Bekendtgørelse om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet
Transportministeriet
BEK nr 1127 af 30/11/2012 I medfør af § 21 h, stk. 1, 1. pkt., § 21 k, stk. 5 og 6, og § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 24 h, stk. 1:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om tekniske kompatibilitetskrav for køretøjer, som skal godkendes til kørsel på den danske del af jernbanenettet, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet med senere ændringer (herefter benævnt interoperabilitetsdirektivet).
Definitioner
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- A-regel: Andre landes regler eller internationale standarder, som er ækvivalente med tilsvarende danske krav, og som er kategoriseret som en A-regel i det nationale referencedokument, som er offentliggjort på det europæiske jernbaneagenturs hjemmeside.
- Bemyndigede organer: De organer, som har til opgave at vurdere interoperabilitetskomponenters overensstemmelse eller anvendelsesegnethed samt at gennemføre proceduren for EF-verifikation af delsystemerne.
- Eksisterende køretøj: Et køretøj, som er eller har været i drift i Danmark eller i udlandet.
- Kompatibilitetsattest: Den attest der udfærdiges af det udpegede organ som dokumentation for, at køretøjstypen er kompatibelt med nettet.
- Køretøj: Et jernbanekøretøj med eller uden trækkraft, der på egne hjul kører på en jernbanestrækning. Et køretøj består af et eller flere strukturelt eller funktionelt definerede delsystemer eller dele af sådanne delsystemer.
- Nationale tekniske regler: De nationale, tekniske regler, som Danmark i medfør af interoperabilitetsdirektivets artikel 17, stk. 3, har meddelt EU-Kommissionen (også kaldet notificerede nationale tekniske regler).
- Teknisk kompatibilitet: Et køretøjs tekniske forenelighed med infrastrukturen på netniveau. Rutespecifikke forhold indgår ikke i verifikationen af teknisk kompatibilitet.
- TSI LOC&PAS: Kommissionens afgørelse af 26. april 2011 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet rullende materiel »Lokomotiver og personvogne« i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (EU-tidende 2011 nr. L 139, s. 1-151), gennemført ved bekendtgørelse nr. 1190 af 12. december 2011 om lokomotiver og passagervogne, der anvendes på det danske jernbanenet.
- TSI WAG: Kommissionens afgørelse af 28. juli 2006 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet ”rullende materiel – godsvogne” i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (2006/861/EF) med senere ændringer.
- Udestående punkter (open points): Punkter, hvor emnet er identificeret som vigtigt, men ikke inkluderet i en TSI.
- Udpegede organer: De organer, der har til opgave at vurdere om køretøjet er i overensstemmelse med notificerede nationale tekniske regler.
Verifikationsprocedure og tekniske krav
(Stk. 4)
§ 3. Ved udstedelse af en kompatibilitetsattest, skal et udpeget organ, jf. § 2, nr. 11, verificere en køretøjstypes overensstemmelse med kravene i bilag 1. Det udpegede organ anvender følgende kolonner i bilag 1:
- Er et køretøj verificeret efter TSI LOC&PAS, jf. § 2, nr. 8, af et bemyndiget organ, anvendes kolonne 1.
- Er et køretøj verificeret efter TSI WAG, jf. § 2, stk. 9, af et bemyndiget organ, anvendes kolonne 2.
- Er et køretøj verificeret efter bekendtgørelse nr. 542 af 12. juni 2012 om tekniske krav til arbejdskøretøjer af et udpeget organ, jf. § 2, nr. 11, anvendes kolonne 3.
