forfrugtsværdi, når der ved dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Bilag 2 Husdyrnormer m.v.

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsko svarer til 365 foderdage 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg 1 årsko svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.- kælvning/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey 1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr. Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen 1 stk. produceret ungtyr 6 mdr. – slagtning Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig) Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde) 1 årsso med 27,5 grise til 7,4 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage 10 stk. producerede smågrise, 7,4–32 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges 10 stk. producerede slagtesvin, 32–107 kg Salgsbilag i perioden Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01) 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage. 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg 1 årshest svarer til 365 foderdage. 1 årsmoderfår eller -ged med kid Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Der henvises til tabel 3. Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold Kg N (ab lager) 1 årsko (malkekvæg, tung race) Bindestald med grebning Fast gødning 68,9 +ajle 56,2 Bindestald med riste Gylle 137,2 Sengestald med fast gulv Gylle 127,1 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 132,2 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 129,6 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 132,2 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 147,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med Dybstrøelse 92,6 fast gulv + gylle 50,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med Dybstrøelse 92,6 spalter (kanal, linespil) + gylle 52,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 92,6 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 51,6 1 årsko (malkekvæg, Jersey) Bindestald med grebning Fast gødning 58,5 + ajle 47,7 Bindestald med riste Gylle 116,6 Sengestald med fast gulv Gylle 108,0 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 112,3 Sengestald med spalter Gylle 110,1 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 112,3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 124,9 Dybstrøelse, lang ædeplads Dybstrøelse 77,9 med fast gulv + gylle 43,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 77,9 (kanal, linespil) + gylle 44,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 77,9 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 43,9 1 årsammeko (under 400 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning 14,9 + ajle 23,7 Bindestald med riste Gylle 41,3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 43,8 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 27,3 + gylle 14,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 27,3 (kanal, linespil) + gylle 15,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 27,3 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 15,2 1 årsammeko (400-600 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning 21,1 + ajle 35,1 Bindestald med riste Gylle 60,2 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 63,4 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 39,4 + gylle 21,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 39,4 (kanal, linespil) + gylle 22,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 39,4 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 22,1 1 årsammeko (over 600 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning 23,2 + ajle 40,7 Bindestald med riste Gylle 68,4 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 71,4 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 44,2 + gylle 24,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 44,2 (kanal, linespil) + gylle 26,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 44,2 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 25,2 1 årsopdræt (småkalv 0-6 måneder, tung race) 2)+3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2)+3) Bindestald med grebning Fast gødning 21,5 + ajle 22,9 Bindestald med riste Gylle 47,8 Sengestald med fast gulv Gylle 42,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,3 Sengestald med spaltegulv Gylle 44,0 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 45,3 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 52,3 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 51,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 32,9 + gylle 17,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 32,9 (kanal, linespil) + gylle 18,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 32,9 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 17,5 Spaltegulvbokse Gylle 43,7 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2)+3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 21,1 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 21,1 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey) 2)+3) Bindestald med grebning Fast gødning 16,5 + ajle 16,8 Bindestald med riste Gylle 35,9 Sengestald med fast gulv Gylle 32,1 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 34,0 Sengestald med spaltegulv Gylle 33,1 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 34,0 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 39,8 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 38,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 25,0 + gylle 12,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 25,0 (kanal, linespil) + gylle 13,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 25,0 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 13,1 Spaltegulvbokse Gylle 32,8 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race 2)+4) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 11,7 1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2)+4) Bindestald med grebning Fast gødning 12,7 + ajle 9,0 Bindestald med riste Gylle 23,5 Sengestald med fast gulv Gylle 20,9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 22,1 Sengestald med spaltegulv Gylle 21,5 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 22,1 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 25,3 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 15,9 + gylle 8,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 15,9 (kanal, linespil) + gylle 8,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 15,9 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 8,5 Spaltegulvbokse Gylle 21,3 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 2)+5) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,7 1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5) Bindestald med grebning Fast gødning 10,0 + ajle 6,9 Bindestald med riste Gylle 18,3 Sengestald med fast gulv Gylle 16,2 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 17,2 Sengestald med spaltegulv Gylle 16,7 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 17,2 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv. Dybstrøelse 19,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 12,3 + gylle 6,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 12,3 (kanal, linespil) + gylle 6,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter Dybstrøelse 12,3 (kanal, bagskyl eller ringkanal) + gylle 6,6 Spaltegulvbokse Gylle 16,5 1 årsso med 27,5 grise til 7, 4 kg 6)+7) Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 15,6 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 14,8 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning 5,3 + ajle 7,9 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse 4,8 + gylle 10,2 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse 4,8 + gylle 9,9 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 14,0 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 15,4 Bidrag fra farestald 6) Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,7 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,0 Friland 8) Anden husdyrgødning 8,2 10 smågrise, 7,4-32 kg 9)+12) Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 4,6 Fuldspaltegulv Gylle 4,1 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,2 Fast gulv Fast gødning 2,0 + ajle 1,2 Dybstrøelse Dybstrøelse 3,0 10 producerede slagtesvin, 32-107 kg 9)+13) Fuldspaltegulv Gylle 23,4 Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 25,4 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 24,7 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 24,0 Fast gulv Fast gødning 10,8 + ajle 9,2 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse 9,5 + gylle 12,2 Dybstrøelse Dybstrøelse 19,1 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret Produktionstid, 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,58 kg) Dybstrøelse 23,6 Produktionstid, 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,75 kg) Dybstrøelse 27,1 Produktionstid, 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,02 kg) Dybstrøelse 33,1 Produktionstid, 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,47 kg) Dybstrøelse 44,4 Produktionstid, 45 dage (levende vægt ved slagtning, 2,92 kg) Dybstrøelse 57,4 Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt ved slagtning, 2,40 kg) Dybstrøelse 40,7 Økologiske slagtekyllinger, 81 dage (levende vægt ved slagtning, 2,15 kg) Dybstrøelse 77,8 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) Fritgående, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 17,0 + gødningskummer + fast gødning 26,9 Fritgående, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 50,9 Fritgående, konsumæg, fler-etagesystem Dybstrøelse 11,4 + fast gødning 47,1 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 19,6 + gødningskummer + fast gødning 31,1 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 56,6 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 18,5 + gødningskummer + fast gødning 29,7 Skrabehøner, konsumæg, fleretagesystem Dybstrøelse 14,0 med gødningsbånd + fast gødning 49,8 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 52,0 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 53,2 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 61,3 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift Dybstrøelse 45,0 + gødningskummer + fast gødning 17,5 Hønniker, 100 stk. produceret Konsum, bure, produktionstid 112 dage Fast gødning 6,0 Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 7,6 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 9,1 Pelsdyr, 1 årstæve Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Gylle 3,7 Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15) Anden husdyrgødning 2,9 Heste 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 Får og geder, 1 moderdyr med afkom Får Dybstrøelse 14,6 Mohairgeder Dybstrøelse 11,5 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 Andre dyrearter eller staldsystemer 11) Kg N pr. DE Kvæg, andre staldsystemer 100,0 Svin, andre staldsystemer 100,0 Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer 100,0 Pelsdyr, andre staldsystemer 100,0 Heste, andre staldsystemer 100,0 Andre dyrearter 100,0 1) For årsopdræt og ungtyr anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ ungtyre, tung race. 2) Gødningsproduktionen fra opdræt og ungtyre er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. 3) 1 stk. årsopdræt modsvarer 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. 5) For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med 70 % i løbe/drægtigheds- stalden og 30 % i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f. eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælges der polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) anvendes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har man f.eks. 500 FRATS-grise, angives 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller type 2) anvendes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges på normtallet for slagtesvin og ikke på summen af normtallene for smågrise og slagtesvin. 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner × læggeperiodens varighed i dage) × 0,5× (antal indsatte høner + antal høner afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. 11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. 12) For smågrise er normtallene baseret på levende smågrise. I stedet kan anvendes producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes de producerede slagtesvin = leverede slagtesvin ×1,01 14) Faste drænede gulve med 1-2 % fald mod ajleafløb. Gulvet/gangsarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående gyllekanal. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 % af gangarealet. 15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning: Malkekøer, tung race: Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 9420 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,57 % af kvælstoffet i gødningen. Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,73) / 141,41 Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07. Malkekøer, Jersey: Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6680 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,87 pct. af kvælstoffet i gødningen. Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,08) / 120,18 Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07. Ammekøer (under 400 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 6,78) / 43,64 Ammekøer (400-600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62 Ammekøer (over 600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41 Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. tung race): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73 Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 4,96) / 20,05 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 7,09) / 50,02 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 5,26) / 37,57 1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race): Type 1: ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 612 ) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6 I tyrekalv (0-6 mdr., Jersey): Type 1: ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 415 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5 Ungtyre, tung race, 220-440 kg): ) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Type 1: ) Ved afvigende afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((1,825 × (vægt, afgang ) + 0,00605 ×(vægt, afgang) 2 – 75) -619) / 1280 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.). Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3 Ungtyre, Jersey, 145-328 kg): ) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Type 1: ) Ved afvigende afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((2,308 × (vægt, afgang) + 0,00676 × (vægt, afgang) 2 – 35) - 442) / 1008 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.). Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9 Søer: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25,14 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so . sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv × FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so × FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Smågrise: Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) × (12,77 + 0,179 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 488 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,488 Slagtesvin: Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt – indgangsvægt) × (12,77 + 0,179 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2824 Afgangsvægt beregnes som slagtevægt x 1,31. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret svin × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,824 Afgangsvægt beregnes som slagtevægt x 1,31. Slagtefjerkræ: Type 1- alder: Slagtekyllinger, 30 dage Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,075) Slagtekyllinger, 32 dage Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,075) Slagtekyllinger, 35 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,069) Slagtekyllinger, 40 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 40 dage) × 0,059) Type 1 – vægt: Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,58 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,58 og indtil 1,75 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,58 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,58 kg) × 0,877) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,75 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,75 og indtil 2,02 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,75 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,75 kg) × 0,829) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,02 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,02 og indtil 2,47 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,02 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,02 kg) × 0,770) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,47 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,47 og indtil 2,77 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,47 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,47 kg) × 0,655) Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/34,33 Slagtekyllinger, 32 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/39,45 Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/48,28 Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/65,01 Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/84,17 Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/62,88 Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/113,95 Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,11 Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,82 Ænder: ((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,26 Gæs: ((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,08 Høns og hønniker: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/88,0 Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/101,5 Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/86,8 Burhøns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/69,5 HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/104,2 Hønniker, konsum: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/11,7 Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/14,0 Mink: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/228,8

