TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om program for intern overvågning for net - og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning

DanmarkBekendtgørelse2011

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 980 af 06/10/2011 I medfør af § 20 a, stk. 5, § 28 b, stk. 2, § 78, stk. 7 og § 88 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. maj 2010, som ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, fastsættes:

Program for intern overvågning

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Netvirksomheder, transmissionsvirksomheder, der ikke er ejermæssigt adskilt i henhold til § 19 a i lov om elforsyning, og Energinet.dk skal opstille et program for intern overvågning, som har til formål at forhindre diskriminerende adfærd. Stk. 2. Programmet skal beskrive virksomhedens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd, herunder beskrive de specifikke forpligtelser, som virksomhedens ansatte, rådgivere og øvrige personer, som udfører opgaver for virksomheden, er underlagt for at opfylde det i stk. 1 nævnte formål.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Programmet skal som minimum beskrive følgende tiltag, som skal være egnede til at forhindre diskriminerende adfærd:

  1. De tiltag, som skal sikre, at forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som virksomheden modtager under udøvelsen af sin virksomhed, behandles fortroligt, jf. § 84, stk. 7, og § 84 a, stk. 1, i lov om elforsyning, og såfremt sådanne oplysninger kan videregives, at dette sker på en ikkediskriminerende måde. Programmet skal herunder beskrive, hvilke oplysninger, der er fortrolige, samt hvilke procedurer, der gælder for virksomhedens modtagelse og behandling af fortrolige oplysninger.
  2. De tiltag, som skal forhindre, at oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde, jf. § 84 a, stk. 1, i lov om elforsyning.
  3. De tiltag, som skal sikre, at adgangen til virksomhedens net sker på ikkediskriminerende vilkår, og at vedligeholdelse og udbygning af nettet samt tilslutning til nettet gennemføres på en ikkediskriminerende måde i forhold til nettets brugere.
  4. De tiltag, som skal sikre, at virksomheden i sin kundekontakt ikke favoriserer bestemte selskaber.
  5. De tiltag, som skal sikre, at netvirksomheden i sit kommunikationsarbejde og sine identitetsstrategier ikke skaber uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet, jf. § 20 b i lov om elforsyning, herunder sikre retlig og faktisk råderet over sin hjemmeside og oplysninger, som netvirksomheden lader andre uden for netvirksomheden anvende.
  6. De tiltag, som skal sikre overholdelse af kravet om selskabsmæssig udskillelse af aktiviteter, jf. § 47, stk. 4, i lov om elforsyning, samt § 2, stk. 4, i lov om Energinet.dk.
  7. De tiltag, som skal sikre overholdelse af kravet om regnskabsmæssig adskillelse, jf. § 47, stk. 3, og § 76, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning, § 12 i lov om Energinet.dk samt regler herom udstedt i medfør af lov om elforsyning og lov om Energinet.dk.
  8. De tiltag, som skal sikre, at kravene om habilitet, jf. § 45 i lov om elforsyning overholdes.
  9. De tiltag, som skal sikre overholdelse af kravet om, at aftaler, som virksomheden indgår med andre virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår samt foreligge skriftligt på aftaletidspunktet, jf. § 46 i lov om elforsyning. Stk. 2. Programmet skal beskrive, hvordan virksomheden gennemfører en passende kontrol af programmet, herunder hvordan den overvågningsansvarliges uafhængighed sikres, jf. § 20 a, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning. Stk. 3. Energitilsynet kan kræve, at programmet skal indeholde beskrivelse af tiltag ud over de i stk. 1 nævnte, i det omfang dette er påkrævet for at forhindre diskriminerende adfærd i den pågældende virksomhed.
selskabregnskab
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Virksomheden skal sikre, at programmet gennemføres, herunder at der gennemføres en passende kontrol af programmet. Stk. 2. Den overvågningsansvarlige kan klage til Energitilsynet over manglende adgang til alle nødvendige oplysninger hos virksomheden og eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder samt virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere, jf. § 20 a, stk. 4, i lov om elforsyning.

§ 4

§ 4. Det forhold, at en virksomhed har udarbejdet og gennemført et program for intern overvågning i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse, fritager ikke virksomheden for andre forpligtelser, som virksomheden er pålagt efter lov om elforsyning, efter regler eller afgørelser i henhold til lov om elforsyning eller efter anden lovgivning eller efter regler eller afgørelser i henhold til anden lovgivning.

Årsberetning

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Virksomheden skal offentliggøre en årsberetning for hvert kalenderår med en redegørelse for programmets gennemførelse i det forløbne år for hvert af punkterne i programmet, herunder en beskrivelse af ændringer i det interne overvågningsprogram og den foretagne kontrol. Årsberetningen skal endvidere redegøre for den udpegede overvågningsansvarliges uafhængighed. Stk. 2. Årsberetningen skal dateres og underskrives af virksomhedens direktør og den uafhængige overvågningsansvarlige. Stk. 3. Årsberetningen for et kalenderår skal offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet senest den 1. juni i det følgende kalenderår.

Tilsyn

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Energitilsynet fører tilsyn med, at programmet er i overensstemmelse med §§ 1 og 2, og at årsberetning udformes, offentliggøres og anmeldes efter reglerne i § 5. Stk. 2. I forbindelse med anmeldelsen af årsberetningerne, jf. § 5, fører Energitilsynet endvidere tilsyn med, at programmet er gennemført, og at der er foretaget den i programmet beskrevne kontrol af programmet, jf. § 3.

§ 7

§ 7. Energitilsynet fører tilsyn med den overvågningsansvarliges uafhængighed, jf. § 20 a, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning.

Klage

§ 8

§ 8. Klager over manglende overholdelse af bekendtgørelsen indgives til Energitilsynet.

Straf

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 5 om offentliggørelse og anmeldelse af årsberetning til Energitilsynet. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Ikrafttrædelse

selskab
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. oktober 2011. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 om program for intern overvågning for netvirksomheder, transmissionsvirksomheder og den systemansvarlige virksomhed i henhold til elforsyningsloven.

Energistyrelsen /Ib Larsen / Hanne Windemuller/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2011
Ikrafttrædelsesdato
11. oktober 2011
Bekendtgørelse om program for intern overvågning for net - og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning | TheLawyer.sh