- I øvrige tilfælde, herunder ved godkendelse af eksisterende køretøjer, anvendes kolonne 4. Stk. 2. I de tilfælde, hvor en udenlandsk godkendelse dokumenterer opfyldelse af A-regler for en given parameter i bilag 1, skal der ikke foretages yderligere kontrol af det pågældende parameter. Stk. 3. Kompatibilitetsattesten skal udarbejdes i henhold til modul SB, jf. Kommissionens afgørelse nr. 2010/713/EU af 9. november 2010 om de moduler til procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF. Stk. 4. I de tilfælde, hvor den tekniske kompatibilitet, jf. bilag 1, skal verificeres for seriekøretøjer, skal dokumentation herfor indgå i køretøjets tekniske dossier. Det skal fremgå særskilt af verifikationsattesten, hvilke krav der er kontrolleret i forhold til teknisk kompatibilitet.
Lukning af udestående punkter i TSI LOC&PAS
§ 4. Bekendtgørelsen lukker følgende udestående punkter i TSI LOC&PAS, jf. bilag 1:
- Punkt 4.2.3.3.2 (overvågning af aksellejets tilstand).
- Punkt 4.2.3.4.2 (dynamiske egenskaber under kørsel) og punkt 4.2.3.4.3.2 (hjulsæt – ækvivalent konicitet).
- Punkt 4.2.4.8.3 (bremsesystem, der er uafhængigt af adhæsionsforholdene).
- Punkt 4.2.8.2.9.4.2 (kontaktstykkets materiale).
- Punkt 4.2.8.2.9.10 (sænkning af strømaftager).
Lukning af udestående punkter i TSI WAG
§ 5. Bekendtgørelsen lukker følgende udestående punkter i TSI WAG, jf. bilag 1:
- Punkt 4.2.3.3.2 (føler til overhedet akselleje).
- Punkt 4.2.6.3 (sidevinde).
Ikrafttræden
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013.
Trafikstyrelsen /Carsten Falk Hansen / Leif Funch/
Bilag 1 Regler for teknisk kompatibilitet mellem køretøj og jernbanenet
(Det udpegede organ kontrollerer de krav, der er angivet på lys baggrund) 1 2 3 4 Relevante kompatibilitetspunkter navngivet og nummereret iht. parameterlisten i kommisionsbeslutning 2009/965/EF Nationale regler for passagertog og lokomotiver (jf. bekendtgørelse nr. 1190 af 12/12/2011) Nationale regler for godsvogne (jf. TSI WAG, 2006/861/EF) Nationale regler for arbejdskøretøjer (jf. bekendtgørelse nr. 542 af 12. juni 2012) Nationale regler ved brug af overgangs- og undtagelses- bestemmelser samt ved godkendelse af eksisterende køretøjer (gælder i givet fald alle typer køretøjer) 1. Generel dokumentation 1.1 Generel dokumentation Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.8. Dækket af afsnit 4.8.2. Der skal foreligge en udfyldt parameterliste jf. kommisionsbeslutning 2011/665/EU, annex II, hvor data for nedenstående parametre fremgår. Der skal foreligge en udfyldt parameterliste jf. kommisionsbeslutning 2011/665/EU, annex II, hvor data for nedenstående parametre fremgår. 2. Konstruktioner og mekaniske dele 2.1.2.1 Belastningsforskrifter og vægtet masse Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.2.10 Dækket af TSI WAG afsnit 4.2.3.2 Dækket af EN 14033-1 afsnit 7.6 Køretøjets maksimale metervægt og forudsætningerne for fastlæggelsen skal fremgå af den tekniske dokumentation. 2.1.2.2 Akseltryk og hjulbelastning Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.3.2 Dækket af TSI WAG afsnit 4.2.3.2 Dækket af EN 14033-1 afsnit 7.3 tabel 2 Køretøjets maksimale aksellast og forudsætningerne for fastlæggelsen skal fremgå af den tekniske dokumentation. 