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Afgrøder Gram råprotein pr. foderenhed Roer, rod + top Foderroer 74 Sukkerroer 60 Kålroer 102 Turnips 115 Rod + top 127 Roetop, frisk 190 Roetop, ensilage 226 Kålroetop 241 Top + pulpetter 180 Top + halm 205 Top + halm + pulpetter 200 Helsæd + top 155 Samensilage Ensilerede roer + top + pulpetter 148 Ensilerede roer + halm 112 Gulerødder og kartofler Gulerødder 108 Kartofler 91 Lucerne Lucerne, begyndende blomstring 231 Lucerne i blomst 238 Lucerne efter blomstring 267 Kløvergræs Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver 190 Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver 185 Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver 178 Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver 198 Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver 192 Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver 185 Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver 204 Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver 198 Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver 192 Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., vanding 180 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 201 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding 219 Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding 181 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding 190 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding 213 Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding 194 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding 195 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding 214 Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding 174 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding 189 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding 214 Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs, forår, tidl. 210 Italiensk rajgræs, forår, midt 190 Italiensk rajgræs, forår, sen 179 Italiensk rajgræs, efter helsæd 186 Italiensk rajgræs, efter korn 196 Enggræs Varigt enggræs 182 Græs Græs, 6-8 cm 200 Græs, 12-15 cm 194 Græs, 20-25 cm 186 Helsæd, frisk Galega 279 Hvidkløver, begyndende blomstring 239 Rødkløver, begyndende blomstring 196 Fodermarvkål 149 Hestebønner 209 Sød lupin 264 Havre, ærter, vikker 206 Grønbyg før skridning 196 Byghelsæd 140 Havrehelsæd 167 Majs, frisk 128 Rug, frisk 175 Ærter 207 Lucerneensilage Lucerneensilage, høj FK 254 Lucerneensilage, lav FK 307 Kløvergræsensilage Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver 168 Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver 190 Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver 207 Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver 171 Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver 194 Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver 212 Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver 193 Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver 210 Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver 224 Græsensilage Forårsudlagt italiensk rajgræs, ensilage 191 Efterafgrøde, helsæd, ensilage 214 Efterafgrøde, korn, ensilage 223 Hundegræs, ensilage 190 Varigt enggræs, ensilage 190 Græsensilage, høj FK 172 Græsensilage, midl. FK 194 Græsensilage, lav FK 197 Græsensilage, meget lav FK 200 Galega- kløver- og fodermarvkålensilage mv. Galega, ensilage 289 Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage 264 Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage 208 Fodermarvkål, ensilage 171 Hestebønne, ensilage 247 Lupin, ensilage 227 Havre-, ærter- og vikkerensilage 200 Helsædensilage Grønbygensilage 201 Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 134 Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 149 Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 186 Vinterbyghelsæd, ensilage 156 Havrehelsæd, ensilage 195 Hvede-græs, ensilage 167 Hvede-ært, ensilage 157 Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 116 Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 120 Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 146 Majskolbeensilage 77 Majsensilage, høj fordøjelighed 86 Majsensilage, middel fordøjelighed 88 Majsensilage, lav fordøjelighed 92 Triticalehelsæd, ensilage 158 Grønrug, ensilage 160 Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter 177 Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter 217 Grønært, ensilage 217 Byg-ært, ensilage, 20 % ærter 150 Byg-ært, ensilage, 40 % ærter 175 Byg-ært, ensilage, 60 % ærter 206 Ærtehelsæd, ensilage 210 Hø og grønpiller Lucernehø, i blomst 235 Kløverhø, høj fordøjelighed 184 Kløverhø, lav fordøjelighed 164 Græshø 151 Grønhø, ekstra 229 Grønhø, plus 257 Grønhø, standard 278 Grønhø, lucerne 307 Grønpiller, høj fordøjelighed 218 Grønpiller, middel fordøjelighed 247 Grønpiller, lav fordøjelighed 270 Lucernepiller, høj fordøjelighed 195 Lucernepiller, lav fordøjelighed 221 NH3- og NaOH-behandlet halm ) Byghalm, NaOH-behandlet 103 Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed 173 Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed 173 Havrehalm, NH3-behandlet 184 Hvedehalm, NH3-behandlet 194 Rughalm, NH3-behandlet 255 Halm, ubehandlet Byghalm, vår 175 Byghalm, vinter 189 Havrehalm 173 Hvedehalm 152 Rughalm 244 Ærtehalm 222 Rajgræshalm 163 Hvidkløverhalm 318 Rødsvingelhalm 486 Korn Vinterbyg 90 Vårbyg 92 Havre 112 Hvede 83 Rug 82 Triticale 89 Majs 79 Milo 94 Ris 94 Havre, nøgen 134 Frø Hestebønner 265 Hørfrø 141 Rapsfrø, dobbeltlav 103 Ærter 188 Sojabønner 281 Lupin, gul 304 Lupin, smalbladet 266 Solsikkefrø 143

) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Tabel 5: Gram råprotein pr. kg. foder samt indhold af foderenheder (FE sv og FE so ) pr. kg. i fodermidler til svin Fodermidler Gram råprotein pr. kg FE sv 1) pr. kg FE so 2) pr. kg Vårbyg 2009 88 1,04 1,04 Vårbyg 2010 93 1,07 1,07 Vinterbyg 2009 86 1,06 1,06 Vinterbyg 2010 92 1,02 1,02 Hvede 2009 85 1,15 1,13 Hvede 2010 92 1,15 1,13 Rug 82 1,10 1,09 Triticale 93 1,13 1,12 Havre 87 0,87 0,89 Ærter 204 1,01 1,02 Sojaskrå 427 0,88 0,91 Sojaskrå, afskallet 470 0,95 0,97 Sojaprotein, HP 300 554 0,95 0,98 Rapsfrø DL 179 2,07 2,05 Rapsskrå 345 0,74 0,80 Rapskage, 5 % fedt 346 0,81 0,86 Rapskage, 9 % fedt 311 0,89 0,95 Rapskage, 11,4 % fedt 292 0,92 0,99 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 % træstof 371 0,71 0,77 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 % træstof 372 0,67 0,74 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 % træstof 317 0,54 0,63 Solsikkekage, delvist afskallet, 15 % træstof 364 0,95 1,01 Solsikkekage, delvist afskallet, 21 % træstof 298 0,75 0,83 Fiskemel, standard 704 1,13 1,10 Fiskemel, Island 683 1,34 1,29 Svinefedt 92/10 0 3,79 3,64 Valle, kategori A (Perlac 5,5) 6 0,06 0,06 Valle, kategori B (Perlac 7) 3 0,08 0,08 Sojaolie 0 4,04 3,88 Rapsolie 0 3,81 3,66 Palmeolie 0 4,04 3,88 PFAD 0 3,77 3,62 Gærfløde, Novo 74 0,16 0,16 Gærfløde, sprit 109 0,22 0,24

1. FE sv angiver foderenheder til grise i vækst: Smågrise og slagtesvin
2. FE so angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt

