Særlig ernæringsbekendtgørelsen

Ved fødevarer til særlig ernæring forstås: Fødevarer, som på grund af deres særlige sammensætning eller den særlige måde, hvorpå de er fremstillet, klart adskiller sig fra almindelige fødevarer, er egnede til det angivne ernæringsmæssige formål og forhandles på en sådan måde, at det fremgår, at de er egnede til dette formål.

Fødevarer til særlig ernæring skal opfylde særlige ernæringsbehov hos

1. visse kategorier af personer, hvis fordøjelse eller stofskifte er i uorden,

1. visse kategorier af personer, som befinder sig i en særlig fysiologisk tilstand, og som derfor kan have særlig gavn af en kontrolleret indtagelse af visse stoffer i fødevarer, eller

1. sunde spædbørn og småbørn.

For følgende grupper af fødevarer til særlig ernæring er der særskilte bekendtgørelser, hvis bestemmelser erstatter eller supplerer bestemmelserne i denne bekendtgørelse:

1. Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn.

1. Forarbejdet børnemad til spædbørn og småbørn.

1. Slankekostprodukter.

1. Fødevarer til særlige medicinske formål.

Beskaffenheden eller sammensætningen af fødevarer bestemt til særlig ernæring skal være således, at fødevarerne er egnede til det særlige ernæringsmæssige formål, som de er bestemt til.

Fødevarer bestemt til særlig ernæring skal ligeledes opfylde enhver obligatorisk bestemmelse, der gælder for almindelige fødevarer, dog bortset fra de ændringer, der er foretaget for at bringe varerne i overensstemmelse med definitionerne i § 1.

For de kategorier af stoffer, der tilsættes med særligt ernæringsmæssigt formål til fødevarer til særlig ernæring, og som er anført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 953/2009 af 13. oktober 2009 om stoffer, der i specielt ernæringsmæssigt øjemed kan anvendes i fødevarer til særlig ernæring, må kun anvendes de næringsstofkilder, der er anført under hver enkelt kategori.

De næringsstofkilder, der anvendes, skal overholde de krav til identitet og renhed, der er fastsat i bekendtgørelse om tilsætning af næringsstoffer til fødevarer.

Andre næringsstoffer, som ikke tilhører en af de kategorier, der er anført i bilaget til forordning 953/2009, og som tilsættes med særligt ernæringsmæssigt formål, kan også anvendes ved fremstilling af fødevarer til særlig ernæring.

Næringsstoffer skal anvendes i fødevarer til særlig ernæring på en sådan måde, at der fremstilles sikre produkter, der opfylder de særlige ernæringsmæssige behov hos de personer, de er beregnet til, fastslået ved almindeligt accepterede videnskabelige data.

Den, der er ansvarlig for første markedsføring af produktet i Danmark, skal på anmodning fra Fødevarestyrelsen fremlægge videnskabeligt materiale og oplysninger, der dokumenterer, at anvendelsen af stoffer, der tilsættes med særligt ernæringsmæssigt formål, er i overensstemmelse med stk. 4. Hvis oplysningerne findes i en publikation, der er let tilgængelig, er en henvisning hertil tilstrækkelig.

Tilsætning af næringsstoffer til fødevarer til særlig ernæring skal anmeldes til Fødevarestyrelsen i henhold til bekendtgørelse om tilsætning af næringsstoffer til fødevarer.

Stk. 1 gælder ikke for de fødevaregrupper, der er anført i § 2.

De fødevarer til særlig ernæring, der er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, må betegnes »diæt-«, »diætetisk« eller »til diætkost«.

Ved mærkning og præsentation af almindelige fødevarer og ved reklame i forbindelse hermed forbydes

1. brugen af udtrykket »diæt-«, »diætetisk« eller »til diætkost« alene eller sammen med andre ord som betegnelse for disse fødevarer,

1. enhver anden angivelse eller præsentation, der kan give indtryk af, at det drejer sig om en af de fødevarer, der er defineret i § 1.

Ved mærkning af fødevarer til særlig ernæring, mærkningens udformning samt ved præsentation og reklame i forbindelse hermed er det forbudt at tillægge fødevarerne egenskaber med hensyn til forebyggelse, behandling eller helbredelse af en sygdom hos mennesker eller vække forestilling om sådanne egenskaber, jf. dog stk. 2.

Stk. 1 er ikke til hinder for udbredelse af enhver nyttig oplysning eller anbefaling, som udelukkende er bestemt for personer, der er kvalificerede inden for medicin, ernæring eller apotekervæsen.

Fødevarer til særlig ernæring skal, udover at overholde generelle bestemmelser om mærkning af fødevarer, som et supplement til varebetegnelsen være mærket med en angivelse af fødevarens særlige ernæringsmæssige egenskaber, jf. dog stk. 2.

For fødevarer til sunde spædbørn og småbørn skal varebetegnelsen dog suppleres med en angivelse af formålet med fødevaren.

Fødevarer til særlig ernæring, der ikke er omfattet af § 2, skal desuden være mærket med følgende:

1. Arten og mængden af de særlige bestanddele eller den særlige fremstillingsmåde, som giver fødevaren dens særlige ernæringsmæssige egenskaber.

1. Fødevarens energiindhold, udtrykt i kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal), samt indhold af protein, fedt og kulhydrat, udtrykt i gram pr. 100 g eller pr. 100 ml af varen, som den sælges, og, hvor det er hensigtsmæssigt, pr. angivet mængde af varen, således som den foreslås indtaget. Hvis fødevarens energiindhold er mindre end 50 kJ (12 kcal) pr. 100 g eller 100 ml af fødevaren, som den sælges, kan varen i stedet forsynes med følgende tekst: »Energiindhold under 50 kJ (12 kcal) pr. 100 g« eller »Energiindhold under 50 kJ (12 kcal) pr. 100 ml« eller tilsvarende.

Fødevarer til særlig ernæring må kun sælges færdigpakkede.

EU-producenten, EU-importøren eller den, der er ansvarlig for første markedsføring i Danmark af en fødevare til særlig ernæring, skal fremsende et eksemplar af produktets mærkning til Fødevarestyrelsen, før produktet markedsføres i Danmark. I givet fald skal det ligeledes oplyses, hvilken myndighed inden for EU, der tidligere har fået underretning.

Den, der er ansvarlig for første markedsføring af produktet i Danmark, skal på anmodning fra Fødevarestyrelsen fremlægge videnskabeligt materiale og oplysninger, der dokumenterer, at produktet opfylder kravene i § 1 og § 9, stk. 1, nr. 1. Hvis oplysningerne findes i en publikation, der er let tilgængelig, er en henvisning hertil tilstrækkelig.

Stk. 1 og 2 gælder ikke for de fødevaregrupper, der er nævnt i § 2. For disse fødevarer er der fastsat særlige regler.

Stk. 1 og 2 gælder desuden ikke for fødevarer til indtagelse i forbindelse med stærkt krævende muskelarbejde, især for sportsfolk (sportsprodukter).

Overtrædelse af § 3, § 4, stk. 1, stk. 2 eller stk. 5, § 5, stk. 1, §§ 6-10 eller § 11, stk. 1 eller stk. 2, straffes med bøde.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1. forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller

1. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2012.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 175 af 22. februar 2010 om fødevarer til særlig ernæring.

Fødevarestyrelsen

/P.D.V.\nHanne Larsen / Anette Flensborg/