3. Samspil mellem vogn og spor samt justering 3.1.1 Køretøjsprofil Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.3.1 Dækket af TSI WAG afsnit 4.2.3.1 Dækket af EN 14033-1 afsnit 5.1 Køretøjsprofilet må ikke overskride DSB ref.linie 1992 som beregnet efter UIC 505-1 eller EN15273-1, 2 og 3, og skal være entydigt identificeret. 3.2.1 Kørselsstabilitet og kørselsdynamik Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.3.4 Dækket af TSI WAG afsnit 4.2.3.4 Dækket af EN 14033-1 afsnit 8 Sikring mod afsporing ved kørsel på sporvridninger samt dynamiske egenskaber under kørsel skal verificeres. Følgende standarder accepteres: EN 14363 eller, UIC 518. 3.2.2 Ækvivalent konicitet, hjulprofil og grænseværdier A) Ækvivalent konicitet: Den ækvivalente konicitet må maksimalt stige med 0,05 i driftssituationen i forhold til den ækvivalente konicitet ved testkørslerne ifb. typegodkendelsen, som angivet i afsnit 5.4.3.3 i EN14363. Den ækvivalente konicitet skal beregnes på samme måde og med samme spormæssige forudsætninger i driftssituationen, som anvendt ved testkørslerne ifb. typegodkendelsen. Reglen lukker udestående punkt 4.2.3.4.2 i TSI LOC&PAS. Vedrørende driftsværdier for ækvivalent konicitet skal anvendelsesbetingelser fastsat af leverandøren fremgå af dokumentationen for køretøjet. Reglen lukker udestående punkt 4.2.3.4.3.2 i TSI LOC&PAS. Dækket af TSI WAG afsnit 4.2.3.4 Dækket af EN 14033-1 afsnit 7.4 A) Ækvivalent konicitet: Den ækvivalente konicitet må maksimalt stige med 0,05 i driftssituationen i forhold til den ækvivalente konicitet ved testkørslerne ifm. typegodkendelsen, som angivet i afsnit 5.4.3.3 i EN14363/afsnit 6.3.3 i UIC518. Den ækvivalente konicitet skal beregnes som samme måde og med samme spormæssige forudsætninger i driftssituationen, som anvendt ved testkørslerne ifm. typegodkendelsen. Vedrørende driftsværdier for ækvivalent konicitet skal anvendelsesbetingelser fastsat af leverandøren fremgå af dokumentationen for køretøjet. B: Hjulprofil Skal opfylde EN 13715 eller UIC 510-2. C: Grænseværdier for hjulprofil: Skal opfylde EN15313 eller UIC 510-2. B: Hjulprofil Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.3.4.3.1. C: Grænseværdier for hjulprofil: Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.3.5.2. 3.2.3 Kompatibilitetsparametre for sporbelastning Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.3.4 Grænseværdierne for prøvespor skal defineres i henhold til EN 13848-1, og grænseværdierne skal overholde kravene i EN 14363. Dækket af TSI WAG afsnit 4.2.3.4 Dækket af EN 14033-1 afsnit 8 a) Sporkræfter skal ud fra gennemførte målinger på typeniveau overholde kriterierne fra UIC 518 eller EN 14363 b) Overhøjdeunderskud i mm (maksimal ukompenseret sideacceleration), som køretøjet er vurderet for skal dokumenteres. 3.3.2 Hjulsæt (aksel + hjul) Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.3.5.2. Dækket af TSI WAG afsnit 4.2.3.3 Dækket af EN 14033-1, kapitel 7. Afstanden mellem hjul på samme aksel skal være i overensstemmelse med UIC 510 eller EN13260. 