Bilag 3 Efterafgrøder

Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie. Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde. Korsblomstrede, korn og græs sået før eller efter høst. Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder Korn (vår- og vintersæd) Sennep Vår- og vinterraps Ærter Majs Hestebønner Rybs Solsikke Soja Oliehør Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstof- optagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte. Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere. Tabel 3: Korrektion af kvælstofnorm og forøgelse af afgrødekrav i procent i forbindelse med randzoneordningen Mindstekrav til randzone i ha, 10-20 m bred. Korrektion i pct. af kvælstofnormen Øget afgrødekrav i pct. 0,1 - 0,19 2 4 0,2 - 0,59 5 10 0,6 - 0,99 8 16 ≥1,0 10 20

Bilag 4 Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder jf. § 30 m.v.

Tabel 1: Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten Under 0,8 DE/ha Over 0,8 DE/ha Kvote korrektion pr. ha efterafgrøder 15 41 Forøgelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, der udlægges udover de lovpligtige efterafgrøder. Eftervirkning er ikke indregnet i omregningsfaktoren Tabel 2: Omregningsfaktor for nedsættelse af kvælstofkvoten Under 0,8 DE/ha Over 0,8 DE/ha Kvote korrektion pr ha efterafgrøder 56 85 Nedsættelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder, som der ønskes reduceret med. Eftervirkning er ikke indregnet i omregningsfaktoren Tabel 3: Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder Omregningsfaktor: 1 ha efterafgrøder erstattes af 2 ha mellemafgrøder Tabel 4: Omregningsfaktor for udlægning af lovpligtige efterafgrøder hos en anden virksomhed Overdragelse: Omregningsfaktor: Fra virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha 0,7 Fra virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha 1,5 Ens bedrifter 1 Antallet af ha, der skal udlægges af en anden jordbruger, udregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder der ønskes overdraget. Tabel 5: Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder 5.1 Omregningsfaktor: 0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde 5.2 Med energiafgrøder forstås i denne bekendtgørelse: 591 Hassel 591 Ask 592 Pil 593 Poppel 594 El 596 Elefantgræs 5.3 Energiafgrøder skal etableres på arealer, der forud for etableringen har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift. Det vil sige andre afgrødekoder end disse: 250 Permanent græs med meget lavt udbytte 251 Permanent græs med lavt udbytte 252 Permanent græs med normalt udbytte 253 Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 kg N) 255 Permanent græs under 50 % kløver 256 Permanent græs over 50 % kløver 257 Permanent græs uden kløver 259 Permanent græs til fabrik, min. 6 tons 271 Vildtager 272 Permanent græs/kløvergræs til fabrik 273 Permanent lucerne til fabrik 274 Permanent lucerne med min. 25 % græs, til fabrik 275 Permanent rullegræs 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm 277 Permanent kløver til fabrik 278 Permanent lucerne og lucerne-græs med over 50 % lucerne 279 Permanent græs til fabrik 310 Udyrkede arealer 312 20-årig udtagning 315 Miljøgræs med udtagningsforpligtigelse 320 MVJ braklagte randzoner 321 Miljøtiltag på ej landbrugsarealer 340 Randzoneordning 350 Miljøgræs med N-kvote, Tabel 6: Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion Omregningsfaktor: Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder

Bilag 5 Fodergræs

Følgende afgrødekoder anses for at være fodergræs: 173 Kløver til slæt (inkl. til eget foder) 255 Permanent græs, under 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år 256 Permanent græs, over 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år 257 Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år 258 Permanent græs, ø-støtte 260 Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift) 261 Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift) 262 Lucerne og lucernegræs m. over 50 % lucerne (omdrift) 263 Græs uden kløver (omdrift)

Bilagsoversigt

Bilag 1 Kvælstofnormer m.v. Tabel 1 Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Tabel 2 Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes Tabel 3 Kvælstofnormer for andre plantekulturer Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Indhold af kvælstof i husdyrgødning Tabel 3 Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Tabel 4 Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Tabel 5 Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Bilag 3 Efterafgrøder Tabel 1 Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder Tabel 2 Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder Tabel 3 Korrektion af kvælstofnorm og forøgelse af afgrødekrav i procent i forbindelse med randzoneordningen Bilag 4 Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder jf. § 30 m.v. Tabel 1 Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten Tabel 2 Omregningsfaktor for nedsættelse af kvælstofkvoten Tabel 3 Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder Tabel 4 Omregningsfaktor for udlægning efterafgrøder hos en anden virksomhed Tabel 5 Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder Tabel 6 Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion Bilag 5 Fodergræs