Bekendtgørelse om udbetaling af EU-tilskud til rutineovervågning for aviær influenza i 2008 og 2009
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 987 af 12/10/2011 I medfør af § 67 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr fastsættes:
§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører udbetaling i 2011 af EU-tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med rutineovervågning for aviær influenza i 2008 og 2009.
§ 2. Gennem Det Danske Fjerkræraad udbetales EU-tilskud til ejere af besætninger med fjerkræ eller opdrættet fjervildt eller ansvarlige for sådanne besætninger, som har afholdt udgifter til laboratorieundersøgelser i forbindelse med rutineovervågning for aviær influenza, jf. §§ 3-4.
§ 3. For prøver udtaget i 2008 udgør tilskuddet 12,41 kr. pr. HI-test. Udbetalingen beregnes på grundlag af det antal prøver, der pr. 5. oktober 2011 var registreret vedrørende 2008 i fjerkrædatabasen hos Det Danske Fjerkræraad.
§ 4. For prøver udtaget i 2009 udgør tilskuddet 12,47 kr. pr. HI-test. Udbetalingen beregnes på grundlag af det antal prøver, der pr. 5. oktober 2011 var registreret vedrørende 2009 i fjerkrædatabasen hos Det Danske Fjerkræraad.
§ 5. Det er en betingelse for retten til tilskud, at ejeren eller den ansvarlige senest den 1. maj 2011 havde indberettet CVR- eller CPR-nummer og bankoplysninger til Det Danske Fjerkræraad.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. oktober 2011.
Fødevarestyrelsen /P.V.V.\n Birgit Hendriksen / Birgitte Beck Jørgensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2011
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. oktober 2011