3.3.5 Bærelejer på hjulsættet Dækket af LOC&PAS afsnit 4.2.3.3.2. Der eksisterer ikke danske krav til togbaseret overvågning af lejetemperatur. Intervallet for lejernes driftstemperatur (maks. /min. ) skal fastlægges ved test, og fremgå af den tekniske dokumentation. Reglen lukker de udestående punkter i afsnit 4.2.3.3.2 i TSI LOC&PAS. Det eksisterer ikke danske krav til togbaseret overvågning af lejetemperatur. Intervallet for lejernes driftstemperatur (maks. /min. ) skal fastlægges ved test, og fremgå af den tekniske dokumentation. Reglen lukker udestående punkt 4.2.3.3.2 i TSI WAG. Det eksisterer ikke danske krav til togbaseret overvågning af lejetemperatur. Intervallet for lejernes driftstemperatur (maks. /min. ) skal fastlægges ved test, og fremgå af den tekniske dokumentation. Det område på køretøjet, som skal være synligt for udstyr til lejeovervågning ved sporet skal opfylde EN 15437-1. Det eksisterer ikke danske krav til togbaseret overvågning af lejetemperatur. Intervallet for lejernes driftstemperatur (maks. /min. ) skal fastlægges ved test, og fremgå af den tekniske dokumentation. Det område på køretøjet, som skal være synligt for udstyr til lejeovervågning ved sporet, skal opfylde EN 15437-1. 3.3.6 Mindste kurveradius der kan passeres Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.3.6 Dækket af TSI WAG afsnit 4.2 Dækket af EN 14033-1 annex B Køretøjets kurveradius skal være minimum 150 m, og fremgå af den tekniske dokumentation. 3.3.7 Banerømmer Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.3.7 Ikke relevant for godsvogne Dækket af EN 14033-1 afsnit 7.8 Køretøjet skal være forsynet med banerømmer iht. UIC 615-1 4. Bremsning 4.4.1 Nødbremsekommando Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.5.3 Ikke relevant for godsvogne Ikke relevant for arbejdskøretøjer Køretøjer til brug i tunneler skal være forsynet med lokomotivførerbetjent overstropningsmulighed for alle nødbremsegreb i passagerområder (NBO) 4.7.3 Magnetisk sporbremse Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.4.8 Ikke relevant for godsvogne Dækket af EN 14033-1 afsnit 9.6 Hvis der er monteret magnetskinnebremse skal den være overensstemmende med UIC 541-06 4.7.4 Hvirveltrømsremse Hvirvelstrømsbremse må ikke anvendes i Danmark. Det skal dokumenteres at systemet udkobles. Reglen lukker udestående punkt 4.2.4.8.3 i TSI LOC&PAS. Ikke relevant for godsvogne Hvirvelstrømsbremse må ikke anvendes i Danmark. Det skal dokumenteres at systemet udkobles. Hvirvelstrømsbremse må ikke anvendes i Danmark. Det skal dokumenteres at systemet udkobles. 5. Forhold af betydning for passagererne 6. Miljøforhold og aerodynamiske påvirkninger 6.1.2.1 Sidevindspåvirkninger Relevante designværdier for vindhastigheder skal være i overensstemmelse med kravene i EN 14067-6 vedrørende Jernbaneudstyr - Aerodynamik - Del 6: Krav og prøvningsprocedurer til sidevindsvurdering. Bestemmelsen skal anvendes sammen med TSI’ens punkt 4.2.6.2.5. Reglen lukker udestående punkt 4.2.6.2.5 i TSI LOC&PAS. Relevante designværdier for vindhastigheder skal være i overensstemmelse med kravene i EN 14067-6 vedrørende Jernbaneudstyr - Aerodynamik - Del 6: Krav og prøvningsprocedurer til sidevindsvurdering. Reglen lukker udestående punkt pkt. 4.2.6.3 i TSI WAG. Relevante designværdier for vindhastigheder skal være i overensstemmelse med kravene i EN 14067-6 vedrørende Jernbaneudstyr - Aerodynamik - Del 6: Krav og prøvningsprocedurer til sidevindsvurdering. Data for maximal sidevindspåvirkning ved relevante drifthastigheder skal fremgå af den tekniske dokumentation. 