Bekendtgørelse om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 954 af 09/09/2011 I medfør af § 9 i lov nr. 1081 af 22. december 1993 om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, som ændret ved lov nr. 404 af 1. juni 2005, § 16 i lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, som ændret ved lov nr. 404 af 1. juni 2005, § 17, stk. 1 og 4, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, § 15, stk. 1, i lov nr. 421 af 31. maj 2000 om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren (innovationsloven), § 8 b, stk. 2, i lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. lovbekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 2001, som ændret ved lov nr. 1393 af 21. december 2005, § 10, stk. 1, i lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 3. maj 2001, § 66, stk. 1, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, § 36, stk. 1, i lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger, § 13, stk. 1, i lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren (fiskeriudviklingsloven), § 13, stk. 1, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven), § 110, stk. 3, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008, § 19, stk. 1-2, i lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 10. december 2009, § 16, stk. 1, i lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009, § 16, stk. 1, i lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 12. marts 2009, § 3, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, § 17, stk. 1, i lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 197 af 12. marts 2009, § 12 i lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009, § 19, stk. 1, i lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, § 4, stk. 1, i lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2010, § 22, stk. 2, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010, § 27, stk. 1 og 3, i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1275 af 2. november 2010, § 18, stk. 1, i økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 3. maj 2011, § 10, stk. 1, i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 3. maj 2011, § 5, stk. 1, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 3. maj 2011 og § 58, stk. 1, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 1. juli 2011, samt tekstanmærkning nr. 143, nr. 148, nr. 151 og nr. 155 ad § 24 på finansloven, fastsættes:
Opgaver
(Stk. 4)
§ 1. Fødevareministeriets Klagecenter er en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet). Stk. 2. Fødevareministeriets Klagecenter behandler klager over afgørelser truffet af institutioner under Fødevareministeriet i første instans efter de i §§ 2-3 nævnte love og tekstanmærkninger. Stk. 3. Fødevareministeriets Klagecenter behandler klager over afgørelser efter de i §§ 2-3 nævnte love og tekstanmærkninger truffet af andre myndigheder og private eller offentlige institutioner, der har fået delegeret beføjelser på ministeriets område, medmindre andet følger af lovgivningen. Stk. 4. Fødevareministeriets Klagecenter behandler klager over afgørelser, der er truffet af de i stk. 2 og 3 nævnte myndigheder og institutioner som led i sagsbehandlingen, herunder afgørelser om aktindsigt og partsstatus.
§ 2. Fødevareministeriets Klagecenter behandler klager over afgørelser truffet i medfør af følgende love:
- Lov om superficiære Fæste- og Lejeforhold.
- Lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning mv. af jordbrugsprodukter.
- Lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget.
- Lov om jordfordeling mellem landbrugsejendomme.
- Lov om hegn.
- Lov om mark- og vejfred.
- Lov om indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne.
- Lov om læhegn og tilskud til læplantning.
- Lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
- Lov om ophørsstøtte til jordbrugere.
- Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.
- Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v.
- Innovationsloven.
- Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank.
- Lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren.
- Lov om hold af dyr.
- Lov om dyrlæger.
- Fiskeriudviklingsloven.
- Landdistriktsloven.
- Fiskeriloven.
- Lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v.
- Lov om drift af landbrugsjorder.
- Lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder.
- Lov om frø, kartofler og planter.
- Lov om biavl.
- Lov om planteskadegørere.
- Lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram.
- Lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget.
- Landbrugsstøtteloven.
- Jordfordelingsloven, for så vidt angår afgørelser truffet i jordfordelingssager, der er rejst i perioden 1. maj 2005 til 30. juni 2010.
- Økologiloven.
- Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.
- Lov om foderstoffer.
- Lov om fødevarer.
§ 3. Fødevareministeriets Klagecenter behandler klager over afgørelser truffet i medfør af tekstanmærkning nr. 143, nr. 148, nr. 151 og nr. 155 ad § 24 på finansloven.
Klageadgang m.v.
(Stk. 5)
§ 4. Klagefristen er 4 uger for afgørelser truffet efter de i § 2, nr. 3, eller 8-34, nævnte love samt de i § 3 nævnte tekstanmærkninger. Stk. 2. Klage over afgørelser truffet efter de i § 2, nr. 1-7, nævnte love kan indgives gennem den myndighed eller institution, der har truffet afgørelsen. Klage over afgørelser truffet efter de i § 2, nr. 8-34, nævnte love samt de i § 3 nævnte tekstanmærkninger skal indgives gennem den myndighed eller institution, der har truffet afgørelsen. Stk. 3. Klagen skal være skriftlig, hvis der er fastsat bestemmelser herom for det pågældende lovgivningsområde. Stk. 4. For afgørelser truffet efter de i § 2, nr. 8-34, nævnte love samt de i § 3 nævnte tekstanmærkninger kan Fødevareministeriets Klagecenter inden for 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. Stk. 5. Afgørelser truffet af Fødevareministeriets Klagecenter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, bortset fra afgørelser truffet efter de i § 2, nr. 1-8 nævnte love.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2011. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 282 af 5. april 2011 om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri /Henrik Høegh / Birgitte Thiesen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2011
- Ikrafttrædelsesdato
- 9. februar 2012