Bekendtgørelse om ydelse af national støtte til producenter af agurker, tomater og salat som følge af udbruddet af E.coli VTEC O104
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 912 af 22/08/2011 I medfør af tekstanmærkning nr. 155 ad § 24.21.02.65 i aktstykke nr. 174, tiltrådt af Finansudvalget den 11. august 2011, om tilskud til producenter, der dyrker agurker, tomater og salat, samt til brancheorganisationer eller lignende organisationer, der repræsenterer producenter af de pågældende produkter, fastsættes:
Formål
(Stk. 2)
§ 1. Den nationale støtteordning til gartnerisektoren har til formål at yde støtte til kompensation til producenter af agurker, tomater og salat som følge af udbruddet af E. coli VTEC O104. Stk. 2. FødevareErhverv træffer afgørelse om støtte til producenter af agurker, tomater og salat inden for den bevilligede ramme.
Støtteberettigede
(Stk. 2)
§ 2. Følgende kan søge om støtte:
- Producenter af agurker henhørende under KN kode 0707 00 05.
- Producenter af tomater henhørende under KN kode 0702 00 00.
- Producenter af salat henhørende under KN kode 0705 11 00 og KN kode 0705 19 00 og KN 0705 29 00. Stk. 2. Som producenter betragtes fysiske eller juridiske personer, hvis bedrift befinder sig i Danmark, og som udøver en landbrugsaktivitet.
(Stk. 2)
§ 3. Produktion af de i § 2, stk. 1, nævnte produkter skal foregå på mere end 30 % af producentens dyrkede areal med frugt og grønt pr. år. Stk. 2. Den i stk. 1, anførte grænse beregnes separat for arealer på friland og i væksthus.
(Stk. 4)
§ 4. Producenten skal i perioden 26. maj til 13. juni 2011 have lidt et økonomisk tab som følge af udbruddet af E. coli VTEC O104 i forbindelse med produktionen af de i § 2, stk. 1, nævnte produkter. Stk. 2. Tabet beregnes på baggrund af forskellen mellem den gennemsnitlige indtægt pr. arealenhed for de i § 2, stk. 1 nævnte produkter høstbare i perioden 26. maj til 13. juni 2010 sammenholdt med perioden 26. maj til 13. juni 2011. Stk. 3. For producenter, som ikke har haft en produktion af de i § 2, stk. 1 nævnte produkter i perioden 26. maj til 13. juni 2010, opgøres tabet på basis af budgettet og høstprognosen for perioden 26. maj til 13. juni 2011. Stk. 4. For at være støtteberettiget efter stk. 2 og 3 skal tabet udgøre mindst 10 % og ikke under 10.000 kr.
§ 5. Der ydes ikke støtte:
- Til tab der fastsættes på grundlag af prisen for eller mængden af produkter, der bringes på markedet.
- Til eksportrelaterede aktiviteter og navnlig støtte, der er direkte forbundet med de eksporterede mængder, etablering og drift af distributionsnet eller andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed.
- Til kriseramte virksomheder.
Ansøgning
(Stk. 4)
§ 6. Ansøgning om støtte skal indgives til FødevareErhverv på et særligt skema, der fås ved henvendelse til FødevareErhverv eller via FødevareErhvervs hjemmeside. Stk. 2. Ansøger skal skriftligt oplyse de minimis-støtte, som producenten har modtaget i det indeværende og i de to forudgående regnskabsår. Stk. 3. Ansøgning om støtte skal være vedlagt dokumentation for økonomisk tab i form af erklæring som fastlagt af FødevareErhverv. Stk. 4. Ansøgningsfristen er den 26. september 2011.
Beregning og udbetaling af tilskud
§ 7. Støtten beregnes på baggrund af en fast støttesats.
- Støttesatsen for de i § 2, stk. 1, nr. 1-2, nævnte produkter er 3,00 kr. pr. kvm. væksthus anvendt til produktion af de nævnte produkter.
- Støttesatsen for det i § 2, stk. 1, nr. 3, nævnte produkt er 12,00 kr. pr. kvm. væksthus anvendt til produktionen af det pågældende produkt.
- Støttesatsen for det i § 2, stk. 1, nr. 3, nævnte produkt dyrket på friland er 5.000 kr. pr. ha anvendt til produktionen af det pågældende produkt.
(Stk. 3)
§ 8. En producent kan maksimalt få 7.500 euro i støtte svarende til ca. 55.500 kr. Tilskuddet ydes i danske kroner omregnet efter eurokursen på udbetalingstidspunktet. Stk. 2. Støtten ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte til produktion af landbrugsprodukter. Stk. 3. Såfremt en producent i indeværende år samt de to forudgående regnskabsår har modtaget anden de minimis-støtte, fratrækkes denne støtte ved beregningen af støtteloftet i stk. 1.
§ 9. Hvis den fastsatte ramme, jf. § 1, stk. 2, ikke giver mulighed for at imødekomme alle ansøgninger fuldt ud, reducerer FødevareErhverv støtten til den enkelte ansøger forholdsmæssigt.
§ 10. FødevareErhvev udbetaler støtten til støttemodtagers NemKonto.
Sanktion
(Stk. 2)
§ 11. Såfremt ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, bortfalder retten til støtte. Stk. 2. Ved opgørelse af tilbagebetalingskrav tillægges der renter. Rentetillægget beregnes fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet til tilbagebetalingen sker og med den i lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Renteloven) fastsatte referencesats med tillæg. Rentetillægget udgør dog mindst 50 kr.
§ 12. Såfremt ansøger har givet urigtige oplysninger om tidligere modtagen de minimis-støtte, jf. § 5, stk. 2, bortfalder retten til støtte.
§ 13. I de i §§ 11-12 nævnte tilfælde træffer FødevareErhverv afgørelse om tilbagebetaling af tilskud.
Klageadgang
(Stk. 2)
§ 14. Afgørelser truffet af FødevareErhverv i medfør af denne bekendtgørelse, kan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter. Stk. 2. Klagen skal indgives gennem FødevareErhverv og skal være modtaget i FødevareErhverv senest 4 uger efter modtagelsen af den afgørelse, som klagen vedrører.
Kontrol og opbevaring af oplysninger
(Stk. 3)
§ 15. FødevareErhverv forestår den administrative kontrol af overholdelse af støttebetingelserne. Stk. 2. Plantedirektoratet gennemfører efter bemyndigelse fysisk kontrol af de modtagne ansøgninger. Stk. 3. Støttemodtager har pligt til at bistå ved kontrol af denne ordning som gennemføres af de danske myndigheder eller af EU.
§ 16. Støttemodtager skal opbevare samtlige relevante oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, at betingelserne for modtagelse af de minimis-støtte er opfyldt. Oplysningerne skal opbevares i 10 regnskabsår regnet fra udbetalingen af støtten.
Ikrafttræden
§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. august 2011.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri /Henrik Høegh / Søren Sørensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2011
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. august 2011