7. Udvendige advarselssignaler, markeringer, krav til softwarefunktioner og -integritet 7.2.2 Udvendige lygter Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.7 Dækket af TSI WAG afsnit 4.2.7.4 Dækket af EN 14033-1 afsnit 13.2 Front og slutsignal skal være i overensstemmelse med UIC 534/532/651 og med nedblændingsfunktion for frontlys. Svensk og tysk signalføring (placering og funktion) accepteres. 7.2.3 Advarselshorn Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.7.2 Ikke relevant for godsvogne Dækket af EN 14033-1 afsnit 13.1 Tyfon skal være installeret i overensstemmelse med UIC 644 8. Indbyggede strømforsynings- og styresystemer 8.2.1.5 Den maksimale effekt- og strøm der må trækkes fra køreledningen Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.8.2.4 Ikke relevant Strømbegrænsningsudstyr skal være installeret og indstillet, så køretøjet maximalt kan trække 500 A kontinuert (t>1s), ved stilstand maximalt 80 A Strømbegrænsningsudstyr skal være installeret og indstillet, så køretøjet maximalt kan trække 500 A kontinuert (t>1s), ved stilstand maximalt 80 A 8.2.2.2 Strømaftagerhovedets geometri Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.8.2.9.2. Ikke relevant for godsvogne Strømaftagerens geometri og den mekaniske konstruktion skal være af typen: EN 50367 B3 (1950 mm), samt i henhold til EN 50206. Afstand mellem kontaktbanerne skal være mindst 360 mm. Strømaftagerens geometri og den mekaniske konstruktion skal være af typen: UIC 608 annex 4a type 1 / EN 50367 B3 (bredde 1950 mm), samt i henhold til EN 50206. Afstand mellem kontaktbanerne skal være mindst 360 mm. 8.2.2.3 Strømaftagerens statiske kontaktkraft Strømaftagerens statiske kontaktkraft skal kunne indstilles mellem 60 N og 90 N. Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.8.2.9.5. Ikke relevant for godsvogne Strømaftagerens statiske kontaktkraft skal kunne indstilles til 70 N. Strømaftagerens statiske kontaktkraft skal kunne indstilles til 70 N. 8.2.2.4 Strømaftagerens kontaktkraft (herunder dynamisk adfærd og aerodynamiske virkninger) Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.8.2.9.6. Ikke relevant for godsvogne Strømaftagerens dynamiske kontaktkraft skal have en gennemsnitsværdi på mindre end 120 N, og må ikke overskride intervallet 0 – 200 N. Forskellen mellem kontaktkraften fra flere kontaktbaner skal ligge indenfor +/- 20%. Målinger og valideringer skal foreligge I henhold til EN 50317 eller EN 50318. Strømaftagerens dynamiske kontaktkraft skal have en gennemsnitsværdi på mindre end 120 N, og må ikke overskride intervallet 0 – 200 N. Forskellen mellem kontaktkraften fra flere kontaktbaner skal ligge indenfor +/-20% Målinger og valideringer skal foreligge i henhold til EN 50317 eller EN 50318. 8.2.2.5 Strømaftagernes arbejdsområde Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.8.2.9.1. Ikke relevant for godsvogne Strømaftageren skal minimum dække køretrådshøjder fra 4.9 til 6.0 m. Strømaftageren skal minimum dække køretrådshøjder fra 4.9 til 6.0 m. 8.2.2.10 Gennemkørsel af sektioner til faseadskillelse Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.8.2.9.8. Ikke relevant for godsvogne Køretøjets energiforbrug fra køreledningen skal kunne bringes til 0 før passage af neutralsektion. Køretøjets energiforbrug fra køreledningen skal kunne bringes til 0 før passage af neutralsektion. 8.2.2.11 Gennemkørsel af sektioner til systemadskillelse Dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.8.2.9.8. Ikke relevant for godsvogne Køretøjets energiforbrug fra køreledningen skal kunne bringes til 0 før passage af neutralsektion. Køretøjets energiforbrug fra køreledningen skal kunne bringes til 0 før passage af neutralsektion. 8.2.3.2 Slæbestykkets materiale Kontaktstykker skal verificeres som specificeret i afsnit 5.2.2, 5.2.3, 5.2.4, 5.2.6 og 5.2.7 i prEN 50405:2012. Kontaktstykket skal verificeres én gang, samtidigt med strømaftageren for så vidt angår kvaliteten af strømoptagningen. Såfremt der anvendes materialer, som ikke har bevist deres duelighed i drift, skal materialernes anvendelighed verificeres ved anvendelse af verifikationsmodul CV. Reglen lukker udestående punkt 4.2.8.2.9.4.2 i TSI LOC&PAS. Ikke relevant for godsvogne Kontaktstykker skal verificeres som specificeret i afsnit 5.2.2, 5.2.3, 5.2.4, 5.2.6 og 5.2.7 i prEN 50405:2012. Kontaktstykket skal verificeres, samtidigt med strømaftageren for så vidt angår kvaliteten af strømoptagningen. Såfremt der anvendes materialer, som ikke har bevist deres duelighed i drift, skal materialernes anvendelighed verificeres ved anvendelse af verifikationsmodul CV. Kontaktstykker skal verificeres som specificeret i afsnit 5.2.2, 5.2.3, 5.2.4, 5.2.6 og 5.2.7 i prEN 50405:2012. Kontaktstykket skal verificeres, samtidigt med strømaftageren for så vidt angår kvaliteten af strømoptagningen. Såfremt der anvendes materialer, som ikke har bevist deres duelighed i drift, skal materialernes anvendelighed verificeres ved anvendelse af verifikationsmodul CV. 8.2.3.4 Detektering af brud på slæbestykket Elektriske enheder som skal anvendes ved hastigheder højere end 160 km/h, skal udstyres med automatisk sænkning af strømaftageren. Reglen lukker udestående punkt 4.2.8.2.9.10 i TSI LOC&PAS. Ikke relevant for godsvogne Elektriske enheder som skal anvendes ved hastigheder højere end 160 km/h, skal udstyres med automatisk sænkning af strømaftageren. Der stilles ingen krav om automatisk sænkning af strømaftageren på 25 kV nettet. 8.3.1 Måling af energiforbruget Dækket af TSI LOC & PAS annex D Ikke relevant for godsvogne Køretøjet skal være forsynet med udstyr til måling af energiforbruget, målenøjagtighed indenfor +/- 2 %. Køretøjet skal være forsynet med udstyr til måling af energiforbruget, målenøjagtighed indenfor +/- 2%. 8.3.4 Jording Dækket af TSI LOC & PAS afsnit 4.2.8.4 Dækket af TSI WAG afsnit 4.2.7.3 Dækket af EN 14033-1 afsnit 15.1 Jordforbindelse skal opfylde UIC 533 8.4.2 Elektromagnetisk kompatibilitet med signal- og telekommunikationsnettet El-køretøjer skal opfylde kravene til EMC i BDK dokument QN 903, Q nr. 0423 og 0779 samt i ØSK dokument 95-R. 0008-AC0637. Dette skal verificeres på serieniveau. Ikke relevant for godsvogne El-køretøjer skal opfylde kravene til EMC i BDK dokument QN 903, Q nr. 0423 og 0779 samt i ØSK dokument 95-R. 0008-AC0637. Dette skal verificeres på serieniveau. El-køretøjer skal opfylde kravene til EMC i BDK dokument QN 903, Q nr. 0423 og 0779 samt i ØSK dokument 95-R. 0008-AC0637. Dette skal verificeres på serieniveau. 8.4.3 Elektromagnetisk kompatibilitet med andre køretøjer og med den jordbaserede del af jernbanesystemet El-Køretøjer skal opfylde kravene til EMC i BDK dokument QN 903, Q nr. 0423 og 0779 samt i ØSK dokument 95-R. 0008-AC0637. Dette skal verificeres på serieniveau. Ikke relevant for godsvogne El-Køretøjer skal opfylde kravene til EMC i BDK dokument QN 903, Q nr. 0423 og 0779 samt i ØSK dokument 95-R. 0008-AC0637. Dette skal verificeres på serieniveau. El-Køretøjer skal opfylde kravene til EMC i BDK dokument QN 903, Q nr. 0423 og 0779 samt i ØSK dokument 95-R. 0008-AC0637. Dette skal verificeres på serieniveau. 9. Udstyr til brug for personalet, grænseflader og miljø 10. Brandsikkerhed og evakuering 10.1.1.1 Køretøjets brandmæssige klassificering Dækket af TSI LOC & PAS afsnit 4.2.10.1 Dækket af TSI WAG afsnit 4.2.7.2 Dækket af EN 14033-1 afsnit 15.3 Køretøjets brandtekniske klassifikation, jf. TSI SRT, skal fremgå af den tekniske dokumentation. Køretøjet skal være kategoriseret i en af følgende kategorier: 1) Kategori A passagerkøretøjer 2) Kategori B passagerkøretøjer 3) Godstogslokomotiver 4) Arbejdskøretøjer 5) Køretøjer som ikke må køre i tunneller ≥ 1 km. 10.1.2 Brandsikrings- foranstaltninger Dækket af TSI LOC/PASS afsnit 4.2.10.1 Dækket af TSI WAG afsnit 4.2.7.2 Dækket af EN 14033-1 afsnit 15.3 Køretøjer, der bruges til gods- eller passagertransport i tunnel, skal opfylde kravene i TSI SRT artikel 4.2.5, herunder én af de brandsikringsstandarder, der henvises til i TSI SRT artikel 4.2.5.1 eller DS/CEN/TS 45545. Til gods- eller passagertransport, der ikke foregår i tunnel, kan hhv. UIC 642 eller 564-2 bruges som normgrundlag. 11. Serviceeftersyn 12. Ombordværende togkontrol- og signaludstyr 12.1 Indbygget radiosystem Godkendelse af togradio sker i særskilt delsystem og med egne attester. Ikke relevant for godsvogne Godkendelse af togradio sker i særskilt delsystem og med egne attester. Godkendelse af togradio sker i særskilt delsystem og med egne attester. 12.2.1 Nationale signalsystemer i tog Godkendelse af Dansk ATC sker i særskilt delsystem og med egne attester. Ikke relevant for godsvogne Godkendelse af Dansk ATC sker i særskilt delsystem og med egne attester. Godkendelse af Dansk ATC sker i særskilt delsystem og med egne attester. 12.2.3.1 Forhold mellem akselafstand og hjuldiameter a) Køretøjer som skal kunne detekteres af togdetekteringssystemer baseret på skinnestrømkredse, er dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.3.3.1.1 b) Køretøjer som skal kunne detekteres af togdetekteringssystemer baseret på akseltællesystemer er dækket af TSI LOC&PAS afsnit 4.2.3.3.1.2. Dækket af afsnit 4.3.2 i TSI WAG. a) Køretøjer som skal kunne detekteres af togdetekteringssystemer baseret på skinnestrømkredse, er dækket af EN 14033-1, kapitel 11.1. b) Køretøjer som skal kunne detekteres af togdetekteringssystemer baseret på akseltællesystemer er dækket af EN 14033-1, kapitel 11.2. c) Forholdet mellem akselafstand og hjuldiameter er dækket af EN 14033-1, kapitel 7.5 og 7.6. Parametre relevant for detektering af hjulsæt skal være i overensstemmelse med UIC 511+512+790. Afstanden fra køretøjets forende til første aksel må ikke overstige 4,2 meter. Min. aksellast skal være 4,5 t, eller 3,5 t, hvis køretøjet bremses med bremseklodser.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2012
- Ikrafttrædelsesdato
- 6. december 2012